Chinua Achebe

Chinua Achebe (1930-2013) kaldes ofte faderen til den moderne afrikanske litteratur og er en af de mest læste afrikanske forfattere i verden. Achebe, hvis rigtige navn er Albert Chinualumogo Achebe, voksede op hos kristne forældre blandt Igbo-folket i det sydøstlige Nigeria, som fra 1900-1960 var under britisk herredømme. Han begyndte allerede som studerende at skrive essays og noveller, men det var først, da han kom til Lagos for at arbejde for den nigerianske radio, at han kastede sig over romangenren. Den første roman han skrev, som skulle blive hans mest kendte, var Alt falder fra hinanden.

Hele Achebes omfattende forfatterskab er på engelsk og skildrer hans folks historie fra den førkoloniale periode til nutiden. I både Alt falder fra hinanden (1958) og Arrow of God (1964) beskriver Achebe det traditionelle samfunds tragiske, men også frigørende møde med den britiske kolonimagt. Andre af hans romaner som Trives ej længere her (1960) og En mand af folket (1966) drejer sig om den politiske kamp og korruption i forbindelse med Nigerias uafhængighed i 1960 – en kamp Achebe fik indgående kendskab til gennem sit politiske engagement i landet.

Achebe er oversat til 50 sprog, og hans bøger har solgt i milliontal. Han vandt i løbet af sin karriere et hav af priser, var nomineret til endnu flere og var flere gange på tale som en mulig vinder af Nobelprisen i litteratur. I 2007 vandt han den fornemme internationale Man Bookerpris, der gives for et helt forfatterskab hvert andet år, foran så prominente navne som Ian McEwan, Alice Munro og Salman Rushdie.

“Der var en forfatter, der hed Chinua Achebe, i hvis selskab fængselsmurene faldt ned.” – Nelson Mandela

“Achebe er usædvanligt begavet med magien ved et sprudlende, generøst, storslået talent. … En forfatter, der får dig til at grine for derefter at snappe efter vejret af rædsel – en forfatter, som ikke har nogen illusioner, men som ikke er desillusioneret.” – Nadine Gordimer, Nobelprisvinder

“Hans værker er et varigt vidne om den menneskelige ånds dominans over kræfter som undertrykkelse, snæversyn og tilbagegang.” – Wole Soyinka, Nobelprisvinder

Titler af Chinua Achebe

Richard Adams

Richard Adams (1920-2016) har skrevet anerkendte romaner som f.eks. Shardik, Maia og Pigen i gyngen, men er først og fremmest kendt som forfatteren bag Kaninbjerget. Romanen blev til på baggrund af fortællinger, Adams fandt på til sine to døtre. Den blev vraget af 13 forlag, før den i 1972 blev udgivet og på rekordtid solgte over en million eksemplarer.

Titler af Richard Adams

Tjingiz Ajtmatov

Tjingiz Ajtmatov (1928-2008) er en verdenskendt kirgisisk forfatter, som udgav sine værker på både russisk og kirgisisk.

Som ung sluttede han sig til kommunistpartiet, hvor han havde flere tillidsposter. Ajtmatov debuterede som forfatter i 1952, mens han læste til agronom. Han skiftede siden til litteraturstudiet og arbejdede i en årrække som journalist og redaktør. Han blev regnet som en moderat kritiker af sovjetsystemet og var ven med og rådgiver for Mikhail Gorbatjov i dennes bestræbelser for perestrojka. Fra 1990 blev han Kirgisistans ambassadør ved EU, NATO, UNESCO og i Benelux-landene.

Hans litterære gennembrud kom med udgivelsen af Dzjamilja i 1958. Siden fulgte en række værker, der alle blev vel modtaget af såvel kritikere som læsere i en lang række lande. Hans tekster er oversat til mere end 100 sprog, og han modtog et stort antal priser inklusive Lenin Prisen (1963), som var den højeste litterære udmærkelse, en sovjetforfatter kunne opnå. Hans kendteste værker udover Dzjamilja omfatter romanerne Farvel, Gulsary (1966), Den hvide damper (1972), Vigesporet (1981) og Skafottet (1986). Vigesporet regnes for hovedværket.

Folkloristiske og mytiske elementer spiller en vigtig rolle i Ajtmatovs romankunst, der ofte integrerer gamle mundtlige fortællinger i en moderne kontekst. Karakteristisk er desuden den smukke, vemodige tone, der går igen i en række af hans fortællinger, og som især er udpræget i Dzjamilja og Farvel, Gulsary.

“Du åbner bøgerne og de åbner dig.” – Citat af Tjingiz Ajtmatov

Titler af Tjingiz Ajtmatov

Jane Austen

Jane Austen (1775-1817) voksede op og levede i det samme landlige middelstandsmiljø, som hun beskriver i sine romaner. I modsætning til sine heltinder forblev hun selv ugift trods flere tilbud og boede indtil sin død sammen med sin mor og søster på landet. Hendes romaner har, trods det særlige 1800-talsmiljø de udspiller sig i, holdt deres popularitet op gennem årene og hører i dag til de mest populære klassikere med gentagne filmatiseringer. Det skyldes ikke mindst Austens sproglige elegance og fine miljø- og karakterskildringer. Hun mestrer med sin dialog at portrættere sine personer og deres følelser, og den udvikling, de gennemgår i løbet af romanen, bliver skildret uden et overflødigt ord og med underliggende humor og ironi.

“Jane Austens kunst er raffineret. Hun lever i en verden, hun selv har skabt: sin klare prosas magiske verden. Det mærkeligste ved hendes fortællekunst er måske, at hun aldrig har brugt en sætning, som den enfoldigste læser ikke kunne forstå og aldrig har skrevet en linje, som den subtileste læser kunne forbedre.” – Jens Kruuse

“Jane Austen er den bedste! Igen forstår man, hvorfor engelske kritikere igen og igen sammenligner hende med Shakespeare. En Shakespeare i kammerformat. Eller en Mozart. Hvad denne ugifte præstedatter dog vidste om mennesker! Hun skriver med spillende ironi og skælmske underdrivelser, og hvert ord og hver detalje er rigtig.” – Poul Borum, Ekstrabladet

“De, der kun kender Austen fra film og fjernsyn, skulle unde sig selv den glæde at læse hende og få det helt rigtige udbytte af hendes værker.” – Annelise Vestergaard, Jyllands-Posten

Titler af Jane Austen

Herman Bang

Herman Bang (1857-1912) er en af dansk litteraturs store forfattere og også banebrydende som journalist og kritiker. Han er kendt for sin impressionistiske skrivestil, som har haft stor indflydelse på dansk litteratur. Fra det omfattende forfatterskab kan især fremhæves Stille eksistenser, der bl.a. indeholder fortællingen Ved vejen, og romanerne Stuk, Tine, Ludvigsbakke og Det hvide hus.

Titler af Herman Bang

John Banville

John Banville blev født i 1945 i Wexford i Irland og bor nu i Dublin. Han har skrevet femten romaner inklusive Havet, som vandt Man Booker-prisen i 2005. Han har herudover vundet flere litterære priser, senest den fornemme Franz Kafka-pris i 2011. Han har også skrevet en række skuespil og de senere år flere krimier under pseudonymet Benjamin Black. Han er kendt for sin blændende smukke, præcise, kolde, tekniske prosa-stil, sin Nabokovske opfindsomhed, og anses for en af vor tids største stilister i det engelske sprog. Kendetegnende er også den sorte humor og det skarpe, kolde vid. Hans erklærede ambition er at give sin prosa “den slags tæthed og fyldighed, som poesi har … at forsøge at blande prosa og poesi til en ny form.”

“Banville skriver en farlig og klart-løbende prosa og har en grum evne til at se folks sjæle.” – Don DeLillo

“Banville er en mester, en kunstner, der har fuld kontrol over sit håndværk.” – The Times

“Banville er ubarmhjertig i detaljen … han har et talent for gådefuld klarhed.” – Daily Telegraph

“Banville er en af de store fiktions-stilister i vores tid.” – Spectator

Læs mere på John Banville’s hjemmeside.

Titler af John Banville

Ola Bauer

Ola Bauer (1943-1999) var en norsk journalist, dramatiker og forfatter. Han debuterede i 1976 under pseudonymet Jo Vendt med romanen Graffiti, som blev meget anmelderrost, og er desuden kendt for værkerne Humlehjertene (1980), Rosapenna (1983) og Metoden (1985). Han regnes i dag for lidt af en kultforfatter, og hans udmærkelser omfatter Doblougprisen (1998), Gyldendals legatet (1982) og Oktoberprisen (1993).

Bauer blev født under den tyske besættelse af Norge under Anden Verdenskrig. Hans far var aktivt medlem af den norske modstandsbevægelse og endte med at blive deporteret til Sachsenhausen koncentrationslejren, hvor han døde tre måneder før krigens afslutning.

Bauers familie flyttede fra sted til sted, og Ola Bauer havde svært ved at tilpasse sig og finde venner. Han voksede desuden op med en idé om, at hans far døde som helt, men fik senere at vide, at faren døde af methanol-forgiftning, da han troede, at han havde fået fat i almindelig alkohol. I den autobiografiske roman Graffiti konfronterer forfatteren sin mor (journalist og forfatter Lill Herlofson Bauer) med denne sandhed, som hun har holdt hemmelig over for ham. Romanen udkom under pseudonymet Jo Vendt for at beskytte moren.

Forfatteren startede sin litterære karriere ved at oversætte noveller fra dansk til norsk for koncernen Aller Media. Derefter blev han sportsjournalist for Det Nye og senere rejsejournalist for Vi Menn. Han rejste rundt i Afrika og tilbragte længere perioder i Paris, hvor han deltog i studenteroprøret, og i Nordirland, hvor han tog politisk stilling til konflikten mellem protestanter og katolikker.

Hans forfatterskab var inspireret af J.D. Salingers roman Catcher in the Rye, som var en af hans yndlingsromaner, og hans hovedpersoner er af forfatterkollegaen Per Petterson blevet sammenlignet med hovedpersonen Holden Caulfield i samme roman.

Bauer døde af kræft i 1999 og efterlod sin kone Anne Gun og datteren Anya Bauer Hartmark.

Titler af Ola Bauer

Georg Brandes

Georg Brandes (1842-1927) var en dansk kritiker og litteraturforsker. Efter studier i blandt andet Italien, Frankrig og England vendte han hjem til Danmark ulmende af nye idéer og oprørslyst. Disse idéer kom til at danne grundlag for en række forelæsninger på Københavns Universitet i 1871, der kom til at betyde et skifte ikke alene i litteraturen, men i hele det danske åndsliv.

Georg Brandes indvarslede hermed det moderne gennembruds komme, og hans program inspirerede både danske og udenlandske forfattere til at gå imod romantikkens glansbilledidyl og i stedet sætte problemer under debat. En af disse forfattere var den norske Henrik Ibsen, der, som en reaktion på Brandes’ taler, skrev det verdenskendte drama Et dukkehjem. Brandes var ydermere portrætkunstens mester med en eminent indføling i personlighed og miljø. Han udarbejdede over en længere årrække bl.a. et portræt af netop Henrik Ibsen.

Det provokerede imidlertid mange, at han så så kritisk på ægteskabet og familien, og de voldsomme reaktioner drev Georg Brandes ud i en kulturkamp, hvilket i en længere periode sendte ham i eksil i Berlin. Men med sine frihedsidéer blev Georg Brandes ved at være et politisk symbol. Fra 1890’erne var han Vestens mest indflydelsesrige og ombejlede kritiker – altid på farten, altid i diskussion. Han havde en umættelig nysgerrighed, sugede til sig og flammede let op, hans tanker var originale, og han evnede at gengive en sag koncist og overbevisende. Da han døde som 85-årig, var det derfor en forsidenyhed verden rundt.

Siden 1960’erne har Brandes fået en renæssance, også i udlandet, fordi han gjorde kritikken til en kunstart og forenede forskning og formidling.

Titler af Georg Brandes

Gitte Broeng

Gitte Broeng (f. 1973) er forfatter og kunstformidler. Hun debuterede i 2006 med digtsamlingen Interiør og har siden udgivet alt fra digt- og kortprosasamlinger til føljetoner. I 2014 udkom Croquis, der var blandt de nominerede til Bukdahls Bet – Den Smalle Litteraturpris 2014. Hendes debutroman Frøken Klokken udkom i maj 2015 og høstede fremragende anmeldelser.

Læs mere på Gitte Broengs hjemmeside.

Titler af Gitte Broeng

Charlotte Brontë

Charlotte Brontë (1816-1855) var den ældste og længstlevende af de tre berømte Brontë-søstre, der foruden Charlotte omfattede Emily og Anne. De tre søstre skabte sensation i den litterære verden, da de i 1847 samtidigt udgav hver sin roman: Jane Eyre af Charlotte, Wuthering Heights af Emily og Agnes Grey af Anne. Jane Eyre blev som den mest populære en datidens bestseller. Hvorledes disse søstre, der kom fra en fjerntliggende præstegård i Yorkshire, kunne skrive mesterværker, der skulle blive klassikere i verdenslitteraturen, har siden fascineret læsere og litteraturhistorikere.

