Tomas Espedal

Tomas Espedal, f. 1961 i Bergen, debuterede som forfatter i 1988. Han var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for både Gå. Eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv og Mod kunsten, som han i 2010 fik Kritikerprisen for. I 2011 modtog han Brageprisen for Mod naturen, og i 2014 var han atter nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for Bergeners. Han blev i 2011 desuden tildelt Riksmålsforbundets litteraturpris, men afslog den, fordi han hverken kunne identificere sig med Riksmålsforbundets sprogpolitik eller med tidligere vindere af prisen.

Forfatteren er opvokset i en arbejderfamilie i Bergen og har i sine ungdomsår boet i København i nogle år. Her har han både været del af punkmiljøet og det litterære miljø. Efterfølgende har han læst ved Universitetet i Bergen.

Espedals romaner tager udgangspunkt i hans eget liv og handler om at være menneske, vandringsmand og forfatter. Han gør brug af mange forskellige genrer, såsom essay, brev, dagbog, rejseskildring, novelle og selvbiografi. Han regnes for en af Norges vigtigste forfattere.

Titler af Tomas Espedal

Bergeners

Forfatter: Tomas Espedal
Indlæser: Carsten Warming

Elsken

Forfatter: Tomas Espedal
Indlæser: Carsten Warming

Mod naturen

Forfatter: Tomas Espedal
Indlæser: Carsten Warming

Året

Forfatter: Tomas Espedal
Indlæser: Carsten Warming