Virginia Woolf: Eget værelse

Effi Briest          Findes som e-bogFindes som bogFindes som lydbog

Af Theodor Fontane

Effi Briest (1895) er Theodor Fontanes mest kendte roman og regnes for en af tysk litteraturs betydeligste klassikere og sammenlignes med Flauberts Madame Bovary og Tolstojs Anna Karenina.

Fontane påbegyndte arbejdet med Effi Briest i 1889, men lagde den så til side, mens han skrev et par andre romaner. Først 5 år senere genoptog han arbejdet med Effi Briest, som han skrev meget hurtigt fra oktober 1894 til marts 1895. Selv talte han om den lethed, hvormed han havde fået skrevet romanen: ”Drømmeagtigt og næsten som med en psykograf”. Som i flere andre af Fontanes romaner, f.eks i Irrungen, Wirrungen, er det centrale tema i Effi Briest kvindens stilling i det tyske samfund, hvor kvinden er underlagt manden og hans preussiske æresprincipper og samfundets snæversynede normer, som ubetinget må overholdes. Romanen giver et godt indblik i de sociale forhold i Tyskland i slutningen af 1800-tallet.

I det tyske forord til klassikerserien Universal-Bibliothek, Reclam 2014 anføres det, at en af årsagerne til romanens popularitet er den følelsesfulde skildring af Effi, hvor man fornemmer forfatterens indtagelse i sin egen hovedperson.

Effi er en livsglad, munter, viril pige, der som 17-årig efter forældrenes forslag forloves med moderens tidligere tilbeder, den 38-årige landråd von Innstetten. Effi ser det som en leg; hun er ambitiøs og tiltales af at blive gift med en flot mand af adel med en god stilling, hvor hun vil opnå social status. Efter brylluppet flytter parret til Kessin i Østpommern. Innstetten betragter Effi som et barn og ser det til Effis fortrydelse, som sin opgave at opdrage og uddanne hende. Han er principrytter, pligtopfyldende og fuldt optaget af at gøre karriere, og i mangel på opmærksomhed fra Innstetten indleder hun af kedsomhed et forhold til forføreren major Crampas. Mange år senere, da Effi og Innstetten rangerer højt i de sociale kredse i Berlin, skal dette vise sig at få fatale følger. Effis impulsivitet og livsglæde støder sammen med de Preussiske æresprincipper og samfundets snæversynede normer, som ubetinget må overholdes. Romanen giver et femragende indblik i de sociale vilkår i Bismarcks Tyskland.

Effi Briest er filmatiseret fem gange, blandt andet i 1974 af Reiner Werner Fassbinder

Titelinfo:

Anmeldelser

”Romanen er et mesterværk. Samtiden vidste det, og også vi må indrømme det. Sjældent har menneskekundskab skabt noget som dette, og det er glædeligt at endnu et stykke verdenslitteratur er oversat til dansk.” – Carl Johan Frederiksen

”Hans stils mesterskab ligger i den elegante evne til at sige indre ting ad ydre veje: de uudtalte stemninger mellem mennesker, de stille samtaler, dagliglivets nødvendigheder, selskabelig takt og taktløshed, hilsner og måltider, alt dette er hans veje til at afsløre noget af mennesket inderste. Det er poetisk realisme..” – Jens Kruuse

”Hvis man indskrænkede det rigoristisk udvalgte Universal- Bibliothek til et dusin romaner, til ti, til seks – måtte man ikke undlade at medtage Effi Briest. – Thomas Mann