Deres fantasi og skrivekunst opøvede de i præstegården, hvor de efter moderens tidlige død var overladt til sig selv. Sammen med broderen Branwell etablerede de en fantasiverden med krig og romantiske affærer og opførte stykker baseret på egne manuskripter inspireret af blandt andet Byron.

Charlotte og Emily havde som børn sammen med to ældre søstre et kortvarigt ophold på kostskole. De to ældre søstre pådrog sig tuberkulose med dødelig udgang grundet de dårlige forhold på skolen, som har dannet model for skildringen af Lowood-skolen i Jane Eyre. De tre søstre ernærede sig som voksne som guvernanter og lærere, og erfaringerne herfra har dannet stof til deres romaner. De forsøgte også uden held at opnå uafhængighed ved at etablere egen skole. Emily og Anne døde tidligt som knap trediveårige. Charlotte overlevede dem og udgav yderligere to romaner (Shirley, 1851 og Villette, 1853) med en vis succes, men uden at opnå Jane Eyres popularitet. Hendes første bog Professoren, der oprindeligt var blevet afvist af forlagene, udkom efter hendes død.

Titler af Charlotte Brontë

Emily Brontë

Emily Brontë (1818-1848) var den næstældste af de tre berømte Brontë-søstre, der foruden Emily omfattede Charlotte og Anne. De tre søstre skabte sensation i den litterære verden, da de i 1847 samtidigt udgav hver sin roman: Jane Eyre af Charlotte, Stormfulde højder af Emily og Agnes Grey af Anne. Alle tre romaner betragtes i dag som klassikere.

Hvorledes disse søstre, der kom fra en fjerntliggende præstegård i Yorkshire, kunne skrive mesterværker, der skulle blive klassikere i verdenslitteraturen, har siden fascineret læsere og litteraturhistorikere. Deres fantasi og skrivekunst opøvede de i præstegården, hvor de efter morens tidlige død var overladt til sig selv. Sammen med broren Branwell etablerede de en fantasiverden med krig og romantiske affærer og opførte stykker baseret på egne manuskripter inspireret af blandt andet Byron. Charlotte og Emily havde som børn sammen med to ældre søstre et kortvarigt ophold på kostskole. De to ældre søstre pådrog sig tuberkulose med dødelig udgang grundet de dårlige forhold på skolen. De tre overlevende søstre ernærede sig som voksne som guvernanter og lærere, og erfaringerne herfra har dannet stof til deres romaner. De forsøgte også uden held at opnå uafhængighed ved at etablere egen skole.

Emily nåede blot at udgive to værker; digtsamlingen Poems by Currer, Ellis, and Acton Bell (1846) sammen med Charlotte og Anne og Stormfulde højder (1847), før hun som 30-årig døde af tuberkulose. Begge værker blev udgivet under Emilys mandlige pseudonym Ellis Bell. Et bevaret brev fra hendes forlægger indikerer, at Emily omkring sin død var ved at færdiggøre sin anden roman, men desværre er manuskriptet hertil aldrig blevet fundet.

Titler af Charlotte Brontë

Charles Bukowski

Charles Bukowski (1920-1994) blev født i Andernach i Tyskland. Familien rejste til Amerika i 1922 og slog sig ned i Los Angeles. Bukowskis far var ofte arbejdsløs, og han lod sin bitterhed og afmagt gå ud over sin søn gennem regelmæssige tæsk. I en meget tidlig alder blev alkoholen og læsning på det lokale bibliotek Bukowskis foretrukne flugt fra den hårde tilværelse. De mange læseoplevelser såede de første litterære ambitioner, der dog på ingen måde blev tolereret i det tysk-amerikanske hjem. Da Amerika gik ind i 2. Verdenskrig i 1941, blev Bukowski fundet uegnet til militærtjeneste og valgte et liv som omvandrende vagabond.

Han startede sit forfatterskab som novellist og havde sin første udgivelse med en novelle i 1944. Senere gik han over til også at skrive digte og romaner. Han befolkede sine ofte semibiografiske værker med mennesker fra livets skyggeside såsom prostituerede, subsistensløse, kriminelle og alkoholikere. Som han skrev i South of No North (1973): ”Hospitaler og fængsler og ludere er livets universiteter. Jeg har taget adskillige eksaminer.” Hans mennesker og miljøer skildres gennem en realistisk, knap og sammentrængt stil, der giver associationer til Hemingway.

I 1967 begyndte han at skrive en fast spalte i undergrundsavisen Open City under overskriften ”Notes of a Dirty Old Man”. I klummerne lagde han fundamentet til myten om sig selv som den evige outsider, der hele tiden var på kant med alle former for autoriteter, og opbyggede på den måde langsomt en loyal fanskare i Los Angeles’ bohememiljø. Ekstrabudene (1971) blev den første af i alt fem semibiografiske romaner med Henry Chinaski som hovedperson. Bogen blev en bestseller, og den var med til at fæste Bukowskis position som en af efterkrigstidens mest interessante samfundsskildrere. Bukowski døde af leukæmi i 1994. Kort forinden havde han afsluttet sin sidste roman, Pulp (1994).

”Han bragte alle ned på jorden, selv englene.” – Leonard Cohen

”… de marginaliserede, de utilpassede, fabriksarbejderne, de fordrukne og de uregerliges litterære stemme.” – Barry Miles, Charles Bukowski

”I en tid præget af konformitet skrev Bukowski om dem, som ingen ville være: de grimme, de egoistiske, de ensomme, de gale.” – Observer

Titler af Charles Bukowski

Ivan Bunin

Ivan Bunin (1870-1953) modtog som den første russiske forfatter Nobelprisen i 1933. Han skrev både lyrik og prosa. Blandt de vigtigste værker kan nævnes hans gennembrud, Landsbyen (1910), en kortroman om livet i den russiske provins, og erindringsromanen Arsenjevs liv (1930-1939). Mest berømt er han dog for en lang række mesterlige fortællinger, hvoraf flere findes i novellesamlingen Herren fra San Francisco og andre fortællinger.

Bunin kom fra en forarmet adelsslægt og voksede op på et gods i den russiske provins. Efter den russiske revolution bosatte han sig i Frankrig og boede her i eksil til sin død. I mellemkrigstiden var han midtpunktet blandt de russiske eksilforfattere og var også i høj grad værdsat af vestlige forfattere som Thomas Mann, André Gide, Rainer Maria Rilke og D.H. Lawrence. I eftertiden har han været relativt upåagtet i Vesten, dog ikke i hjemlandet. Efter Stalins død i 1953 blev de fleste af hans værker tilladt i Sovjet efter at have været bandlyst siden 1928, og i dag indgår hans noveller på lige fod med Tjekhovs i det russiske skolepensum. Mørke alléer fra 1945 er måske den mest læste novellesamling i Rusland.

Mange af hans fortællinger griber tilbage til hans egen ungdom med en beskrivelse af det russiske landskab, bønderne og godsejerne i stil med Tolstoj og Tjekhov. Tonen er lyrisk og beskrivelserne meget visuelle i et sansemættet og stemningsskabende sprog. De er ofte centreret omkring en dramatisk hændelse og præget af en vis melankoli over livets flygtighed og forgængelighed, men samtidig med blik for livets skønhed.

Titler af Ivan Bunin

Orson Scott Card

Orson Scott Card (f. 1951) er en amerikansk forfatter, der skriver inden for flere forskellige genrer, men som hovedsageligt er kendt for sine science fiction-romaner. Enders strategi (1985) er hans mest kendte, og både for den og for efterfølgeren Speaker for the Dead (1986) vandt han de to højeste priser inden for science fiction-genren: The Hugo Award og The Nebula Award.

Læs mere på Orson Scott Card’s hjemmeside.

Titler af Orson Scott Card

Lewis Carroll

Lewis Carroll (1832-1898), hvis rigtige navn var Charles Lutwidge Dodgson, var engelsk forfatter, fotograf og matematikprofessor ved Oxford University. Hans mest kendte værker er Alice i eventyrland og efterfølgeren Bag spejlet samt nonsensdigtet Snarkejagten. Alice i eventyrland er en klassiker inden for fantasy-genren og har været filmatiseret et utal af gange, senest i 2010.

Titler af Lewis Carroll

Joseph Conrad

Joseph Conrad (1857-1924) var en polskfødt, britisk forfatter, der efter 16 år i den britiske handelsflåde debuterede som forfatter i 1895. Han er blevet kaldt ‘den første betydningsfulde moderne romanforfatter på engelsk’ og har inspireret senere forfattere som Hemingway, D.H. Lawrence og Graham Greene. Flere af hans værker har været inspirationskilde for film, bl.a. Francis Ford Coppolas Dommedag nu, som er baseret på Mørkets hjerte, der er hans mest læste roman.

Titler af Joseph Conrad

Daniel Defoe

Daniel Defoe (1660-1731), engelsk journalist og forfatter, skrev flere hundrede bøger, hvoraf de fleste er gået i glemmebogen. Ét af hans værker er dog gået hen og blevet et af de allermest kendte i litteraturhistorien: Robinson Crusoe. Romanen er oversat til utallige sprog og menes at være en af verdens mest udbredte bøger.

Titler af Daniel Defoe

Charles Dickens

Charles John Huffam Dickens (1812-1870) var en engelsk forfatter, der hører til blandt litteraturhistoriens sværvægtere. Han betragtes som Viktoriatidens største forfatter og er skaberen af nogle af litteraturens mest mindeværdige fiktive personer. I sin levetid opnåede Dickens’ værker uhørt popularitet og berømmelse, og i det 20. århundrede blev hans litterære geni også fuldt ud anerkendt af kritikere og forskere. Hans romaner og noveller nyder stadig enorm popularitet blandt læsere. Til hans vigtigste værker hører Oliver Twist (1837), Et juleeventyr (1843), David Copperfield (1859), En fortælling om to byer (1859) og Store forventninger (1861).

Charles Dickens voksede op i en forgældet familie, der levede langt over evne, så hans far i 1824 måtte i gældsfængsel. Moren og Charles’ syv søskende flyttede ligeså til gældsfængslet, mens Charles boede udenfor for at tjene penge til familiens underhold. Sammen med andre børn arbejdede han i en lagerhal, som senere inspirerede ham til flere passager i David Copperfield. Dickens gik således ikke i skole i denne periode, men lærte til gengæld meget på Londons gader.

I mange år arbejdede Dickens som journalist for forskellige magasiner og aviser. Her begyndte også hans utrolige karriere som forfatter, da romanen Pickwick Klubben (1836) udkom i månedlige udgaver ved Chapman & Hall. Dickens skrev dengang under pseudonymet Boz. Også hans efterfølgende romaner udkom i første omgang lidt efter lidt i aviser, og han skrev ofte flere på én gang. I slutningen af 1830’erne blev Dickens udgiver for tidsskriftet Household Words og den store liberale avis Daily News. Desuden blev han del af den velrenommerede Garrick Club.

I sine værker påpeger Dickens ofte de dårlige sociale forhold under Viktoriatiden. Gennem beskrivelsen af fattigdommen og den deraf følgende kriminalitet i Oliver Twist gjorde han sine læsere opmærksomme på beboerne i Jacob’s Island, et slumområde i datidens London, og forholdene forbedredes som følge af romanen. Gennem sin skildring af den tragiske karakter Nancy, en prostitueret, kritiserede han desuden det viktorianske klassesystem og bidrog til nedbrydningen af fordomme i samfundet ved at fremhæve Nancys positive egenskaber.

Forfatteren døde af sit andet slagtilfælde på sin landejendom i 1870 og blev bisat i Westminster Abbey. Dette gik imod hans eget ønske om en begravelse, der skulle være så simpel som mulig.

Titler af Charles Dickens

E.L. Doctorow

Edgar Lawrence Doctorow (1931-2015) regnes blandt nutidens største amerikanske forfattere. Hans forfatterskab er meget omfattende, og hans værker er oversat til over 30 sprog. I sine romaner dyrker han ofte grænseområdet mellem dokumentarisme og fiktion, hvilket eksempelvis er tilfældet i hans gennembrudsroman Daniels bog fra 1971, der omhandler retssagen mod de spionagesigtede Julius og Ethel Rosenberg og dens efterspil.

Doctorows romaner er oftest henlagt til tiden mellem århundredskiftet og 2. Verdenskrig. I hans vel nok bedst kendte roman, Ragtime (1975), færdes historiske personer som Henry Ford, Harry Houdini, Emma Goldman og Sigmund Freud i en historie, der konfronterer sort og hvid, fattig og rig i begyndelsen af 1900-tallets USA.

Doctorow er en af de mest prisbelønnede amerikanske forfattere; han har vundet seks fornemme amerikanske priser, været finalist til Pulitzerprisen to gange (bl.a. i 2006 for Marchen) og var senest finalist til Man Booker-prisen i 2009 med Homer og Langley fra samme år.

