Theodor Fontane

Theodor Fontane

Theodor Fontane (1819-1898) er en tysk romanforfatter. Han var uddannet apoteker, men skiftede senere til journalistikken og arbejdede som udenrigskorrespondent i London og senere som krigskorrespondent under den dansk-tyske krig i 1864 og den fransk-tyske krig i 1870. Fontane fik sit gennembrud i en sen alder og blev kaldt ”gamle Fontane”. Han skrev sin første roman som 60-årig, og de væsentligste romaner skrev han fra sit egentlige gennembrud i 1887 med Irrungen, Wirrungen og frem til sin død i 1898. Inden da havde han i sine yngre år skrevet nogle ballader, og i sin korrespondenttid skrev han over en 20-årig periode om sine vandringer i Brandenburg: Wanderungen durch die Mark Brandenburg (1862-1889), hvor han beskrev livet i landsbyerne og på godserne krydret med anekdoter. Studierne herfra anvendte han siden i miljø- og karakterskildringerne i sine romaner.

Han var den første store moderne realist i Tyskland og var berømt for sine dialoger, der når sit højdepunkt i hans sidste roman: Der Stechlin (1898). Han var socialt engageret og har i flere bøger beskrevet kvindens stilling i det tyske samfund, som han blandt andet gør i Effi Briest (1895) og i Irrungen, Wirrungen (1887). Det miljø, han beskriver, er de øvre klasser i samfundet i form af landadel, officerer og embedsfolk – et miljø han selv færdedes i. Et gennemgående tema er sammenstødet mellem livsudfoldelse og samfundets stivnede konventioner, normer og snæversynethed. Skildret med en aldrende forfatters visdom og indsigt – ikke kun kritisk, men også med forståelse for de gamle leveformer.

Hans værker tilhører den tyske kanon, og han betragtes som den mest betydningsfulde tyske forfatter mellem Goethe og Thomas Mann, for hvem han blev en inspirationskilde.

”Hans romaner er fyldt med megen stilfærdig visdom, med en indre skønhed af den slags, som gamle mænds åsyn kan lyse af … Hans bøger indeholder en dagligdagens etik, en heroisme uden patos, som holdes levende ved hans smilende gammelmandsskepsis.  Eller fransk klarhed og skepsis: han var af huguenotfamilie, så hvem ved? Der er i hvert fald en følelsernes og forstandens afklarethed hos Fontane, en sans for nuancer som har dette franske præg i Prøjsen … De stille mennesker, Fontane så inderligt levende skildrer os, er øjeblikkets mennesker. De har et slægtskab med Herman Bangs stille eksistenser” – Jens Kruuse

Titler af Theodor Fontane

Effi Briest

Effi Briest

Forfatter: Theodor Fontane
Indlæser: Ellen Dahl Bang

Lene

Lene

Forfatter: Theodor Fontane
Indlæser: Ellen Dahl Bang