En fæl historie og andre fortællinger          

Af Fjodor M. Dostojevskij

Denne samling af fortællinger indledes med En fæl historie (1862), der er en satirisk farce, som udstiller en herre fra de højere klasser med de moderigtige liberale ideer, der dog ikke stikker dybere, end at det går rent galt, da han vil vise dem i praktisk omgang med de lavere klasser.

I Bobók (1873) kommer den farceagtige, satiriske stil med karnevalistiske træk, der ofte anvendes af Dostojevskij, til fuld udfoldelse, da de døde på kirkegården genkalder sig oplevelser fra deres liv.

En dreng til juletræsfest hos Kristus (1876) er en sørgelig historie om de fat­tige og hjemløse i Skt. Petersborg. Historien giver mindelser om Den lille pige med svovlstikkerne af H.C. Andersen.

Samlingen afsluttes med den tidlige tekst Julefest og bryllup (1848), hvor der berettes om en ældre rig, grisk levemand, der alene for økonomisk vindings skyld indgår aftale med en 11-årig piges forældre om at ægte hende, når hun når skelsår, trods pigens afsky for den ældre mand.

Titelinfo:

• Oversat fra russisk af Trine Søndergaard & Tine Roesen
• Bog: (154 sider): 169,95 kr.
• E-bog (154 sider): 105,00 kr.

Bogens baggrund

Dostojevskij skrev En fæl historie kort efter sin første rejse til Vesteuropa. Fortællingen blev udgivet i 1862 i tidsskriftet Vremja, som Dostojevskij og hans bror Mikhail stiftede sammen i 1861, og som hovedsageligt be­stod af polemiske artikler, der drejede sig om aktuelle samfundsproblemer og -idealer.

På denne tid var de russiske intellektuelle opdelt i to lejre: slavofilerne, som ville hol­de vestlig indflydelse borte fra russisk ånd og kultur (og som Dostojevskij tilhørte), og europæisterne, der til gengæld ønskede at styrke den vestlige indflydelse i Rusland (og som hovedpersonen i En fæl historie tilhører).

Flere af Dostojevskijs artikler i Vremja dreje­de sig om det afgrundsdybe svælg, der var mellem den relativt veluddannede overklasse på den ene side og den uuddannede almue på den anden samt overklassens forskelli­ge syn på håndteringen af dette problem. I En fæl historie fokuserer Dostojevskij på overklassens formynderiske holdning over for de lavere klasser, de sidstnævntes reak­tion herpå og den resulterende fornedrelse af begge parter.

Både Bobók og En dreng til juletræsfest hos Kristus blev offentliggjort i de tidsskrifter, som Dostojevskij redigerede. Disse tidsskrifter var uhyre udbredte og populære blandt overklas­sen, som fik det meste af sin åndelige næ­ring herfra. Bobók blev offentliggjort i 1873 i ugeskriftet Grazjdanín (”Borgeren”), mens En dreng til juletræsfest hos Kristus udkom i det første nummer af månedstidsskriftet En forfatters dagbog, som Dostojevskij selv udgav og redigerede fra 1876. Her kom­menterede han begivenheder i Rusland og Europa, redegjorde for sine tanker, besva­rede læserindlæg og offentliggjorde flere af sine fortællinger.

Den tidlige fortælling Julefest og bryllup vid­ner om en stærk social indignation allerede hos den unge Dostojevskij.

Anmeldelser

”Så himmelråbende blind en tro på det gode og rationelle menneske, som kun vil sit eget og andres bedste, skriger på at blive gjort til genstand for satire – og da forfatteren hedder Dostojevskij, udvikler det sig også til en ualmindelig fæl og sjov historie.” – Ole Nyegaard, Standart

“…Sådan begynder Fjodor Dostojevskijs fænomenale samfundssatiriske novelle En fæl historie, der nu kan læses på smukt dansk i et lille novelleudvalg med samme titel … om hr. Iljitj når helskindet hjem, og om den unge hr. Pseldonimov får en lykkelig nat, med sin magre, fysisk frastødende brud, ja, det bør anmelderen naturligvis ikke afsløre for fremtidige læsere af den mesterlige novelle, der utvivlsomt er en af Dostojevskijs allermest ondskabsfulde og velskrevne tekster.” – Klaus Rothstein, Weekendavisen

“Fjodor Dostojevskijs En fæl historie er et kort, sønderlemmende bidsk mesterværk, der suverænt udstiller hovedpersonen Ivan Iljitjs fuldemandsidealisme … En fæl historie fra 1862 er den sjoveste og mest sarkastisk kokette Dostojevskij-tekst, jeg er stødt på. Den helt korte (100 sider) og sønderlemmende satire om misforstået godhed, falsk humanisme og selvbedrag har både den psykologiske dybde og det politiske og sociale bid, man forbinder med den russiske forfatter … En fæl historie om denne mand, der vil udleve sin humanisme, men ender med at dehumanisere alle omkring sig, er komik, der gør ondt. Det er også et overset Dostojevskij-mesterværk.” – Alexander Vesterlund, Politiken

”Humoristen Dostojevskijs mesterværk er fortællingen En fæl historie … en række stadier af uforfalsket realisme og rystende komik.” – Ejnar Thomassen

”Ingen anden fortælling af Dostojevskij præsenterer så trøstesløst et billede af den gamle herskende overklasses uafhjælpelige forfald, gennemkorrumperet af den udsvævende europæiske kultur, eller giver en så skræmmende virkningsfuld illustration af hans evne til at anvende det ’fantastiske’ til at portrættere den mest rå ’realisme’.” – Joseph Frank, Dostoevsky – The Mantle of the Prophet, 1871-1881

”Bobók – en af Dostojevskijs korteste fortællinger – er næsten et mikrokosmos af hans samlede forfatterskab. Rigtig mange af de vigtigste ideer, temaer og forestillinger i hans værker både før og efter Bobók fremtræder her i ekstrem skarp og nøgen form.” – Mikhail Bakhtin, Problemer i Dostojevskijs poetik

Andre titler af Fjodor M. Dostojevskij