Flere af hans romaner er blevet filmatiseret – ofte med store og anerkendte stjerner i instruktørsædet og på rollelisten. Hans debutroman fra 1960, Welcome to Hard Times, blev filmatiseret i 1967 af Burt Kennedy med Henry Fonda i hovedrollen, og i 1981 blev Ragtime filmatiseret af Milos Forman. Sidenhen fulgte filmatiseringen af Daniels bog i 1991 med Sydney Lumet som instruktør og Billy Bathgate (1989) med Dustin Hoffman og Nicole Kidman som hovedrolleindehavere i 1991.

Læs mere om E.L. Doctorow her.

Titler af E.L. Doctorow

Anna Grigórjevna Dostojevskaja

Anna Grigórjevna Dostojevskaja (1846-1918) var en russisk memoireforfatter, stenograf, assistent, bogudgiver og gift med en af verdenshistoriens største forfattere, Fjodor M. Dostojevskij. Hun var Dostojevskijs anden hustru og var gift med ham i fjorten år frem til hans død i 1881.

Hun mødte Dostojevskij som 20-årig og blev fra første færd hvirvlet ind i hans dramatiske liv, hvor Dostojevskij ansatte hende som sin personlige stenograf i et hæsblæsende kapløb med tiden for at skrive romanen Spilleren indenfor en tidsfrist på 30 dage. Rettighederne til alle hans tidligere udgivne romaner stod på spil. Manuskriptet blev afleveret til tiden og rettighederne sikret. 

Som litterær medhjælp fortsatte hun ikke kun som forfatterens stenograf, men var tillige hans redaktør, udgiver og litterære agent. Hun helligede sig helt hans litterære aktivitet og efter hans død at udgive og popularisere hans arv. Og sidst i livet under den russiske revolution skrev hun erindringsbogen Mit liv med Dostojevskij om deres liv sammen – baseret på løbende stenografiske dagbogsnotater, som hun startede på under deres første udenlandsrejse rundt i Europa

Anna Dostojevskaja havde stor succes med at udgive og distribuere sin mands bøger. Hun påtog sig at løfte familien ud af gæld og indså, at hvis de skulle undgå forlagskontrakter med undergravende betingelser, som den der i første omgang havde bragt dem sammen, da var det nødvendigt selv at udgive værkerne. Hun studerede bogmarkedet omhyggeligt, undersøgte leverandører og lavede distributionsplaner. Sådan blev hun Dostojevskijs primære bogudgiver og en af de første kvinder i verden til at udgive bøger.

Anna Dostojevskaja har som forlægger udgivet syv komplette, samlede værker af F.M. Dostojevskij. Forfatterens oldebarn, Dmitrij Andreevich Dostojevskij (f. 1945), har udtalt: “Takket være den vedvarende interesse for Dostojevskij og den dygtige forvaltning af hans forfatterskab blev alle udgivelser hurtigt og vidt udbredt.”

Titler af Anna Grigórjevna Dostojevskaja

Fjodor M. Dostojevskij

Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij (1821-1881) regnes i dag for en af verdens største forfattere gennem tiderne. Han er oversat til 170 sprog, og interessen for hans mægtige forfatterskab er steget og steget siden hans død med stadige udgivelser af hans værker i bogform, som film og teaterstykker.

Han debuterede med enorm opsigt med romanen Arme mennesker (1845), der blev fulgt af flere mindre romaner om splittede naturer og drømmere, bl.a. Dobbeltgængeren og den pastelagtige kærlighedsroman Hvide nætter.

I 1849 blev Dostojevskij dømt til døden for formodet deltagelse i en konspiration mod zaren. Dødsdommen blev ændret til ti års tvangsarbejde i Sibirien, hvor han tilbragte de første fire år med lænker om benene i en straffelejr blandt samfundets værste forbrydere og efterfølgende aftjente seks år som soldat. Fængselsstraffen præger hans forfatterskab, og i Minder fra dødens hus (1860-62) skildrer han livet i tugthuset.

I 1860’erne opholdt Dostojevskij sig en stor del af tiden i Vesteuropa i ly for kreditorer, besat af spillelidenskab (skildret i Spilleren, 1867) og af et stormfuldt forhold til en ung kvindelig studerende, en femme fatale, der genfindes i flere af hans store kvindekarakterer. Presset af konstante deadlines, pengesorger og epileptiske anfald lykkedes det ham at skrive nogle af verdenshistoriens mest betydende værker: Kældermennesket (1864), Forbrydelse og straf (1866), Idioten (1868) og Grønskollingen (1869). Erfaringerne fra hans ulykkelige første ægteskab med en utro hustru blev brugt i Den evige ægtemand (1870).

I 1867 blev han gift med sin sekretær, der reddede rettighederne til forfatterskabet og langsomt fik rettet op på hans økonomi, så parret i 1871 kunne vende tilbage til Sankt Petersborg, hvor de levede et roligt familieliv til hans død i 1881. Foruden en række artikler og fortællinger i tidsskrifter udgav han i 1871-72 Onde ånder og i 1879-80 hovedværket Brødrene Karamazov.

Se en tidstavle med overblik over begivenheder (pdf)

Dostojevskijs forfatterskab er præget af dybdeborende psykologiske portrætter, der viser menneskets sammensatte væsen på godt og ondt. Temaerne er eksistentielle med afstandtagen til nihilistiske holdninger, men med betoning af skyld, ansvar og medfølelse. Stilen er kendetegnet ved karakterskildringer gennem en mangestemmig, ofte højspændt dialog med en dramatisk, fængslende handling.

“Dostojevskij giver mig mere end nogen videnskabsmand.” – Albert Einstein

“Dostojevskij er den eneste psykolog, jeg har lært noget af.” – Friedrich Nietzsche

“Ingen har analyseret den komplicerede menneskelige struktur som Dostojevskij. Hans psykologiske sans er overvældende og visionær … Han er den vældigste af de russiske giganter.” – Knut Hamsun

”Dostojevskijs romaner er sydende strømhvirvler, kredsende sandstorme, skypumper, der hvisler og koger og suger os ind. De er udelukkende sammenfattet af sjælens stof. Imod vores vilje bliver vi draget ind, snurret rundt, blændet, kvalt og samtidig fyldt med en svimlende henrykkelse.” – Virginia Woolf

”Den virkelige profet fra 1900-tallet var Dostojevskij, ikke Karl Marx.” – Albert Camus

Titler af Fjodor M. Dostojevskij

Alexandre Dumas

Dumas (1802-1870) er manden bag nogle af litteraturhistoriens største klassikere såsom Greven af Monte Cristo og romanerne om De tre musketerer. Han var ekstremt produktiv og nåede således at skrive ca. 250 værker. Både Greven af Monte Cristo og De tre musketerer udkom som føljetonroman i avisen Le Siécle og opnåede hurtigt enorm popularitet – en popularitet, der endnu består med stadige filmatiseringer og fjernsynsadaptioner.

Titler af Alexandre Dumas

Friedrich Dürrenmatt

Friedrich Dürrenmatt (1921-1990) var en internationalt anerkendt Schweizisk dramatiker (bl.a. Den gamle dame kommer til byen) og romanforfatter, kendt for sine eksistentielle krimier, der gør op med den faste krimiskabelon og vækker læseren til eftertanke med sine parodiske, tragikomiske indfald.

Titler af Friedrich Dürrenmatt

Edith Eger

Edith Eger (f. 1927) er en amerikansk-ungarsk psykolog og forfatter. I 1944 blev hun som 16-årig deporteret til koncentrationslejren Auschwitz. Hun overlevede holocaust og emigrerede sidenhen til USA med sin mand og opbyggede en ny tilværelse. Mange år senere uddannede hun sig til psykolog, specialiseret i behandling af posttraumatisk stress. Hun har behandlet veteraner, militært personale og ofre for fysiske og psykiske traumer. I 2017 i en alder af 90 år udgav hun sin første bog Valget, som er blevet en international bestseller. Sidenhen har hun udgivet endnu en bestseller, The Gift, og har fortsat sit virke som psykolog og foredragsholder.

Læs mere på Edith Egers hjemmeside.

Titler af Edith Eger

Gyrðir Elíasson

Gyrðir Elíasson (f. 1961) er en af Islands førende forfattere inden for både lyrik og prosa. I 2011 modtog han Nordisk Råds Litteraturpris for sin bog Mellem træerne.

Titler af Gyrðir Elíasson

Tomas Espedal

Tomas Espedal, f. 1961 i Bergen, debuterede som forfatter i 1988. Han var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for både Gå. Eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv og Mod kunsten, som han i 2010 fik Kritikerprisen for. I 2011 modtog han Brageprisen for Mod naturen, og i 2014 var han atter nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for Bergeners. Han blev i 2011 desuden tildelt Riksmålsforbundets litteraturpris, men afslog den, fordi han hverken kunne identificere sig med Riksmålsforbundets sprogpolitik eller med tidligere vindere af prisen.

Forfatteren er opvokset i en arbejderfamilie i Bergen og har i sine ungdomsår boet i København i nogle år. Her har han både været del af punkmiljøet og det litterære miljø. Efterfølgende har han læst ved Universitetet i Bergen.

Espedals romaner tager udgangspunkt i hans eget liv og handler om at være menneske, vandringsmand og forfatter. Han gør brug af mange forskellige genrer, såsom essay, brev, dagbog, rejseskildring, novelle og selvbiografi. Han regnes for en af Norges vigtigste forfattere.

Titler af Tomas Espedal

F. Scott Fitzgerald

F. Scott Fitzgerald (1896-1940) regnes for en af de helt store amerikanske forfattere i det 20. århundrede. I 1920 havde han en sensationel debut med romanen På denne side af Paradis, men er først og fremmest kendt for Den store Gatsby, der udkom i 1925, og som er filmatiseret flere gange – senest i 2013 med Leonardo DiCaprio i hovedrollen.

Titler af F. Scott Fitzgerald

Helga Flatland

Norske Helga Flatland (f. 1984) debuterede i 2010 med Bliv hvis du kan, rejs hvis du må, som er første bind i en trilogi. Den blev belønnet med bl.a. Tarjei Vesaas’ debutantpris og Ungdommens kritikerpris. I 2011 og 2013 fulgte hhv. det andet (Alle vil hjem. Ingen vil tilbake) og tredje bind (Det finnes ingen helhet). I september 2015 udkom hendes seneste roman Vingebelastning.

Titler af Helga Flatland

Theodor Fontane

Han var den første store moderne realist i Tyskland og var berømt for sine dialoger, der når sit højdepunkt i hans sidste roman: Der Stechlin (1898). Han var socialt engageret og har i flere bøger beskrevet kvindens stilling i det tyske samfund, som han blandt andet gør i Effi Briest (1895) og i Irrungen, Wirrungen (1887). Det miljø, han beskriver, er de øvre klasser i samfundet i form af landadel, officerer og embedsfolk – et miljø han selv færdedes i. Et gennemgående tema er sammenstødet mellem livsudfoldelse og samfundets stivnede konventioner, normer og snæversynethed. Skildret med en aldrende forfatters visdom og indsigt – ikke kun kritisk, men også med forståelse for de gamle leveformer.

Hans værker tilhører den tyske kanon, og han betragtes som den mest betydningsfulde tyske forfatter mellem Goethe og Thomas Mann, for hvem han blev en inspirationskilde.

”Hans romaner er fyldt med megen stilfærdig visdom, med en indre skønhed af den slags, som gamle mænds åsyn kan lyse af … Hans bøger indeholder en dagligdagens etik, en heroisme uden patos, som holdes levende ved hans smilende gammelmandsskepsis.  Eller fransk klarhed og skepsis: han var af huguenotfamilie, så hvem ved? Der er i hvert fald en følelsernes og forstandens afklarethed hos Fontane, en sans for nuancer som har dette franske præg i Prøjsen … De stille mennesker, Fontane så inderligt levende skildrer os, er øjeblikkets mennesker. De har et slægtskab med Herman Bangs stille eksistenser” – Jens Kruuse

Titler af Theodor Fontane

Ford Madox Ford

Ford Madox Ford (1873-1939) var medstifter af tidsskriftet The Transatlantic Review, der opstod i det litterære miljø i 20’ernes Paris, hvor han promoverede bl.a. Hemingway, James Joyce og Ezra Pound. Han var også selv særdeles produktiv med ca. 80 romaner, hvoraf de kendteste er Den gode soldat og tetralogien Parade’s end.

Titler af Ford Madox Ford

Jon Fosse

Jon Fosse (f. 1959) har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog. I 2007 modtog han Svenska Akademiens nordiska pris, også kaldet “den lille nobelpris”. I 2010 modtog han Den internasjonale Ibsenprisen, og i 2015 modtog han Nordisk Råds litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd.

Titler af Jon Fosse

Viktor E. Frankl

Viktor E. Frankl (1905-1997), MD-PhD, var professor i neurologi og psykiatri ved Wiens Universitet. I 25 år ledede han Wiens neurologiske klinik for ubemidlede. Hans logoterapi/eksistentiel analyse blev kendt som den tredje Wienerskole i psykologi. Han var udnævnt som professor ved Harvard, Stanford, Dallas og Pittsburgh, og var professor i logoterapi ved USA’s internationale universitet i San Diego, Californien.

Læs mere om Viktor E. Frankl og logoterapien på Viktor Fankl Instituttets hjemmeside.

