÷ G

Martin Riel: ÷ G

÷ G  Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Martin Riel

“Hvad er det som gør, at en ældre mand kan fylde sit ellers tomme liv med drømmen om en 13-årig pige?

Martin Riel har skrevet en bog på grundlag af sin fars dagbogsnotater. Der er ikke tale om en mand, som forbrød sig kriminelt, men om et ensomt menneske, hvis liv fik indhold ved et andet menneskes eksistens – et barns. Bogen handler om ensomhed og længsel. Også om to outsidere, der hjalp hinanden lidt gennem ensomheden.

Jeg blev klogere af at læse den. Den prøver ikke at legalisere, hvad der er forbudt og hvad der nødvendigvis må være forbudt i vores samfund, men den hjælper os til at forstå, hvad der er os fremmed. Den rører lidt ved vores fordomme. Det er dens kvalitet.” – Johannes Møllehave


Titelinfo:
  • Indlæst af Karsten Pharao
  • Musik og lydeffekter af Martin Riel
  • Tid: 6 timer, 36 min.
  • Lydbog (download): 90,00 kr.
  • E-bog: 75,00 kr.
  • Bog (udkommer 11. juni 2021): 199,95 kr.
Lydprøve:

 

Bogtrailer:

Anmeldelser

“Bogen giver et stærkt billede af en psykisk sygs kaotiske og fattige liv i en puritansk, bornert og rå verden, hvor omsorg er noget man ansætter nogen til. Allan døde af en overdosis sovemedicin og også derved bliver ÷ G en chokerende almindelig historie om ensomhed og længsel, som både er skræmmende og dybt rørende.” – Bo Møhl, Politiken

“Riel har en formidabel evne til at gøre det uhyrlige til normalen, og en evne til at gengive tragedien som et liv, der trods alt er værd at leve. Det smerter, men det skaber også lys. Det handler om ensomhed, om kaos og savn, om en mangel på helt basal kærlighed og nærvær, og om det, der kan vokse og spire i ingenting.” – Louise Trankjær, Skriv for livet

“En velskrevet afdækning af et tabuområde så det bliver vedkommende og tankevækkende.” – Birgitte Bornæs, Lektørudtalelse

Bogens baggrund

÷ G er Martin Riels debutroman. Den udkom første gang i 1985. Romanen, der handler om Martin Riels psykisk syge far, er baseret på efterladte dagbøger fra farens liv i perioden 1976-1978. ÷ G foregår således et par år efter begivenhederne Trippet, der er Martin Riels anmelderroste autobiografiske roman udgivet i 2021. Mens Trippet, baseret på forfatterens vilde liv som ung i 1970’ernes Farum, beskriver de rodløse unge, giver ÷ G et billede af de sårbare voksne, der ikke evnede at tage vare på deres børn.

Andre titler af Martin Riel

÷ G

÷ G

Forfatter: Martin Riel
Indlæser: Karsten Pharao

Trippet

Trippet

Forfatter: Martin Riel
Indlæser: Lars Mikkelsen

1984

George Orwell: 1984

1984          Findes som lydbog

Af George Orwell

Winston Smith arbejder i Ministeriet for Sandhed, hvor hans arbejde består i at omskrive historien, så den altid passer med den historie og sandhed, Partiet ønsker at fremstille. Store Broder overvåger alt via utallige skærme både ude og inde i de enkelte lejligheder, således at Tankepolitiet kan afsløre ethvert oprør mod partiets magt eller de foreskrevne leveregler. Men Winston har nogle svage mindelser om fortiden og en længsel efter noget andet, der leder ham ud i en skjult, strengt forbudt og livsfarlig kærlighedsaffære med Julia.

1984 er en afbildning af et skræmmende og gennemgribende diktatur, hvor individet berøves al frihed via propaganda og tankekontrol. Aktuel som aldrig før. Historien genkendes i nutidens diktaturer, hvor udbredt kontrol og propaganda i dag i vidt omfang udøves via sociale medier, ny overvågningsteknologi som fx ansigtsgenkendelse og med indsamling af data om de enkelte borgere via internettet. Men også fordrejning eller benægtelse af sandheden som ”fake news” som en strømning i nutiden spejler Orwells roman så glimrende for os.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Paul Monrad
  • Indlæst af Dan Schlosser
  • Tid: 10 timer, 36 min.
  • Lydbog (download): 120,00 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Orwell var socialist, men betegnede sig som demokratisk socialist. Han var imod enhver form for totalitært styre, som han spiddede i sine sidste to satiriske romaner Animal Farm og 1984, der fortsat er helt aktuelle og uhyre populære og har sikret ham en varig plads i verdenslitteraturen.

Siden dens udgivelse er udtryk og begreber som Big Brother og newspeak (da. nysprog) blevet udbredt til at beskrive handlinger eller organisationer, der minder om det totalitære samfund, som romanen beskriver. I 1989 var romanen blevet oversat til 65 sprog – på dette tidspunkt flere sprog end nogen anden engelsk roman.

 

  • Nr. 6 på listen over de 100 bedste romaner, kåret af læserne (Modern Library)
  • Nr. 13 på listen over de 100 bedste romaner, kåret af redaktørerne (Modern Library)
  • Nr. 8 på BBC’s The Big Read-liste

Anmeldelser

”George Orwells 1984 er ikke blot en roman. Den er et begreb. Titlen er en fanfare, som både rummer en advarsel og en konstatering.” – Flemming Chr. Nielsen, Jyllands-Posten

“En uhyggelig fængslende roman, en politisk analyse af ætsende sandhed, et sviende angreb, et manende råb til samtid og fremtid. En stor roman og en stor handling (…) Denne rystende historie har George Orwell fortalt med en virtuos teknisk dygtighed og ubønhørlig fasthed i detaljerne.” – Hakon Stangerup

”Jeg kan ikke komme i tanker om mange andre romaner, der i deres skabelse er så genial som 1984. Verden er genkendelig, selv om den er om-skabt. (…) Menneskene er af kød og blod, men dresserede og kuede, så de minder om robotter. Det er ubehagelig, men rasende god, litteratur.” – Maria Guldager Rasmussen, Litteratursiden.dk

