Henrik Pontoppidan: Lykke-Per

Lykke-Per          Findes som lydbog

Af Henrik Pontoppidan

Nobelpristageren Henrik Pontoppidans berømte udviklingsroman om præstesønnen Per Sidenius, der gør oprør mod det traditionsbundne og livsforsagende, religiøse miljø, han vokser op i. Han kapper familiebåndene og drager til København og kaster sig over det naturvidenskabelige studium for at realisere sine store projekter og drømme. Per tror på sig selv og får via sin forlovelse med Jacobe indpas i indflydelsesrige kredse med mulighed for at realisere de store ambitioner. Men så melder fortiden sig, og Per kastes ud i en eksistentiel krise.

Pontoppidans sprog er både smukt og bramfrit, den grumme humor sprudler, og ironien ætser. Den eksistentielle søgen efter mening er stadig lige aktuel. Hans psykologiske personskildringer er nuancerede og fascinerende. Samtidig får vi et fremragende tidsbillede af Danmark i slutningen af 1800-tallet.


Titelinfo:
  • Indtalt af Dan Schlosser
  • Tid: 26 timer, 4 min.
  • Lydbog (download): 237,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

Lykke-Per er medtaget som et af de 12 mest betydningsfulde litterære værker i den danske Kultur-kanon med begrundelsen, at den er en milepæl i den europæiske realistiske romans historie.

“… det, der griber mig, er det, der minder mig om, hvad det vil sige at være menneske, og hvor komplekst det er. At intet er sort eller hvidt, men findes i utallige nuancer … Bogen er så fremragende, at jeg vil tro, at enhver, der bliver grebet af den, vil kunne se noget i den, fordi den er så menneskelig … Pontoppidan har energi, ambivalens og mod nok til i den grad at leve sig ind i hver enkelt person i bogen og stille spørgsmål, som er drevet af hans egen frugtbare nysgerrighed, som han godt ved, han aldrig får besvaret. Og netop den ambivalens og tvivl bærer hele værket.” – Ida Jessen

“Henrik Pontoppidan er Danmarks største romandigter. Intet mindre og intet mere.” – Hakon Stangerup

Andre titler af Henrik Pontoppidan

Isbjørnen

Isbjørnen

Forfatter: Henrik Pontoppidan
Indlæser: Karsten Pharao

Nattevagt

Nattevagt

Forfatter: Henrik Pontoppidan
Indlæser: Karsten Pharao

Ung Elskov

Ung Elskov

Forfatter: Henrik Pontoppidan
Indlæser: Karsten Pharao