Titler af Viktor E. Frankl

Joachim Førsund

Joachim Førsund (1971) er norsk forfatter, journalist og regissør. Udover at have skrevet for diverse norske aviser har Førsund været manuskriptforfatter på flere TV-programmer. Han har desuden skrevet flere fagbøger om sport. I 2009 debuterede han som skønlitterær forfatter med romanen Jeg kunne finde hjem i blinde, som blev nomineret til P2-lytternes Romanpris og udråbt af Dagbladet til den bedste skønlitterære debut i 2009.

Titler af Joachim Førsund

William Golding

William Golding (1911-1993) var engelsk forfatter, digter og dramatiker. Han er først og fremmest kendt for romanen Fluernes herre, som bl.a. var med til at sikre ham Nobelprisen i 1983. Herudover har han også vundet Man Booker-prisen i 1980 for romanen Rites of Passage (da. Præsten), som er den første bog i trilogien To the Ends of the Earth.

Titler af William Golding

Ernst H. Gombrich

Ernst Hans Josef Gombrich (1909-2001) var en østrigskfødt kunsthistoriker. Efter endt uddannelse ved Wiens Universitet i 1935 var han uden arbejde og skrev da på opfordring fra en ven En lille verdenshistorie for børn og unge. Han fik en afleveringsfrist på blot seks uger, som han på helt utrolig vis klarede. I 1936 flyttede han til England, hvor han levede og arbejdede resten af sit liv. Han har skrevet flere kunstkritiske og kunsthistoriske værker og har høstet stor anerkendelse for sit arbejde.

Titler af E.H. Gombrich

Maksim Gorkij

Maksim Gorkij – pseudonym for Aleksej Maksimovitj Pesjkov – (1868-1936), født i Nizjnij, Novgorod, er en af de store russiske forfattere. Han voksede op i meget fattige kår og blev sendt ud at arbejde som 9-årig. Han vagabonderede rundt i det sydlige Rusland og færdedes på bunden af samfundet med tilfældige jobs som tjenestedreng, køkkenhjælper på Volga-dampere, havnearbejder og jernbaneassistent mv. Gennem alle nomadeårene var han opslugt af læsning, og som syttenårig begyndte han at studere på universitet i Kasan. Sin opvækst og ungdom har Gorkij selv skildret i den verdensberømte selvbiografiske trilogi: Barndom, Mellem fremmede og Læreår (1916-23).

I 1892 slog Gorkij igennem med en række realistiske fortællinger om miljøer og skæbner fra bunden af samfundet, som han, som ingen anden russisk forfatter, kendte fra sine vagabonderende år. Han blev eksponent for den socialistiske realisme og var i begyndelsen af 1900-tallet en af de mest læste russiske forfattere. Han var kritisk over for Zar-styret og ven med Lenin. Han blev landsforvist efter at have deltaget i 1905-revolutionen, men vendte tilbage i 1914. Selvom han støttede den marxistiske russiske revolution, var han dog med sit humanistiske syn en af de få, der turde ytre sig kritisk om den omsiggribende vold. Gorkijs produktion var stor. Han udgav både digte, dramaer og romaner. Udover den selvbiografiske trilogi er nogle af hans mest kendte værker romanerne Moderen (1906) og Familien Artamonov (1925) samt dramaet Natteherberget (1903). Han var i mellemkrigstiden den mest læste russiske forfatter, blev tildelt Leninordenen i 1932 og var fem gange indstillet til Nobelprisen.

For en mere detaljeret biografisk omtale kan henvises til Ejnar Thomassens indlevende essay om Gorkij, der oprindelig stod som indledning til Min barndom, og som er genoptrykt i nedenstående e-bøger.

Titler af Maksim Gorkij

Knut Hamsun

Knut Hamsun, pseudonym for Knud Pedersen (1859-1952), var en norsk romanforfatter, dramatiker og digter, født i Lom i Gudbrandsdalen i Norge. I 1920 modtog han efter udgivelsen af den store bonderoman Markens grøde nobelprisen i litteratur. Hamsuns forfatterskab var nyskabende. Han brød med den socialrealistiske roman og introducerede i stedet en psykologisk digtning, der centrerede sig om personernes tanker og følelser og det irrationelt underbevidste i en impulsiv lyrisk stil. En skrivestil, der inspirerede mange af de senere store forfattere.

Hamsun voksede op hos sin morbror i Lofoten med en sporadisk skolegang, i alt 252 dage fordelt over 6 år, og han fik aldrig en egentlig uddannelse. Han begyndte at skrive fra sit 19. år, og de følgende ti år vagabonderede han rundt, boede efter sigende 50 forskellige steder, og ernærede sig ved tilfældigt arbejde. I to omgange var han i USA i et par år. Han vendte hjem i 1888 og slog sig ned i København, hvor han under yderst fattige forhold de næste to år skrev Sult (1890) baseret på sine erfaringer fra livet i Kristiania og København.

Sult blev omgående en stor succes, og fra da af var det slut med livet som sultende kunstner. De følgende år skrev Hamsun en række nu klassiske lyriske Nordlandsromaner, der handler om drømmende, egocentriske karakterer med fine psykologiske beskrivelser: Mysterier (1892), Pan (1894) og Victoria (1898). Hans senere værker, som storværket Markens grøde, er skrevet i en mere afdæmpet, roligere stil præget af den storladne natur og det bondesamfund, de udspiller i. Det samlede forfatterskab omfatter mere end 40 romaner samt skuespil og digtsamlinger og har haft en enestående betydning i det 20. århundredes litteratur.

Hamsuns nazistiske synspunkter og samarbejde med tyskerne under 2. verdenskrig skadede hans ry og interessen for hans forfatterskab. Men allerede i 1949 i en alder af 90 år havde han et bemærkelsesværdigt litterært comeback med erindringsbogen Paa gjengrodde stier, og siden har der været en usvækket international interesse for hans forfatterskab.

 Anmeldelser

“Hamsun lærte mig at skrive.” – Ernest Hemingway

“Jeg anser ham for at være et af tidens største mennesker.” – Albert Einstein

“Jeg har læst hans bøger så mange gange, at jeg for længst har måttet anskaffe mig nye eksemplarer.” – Thorkild Hansen

“Jeg har læst hans bøger op i enrum.” – Tom Kristensen

“Jeg ser ikke nogen, der kan sidestilles med Hamsun i skaberkraft.” – Maxim Gorkij

“Hamsun var det store beundrede forbillede, der mere end noget andet fristede mig ind på forfatterbanen. Af ingen har jeg modtaget stærkere indtryk af nordisk åbenbaring, nordisk geni, end af ham.” – Johannes V. Jensen

“Victoria og Pan – jeg kunne i dag ikke tænke mig mine sytten år uden disse bøger, som uløseligt er vokset sammen med min ungdom. Gud må vide, hvor ofte jeg har læst dem, for længst har jeg måttet anskaffe mig nye eksemplarer.” – Stefan Zweig

“Den største i vor nutidslitteratur.” – Francis Bull

“Vi skriver anderledes siden Hamsun, enhver af os, gladere, mildere, solfuldere.” – Nordahl Grieg

“Der er snart ikke mange forfattere, man længere kan tage seriøst, men – Tak, heldigvis, for at Hamsun endnu lever og skriver.” – Hermann Hesse

“Hamsuns digtning, den tidlige, hørte til de inderligste litterære oplevelser i min ungdom.” – Thomas Mann

“Aldrig har nogen været mere fortjent til nobelprisen.” – Thomas Mann

“Hvornår vil der igen blive skrevet en roman som Pan? Nøgen til bæltestedet sad han i Paris og skrev, om Nordlandssommerens uendelige dag.” – Nordahl Grieg

“Denne bog (Mysterier) er mig mere kær end nogen anden bog, jeg har læst.” – Henry Miller

“En af de største kærlighedshistorier i historien (Victoria).” – Arthur Koestler

“Han er i enhver betydning far til den moderne skole inden for litteratur – hans subjektivitet, hans fragmentering, hans brug af flashbacks, hans lyriske kvaliteter. Hele fiktionens moderne skole stammer i det tyvende århundrede fra Hamsun.” – Isaac Bashevis Singer, i forord til Sult

“Knut Hamsuns digtning er magisk, hans sætninger gløder, han kunne skrive om hvad som helst og gøre det levende.” – Karl Ove Knausgaard, The New York Times Book Review

Titler af Knut Hamsun

Peter Handke

Peter Handke (f. 1942) er østrigsk forfatter og dramatiker. Med sin righoldige produktion som fortæller, lyriker, dramatiker, essayist og oversætter er Peter Handke en af de tysksprogede landes mest markante men også mest omdiskuterede forfattere. I 2019 blev han tildelt nobelprisen i litteratur “for et indflydelsesrigt forfatterskab der med stor sprogkunst har udforsket periferien og menneskenes konkrete erfaringer.” Ulykkelig og uden ønsker er et centralt værk i forfatterskabet.

Titler af Peter Handke

Knud Hansen

Knud Theodor Hansen (1898-1996) var uddannet teolog. Efter en række år som sognepræst blev han lærer på Jelling Seminarium i 1944, og i 1953 blev han forstander på Askov Højskole frem til 1968. Udover sit praktiske virke var han var forfatter til en række betydelige teologiske, filosofiske og litteraturvidenskabelige værker om blandt andre Kierkegaards og Dostojevskijs forfatterskaber.

Knud Hansen var berømmet for sin evne til at formidle på en klar og enkel måde illustreret med praktiske eksempler. Hans kendteste værk om Dostojevskij er baseret på et livslangt engagement i Dostojevskijs forfatterskab, som han holdt utallige foredrag om på blandt andet Askov Højskole. Bogen bliver normalt omtalt som det bedste og mest fyldestgørende værk på dansk om Dostojevskij, og den blev fremhævet som værende på niveau med en doktordisputats eller højere, da han blev udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet.

Titler af Knud Hansen

Thomas Hardy

Thomas Hardy (1840-1928) var engelsk digter og romanforfatter. Han hører til en af victoriatidens store forfattere. Tomas Hardy var stærkt kritisk overfor sin samtids sociale undertrykkelse, de moralsk snærende bånd og tidens hykleri. Han var særligt optaget af landbefolkningens kår og kvindens stilling i samfundet, som han skildrer med stor indlevelse. Romanerne Fjernt fra verdens vrimmel (1874) og Tess d’Urberville (1891) er hovedværker fra tiden.

Titler af Thomas Hardy

William Heinesen

William Heinesen (1900-1991) var færing, men skrev på dansk. Forfatterskabet er omfattende med syv digtsamlinger, syv novellesamlinger og syv romaner, og flere af hans værker regnes til den danske klassikerkanon. Han hørte til efterkrigstidens mest fremtrædende og læste forfattere og modtog Nordisk Råds litteraturpris i 1968.

Læs mere om William Heinesen her.

Titler af William Heinesen

Ernest Hemingway

Ernest Hemingway (1899-1961) var amerikansk forfatter og journalist. I 1953 fik han Pulitzer-prisen for Den gamle mand og havet og i 1954 modtog han Nobelprisen i litteratur. Mange af hans bøger har opnået klassikerstatus og han regnes for en af de mest indflydelsesrige forfattere i det 20. århundrede. Hans skrivestil har inspireret mange samtidige og senere forfattere.

Hemingway kom fra en socialt højtstående familie fra Oak Park, Illinois. Hans bedstefar var blevet rig som ejendomsmægler, hans far var læge og hans mor var operasanger og datter af en rig grossist fra England. Som attenårig begyndte Hemingway sin løbebane som lokalreporter, og i 1918 meldte han sig frivilligt som chauffør for Røde Kors og landede ved den italienske front. Her blev han voldsomt såret af en granat og kom på hospitalet i Milano, hvor han blev ulykkeligt forelsket i en amerikansk sygeplejerske. Den ulykkelige kærlighed og oplevelserne ved fronten bearbejdede han senere i romanen Farvel til våbnene (1929).

I 1921 giftede han sig med Hadley Richardson, og de flyttede til Paris, hvor han arbejdede som udenlandskorrespondent for Toronto Star. Her mødte han desuden andre amerikanske forfattere, blandt andet F. Scott Fitzgerald, Ezra Pound og Gertrude Stein, som var kommet til Europa under og efter Første Verdenskrig. Tiden i Paris skildrede Hemingway efterfølgende i sin posthumt udgivne roman Der er ingen ende på Paris (1964). Hemingway var gift fire gange og boede i 30erne i Florida og de sidste tyve år på Cuba. Han besøgte hyppigt Spanien og deltog som reporter i den spanske borgerkrig, som er skildret i Hvem ringer klokkerne for. Hans interesse for sport, jagt og fiskeri, som han havde fået indpodet i drengeårene skildrede og dyrkede han livet igennem med storfiskeri på Cuba, safarier i Afrika og som inkarneret tyrefægter kender. Hemingway levede et eventyrligt, men også et hårdt liv. Han led under skaderne fra 1. verdenskrig og senere uheld med flystyrt og skød sig til sidst under en depression.