“Lige deroppe blandt mine yndlingsbøger … Jeg læser den igen og igen.” – Margaret Atwood

”Mere relevant i dag end nogen anden bog, man kan tænke sig.” – Jo Brand

Andre titler af George Orwell

1984

1984

Forfatter: George Orwell
Indlæser: Dan Schlosser

Dyregården

Dyregården

Forfatter: George Orwell
Indlæser: Dan Schlosser

Afrikas grønne bjerge

Ernest Hemingway: Der er ingen ende på Paris

Afrikas grønne bjerge          Findes som lydbog

Af Ernest Hemingway

Afrikas grønne bjerge er Hemingways selvbiografiske beskrivelse af en månedlang storvildts-jagtsafari i Østafrika, som forfatteren og hans kone Pauline i 1933 deltog i. Hemingway beskriver fascinerende spændingen, begejstringen og skuffelserne i jagten kombineret med storslåede naturbeskrivelser og fine og farverige portrætter af jagtdeltagerne og de indfødte. Efter jagtstrabadserne omkring lejrbålet med tilberedt vildt og et par whiskysjusser fortæller Hemingway litterære anekdoter med skarpsindige kommentarer om både samtidige og ældre forfattere. Hemingways mål med romanen var blandt andet at vise, at en velskrevet absolut sand historie kan konkurrere med en fiktiv fortælling. Og det lykkes med hans lakoniske, nøgterne skrivestil med skarpt sansede iagttagelser.


Titelinfo:
  • Oversat fra amerikansk af Ole Restrup
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 7 timer, 7 min.
  • Lydbog (download): 120,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

”Selv om Hemingway aldrig havde skrevet andet end denne bog, ville hans navn alligevel leve lige så længe som det engelske sprog…” – The Observer

”Et kunstnerisk temperament, som griber læseren i struben og river ham med.” – Niels Kaas Johansen

Afrikas grønne bjerge spiller en central og symbolsk rolle i forfatterskabet.” – Bo Green Jensen

”Den mest velskrevne fortælling om storvildtjagt nogensinde.” – New York Times

Andre titler af Ernest Hemingway

I vor tid

I vor tid

Forfatter: Ernest Hemingway
Indlæser: Dan Schlosser

Øen og havet

Øen og havet

Forfatter: Ernest Hemingway
Indlæser: Troels Møller

Al kærligheds begyndelse

Judith Hermann: Al kærligheds begyndelse

Al kærligheds begyndelse          Findes som lydbog

Af Judith Hermann

Al kærligheds begyndelse er Judith Hermanns første roman og handler om stalking. Stella, en sygeplejerske sidst i trediverne, møder Jason, en travl bygningshåndværker, i et fly. Hun lider af flyskræk, og han holder hende i hånden. Så springer romanen fire-fem år frem i tid. De to er blevet gift, har fået datteren Ava og bor nu i et hus i udkanten af byen. Stella arbejder som hjemmesygeplejerske for nogle ældre mennesker, og Jason er på grund af sit arbejde ofte væk i ugevis. En dag, hvor Stella er alene hjemme, ringer det på døren: en ung mand, hun ikke kender, vil tale med hende. Hun lukker ham ikke ind. Men næste dag kommer han tilbage. Og næste dag. Og han lægger mærkelige breve til hende og skriver endda sit eget navn på deres postkasse. Manden er en såkaldt “stalker”, en intelligent, men psykisk syg ung mand, som bor i et hus længere nede ad vejen.


Titelinfo:
  • Oversat fra tysk af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad
  • Indtalt af Liselotte Krogager
  • Tid: 5 timer, 15 min.
  • Lydbog (download): 105,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

”Judith Hermann er en af den yngre tyske litteraturs mest særprægede og fascinerende stemmer. Efter tre fremragende novellesamlinger sprang hun for et par år siden ud som romanforfatter, og Al kærligheds begyndelse, som hendes første roman altså er kommet til at hedde på dansk, er et lille fortættet mesterværk, glimrende oversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad. På udsøgt raffineret vis forener forfatteren den poetisk-præcise hverdagsrealisme med gyserens snigende underminering af trygheden.” – Jørgen Johansen, Berlingske, ******

”Judith Hermann regnes af mange for en af de absolut bedste forfattere i den yngre afdeling af tysk litteratur. Hendes første tre bøger er novellesamlinger, men med Al kærligheds begyndelse har hun taget hul på romangenren. Bogen, der udkom for to år siden og nu er oversat til dansk, er på trods af sin ubehagelige historie en elegant, og stedvis poetisk, psykologisk spændingsroman om at være forfulgt, om at være udsat for stalking.” – Christian Johannes Idskov, Politiken, ♥♥♥♥♥

Andre titler af Judith Hermann

Alice

Alice

Forfatter: Judith Hermann
Indlæser: Jette Mechlenburg

Lettipark

Lettipark

Forfatter: Judith Hermann
Indlæser: Ellen Dahl Bang

Alice

Judith Hermann: Alice

Alice          Findes som lydbog

Af Judith Hermann

Alice består af fem fortællinger om døden, hvor Alice oplever, genoplever eller bearbejder en mandlig vens, et mandligt familiemedlems eller en mandlig samlevers død.