Hemingway debuterede med sit første større værk med novellesamlingen I vor tid i 1925. Stilen i denne samling var nyskabende. Den var nøgternt skildrende, en kort og prægnant skrivestil, hvor følelserne og det centrale tema skal graves frem fra antydninger i teksten. Denne stil blev betegnet som isbjergteknikken og blev en inspiration for eftertiden. Stilen udsprang af Hemingways desillusion efter hans oplevelser i 1. Verdenskrig. Livet var hårdt og råt og der skulle ikke pyntes på det. Kun gennem kærligheden og en intens leven i nuet kunne der skabes en vis forsoning med tilværelsen. Hans egentlige gennembrud kom med hans første roman: Solen går sin gang (1926), der skildrer den desillusionerede efterkrigsgeneration, som Gertrude Stein betegnede som ”The lost generation”. Herefter udkom i 1920-erne og 30-erne yderligere to novellesamlinger samt de tidligere omtalte store i dag klassiske romaner: Farvel til våbnene og Hvem ringer klokkerne for og endelig i 1954 hans måske største og mest populære mesterværk: Den gamle mand og havet. Efter Hemingways død er der yderligere udkommet en række af hans efterladte skrifter. Om end Hemingway er mest kendt for sine romaner, anser mange hans noveller for det ypperste hans forfatterskab. I 1938 udkom de i hans egen levetid trykte noveller i en samlet udgave med titlen: The Fifth Column and the First Forty-Nine Stories.

Titler af Ernest Hemingway

Judith Hermann

Judith Hermann blev født i 1970 i Berlin. Her oplevede hun som nittenårig murens fald, og her bor og arbejder hun den dag i dag. I sine to første bøger, novellesamlingerne Sommerhus, senere (1998) og Spøgelser, overalt (2003), portrætterede hun sin egen rastløse og rodløse generation. Ordknapt og realistisk, men samtidig også poetisk skildrede hun de nogleogtyveårige tyskeres ambivalente længsel efter forpligtende kærlighedsforhold. Begge bøger blev en stor succes i hendes hjemland og oversat til en lang række sprog, herunder dansk. Dele af Spøgelser, overalt blev filmatiseret i 2006.

Læs mere på Judith Hermanns hjemmeside.

Titler af Judith Hermann

Hermann Hesse

Hermann Hesse (1877-1962) blev født i Tyskland og bosatte sig siden i Schweitz. Han var optaget af østens filosofier og psykoanalysen, hvilket afspejles i hans mest populære romaner: Steppeulven og Siddhartha. I 1946 modtog han Nobelprisen for sit omfattende forfatterskab.

Titler af Hermann Hesse

Christian Hjortkjær

Christian Hjortkjær (f. 1980) er ph.d. og højskolelærer på Silkeborg Højskole. Har tidligere udgivet bogen Selvrealiseret frelse. Da Johannes Sløk tog ordet i selvrealiseringens tidsalder (2013), ph.d.-afhandlingen Utilstrækkeligt enestående. En kierkegaardsk diagnose af diagnosesamfundet (2016), og er medredaktør på antologien SLØK. Perspektivforskydninger (2016).

Titler af Christian Hjortkjær

Homer

Homer (ca. 700-tallet f.v.t.) var en græsk digter, som ifølge historien var blind og levede på Lilleasiens kyst. Han anses for ophavsmand til de første europæiske episke værker: Iliaden og Odysseen, der har haft umådelig stor betydning i vesterlandsk kultur. Værkerne var fundamentale i undervisningen i det gamle Grækenland og Romerriget ligesom der er utallige referencer til værkerne i den europæiske litteratur.

Titler af Homer

Victor Hugo

Victor Marie Hugo (1802-1885) var en af 1800-tallets største franske forfattere. Mens han i hjemlandet hyldes som den største digter gennem tiderne, fejrer resten af verden ham især for de store romaner Klokkeren fra Notre Dame og De elendige.

Hugo var et renæssancemenneske, en mester i alle litterære og journalistiske genrer, grænseløst vidende, i perioder aktiv politiker og hertil en fremragende dramatiker og tegner.

Et af Victor Hugos første betydningsfulde værker var den korte roman Dødsdømt fra 1829. Denne roman, som er en glødende protest mod dødstraffen, fik stor betydning for sin samtid, idet den startede en debat, der senere skulle føre til dødsstraffens afskaffelse. Et andet af Victor Hugos hovedværker er Notre-Dame de Paris fra 1831. En roman, der gennem flere filmatiseringer fra 1920’erne og 30’erne, fik sin mere velkendte titel: Klokkeren fra Notre Dame. 31 år efter udkom det mest kendte af Hugos værker: Les Misérables (på dansk: De elendige).

Samtidig med sit litterære virke slog Hugo i 1840’erne også ind på en politisk karriere gennem medlemskab af Det Franske Akademi og som medlem af det franske Overhus. Efter Februarrevolutionen i 1848 blev han valgt som deputeret og blev, i tråd med sit humanistiske grundsyn, meget socialt engageret. Men da Napoleon 3. kuppede sig til magten i 1951 gik Hugo i eksil og vendte først tilbage til Frankrig i 1870. Ved sin hjemkomst blev han fejret som en af nationens store helte.

I foråret 1885 mødte to millioner franskmænd op, da Victor Hugo blev stedt til hvile i Panthéon i Paris, og Triumfbuen var svøbt i sørgeflor. Hans eftermæle er majestætisk.

Titler af Victor Hugo

Aldous Huxley

Aldous Huxley (1894-1963) blev født og opvoksede i England, men emigrerede senere til Californien. Forfatterskabet omfatter et stort antal romaner, såvel som essays med samfundskritiske, religiøse og filosofiske temaer. Den profetiske og satiriske fremtidsroman Fagre nye verden (1932) er hans mest kendte roman og har opnået klassikerstatus.

Titler af Aldous Huxley

Henrik Ibsen

Henrik Ibsen (1828-1906), norsk forfatter, dramatiker og digter, regnes ikke blot for en af Det Moderne Gennembruds største forfattere, men er også den mest spillede dramatiker efter Shakespeare. Hans realistiske samtidsdramaer, der satte samfundsproblemer under debat, omfatter bl.a. Et dukkehjem, En folkefjende, Vildanden og Peer Gynt.

”Ibsen ændrede teatret for altid. Der er selvfølgelig andre måder at lave teater på end hans, men så fundamental var den ændring, han satte i værk, at den vestlige verdens teater aldrig igen er blevet, som det var før Ibsen.” – Thomas Bredsdorff, Et Dukkehjem og fire andre skuespil

”… der kan næppe være tvivl om, at de nordiske rigers skriftverden har givet sit ypperste i Ibsens dramaer. På dem kan udlandet da måle den højde, hvortil nordisk litterær kultur, hvor den har bygget hø­jest, er nået.” – Georg Brandes, Henrik Ibsen

I anledning af Karsten Pharaos indtaling af de tre Ibsen-klassikere Et dukkehjem, En folkefjende og Vildanden var der tema om Henrik Ibsen i Skønlitteratur på P1. Klaus Rothstein havde Ibsen-specialist Thomas Bredsdorff i studiet til en snak om den store dramatikers vedvarende aktualitet, om oversættelse og modernisering af Ibsens sprog og ikke mindst om Karsten Pharaos indlæsninger af Ibsens værker. Klaus Rothstein konkluderer i slutningen af programmet: ”Ibsen skal man selvfølgelig gå hen at se på teatret. Man skal også tage ham ned af reolen og så sætte sig og læse, men man skal ved gud også unde sig at få ham læst op af Karsten Pharao.” Lyt til programmet

Titler af Henrik Ibsen

Jørgen-Frantz Jacobsen

Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938) døde i en ung alder af den tuberkolose, der havde ramt ham allerede som 22-årig. Barbara blev skrevet i hans sidste år på sanatoriet og udtrykker hans forelskelse i livet trods sygdommen. Som han selv udtrykker det: “Det er jo netop den vældige spænding mellem sorrig og glæde, der gør livet stort. Og døden er jo baggrunden for livets geniale relief … Livet er stort og dæmonisk, værd at elske og lyde.” Barbara blev udgivet posthumt af hans nære ven William Heinesen og er blevet en af de mest populære romaner i dansk litteratur.

Titler af Jørgen-Frantz Jacobsen

J.P. Jacobsen

Jens Peter Jacobsen (1847-1885) debuterede i 1872 med novellen Mogens. Senere fulgte flere noveller samt de to romaner Fru Marie Grubbe (1876) og Niels Lyhne (1880). Digte og udkast blev udgivet posthumt i 1886. Trods det sparsomme antal udgivelser regnes forfatterskabet blandt de væsentligste i dansk litteratur og har også opnået stor anerkendelse i udlandet, hvor det har inspireret forfattere som Rilke, Thomas Mann og T.E. Lawrence.

De gennemgående tematikker i J.P. Jacobsens forfatterskab er uvirksomt drømmeri, melankoli, drift, død og tro. Forfatterskabet var nyskabende ved at beskæftige sig med og give et indblik i det underbevidste sjæleliv og det modsigelsesfyldte driftsliv, og hans værker virker fortsat moderne og fængslende.

Titler af J.P. Jacobsen

Johannes V. Jensen

Johannes V. Jensen (1873-1950) modtog i 1944 nobelprisen i litteratur for “sin poetiske fantasis sjældne styrke og frugtbarhed, kombineret med en intellektuel nysgerrighed med en stor rækkevidde og en modig, friskt kreativ stil” – Svenska Akademien. Hans forfatterskab regnes for et af de mest betydningsfulde i dansk litteraturhistorie med en rig samling af noveller, fortællinger, digte og romaner. Johannes V. Jensen fornyede sproget og er særligt berømt for det sanselige i sin sprogkunst. Himmerlandshistorier (1898-1910), Kongens fald (1900-1901) og Digte (1906) er hovedværker fra forfatterskabet.

Titler af Johannes V. Jensen

Bodo Kirchhoff

Bodo Kirchhoff (f. 1948) bor i Frankfurt og ved Gardasøen. Han har tidligere udgivet flere anmelderroste romaner. Kærlighed, forholdet mellem kønnene, tab og melankoli er tematiske ledetråde i Kirchhoffs arbejde, og hans omgang med de vægtige temaer er ikke uden humor. Han har modtaget flere litteraturpriser, herunder Deutscher Buchpreis for Vederfarelse i 2016.

“Det mærkes allerede i starten af bogen … at Bodo Kirchhoff er en ualmindelig kyndig forfatter, som i grunden kan det hele: skrive vidunderlige dialoger, opbygge, udvikle scener og, det er vigtigt, med fantastisk sikkerhed afbryde dem i det rigtige øjeblik.” – Christoph Schröder, Zeit Online

“Hos Kirchhoff havner man i en strøm af fortællekunst, som er uden lige i den aktuelle tysksprogede litteratur.” – Hajo Steinert, Die Literarische Welt

Titler af Bodo Kirchhoff

Marjun Syderbø Kjelnæs

Marjun Syderbø Kjelnæs (f. 1974) er en færøsk forfatter. I 2008 modtog hun Tórshavn Byråds Børnebogspris, og i 2011 sikrede ungdomsromanen Skriv i sandet hende Nordisk Børnebogspris fra Nordisk Skolebibliotekarforening.

Titler af Marjun Syderbø Kjelnæs

Jakob Knudsen

Jakob Knudsen (1858-1917) var dansk præst, digter og forfatter. Jakob Knudsen har skrevet en række romaner og salmer. Han arbejdede som lærer på Askov Højskole fra 1881 til 1890 hvor han blev valgmenighedspræst i Mellerup. Fra 1897 til hans død i 1917 levede han som forfatter og foredragsholder.

Titler af Jakob Knudsen

Arthur Koestler

Arthur Koestler (1905-1983) var en ungarskfødt engelsk romanforfatter, essayist og journalist. Han tilsluttede sig kommunistpartiet og opholdt sig i Rusland i 1932-33, men virkeligheden levede ikke op til idealerne, og han brød med kommunistpartiet i 1938. Hans mesterværk er Mørke midt på dagen (Darkness at Noon, 1940), hvor han skildrer Moskvaprocesserne, som Stalin brutalt satte i værk for at udrydde al politisk modstand. Romanen er en af de mest betydningsfulde politiske romaner fra det 20. århundrede og var en inspiration for George Orwells Animal Farm og 1984.

Titler af Arthur Koestler

Michael Köhlmeier

Michael Köhlmeier, født 1949 ved Bodensøen, er en østrigsk forfatter med bopæl i Hohenems (Vorarlberg) og Wien. Han skriver romaner, fortællinger, hørespil og sange og har gentagne gange optrådt som fortæller af antikt og lokalt sagnstof såvel som bibelske historier.

Hans værker omfatter foruden Pigen med fingerbøllet fra 2016 blandt andet Abendland (2007), Madalyn (2010), Zwei Herren am Strand (2014) og senest Bruder und Schwester Lenobel (2018),

Han har modtaget talrige udmærkelser for sit arbejde, senest i 2017 Literaturpreis der Konrad-Adenauer-Stiftung og Marie Luise Kaschnitz-Preis for det samlede forfatterskab.