Titelinfo:
  • Oversat fra tysk af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad
  • Indtalt af Jette Mechlenburg
  • Tid: 4 timer, 13 min.
  • Lydbog (download): 96,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Anmelderroste Judith Hermann skriver dybt fascinerende om døden og dens betydning for de levende … Der er tale om fremragende fortællinger, som både fungerer hver for sig og som samlet udgivelse … I stedet for at skrive om selve dødserfaringen har hun i disse noveller fokus på de voldsomme rystelser og den tomhed, som døden efterlader.” – Moritz Schramm, Kristeligt Dagblad

“Hvis man kan forestille sig en slags legering af Helle Helle og Christina Hesselholdt, så har man en idé om Judith Hermanns prosa. Sætningerne er korte og afpudsede som Helle Helles, men mættede med refleksion og dødsbevidsthed som Christina Hesselholdts … Det er stor litterær kunst.” – Lilian Munk Rösing, Information

“En kreds af fortællinger om det at dø og det at være tilbage. Lavmælt, næsten begivenhedsløst, meget intenst og ekstremt fintfølt.” – Klaus Rothstein, Weekendavisen

“Det er noget af det skønneste, jeg har læst i lang, lang tid! Hvilket sprog, hvilken elegance. En meget stor oplevelse. Og så er den helt vidunderligt oversat.” – Naja Marie Aidt

“Et lille under af en bog.” – Thomas Thurah, Politiken, ♥♥♥♥♥♥

Andre titler af Judith Hermann

Alice

Alice

Forfatter: Judith Hermann
Indlæser: Jette Mechlenburg

Lettipark

Lettipark

Forfatter: Judith Hermann
Indlæser: Ellen Dahl Bang

Alice i eventyrland

Lewis Carroll: Alice i eventyrland

Alice i eventyrland          Findes som lydbog

Af Lewis Carroll

Alice sidder ved en flodbred med sin søster og keder sig, da hun pludselig får øje på en talende hvid kanin iført habitjakke, der løber forbi, mens den kigger på sit lommeur. Hun følger efter kaninen ned i dens hul, som hun falder dybere og dybere ned i, indtil hun ender i et mystisk eventyrland, hvor intet er, som det plejer at være. Her oplever hun alle mulige og umulige ting; hun vokser og krymper, svømmer i sine egne tårer, møder mærkelige dyr med overnaturlige kræfter og er lige ved at få kappet hovedet af på befaling af en kortspilsdronning.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Kjeld Elfelt
  • Indtalt af Grete Tulinius
  • Tid: 2 timer, 30 min.
  • Lydbog (download): 75,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Det er ikke mindst sproget og det verbale overskud og opgøret med voksenverdenens fokusering på fornuft og meninger, der gør historierne om Alice tidløse.” – Christian Monggaard, Information

“Vrøvlefortællingen om Alice er et skelsættende aktstykke i barndommens og opdragelsens historie. En på én gang uskyldig og udspekuleret undergravning af Victoriatidens (og vor egen tids) konventionstvang, borgerskabets og hoffets latterligt lunefulde selvretfærdighed, retssystemets rituelle besværgelser og mange andre dårligdomme, der lever i bedste velgående.” – Søren Vinterberg, Politiken

Alt falder fra hinanden

Chinua Achebe: Alt falder fra hinanden

Alt falder fra hinanden          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Chinua Achebe

Okonkwo er kendt viden om som en stor bryder og kriger, og han er en af landsbyen Umuofias mest lovende mænd. I modsætning til sin far, som han foragter, er Okonkwo hårdtarbejdende, tapper og stolt, og hans største ambition er at blive en af stammens stormænd. Han har fra et fattigt udgangspunkt langsomt arbejdet sig hen imod dette mål, da et tragisk uheld tvinger ham og hans familie ud i syv års landflygtighed. Da de endelig kan vende hjem til Umuofia, hvor Okonkwo planlægger at tage fat, hvor han slap, har alting forandret sig; engelske missionærer har gjort deres indtog og medbragt britisk administration og retsvæsen. Som følge heraf er stammens ældgamle traditioner og hierarkier i opbrud, og Okonkwo ser magtesløs til, mens alt omkring ham falder fra hinanden.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Kirsten Jenlev
  • Indtalt af Torben Sekov
  • Tid: 5 timer, 49 min.
  • Lydbog (download): 112,50 kr.
  • E-bog (174 sider): 124,50 kr.
  • Bog (174 sider – softcover med flapper): 199,95 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Alt falder fra hinanden er Chinua Achebes første og mest kendte roman, som blev skrevet i fritiden, mens han arbejdede for den nigerianske radio i Lagos.

I 1958 sendte Achebe sin roman til forfattervennen Gilbert Phelps’ agent, som forsøgte at afsætte bogen til forskellige forlag uden held. Det var først, da bogen nåede Donald MacRae fra forlaget Heinemann, at der kom skub i tingene. MacRae, der netop var kommet hjem fra en rejse i Vestafrika, anså bogen for at være “den bedste roman, jeg har læst siden krigen” og fik den trykt i 2000 eksemplarer.

Alt falder fra hinanden fik meget fine anmeldelser i den britiske presse og står i dag som et af hovedværkerne inden for afrikansk litteratur. Den er oversat til ikke færre end 50 sprog, hvilket gør Achebe til den mest oversatte afrikanske forfatter nogensinde, og den er solgt i mere end ti millioner eksemplarer over hele verden.

Anmeldelser

“Det, der gør Alt falder fra hinanden til noget ganske særligt, er Achebes formidable evne til at fortælle historien fra afrikanernes synsvinkel uden samtidig at falde i den sentimentale grøft at fremstille livet før kolonisering som et sorgløst paradis, og livet under britisk styre som et mareridt. Det eneste, der er sort og hvidt i Achebes verden, er menneskenes hud … Hvis man kun vil læse en eneste afrikansk roman, foreslår jeg, at man læser denne suverænt fortalte, sansemættede, smukke og smertefulde historie.” – Louise Windfeld-Høeberg, Weekendavisen

“Chinua Achebes Alt falder fra hinanden er et afrikansk hovedværk om kultursammenstød skrevet med empati og humor … Sproget er neddæmpet, men i glimt træder virkningsfulde billeder frem. Som da en græshoppesværm ankommer som en sort, flad sky, brudt af små lysende øjne, der skinner som stjernestøv … Romanen giver indblik i den oprindelige afrikanske kultur og er skrevet i et klart sprog med en overordnet synsvinkel. Den oftest nøgterne stil rummer en styrke, som stadig griber.” – Eva Pohl, Berlingske

Alt falder fra hinanden er fortalt lavmælt og ukunstlet. Det er en roman, der hviler i sig selv, overbevist om sin egen nødvendighed. Den lever på sin blanding af lidenskab og afklaret ro. Den ved, hvad den vil. Med sin dybt indlevede og samtidig helt saglige beskrivelse af afrikansk kultur opnår romanen en usædvanlig autencitet, og den er oplagt læsning for alle, der vil vurdere nutidens afrikanske problemer med fortiden i baghovedet.” – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad

“En moderne klassiker om Afrikas møde med den hvide mand. For alle læsere af stor litteratur, der giver indsigt og vækker til eftertanke … En stærk og usentimental fortælling om traditionel afrikansk kultur i en landsby, smukt bundet sammen om en ambitiøs, traditionel mands liv og gerninger på godt og ondt.” – Lektørudtalelse

Læs og forstå var der nogle lærebøger i skolen, der hed. Når man har læst Alt falder fra hinanden, forstår man lidt mere om Afrikas kultur og historie. Forfatteren Chinua Achebe er så nøgtern og ryster ikke på hånden i sine beskrivelser af de voldsomme kultursammenstød – eller nærmere kulturovergreb – der finder sted. Achebe glorificerer eller fordømmer ikke hverken stammefolkene eller de hvide kristne. Han fortæller bare historien. Sproget er lavmælt, og det er netop manglen på store følelsesladede udbrud, der gør fortællingen så stærk og vedkommende. En vigtig bog, som er god at blive klog på.” – Bettina Schnegelsberg-Laursen, Litteratursiden.dk

Alt falder fra hinanden er den mest læste roman fra det afrikanske kontinent, og siden den blev udgivet første gang i 1958, er den blevet udbredt i det meste af verden. Det skyldes ikke bare, at historien om Okonkwos uhyggelige skæbne er godt fortalt, men at den er symptom på Afrikas forfald i mødet med de hvide imperialister.” – Litteraturnu.dk

“Det ville være umuligt at sige, hvordan Alt falder fra hinanden har påvirket afrikanske forfattere. Det ville være ligesom at spørge, hvordan Shakespeare har påvirket engelske forfattere eller, hvordan Pushkin har påvirket russiske.” – Kwame Anthony Appiah, professor i filosofi ved Princeton University

“Den første roman på engelsk som fortaltes fra et afrikansk perspektiv frem for at fremstille afrikaneren som eksotisk – som den hvide mand ville se ham.” – Wole Soyinka, Nobelprisvinder

“En af Chinua Achebes mange bedrifter i hans anerkendte første roman Alt falder fra hinanden er hans ubarmhjertigt usentimentale gengivelse af nigeriansk stammeliv før og efter koloniseringen. Bogen blev første gang udgivet i 1958 – kun to år før Nigeria erklærede selvstændighed fra Storbritannien – og undgår den oplagte fristelse, det er at fremstille det førkoloniale liv som en form for paradis.” – Alix Wilber

“En af de fem bøger alle bør læse mindst én gang.” – Oprah Winfrey

Andre titler af Chinua Achebe

Amsterdam

Ian McEwan: Amsterdam

Amsterdam          Findes som lydbog

Af Ian McEwan

En kold dag i februar mødes de to gamle venner Clive og Vernon uden for et krematorium for at tage afsked med Molly Lane. Clive, der er Storbritanniens mest succesfulde moderne komponist, og Vernon, der er chefredaktør for en af landets største aviser, har begge været Mollys elskere. Det samme har Julian, Storbritanniens udenrigsminister og premiereminister in spe, som også er mødt op til begravelsen, der afholdes af Mollys efterladte ægtemand George. De fire mænd, der alle på den ene eller anden måde har noget i klemme, hvirvles ind i nogle moralske dilemmaer, der fører til katastrofale beslutninger, og en venskabspagt mellem Clive og Vernon får fuldstændigt uforudsete konsekvenser.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Kirsten Vagn Jensen
  • Indtalt af Carsten Warming
  • Tid: 5 timer
  • Lydbog (download): 112,50 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“McEwans historie nagler sin læser til stolen med et nådesløst plot, og giver samtidig anledning til konstant fryd med sine ironisk elegante finter … Ian McEwan vandt helt velfortjent Booker-prisen i 1998 med denne utroligt velskrevne og veloplagte roman i den store satiriske tradition båret af en handling, der i velkendt McEwan-stil hurtigt reducerer figurerne til brikker i et djævelsk spil.” – Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten

“Grotesk humoristiske afsløringer af, hvordan kunstnere, mediefolk og politikere tænker og føler. Ian McEwans seneste roman Amsterdam kan bedst betegnes som en letvægter med tyngde. Det er en kort, elegant komponeret roman, der koncentrerer sig om hans velkendte temaer som forholdet mellem den enkeltes moral og samfundsmoralen, og hverdagen der krakelerer i angst, kaos og pludselig død.” – Rigmor Bækholm, Information

Andre titler af Ian McEwan

Amsterdam

Amsterdam

Forfatter: Ian McEwan
Indlæser: Carsten Warming

Lørdag

Lørdag

Forfatter: Ian McEwan
Indlæser: Dan Schlosser

Soning

Soning

Forfatter: Ian McEwan
Indlæser: Grete Tulinius

Andvake

Jon Fosse: Andvake

Andvake          Findes som lydbog

Af Jon Fosse

Alida og Asle kommer til Bjørgvin for at finde arbejde og et sted at bo. Asle har mistet begge sine forældre, Alida er udstødt af sin egen mor. De kan huske den tid, da de mødtes og med det samme forstod, at de var som skabt for hinanden. Nu går de rundt i Bjørgvin, og alt de ejer, kan de bære i en bylt over skulderen. Alle kan se, at Alida venter barn, men ingen vil give hende og Asle husly, og det er koldt, og det regner. I en fortælling, der kan minde om historien om Maria og Josef, giver Fosse en lysende smuk skildring af livet og kærligheden og det at være udstødt.


Titelinfo:
  • Oversat fra nynorsk af Karsten Sand Iversen
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 1 time, 25 min.
  • Lydbog (download): 75,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Norske Jon Fosse skriver, så englene – også dødsenglene – synger: Andvake lyder som et kønt juleevangelium, men man bliver klogere.” – Per Theil, Politiken, ♥♥♥♥

“Fosses rytmisk træskotrampende genopførsel af en central vestlig myte er også i den danske oversættelse let at distancere sig fra med et fnis, men overgiver man sig, vil hans malende prosa påstemple læseren en moderne erfaring af, at mennesker efter Guds død alene er overladt til hinanden – med det håb og de tragedier, der ligger i dette.” – Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten, *****

“… her har vi en forfatter med så godt greb om sit håndværk, at man med lyst lader sig tale ind i en tidløs sagnverden af kærlighed uden grænser.” – Birte Weiss, Weekendavisen

Andre titler af Jon Fosse

Andvake

Andvake

Forfatter: Jon Fosse
Indlæser: Karsten Pharao

Kveldsvævd

Kveldsvævd

Forfatter: Jon Fosse
Indlæser: Karsten Pharao

Anna Karenina

Lev Tolstoj: Anna Karenina

Anna Karenina          Findes som lydbog Findes som e-bog

Af Lev Tolstoj

Anna Karenina er Tolstojs verdensberømte og elskede klassiker om en af de mest charmerende kvindeskikkelser i verdenslitteraturen: den smukke og sanselige Anna Karenina, der opgiver sin trygge borgerlige tilværelse med sin noget ældre ærgerrige og følelseskolde mand for at følge sin lidenskabelige kærlighed til den virile, mandige grev Vronskij.

Sideløbende og modstående har vi fortællingen om det lykkelige giftermål mellem Kitty og godsejer Ljovin (Tolstojs alter ego). Ljovin er den ansvarsfulde godsejer og familiefader, der dog plages af eksistentielle tanker om meningen med livet og døden og til sidst finder fred i det simple liv og det kristne budskab om næstekærlighed (senere videreudviklet i Tolstojismen).

En vældig og dramatisk fortælling om livet i Zartidens Rusland med Tolstojs eminente personkarakteristikker og intense beskrivelser af begivenhederne og personernes liv.

Se en oversigt over romanens personer (pdf)


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Ejnar Thomassen
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 34 timer, 56 min.
  • Download: 270,00 kr.
  • E-bog (1.112 sider): 105,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

Anna Karenina er et fuldkomment kunstværk.” – Fjodor M. Dostojevskij

”Betragtes som et af højdepunkterne i verdenslitteraturen.” – Merriam-Webster’s Encyclopedia of Literature

”I en sexet og altopslugende læsning fortæller denne bog historien om en af de mest fængslende kærlighedsaffærer i litteraturhistorien.” – Oprah Winfrey

”… scene følger på scene, så intenst oplevede, at læseren ligefrem hører hestenes trampen hen over turfen i væddeløbsscenen og lugter græsset og karlenes sved, da Ljovin under høslætten kappes med gårdens folk … Realismen som beskrivelsesform nåede vel i denne roman sit højeste.” – Carl Stief, Verdenslitteraturhistorien, Politiken

Andre titler af Lev Tolstoj

Ar

Ólafsdóttir: Ar

Ar          Findes som lydbog 

Af Auður Ava Ólafsdóttir

Romanen Ar handler om Jonas Ebe­neser, en mand i slutningen af fyrrerne, som efter en traumatiserende skilsmisse beslutter at begå selvmord. Han afhænder sin virksomhed og rejser til et fjernt land, som kort tid forinden har været skueplads for en heftig borgerkrig. Jonas har altid været en handyman og hjælper hotellet, han bor på, med forefaldende reparationsopgaver. I sin sparsomme bagage har han nemlig medbragt en boremaskine – i den tro, at han på et tidspunkt skulle skrue en krog i et loft. Langsomt begynder den selvmordstruede at finde tilbage til livet.


Titelinfo:
  • Oversat fra islandsk af Erik Skyum-Nielsen
  • Indtalt af Thomas Gulstad
  • Tid: 5 timer, 44 min.
  • Lydbog (download): 150,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Roman om en islænding, der rejser til et krigshærget land for at hænge sig, er islandsk storfavorit til Nordisk Råds litteraturpris.” – Politiken ❤️❤️❤️❤️❤️

Ar er en dejlig, humanistisk og ganske rørende roman, den går lige i hjertet, i hvert fald i mit.” – Litteratursiden

“Kan man forestille sig en livsbekræftende roman om selvmord? Et værk som behandler tunge temaer, men som samtidig er overraskende let og humoristisk? Auður Ava Ólafsdóttirs finurlige Ar, som er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, er tilnærmelsesvis netop dét. Den er lidt rodet, alvorlig og dybtfølt, men med en mild grundtone, som løfter læseren igennem.” – Information

“Auður Ava Ólafsdóttirs nye sørgmodigt opbyggelige roman om at ville døden, men blive holdt fast af livet er med god grund indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. (–) “Ar” er noget så vidunderligt som en sorgfuld roman med en lykkelig slutning.” – Jyllands-Posten

“Ólafsdóttirs speciale er de små rejser vi foretager for at redde os selv og dem vi holder af. Hun er hjertets fornemste kartograf.” – Sjón

Ör [Ar] (-) gør ved første øjekast ikke meget væsen af sig, men romanen er fremragende skrevet, og handler om dybe og påtrængende spørgsmål, som de fleste har oplevet. Stilistisk er den legende let, personkonstruktionerne er vellykkede og menneskelige. Auður Ava Ólafsdóttir styrer stoffet med sikker hånd, hun blander humor og eksistentiel refleksion på en måde, som gør romanen til en fryd at læse.” – Norden.org

VINDER AF NORDISK RÅDS LITTERATURPRIS 2018

Andre titler af Audur Ava Ólafsdóttir

Ar

Ar

Forfatter: Auður Ava Ólafsdottir
Indlæser: Thomas Gulstad

Miss Island

Miss Island

Forfatter: Auður Ava Ólafsdóttir
Indlæser: Anne Merete Storm-Olsen

Stiklingen

Stiklingen

Forfatter: Auður Ava Ólafsdóttir
Indlæser: Thomas Gulstad

At have og ikke have

Ernest Hemingway: At have og ikke have

At have og ikke have          Findes som lydbog

Af Ernest Hemingway

At have og ikke have handler om fiskeren Harry Morgan, der kæmper for at holde sig ovenpå og ernære familien under 30’ernes depression, hvilket tvinger ham ud i livsfarligt smugleri. Harrys hårde kamp for eksistensen og familien modstilles de rige yachtejeres liv i luksus optaget af overfladiske bekymringer og neurotiske udskejelser. At have og ikke have er måske den elementært mest spændende og samtidig mest sociale af Hemingways romaner. Miljøet og kampen for eksistensen skildres realistisk, råt og brutalt. Handlingen er hæsblæsende, men samtidig fornemmes med Hemingways uforlignelige antydningskunst i dialogerne en stor indlevelse og følsomhed i beskrivelsen af Harrys forhold til venner og familie.