Titler af Michael Köhlmeier

Halldór Laxness

Halldór Laxness (1902-1998) modtog Nobelprisen i 1955 og regnes i dag for Islands største forfatter i det 20. århundrede. Salka Valka fra 1932 var hans gennembrudsroman og står stadig som hovedværket i hans meget omfattende forfatterskab.

Titler af Halldór Laxness

Siegfried Lenz

Siegfried Lenz (1926-2014) regnes for en af Tysklands største nutidige forfattere, og mange af hans bøger er blevet populære i Danmark med romanen Tysktime som den mest kendte. Efter han deserterede fra den tyske marine og blev hjulpet af danske modstandsfolk, fik han en nær tilknytning til Danmark. I mere end 30 år havde han sommerhus på Als, hvorfra der var udsigt over det farvand, hvor både Fyrskibet og Et minuts stilhed udspiller sig. Han talte i øvrigt et glimrende dansk.

Læs mere om Siegfried Lenz her.

Titler af Siegfried Lenz

Maja Lucas

Maja Lucas (f. 1978) er cand.mag. i litteraturvidenskab og uddannet fra Forfatterskolen. Hun debuterede i 2007 med novellesamlingen Jegfortællinger. Herefter fulgte Min far kan lide fugle (2008) og Katrines hånd (2010). Hendes seneste bog Mor. En historie om blodet udkom i februar 2016 med meget positive anmeldelser og stor mediebevågenhed til følge.

Læs mere på Maja Lucas’ hjemmeside.

Titler af Maja Lucas

Kristian Lundberg

Kristian Lundberg (f. 1966) er svensk forfatter, litteraturkritiker og løsarbejder. Han debuterede i 1991 og har siden udgivet mere end tyve bøger, som spænder over så forskellige genrer som lyrik og kriminalromaner, hvoraf flere har vundet priser. Yarden har været opført som teaterstykke og er nu ved at blive filmatiseret.

Titler af Kristian Lundberg

Jonathan Løw

Jonathan Løw (f. 1978) er en af Danmarks førende eksperter inden for innovation og lydhør ledelse. Han er blevet udnævnt til “Top 100 talent” af Berlingske og blevet kaldt “iværksætterguru” af Dagbladet Børsen. Han holder årligt flere end 50 foredrag om lydhør ledelse, innovationskultur, disruption og entreprenant tænkning. Foredragene henvender sig til ledere og medarbejdere inden for både det private og offentlige, og de har modtaget store roser af kunder lige fra Dansk Industri til Symbion, HK, FOA, Arbejdernes Landsbank, LEGO og mange flere.

Jonathan Løw beskriver sig selv som idealist med interesse for business. Han har været med i opstarten af fire virksomheder og har skrevet fire bøger om emnet. To af disse bøger er blevet #1 bestsellere. Han har derudover interviewet over 100 af verdens førende ledere og innovatører til en bog, der udkommer i USA på forlaget Taylor & Francis i foråret 2018.

Du kan læse mere om bøgerne her:

http://www.gurubogen.dk
http://www.disruptionbogen.dk
http://www.thegurubook.org

Derudover har Jonathan Løw været ansat som online chef hos Bog & idé, marketingchef hos KaosPiloterne samt investor- og rådgiver i startup- og kapitalfonden Accelerace. Han har modtaget e-handelsprisen for sit arbejde med virksomheden engodsag.dk. I dag arbejder han som foredragsholder, rådgiver og forfatter i sin egen virksomhed Listen Louder. Hans nuværende og tidligere kunder tæller bl.a. Gomore, Vestas, Lunar Way, Lix.com samt en række kommuner og mindre virksomheder.

Læs mere på www.jonathanloew.dk og www.listenlouder.dk.

Titler af Jonathan Løw

Frederick Marryat

Kaptajn Frederick Marryat (1792-1848) var en engelsk søofficer og forfatter. Hans omfattende forfatterskab består af en lang række romaner, der beskriver livet til søs og den begivenhedsrige tilværelse under Napoleonskrigene med kampe mod franske orlogsskibe, kapere og smuglere. Flere af hans romaner, hvoraf Børnene i Nyskoven er den mest kendte, henvender sig til et ungt publikum.

Titler af Frederick Marryat

Ian McEwan

Ian McEwan (f. 1948) er en af efterkrigstidens største britiske forfattere. I løbet af sin karriere har han vundet et hav af priser og har flere gange været nomineret til den prestigefyldte Man Booker-pris, som han også i 1998 vandt med romanen Amsterdam. Han er desuden kendt som forfatteren bag romanen Soning (2001), der i 2007 dannede grundlag for den Oscar-vindende film af samme navn.

Læs mere på Ian McEwan’s hjemmeside.

Titler af Ian McEwan

Margaret Mitchell

Margaret Mitchell (1900-1949) skrev i sin levetid kun én roman, nemlig Borte med blæsten. Den udkom første gang i 1936 i hjemlandet USA, hvor den opnåede øjeblikkelig succes. I 1937 blev bogen tildelt Pulitzerprisen, og den er sidenhen solgt i mere end 30 millioner eksemplarer verden over. Borte med blæsten regnes i dag for en udødelig klassiker og filmatiseringen fra 1939 med Vivien Leigh og Clark Gable i hovedrollerne for en lige så udødelig filmklassiker.

Titler af Margaret Mitchell

Vladimir Nabokov

Vladimir Nabokov (1899-1977) var en russisk-amerikansk forfatter, oversætter og litteraturprofessor. Nabokov blev verdensberømt med den kontroversielle roman Lolita (1955), der udkom på dansk i 1957. Han var en af de markante fornyere af romangenren i det 20. århundrede og var flere gange på tale som kandidat til Nobelprisen i litteratur.

Titler af Vladimir Nabokov

Charles Nordhoff & James Norman Hall

Charles Nordhoff (1887-1947) og James Norman Hall (1887-1951) var begge amerikanske forfattere. De er hovedsagligt kendt for deres Bounty-trilogi: Mytteri på Bounty (1932), I kamp med havet (1934) og Pitcairn-øen (1934).

Titler af Charles Nordhoff & James Norman Hall

Mary O’Hara

Mary O’Hara (1885-1980) var en amerikansk forfatter og manuskriptforfatter. Hun er især kendt for trilogien om livet på en amerikansk heste-ranch: Min ven Flicka, Tordenskyen og De grønne vidders land, som blev internationale bestsellere.

O’Hara begyndte i 1920, efter sin første skilsmisse, at arbejde som manuskriptforfatter i Hollywood, hvor hun blandt andet krediteres for The Last Card (1921), The Prisoner of Zenda (1922), Braveheart (1925), og Framed (1927). I 1930 købte hun en ranch sammen med sin mand i Laramie, Wyoming. Livet på ranchen inspirerede O’Hara til det, der skulle vise sig, at blive hendes mest berømte og varige værker: Min ven Flicka, Tordenskyen og De grønne vidders land.

O’Hara var også en dygtig komponist og skrev i sine senere år flere musikkompositioner og musicals.

Titler af Mary O’Hara

Auður Ava Ólafsdóttir

Auður Ava Ólafsdóttir (1958) er født i Island. Hun har boet ti år i Italien og Frankrig og har blandt andet læst i Paris. Hun er lektor ved Institut for Kunsthistorie på universitetet i Reykjavik. På islandsk udkom Upphækkuð jörð i 1998, i 2003 udkom Rigning í nóvember og i 2012 Undantekningin, som har fået titlen Svaner bliver ikke skilt på dansk. Hun vandt i 2018 Nordisk Råds litteraturpris med romanen Ar fra samme år.

Titler af Auður Ava Ólafsdóttir

Michael Ondaatje

Michael Ondaatje blev født på Sri Lanka (det daværende Ceylon) i 1943, men flyttede som dreng til England, hvorfra han i 1962 emigrerede til Canada. Han har et stort forfatterskab bag sig og fik i 1992 Man Bookerprisen for Den engelske patient, der også er kendt som film.

Titler af Michael Ondaatje

George Orwell

Udover hans sidste to verdensberømte romaner Dyregården og 1984 skrev han i 1930’erne en række essays og romaner samt reportageromanen om sit ophold blandt minearbejdere, The Road to Wigan Pier, 1937. De handler alle om underklassens vanskelige vilkår og er båret af en kampvilje mod fattigdom og undertrykkelse.

Det gennemgående tema i forfatterskabet udtrykkes bedst med et citat af Orwell selv:

“Hver eneste linje, jeg har skrevet siden 1936, er blevet skrevet direkte eller indirekte imod totalitarisme og for demokratisk socialisme, som jeg forstår det.”

Titler af George Orwell

Lars Overby

Lars Overby er født i 1960 og opvokset i Nordsjælland, men har siden 80’erne boet i København, hvor han har haft et utal af skiftende jobs som boghandlerlærling, kontorvikar, taxichauffør, radio-DJ, bud, buschauffør, biografbilletafriver, rejseleder m.m. Han var med i den første bølge af standupkomikere, der udlærtes og optrådte på DINs. Han optræder, skriver og eksperimenterer fortsat med sine standup-digte som på denne udgivelse, hvor han på CD 2 har tilsat egen komponeret musik som baggrund til digtoplæsningen.

Titler af Lars Overby

Maria Parr

Maria Parr (f. 1981) er den nye stjerne i norsk børnelitteratur og er af anmeldere blevet sammenlignet med Astrid Lindgren. Hun debuterede i 2005 med Vaffelhjerte, der nu er solgt til 16 lande og lavet som tv-serie. I 2009 fik Parr sit store gennembrud med Tonje Glimmerdal,som vandt Brageprisen 2009, Kritikerprisen 2010 og Die Zeits prestigefulde pris LUCHS for bedste børnebog i Tyskland 2010. Parr spiller på et stort register; her er drama, tårer og musik, vildskab, humor og smerte, og man bliver bevæget som i en god roman. Hendes to bøger er solgt i 150.000 eksemplarer og oversat til tolv sprog, bl.a. russisk og kinesisk.

Titler af Maria Parr

Per Petterson

Per Petterson (f. 1952) er en norsk forfatter, der har vundet adskillige litteraturpriser. Han debuterede i 1987 med en samling af korte historier med titlen Aske i munden, sand i skoen. Sit store internationale gennembrud fik han i 2003 med romanen Ud og stjæle heste. Den er oversat til 49 sprog, og i 2007 indbragte den ham IMPAC-prisen, verdens største litteraturpris for en enkelt bog. I 2009 modtog han desuden Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Jeg forbander tidens flod. Romanen Til Sibirien (1996) var ligeledes nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, og I kølvandet (2000) vandt Brage-prisen i 2000.

Petterson voksede op med en dansk mor, hvilket har præget hans forfatterskab. Ligesom hans far var hun fabriksarbejder, men Petterson beskriver hende som en intellektuel, der læste store forfattere som f.eks. Günther Grass og James Joyce.

Selvom Petterson allerede som 18-årig havde en drøm om at blive forfatter, tog det mange år, før denne drøm blev til virkelighed. Petterson led nemlig af præstationsangst. Men da Torleiv Grue, forlagsredaktør ved det norske forlag Oktober, opdagede en af Pettersons noveller og blev ved med at efterlyse mere, overvandt Petterson angsten.

Forfatterens forældre, hans lillebror og hans niece omkom ved Scandinavian Star-ulykken i 1990. Romanen I kølvandet tager afsæt i denne katastrofe. I hans andre romaner er forholdet mellem forældre og børn et gennemgående tema, og Petterson trækker ofte på begivenheder fra sit eget eller familiens liv.

Forfatteren er uddannet bibliotekar og har tidligere arbejdet i boghandler og som oversætter og litteraturkritiker. Hans forfatterskab er blandt andet inspireret af Raymond Carver og Knut Hamsun. Sidstnævnte er Petterson blevet sammenlignet med; andre sammenligner ham med Hemingway og Faulkner på grund af hans fortællestil og personskildring.

Titler af Per Petterson

Henrik Pontoppidan

Henrik Pontoppidan (1857-1943) modtog Nobelprisen i litteratur i 1917. Det omfattende forfatterskab hører til det ypperste i dansk litteratur. Hans sprog forekommer stadig både smukt og bramfrit, og den grumme humor sprudler. Den sociale indignation og eksistentielle søgen er stadig lige aktuel. Hans psykologiske personskildringer er fascinerende. Ind imellem de store hovedværker skrev Pontoppidan en række små perler af romaner. Seks af disse kan ses nedenfor.

Læs mere om Henrik Pontoppidan her.

Titler af Henrik Pontoppidan

Aleksandr Pusjkin

Aleksandr Pusjkin (1799-1837) betragtes som den russisksprogede litteraturs fader og Ruslands nationaldigter, som Shakespeare er det i England og Goethe i Tyskland. Pusjkins forfatterskab forener romantikken med realismen i et elegant og smukt sprog og har været et forbillede for russisk litteratur op gennem tiderne. Pusjkin var meget produktiv i sit korte liv, der brat endte i en ulykkelig duel. Han skrev både lyrik, prosa og drama. Hans kendteste værk er Eugen Onegin, som han selv betegnede som en roman på vers.

Titler af Aleksandr Pusjkin

Martin Riel

Martin Riel (f. 1957) har arbejdet inden for musikbranchen i England og Danmark som presseagent for pladeselskaber og lydstudier. Siden 1980 har han skrevet tekster til en lang række danske musikgrupper. Han debuterede som romanforfatter med ÷ G i 1985 og har i 2019-2020 udgivet de første tre sci-fi-romaner i en planlagt serie på fire. Han stiftede i 1994 Serious Radio Business med studier, hvor han stadig producerer podcast og lydbøger, når han ikke er optaget af at skrive sine romaner.

Læs mere om Martin Riel på hans hjemmeside.

Titler af Martin Riel

Ingvild H. Rishøi

Ingvild H. Rishøi (f. 1978) debuterede i 2007 med novellesamlingen La stå, som blev hovedbog i Bogklubben Nye Bøker og fik strålende modtagelse. Hendes anden skønlitterære udgivelse for voksne Historien om fru Berg fra 2011 blev belønnet med P.O. Enquists Pris 2013 og Sultprisen 2012. I 2014 udkom Rishøis seneste bog Vinternoveller, som hun bl.a. modtog Brageprisen og Kritikerprisen for.

Titler af Ingvild H. Rishøi

Eugen Ruge

Eugen Ruge (f. 1954) er født i det vestlige Rusland og vokset op i Østberlin. Han har arbejdet som dramatiker og oversætter for diverse teatre og tv-selskaber. I tider med aftagende lys er hans debutroman, som han i 2011 modtog Deutscher Buchpreis for.

Titler af Eugen Ruge

Aksel Sandemose

Aksel Sandemose (1899-1965) hører til blandt de største og mest produktive nyskabere i det 20. århundredes skandinaviske litteratur. Janteloven, som han formulerede i En flygtning krydser sit spor, er blevet et begreb i sproget.

Titler af Aksel Sandemose

Walter Scott

Sir Walter Scott (1771-1832) var en af de mest læste forfattere i sin tid og regnes for grundlæggeren af den historiske roman. Mange af hans værker er blevet til klassikere og har dannet grundlag for utallige skuespil, film og operaer. Ivanhoe fra 1820 er hans mest kendte roman.

Titler af Walter Scott

Alexander Solsjenitsyn

Alexander Solsjenitsyn (1918-2008) er en af de største russiske forfattere og systemkritikere i det 20. århundrede. I 1970 blev han tildelt Nobelprisen i litteratur. Under 2. Verdenskrig var Solsjenitsyn officer i Den Røde Hær, men blev pga. Stalin-kritiske bemærkninger sendt i fangelejr (gulag). Flere af hans bøger såsom En dag i Ivan Denisovitjs liv (1962) og I den første kreds (1968) bygger på hans personlige erfaringer fra tiden der.

Titler af Alexander Solsjenitsyn

Johanna Spyri

Johanna Spyri (1827-1901) var en schweizisk forfatter, der især er kendt for sine børnebøger og i særdeleshed for de to bøger om pigen Heidi: Heidi (1880) og Heidi får brug for, hvad hun har lært (1881). Fortællingerne om Heidi, der bor i de schweiziske alper sammen med sin gamle bedstefar, har vundet stor udbredelse i hele verden og er ofte blevet lavet til film, tegnefilm og TV-serier.

Titler af Johanna Spyri

Stefanie Stahl

Stefanie Stahl er cand.psych. og arbejder i egen klinik i Trier i Tyskland. Hun har fagligt især interesseret sig for tilknytningsangst, hvordan selvværdet kan forbedres og i forlængelse heraf: arbejdet med det ”indre barn”. Hun er forfatter til mange bøger indenfor det fagspektrum, som hun repræsenterer. Hun skriver for den brede læserskare, og flere af hendes bøger er blevet bestsellere på det tyske marked. Stefanie Stahl er medievant, og hun inddrages ofte som ekspert både af aviser og fjernsyn. Hendes sprog er ukompliceret, og de eksempler, som hun bruger til at illustrere sine synspunkter, er lette at følge.

Læs mere om Stefanie Stahl på hendes hjemmeside.

Titler af Stefanie Stahl

Jón Kalman Stefánsson

Jón Kalman Stefánsson (f. 1963) er en af Islands allerstørste forfattere. Han debuterede i 1988 og har siden udgivet en række digtsamlinger, noveller og romaner. Hans bøger er oversat til en lang række sprog, og han har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris fire gange, senest i 2015 for romanen Fisk har ingen fødder. Hans roman Sommerlys, og så kommer natten vandt desuden den islandske litteraturpris i 2005.

Kalman har boet i Reykjavik, Keflavik, København og i det vestlige Island, hvor han har haft mange forskellige jobs. Han har blandt andet været slagteriarbejder, arbejdet i fiskeindustrien og som murer. Han har desuden læst litteratur på Islands Universitet, men har aldrig fået færdiggjort sine studier. Derudover har han undervist i litteratur på gymnasier, undervist på højskole og arbejdet som bibliotekar. Siden 2000 har han været forfatter på fuld tid.

Forfatteren gør i sine romaner brug af poesiens frihed og ulogiske hændelser. Han får sin inspiration fra forfattere som Knut Hamson, Halldór Laxness, Fjodor Dostojevskij og John Steinbeck.

Titler af Jón Kalman Stefánsson

John Steinbeck

John Steinbeck (1902-1968) var en af det 20. århundredes helt store amerikanske forfattere. I 1940 vandt han Pulitzerprisen for romanen Vredens druer. Herudover er han især kendt for værkerne Øst for paradis, Dagdriverbanden og Mus og mænd. Hans litterære virke, der omfatter 27 bøger, indbragte ham i 1962 Nobelprisen i litteratur.

I 1919 blev Steinbeck optaget på Stanford University, hvor han læste engelsk litteratur, klassisk litteratur og journalistik, som han mente ville være nyttigt i en karriere som forfatter. Men det akademiske liv skuffede Steinbeck, så i 1924 forlod han Stanford uden en afsluttende eksamen. Studiet prægede faktisk hans skriverier mindre end hans mange sommerferiejobs på bondegårde, byggepladser og fabrikker, da det var her, han mødte det miljø af mennesker, der senere skulle stå i centrum i hans værker.

Steinbeck fik sit gennembrud i 1935 med Dagdriverbanden, der med inspiration fra myten om Ridderne af det runde bord, skildrer historien om en fattig, men livsglad klike af spanskamerikanere. I 1940 vandt han Pulitzerprisen for Vredens druer, der skildrer daglejernes elendige forhold i 1930’ernes Californien. Romanen vakte en så voldsom debat i USA, at udgivelsen er blevet betegnet som en national begivenhed.

Steinbeck skrev et stort antal romaner, noveller og manuskripter og arbejdede en tid som journalist. Han var desuden krigsreporter under Anden Verdenskrig, hvor han skildrede soldaternes farlige dagligdag lige så indfølende som førhen arbejdermiljøet.

Mange af Steinbecks værker foregår i Salinas-dalen i Californien, hvor forfatteren er født og opvokset, og mange læsere ser ham derfor som en hjemstavnsforfatter, men han rejste også en del og skrev om sine oplevelser under rejserne. I 1950’erne gennemførte Steinbeck lange rejser gennem Nordafrika, Syd- og Vesteuropa, og i 60’erne tog han på en rundrejse i USA, som han har skildret i På rejse med Charley fra 1962. Steinbeck døde i 1968 og blev bisat på kirkegården i sin hjemstavn Salinas.

Titler af John Steinbeck

R.L. Stevenson

Robert Louis Stevenson (1850-1894) var en skotsk forfatter. Han skrev både romaner, digte, essays og rejseskildringer. Han er manden bag de berømte romaner Skatteøen og Dr. Jekyll og Mr. Hyde og er en af de mest oversatte forfattere nogensinde.

Titler af R.L. Stevenson

Carl Stief

Carl Stief (1914-1998) var professor i slavisk filologi ved Københavns Universitet fra 1954-1984. Han havde oprindeligt læst litteratur og hans primære interesse var den slaviske litteratur og de slaviske sprog, folklore og folkedigtning. Han skrev disputats om russiske historiske viser og udgav en del værker om russisk litteratur, bl.a. bogen om den russiske nihilisme fra 1969, som er en undersøgelse af forudsætningerne for Dostojevskijs roman De besatte. Han har herudover bidraget til en række litteraturhistoriske samleværker samt skrevet et stort antal oplysende tidsskrift- og dagbladsartikler og var desuden medlem af International Dostoevsky Society.

Titler af Carl Stief

Harriet Beecher Stowe

Harriet Beecher Stowe (1811-96) var en amerikansk forfatter, der var kendt for at støtte ophævelsen af slaveriet i forbindelse med Den Amerikanske Borgerkrig. Hun er først og fremmest kendt som forfatteren til Onkel Toms hytte (1852), der vakte kolossal opsigt og blev et vægtigt indlæg i diskussionen om slaveriet. Den menes endda at have haft indflydelse på udløsningen af borgerkrigen.

Titler af Harriet Beecher Stowe

Hjalmar Söderberg

Hjalmar Söderberg (1869-1941) er født i Stockholm, men levede en stor del af sit liv i København. Hans værker regnes i dag blandt klassikerne i moderne svensk litteratur. Udover Doktor Glas er hans kendteste værkerMartin Birchs ungdom, Den alvorlige leg og skuespillet Gertrud, der er filmatiseret af Carl Th. Dreyer.

Titler af Hjalmar Söderberg

Ulla Søgaard

Ulla Søgaard (f. 1951) er cand.mag. (tysk, psykologi og kunsthistorie), uddannet i samtaleterapi og oversætter fra tysk til dansk. Hun har arbejdet som gymnasielærer, fungeret som skolepsykolog og skrevet faglitteratur i psykologi, Mønsterbrud (2002) og Psykologi (2013). Romanen Instituttet er hendes skønlitterære debut.

Titler af Ulla Søgaard

Nassim Nicholas Taleb

Nassim Nicholas Taleb (f. 1960) er en ameri­kansk-libanesisk forsker, tidligere børsmægler og bestsellerforfatter. Han blev verdensberømt med udgivelsen af Den Sorte Svane i 2007. I mere end 20 år arbejdede Taleb som børsmæg­ler, siden blev han forsker og essayist, beskæfti­get med filosofiske, matematiske og (overvejende) praktiske problemer relateret til sandsynlighed. Taleb har udgivet flere bestsellere, bl.a. Fooled by Randomness (2001), Antifragile (2012) og Skin in the Game (2018). De indgår alle i det filosofiske fembindsværk Incerto, der er oversat til mere end 40 sprog.

Titler af Nassim Nicholas Taleb

Uwe Timm

Uwe Timm (f. 1940) er en tysk forfatter, født i Hamburg. Han er udlært buntmager og har efterfølgende studeret filosofi og germanistik i München og Paris. Timm var aktiv i ungdomsoprøret i slutningen af 60’erne, og oplevelserne fra dengang har dannet baggrund for hans romandebut Heisser Sommer, der udkom i 1974. Ud over romaner har Timm også skrevet flere noveller, filmmanuskripter, radiodramatik, børne- og ungdomsbøger og digt- og essaysamlinger.

Et grundtema i forfatterskabet er Tysklands brogede historie fra før første verdenskrig og op til tiden efter genforeningen. I Morenga (1978) behandler Timm Tysklands fortid som kolonimagt, og i Am Beispiel meines Bruders (2003, da. 2005) fortælles der om nazismens spor i forfatterens egen familie. Johannisnacht (1996) skildrer udfordringerne i det nyligt genforenede Tyskland. Timms værker er monumenter over vigtige, problematiske og skelsættende epoker og begivenheder i den tyske historie. Uwe Timm er en af de mest betydningsfulde og mest læste nulevende tyske forfattere. Flere af hans romaner er blevet filmatiseret, og Timm har modtaget nogle af landets mest fornemme priser og udmærkelser.

Titler af Uwe Timm

Anton Tjekhov

Anton Tjekhov (1860-1904) er en russisk novellist og dramatiker. Han er en af de store russiske realister og forfatterskabet tegner et billede af den russiske middelklasse på deres landsæder i provinsen i slutningen af det 19. århundrede. Novellerne er kendt for deres nøgterne, lakoniske stil, der har inspireret forfattere som Joyce og Hemingway.  Mest kendt er han dog for sine dramaer, hvor de kendteste er Mågen, Onkel Vanja, Tre søstre og Kirsebærhaven, der alle fortsat hører til de mest spillede stykker verden over.

Han fornyede det moderne drama gennem sine hverdagsintriger og dagligdags dialoger, hvor personerne kredser om det centrale uden at adressere det direkte. Midt i dagligdagens rutiner indtræffer så pludselig en ekstraordinær hændelse, der for altid ændrer livet for de involverede personer. Dramaerne har en grundtone af vemod eller ironi og er ofte indlevende fremstillinger af handlingslammede mennesker, som vantrives.