Titelinfo:
  • Oversat fra amerikansk af Ole Restrup
  • Indtalt af Hans Henrik Clemensen
  • Tid: 6 timer, 29 min.
  • Lydbog (download): 120,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Spændende som en roman af Stevenson, et evangelium af samme indhold og intensitet, som det, der prædikes i Lawrences Lady Chatterleys elsker.” – Tom Kristensen

Andre titler af Ernest Hemingway

I vor tid

I vor tid

Forfatter: Ernest Hemingway
Indlæser: Dan Schlosser

Øen og havet

Øen og havet

Forfatter: Ernest Hemingway
Indlæser: Troels Møller

Barbara

Jørgen-Frantz Jacobsen: Barbara

Barbara          Findes som lydbog

Af Jørgen-Frantz Jacobsen

“I skildringens centrum står den unge, skønne og farlige præsteenke Barbara, som allerede har to ægteskaber bag sig, og som øjeblikkelig besnærer den nye danske præst, der kommer til øen. Hun kan ikke gøre for, at hun udstråler en erotisk ild, der besætter mændene, og hun er lige så uskyldig, når hun selv tændes i brand og svigter sin nye mand, fordi en ny forelskelse griber hende med uimodståelig magt.” – Otto Gelsted


Titelinfo:
  • Indtalt af Bent Otto Hansen
  • Tid: 10 timer, 16 min.
  • Lydbog (download): 120,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Barbara er kort sagt ikke umoralsk, men amoralsk – et stykke vild natur, på samme tid ureflekteret, samvittighedsløs og troskyldig som et dyr … Hun symboliserer livet, det gavmilde, men uberegnelige, hvis ubekymrede luner og nykker vi alle er underkastet.” – William Heinesen

Barndom og opvækst

Lev Tolstoj: Barndom, opvækst og ungdom

Barndom og opvækst          Findes som lydbog

Af Lev Tolstoj

Barndom er Tolstojs debutroman fra 1852, som i 1854 blev efterfulgt af Opvækst og i 1857 af Ungdom. De semibiografiske dannelsesromaner blev omgående en succes. Den store russiske forfatter Ivan Turgenjev var imponeret og spåede Tolstoj en stor litterær karriere. I Barndom er hovedpersonen Nikolai Irténjev, søn af en rig godsejer, blot 10 år gammel. Mennesker, steder og begivenheder er levende skildret fra barnets umiddelbare perspektiv, som beriges af den voksnes ironiske, tilbageskuende forståelse. I løbet af Nikolais opvækst hos sin bedstemor i Moskva hører vi bl.a. om hans uddannelse, hans begyndende kærlighedsliv, hans litterære ambitioner og hans moralske kampe, som alt sammen er med til at forme og modne ham. Allerede i disse første litterære forsøg demonstrerer Tolstoj sin evne til gennem en række bipersoner at beskrive sin hovedpersons indre liv, og der er i det hele taget mange af de samme teknikker og temaer, som genfindes i hans senere værker. Denne lydbog omfatter Barndom og opvækst.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Ejnar Thomassen
  • Indtalt af Søren Elung Jensen
  • Tid: 7 timer, 39 min.
  • Lydbog (download): 90,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Tolstoj kan godt minde lidt om Karl Ove Knausgård med sit blik for dagliglivets detaljer og sin sans for, at barndommen rækker ud efter hele livet.” – Kristian Østergaard, Kristeligt Dagblad

”Tolstojs debutroman er uden tvivl en af hans mest indtagende og dybsindige fortællinger … Jeg kan ikke forestille mig et bedre sted for nye Tolstoj-læsere at starte eller en mere indsigtsfuld, fornøjelig genopfriskning for erfarne Tolstojanere.” – William Mills Todd III, Litteraturprofessor ved Harvard College

”Det er en russisk familiekrønike, skrevet med bevæget hjerte af en ung, skarpt sansende, dybt oprigtig digter.” – Ejnar Thomassen, indledning til Barndom, opvækst og ungdom

Andre titler af Lev Tolstoj

Bergeners

Tomas Espedal: Bergeners

Bergeners          Findes som lydbog

Af Tomas Espedal

Det begynder i New York City, på det mondæne Standard Hotel, og ender på Askanischer Hof i Berlin, et hotel som har set bedre dage. Mellem verdensbyerne ligger Bergen, Espedals hjemby. Her vandrer han rundt i gaderne, gør notater, reflekterer, skriver dagbog og breve, og inspireret af James Joyces Dubliners tegner han et billede af Bergen, møder forfatterkollegaer og andre bergensere. Han hører anekdoter og fortæller historier. Han længes ud, og han længes hjem.


Titelinfo:
  • Oversat fra norsk af Jannie Jensen og Arild Batzer
  • Indtalt af Carsten Warming
  • Tid: 4 timer, 4 min.
  • Lydbog (download): 108,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

Bergeners er en smuk, sørgelig, vild bog, med sin egen organiske rytme. Det er en vilter slyngplante med masser af grene, som snor sig ud i verden fra hjertet – Bergen. Vi er i Rom, hvor Espedal – igen! – sidder på et ensomt hotelværelse (som regel nummer 11). Han skriver i mørket, rabler bogstaverne i sin notesbog … Han skriver så smukt, fortættet, så sitrende. Så fortvivlet. Så sandt. Man får lyst til at slentre i regnen i Bergen.” – Marianne Krogh Andersen, Weekendavisen

Bergeners er en humoristisk bog med den hvide klovns tragiske smil, der gemmer på fortvivlelse. Det er Bergen, og regnen siler ned. Titlen er en hilsen til James Joyce og hans Dubliners. Espedal portrætterer sin hjemby og dens litterære liv, forfatterne myldrer i byen og verden og bogen: Knausgård, Løveid, Solstad, Borges, Klougart, Jordal, Bernhard, Søndergaard, Handke, Moravia, Aasprong og mange, mange flere. For Espedal og for Vorherre er vi alle bergeners knyttet til denne by, hvorfra en verden går, Norges intellektuelle hovedstad. Espedal formår fuldstændig ubesværet og uprætentiøst at være meget norsk og meget international på én gang, også det gør ham så indtagende.” – Bjørn Bredal, Politiken

“Stilistisk er man ikke et øjeblik i tvivl om, at man befinder sig i en ny bog af Tomas Espedal. Han er så meget sin egen stil, at han sætter sin helt egen mægtige standard for, hvad god litteratur er. Der er Espedal, og så er der alle de andre. I det øjeblik man læser ham, er han suverænen, er han den, der ejer definitionsretten til, hvordan man gør ens eget liv til litteratur … 152 siders konsekvent prosa. Let og legende og som en lang sjælerejse. Jeg havde slet ikke lyst til at slippe Espedal igen. Hvad skal jeg sige andet, end at han må være en favorit til årets Nordisk Råds Litteraturpris.” – Peter Nielsen, Information

Andre titler af Tomas Espedal

Bergeners

Bergeners

Forfatter: Tomas Espedal
Indlæser: Carsten Warming

Elsken

Elsken

Forfatter: Tomas Espedal
Indlæser: Carsten Warming

Mod naturen

Mod naturen

Forfatter: Tomas Espedal
Indlæser: Carsten Warming

Året

Året

Forfatter: Tomas Espedal
Indlæser: Carsten Warming

Bliv hvis du kan, rejs hvis du må

Helga Flatland: Bliv hvis du kan, rejs hvis du må

Bliv hvis du kan, rejs hvis du må          Findes som lydbog

Af Helga Flatland

Tre barndomsvenner – Tarjei, Trygve og Kristian – beslutter at lade sig hverve til de norske styrker i Afghanistan. Under en operation kører bilen på en landmine, og drengene bliver dræbt på stedet. Hvorfor tog de overhovedet af sted? Og hvad med familien og resten af det lille lokalsamfund, som får dem hjem i kister? Hvad bestemmer vores valg i livet? Bliv hvis du kan, rejs hvis du må handler om at vokse op i, være omgivet af og bryde med en tryghed – som ikke længere er tryg. Rammen er lokalsamfundet, som de tre drenge kommer fra. Bogen giver stemme til to af drengene, som tog af sted og til to af dem, som stod dem nær. Det er en eksistentiel roman, følsom og varm, med en stille desperation, med tavshed og knugende krav.


Titelinfo:
  • Oversat fra norsk af Jannie Jensen
  • Indtalt af Michael Brostrup
  • Tid: 5 timer, 1 min.
  • Lydbog (download): 105,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Dette er ikke en roman om Slagtebænk Afghanistan. Det er snarere Flugtpunkt Afghanistan og ikke-krigen, som er i centrum i et rørende portræt af ungdomsliv, modningsår, identitetssøgen og de folk, der befolker den lille bygd. Bliv hvis du kan, rejs hvis du må er en poetisk titel, som både rummer en håbefuld anmodning og en resigneret frisættelse. Det er en stærkt talentfuld debut af en ung forfatter med sans for psykologisk portrætkunst.” – Klaus Rothstein, Weekendavisen

“Gennem tre unge Afghanistan-udsendte soldaters død spejler norske Helga Flatlands fint lavmælte debutroman vores liv med hinanden – herhjemme. Dygtigt fremskrevet og komponeret af Flatland, som siden denne lille, fine debut har føjet to bind mere til. Lad os endelig få dem oversat. Om pårørende til danske udsendte eller ligefrem faldne soldater får ekstra meget ud af romanen, kan jeg ikke bedømme. Men de får under alle omstændigheder rigeligt, ligesom vi andre: en besindelse på, hvordan vi holder hinandens liv og velfærd i vore hænder, både før og efter udstationeringen. Herhjemme, hver dag.” – Søren Vinterberg, Politiken, ♥♥♥♥

Borte med blæsten

Margaret Mitchell: Borte med blæsten

Borte med blæsten          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Margaret Mitchell

Scarlett O’Hara – ung, karismatisk og egenrådig – lever et privilegeret liv som datter af en rig bomuldsplantageejer i Sydstaternes Amerika. Scarlett er viljestærk, stolt og egoistisk. Hun virker magnetisk tiltrækkende på omegnens unge mænd, hvis opmærksomhed hun sikrer sig med veltilrettelagt manipulation. Men da den amerikanske borgerkrig (1861-1865) bryder ud og raser, vendes der op og ned på tilværelsen, som Scarlett kender den.

Scarlett er ulykkeligt forelsket i den blide, intellektuelle og vege Ashley Wilkes. Hun holder blindt fast i sin kærlighed til Ashley og har ikke blik for den mand, som om nogen forstår hendes hjertes væsen, Rhett Butler. De er to alen af et stykke – egenrådige, viljestærke og passionerede.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Erik Freiesleben
  • Indlæst af Camilla Qvistgaard Dyssel
  • Tid: 39 timer, 56 min.
  • Lydbog (download): 345,00 kr.
  • E-bog (1108 sider): 225,00 kr.
  • Bog 
    • Bind 1 (546 sider): 199,95 kr.
    • Bind 2 (562 sider): 199,95 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Margaret Mitchell (1900-1949) skrev i sin levetid kun én roman, nemlig Borte med blæsten. Den udkom første gang i 1936 i hjemlandet USA, hvor den opnåede øjeblikkelig succes. I 1937 blev bogen tildelt Pulitzerprisen, og den er siden hen solgt i mere end 30 millioner eksemplarer verden over. Borte med blæsten regnes i dag for en udødelig klassiker og filmatiseringen fra 1939 med Vivien Leigh og Clark Gable i hovedrollerne for en lige så udødelig filmklassiker.