“For mig forbliver Tjekhov uopnåelig: Han skrev fortvivlelsens komedier om menneskets lidelser og længsler. Og mens man på én og samme tid morer sig og sønderrives, er hans kunst så indtrængende og vedkommende.” – Woody Allen

»Tjekhov er en uforlignelig kunstner. Man læser ham med nydelse, ikke blot én gang, men atter og atter, hvad der selv ikke med Dickens altid er muligt … Tjekhov uddrog af livet den sandhed, han så, og gav denne sandhed en form, der har evig værdi … I alt, hvad han skrev, træder hans store og sjældne fortrin for dagen: hans fuldkomne oprigtighed. Med denne oprigtighed gengav han, hvad han uddrog, plastisk og klart, indtil de mindste detaljer … En ægte livets kunstner var Tjekhov.« – Leo Tolstoj

Titler af Anton Tjekhov

Lev Tolstoj

Lev Tolstoj (1828-1910) er en af verdenslitteraturens store russiske forfattere. Hans to hovedværker Krig og fred og Anna Karenina hører begge til litteraturhistoriens uundgåelige klassikere. Forfatterskabet omfatter herudover en lang række fremragende og berømmede værker, som gennemsyres af hans sandhedssøgen efter det væsentlige i livet og leder frem til hans personlige livssyn om kristen socialisme (Tolstojismen), der var en direkte inspirationskilde for bl.a. Mahatma Gandhi og Martin Luther King.

“Det sublime ved Tolstoj er, at han på den ene side som profet er styret af monomane og rigide ideer, men på den anden side har bevaret fuld integritet i sin menneskeskildring, der aldrig giver køb på det mangfoldige og sammensatte … Det er denne konstitution, som er det fænomenale ved Lev Tolstoj. Som visionær intellektuel udvikler han med alderen en hensynsløs fanatisme. Som realistisk menneskeskildrer forbliver han den samme uovertrufne.” – Niels Barfoed, Information

“Den gamle ørn Tolstoj er med os igen. Eller snarere over os, for at læse ham kan føles uventet stærkt – som om han pludselig styrtdykker ned og griber én i nakken. Hovedværkerne Krig og fred og Anna Karenina har længe foreligget i nyudgaver, mens hans mindre værker har hørt til de uhævede skatte. Men inden for det sidste år har tre forlag – anført af det seje lille klassikerforlag Bech i Horsens – genoplivet både den unge Tolstojs ironiske Sevastopol-fortællinger fra 1850’ernes Krimkrig og den gamle Tolstojs barske moralske fortællinger.” – Hans Hertel, Politiken, 2016

Titler af Lev Tolstoj

Ivan Turgenev

Ivan Turgenev (1818-1883) var den mest europæiske – og den i Vesteuropa mest læste – af de store russiske forfattere i 1800-tallet. Han gik ind for de europæiske værdier og var liberal humanist. Hans prosa flyder elegant i en rolig strøm, poetisk og konkret, og hans personportrætter er dybdeborende. Han beskriver den sociale nød og de dårlige forhold for de lavere klasser i Rusland og regnes for en af de mest betydningsfulde repræsentanter for den russiske realisme. Han var en stor inspiration for det moderne gennembruds forfattere som Herman Bang og J.P. Jacobsen.

Turgenev var fra en gammel adelsslægt og søn af en officer. Han læste filosofi og litteratur i Moskva, Sankt Petersborg, Berlin og Heidelberg og begyndte derefter at udgive digte, artikler og skuespil. Sit gennembrud fik han i 1852 med En jægers dagbog, hvis samfundskritiske tendenser foreløbigt blev overset af censuren. Men da Turgenev kort tid efter udgav en artikel om den afdøde Nikolaj Gogol, blev han arresteret og forvist til familiegodset i Orjol. Efter tre år på godset tog Turgenev til Vesteuropa og boede især i Tyskland og Frankrig, hvor han blev venner med bl.a. Gustave Flaubert, Gustav Freytag og Theodor Storm. Herfra fik han desuden stor succes med romanerne Rudin (1856), En adelig Rede (1859), Dagen før (1860), Fædre og sønner (1862), Røg (1867), Forårsbølger (1872) og Ny Jord (1877).

Inspiration til sit forfatterskab fik Turgenev fra bl.a. Goethe, Charles Baudelaire og især Alexandr Pusjkin, som var inspirationskilde for næsten alle russiske forfattere fra Turgenevs generation. Fjodor Dostojevskij var Ivan Turgenevs rival, og de to forfattere var stik modsatte; både på kunstnerisk, menneskelig og tankemæssig vis.

Titler af Ivan Turgenev

Tarjei Vesaas

Tarjei Vesaas (1897–1970) er en af 1900-tallets største norske forfattere. Han skrev både romaner, noveller, skuespil og digte, men det er prosaen, som er mest kendt og anerkendt. I 1964 fik han som den første nordmand Nordisk Råds Litteraturpris.

Titler af Tarjei Vesaas

Herbjørg Wassmo

Herbjørg Wassmo (f. 1942) er en af Norges bedst sælgende forfattere. Hun debuterede i 1976 med digtsamlingen Vingeslag. Gennembruddet kom med romanen Huset med den blinde glassveranda fra 1981. I 1987 modtog hun Nordisk Råds Litteraturpris for Hudløs himmel. Wassmos største succes i Danmark har været Dina-trilogien der består af Dinas bog, Lykkens søn og Karnas arv. Trilogien blev i 2002 filmatiseret af Ole Bornedal med titlen Jeg er Dina.

Titler af Herbjørg Wassmo

Evelyn Waugh

Evelyn Waugh (1903-1966) var en engelsk romanforfatter. Han indledte forfatterskabet med nogle kritiske, humoristiske, sociale satirer: Forfald og fald, 1928, Syndige sjæle, 1930 og En håndfuld støv, 1934. Han konverterede til katolicismen i 1930, hvilket farver hans senere mere alvorlige romaner, der omfatter hans mest populære og verdenskendte Gensyn med Brideshead, 1945 og hans trilogi om 2. verdenskrig Sword of Honour, 1965. Den satiriske tone fornægter sig dog ikke i disse senere mere dystre værker, og Waugh betragtes som en af det 20. århundredes største satirikere.

“Waugh er så absolut en kunstner med en nærmest genial sans for præcision og klarhed, som ingen anden engelsksproget romanforfatter fra hans tid kan måle sig med.” – John K. Hutchens, New York Times, 1945

Titler af Evelyn Waugh

Kjell Westö

Kjell Westö (f. 1961) er en af de bedste finlandssvenske forfattere i sin generation. Han har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris tre gange og vandt den i 2014 med Luftspejling 38. I fire romaner har Westö skildret Helsingfors og Finland i 1900-tallet og regnes for en af Nordens vigtigste fortolkere af vores historie og af, hvordan storpolitik griber ind i menneskets inderste liv.

Westö debuterede i 1986 med digtsamlingen Tango Orange, skrev derefter flere digt- og novellesamlinger og fik siden sit internationale gennembrud som romanforfatter med Drakarna över Helsingfors i 1996. Westös nyeste udgivelse er romanen Den svovlgule himmel, som udkom i 2017.

Kjell Westö voksede op i en svensksproget familie og lærte finsk ved at lege med nabobørnene. Han lærte at læse inden skolestart og havde allerede som otteårig en plan om at blive forfatter. I gymnasiet var han dog mest interesseret i at blive rockstjerne og spillede guitar i sit band. Han endte godt nok med at blive uddannet i litteraturvidenskab og journalistik i stedet for, men musik er stadig et vigtigt element i flere af hans romaner.

Desuden er den finske borgerkrig og dens eftervirkninger og traume et vigtigt tema i Westös forfatterskab. Romanen Det ulyksalige ved at være en Skrake (2000) handler om hele 1900-tallets Finland og er en blanding af realistisk skildring og skrøne. Andre centrale temaer i denne roman og Westös forfatterskab som sådan er skildringen af livet i Helsingfors, slægt og samfundskritik.

Titler af Kjell Westö

Edith Wharton

Edith Wharton (1862-1937) var i 1921 den første kvinde, der vandt Pulitzerprisen (for romanen The Age of Innocence, da. Uskyldens år). Hun var desuden nomineret til Nobelprisen i litteratur i 1927, 1928 og 1930. Flere af hendes værker har dannet forlæg for film, TV-serier og skuespil. Blandt de mest kendte er Martin Scorseses filmatisering af Uskyldens år fra 1992 med Daniel Day-Lewis, Michelle Pheiffer og Winona Ryder i hovedrollerne.

Wharton voksede op i New Yorks overklasse, men tilbragte store dele af sin barndom på rejser med sin familie i Europa, hvor hun lærte sig tysk, fransk og italiensk. Hun begyndte tidligt at skrive digte og noveller og gav sig som 11-årig i kast med sin første roman. Gennembruddet kom i 1905 med romanen The House of Mirth (da. Munterhedens hus).

Efter sin skilsmisse i 1913 flyttede hun permanent til Frankrig og blev stærkt engageret i at forbedre fattige kvinders vilkår, ikke mindst under Første Verdenskrig. Efter krigen blev hun boende i Frankrig og blev, ligesom sin nære ven Henry James, kendt som en af de store “europæiske” amerikanske forfattere.

Edith Wharton skrev ofte om den overklasseverden, hun kendte indefra, og både Uskyldens år og Munterhedens hus er sædeskildringer, der kritisk skildrer livet blandt New Yorks rigeste omkring forrige århundredeskifte. Hun er især kendt for sine skarpe og dybtborende skildringer af selvstændige kvinder i konflikt med samfundets normer.

Edith Wharton var en utroligt produktiv forfatter: Ud over 22 romaner og 85 noveller udgav hun også digte og fagbøger samt en erindringsbog.

“Amerikas største kvindelige forfatter.” – Sunday Times

“Jeg er en meget stor beundrer af Wharton, og hvor moderne og forfriskende skamløst dyster hun er.” – Jonathan Franzen

“Edith Wharton kan skrive om meget ømtålelige og delikate emner på en måde som ingen andre, og hun gør det med stor elegance.” – Ken Follett

“Edith Wharton var en naturlig historiefortæller. Ligesom i det virkelige liv flyder hendes plot direkte fra hendes personers karakter. Hendes prosa er så ubesværet elegant, at man sjældent er bevidst om, hvor smukke sætningerne er, mens de risler forbi. Selvom hun var mere interesseret i, hvad der blev skrevet, end hvordan det blev skrevet, forstod hun samtidig, at man kun virkelig siger noget, når man siger det godt.” – Lionel Shriver, The Guardian

Titler af Edith Wharton

Carl-Henning Wijkmark

Carl-Henning Wijkmark (f. 1937) er en svensk forfatter og oversætter. Han debuterede i 1972 med romanen Jægerne på Karinhall og har siden skrevet omkring et dusin romaner, teaterstykker og essaysamlinger. Han har modtaget flere priser og er oversat til adskillige sprog. I 2007, modtog han den svenske Augustpris for romanen Natten der kommer.

Titler af Carl-Henning Wijkmark

Virginia Woolf

Virginia Woolf (1882–1941) var en engelsk forfatter, født i London. Med romaner som Mrs Dalloway (1925), Til fyret (1927) og Bølgerne (1931) er hun en af modernismens mest markante figurer og regnes i dag for en af 1900-tallets vigtigste engelsksprogede forfattere. Hendes romaner er kendetegnet ved en verden af tanker, følelser og sansninger udtrykt poetisk med lange glidende sætninger, og hun var en af de første, der benyttede sig af skriveteknikken ’stream of consciousness’. Som tænker, med essays som Eget værelse (1929), har Woolf påvirket kvindebevægelsen i mange lande.

Titler af Virginia Woolf

Mo Yan

Mo Yan (f. 1955) blev for alvor kendt i Vesten, da han i 2012 fik Nobelprisen i litteratur for sin ’hallucinatoriske’ prosa, der forener ’saga, historie og samtid’. Mo Yans romaner blander fantastiske elementer og overnaturlige begivenheder med erfaringer fra forfatterens egen opvækst i Gaomi i Shandongprovinsen i det nordøstlige Kina.

Titler af Mo Yan

S. Yizhar

Yizhar Smilansky (1916-2006), kendt som S. Yizhar, var en israelsk forfatter og politiker. Han skrev både romaner, noveller, børnebøger og non-fiction, modtog en lang række litterære priser og er oversat til 22 sprog. Hans værker lægger vægt på forholdet mellem menneske og sted, og hans lange sætninger samt blandingen af litterær prosa og dagligdagssprog udgør en unik stil, der drager læseren ind i hovedpersonens stream of consciousness.

Titler af S. Yizhar

Stefan Zweig

Stefan Zweig (1881-1942) var en østrigsk forfatter, journalist og dramatiker af jødisk herkomst. Han var utrolig produktiv og skrev både noveller, romaner, biografier og skuespil. Ved sin karrieres højdepunkt i 1920’erne og 1930’erne var han en af de mest læste forfattere i verden og nær ven af bl.a. Sigmund Freud og Richard Strauss. Ved Hitlers magtovertagelse flyttede Zweig fra Østrig til England og senere til Amerika og Brasilien. Skaknovelle var Zweigs sidste mesterstykke, som han færdiggjorde, få dage før han sammen med sin kone begik selvmord i 1942 desillusioneret over nazismens fremmarch og det gamle Europas undergang. Efter hans død udkom også hans store værk Verden af i går.

Titler af Stefan Zweig