Anmeldelser

”Handlingens kærlighedskamp er så spændende, så æggende som noget, man har læst. En forrygende bog og en litterær begivenhed.” – Frederik Schyberg

Borte med blæsten er romantik for stort orkester. I sit historiesyn, i sin menneskeskildring og i sit store greb om læseren. Den genre er ikke lavet bedre før og er ikke siden overgået.” – Malin Lindgren

”En dundrende god roman. Den vil blive slugt med begejstring og nydt med salig fryd. Den er underholdende (…) Den er historie og nutid, nem og vanskelig, opmuntrende og forstemmende, tyk og dog koncentreret.” – Hakon Stangerup

“‘Borte med blæsten er en historie, der har det hele: romantisk kærlighed, en markant og på den tid usædvanlig og egoistisk hovedperson og en meget spændende handling med hele den voldsomme borgerkrig som baggrund for Scarletts dramatiske skæbne i de amerikanske sydstater (…).” – Beth Høst

Brødrene Karamazov

Fjodor M. Dostojevskij: Brødrene Karamazov

Brødrene Karamazov          Findes som lydbog Findes som e-bog

Af Fjodor M. Dostojevskij

Omdrejningspunktet for romanens handling er mordet på den gamle vellystning Karamazov. Opklaringen af mordet er en psykologisk thriller, der er spændende som en kriminalroman. Vi følger hans tre sønner, der på troværdig vis repræsenterer forskellige ideologier: Den ældste, Mitja, er ligesom faderen en udsvævende levemand, den næstældste, Ivan, er den intellektuelle ateist og nihilist og den yngste, Aljosja, er den barmhjertige og godhjertede kristne, der minder om Fyrst Mysjkin i Idioten. Udover brødrene skildres deres omgangskreds, hvor vi foruden to besættende kvinder møder alle grene af samfundet: overklassen, de fattige, klosterbrødrene og godsejerne.

Se liste over romanens personer (pdf).


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Georg Sarauw
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 31 timer, 17 min.
  • Lydbog (download): 270,00 kr.
  • E-bog (904 sider): 270,00 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Brødrene Karamazov var den sidste og største roman, Dostojevskij skrev, og betragtes ikke alene som Dostojevskijs største værk, men også som et af verdenslitteraturens. Det er en utrolig roman om godt og ondt, tro og tvivl, liv og død med dybdeborende psykologiske portrætter, der viser menneskets sammensatte væsen på godt og ondt. Som i hans tidligere romaner tages der afstand fra nihilistiske holdninger, og i stedet fremhæves betydningen af skyld, ansvar og medfølelse. Stilen er kendetegnet ved karakterskildringer gennem en mangestemmig, ofte højspændt dialog med en dramatisk, fængslende handling.

Anmeldelser

“Den mest storslåede roman, der nogensinde er skrevet.” – Sigmund Freud

“De to kapitler i femte bog om Ivans ‘oprør’ og Legenden om Storinkvisatoren når højder, der sjældent er blevet matchet og bestemt aldrig overgået.” – Joseph Frank, Dostoevsky – The Mantle of the Prophet, 1871-1881

Andre titler af Fjodor M. Dostojevskij

Hvide nætter

Hvide nætter

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Idioten

Idioten

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Kældermennesket

Kældermennesket

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Onkels drøm

Onkels drøm

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Onde ånder

Onde ånder

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Spilleren

Spilleren

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Børnene i Nyskoven

Daniel Defoe: Robinson Crusoe

Børnene i Nyskoven          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Frederick Marryat

Børnene i Nyskoven (1847) har en historisk baggrund; den foregår i midten af det 17. århundrede under den engelske borgerkrig mellem Karl den Første og parlamentet. Romanens hovedpersoner er de fire forældreløse søskende Edward, Humphrey, Alice og Edith, der indtil fortællingens begyndelse har boet på herresædet Arnwood lige uden for Nyskoven. Deres far, Oberst Beverley, er faldet ved det store slag ved Naseby, hvor han kæmpede for kongen, og børnene har siden da boet med deres tante. Da Arnwood pludselig brændes ned af kongens modstandere, tror alle, at de fire børn er omkommet i flammerne, men de bliver reddet af skovfogeden Jacob Armitage, der tager dem med sig til sin hytte i Nyskoven. De aristokratiske børn må nu lære at klare sig i skoven under helt andre omstændigheder, end de er vant til. Herfra udfolder børnenes historie sig til en fascinerende fortælling om eventyr, overlevelse, troskab og kærlighed.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Wilhelm Birch
  • Indtalt af Bent Otto Hansen
  • Tid: 5 timer, 50 min.
  • Lydbog (download): 75,00 kr.
  • E-bog (176 sider): 67,50 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Børnene i Nyskoven var en af de første historiske romaner for børn og er en af de meget få, der har overlevet indtil i dag. Romanen er flere gange blevet adapteret til tv-serie af BBC, senest i 1998.

Anmeldelser

”Jeg tror stadig, at børn vil føle skovens urtiltrækning og have lyst til at lade deres hænder glide over et sådant livs struktur; så knudret som bark og lige så indtagende i dets detaljer.” – The Guardian

”Jeg kan huske at nyde en følelse af frihed; en følelse, som kom med en bog, der handlede om børn, som tog deres egne beslutninger, kom i livsfarlige kniber og (selvfølgelig) kom ud af dem.” – Michael Rosen, tidligere Children’s Laureate

Dagdriverbanden

John Steinbeck: Dagdriverbanden

Dagdriverbanden          Findes som lydbog

Af John Steinbeck

I sin gennembrudsroman Dagdriverbanden beskriver Steinbeck med overdådig humor og stor indlevelse de såkaldte Paisanoers ubesiddende og ubekymrede driverliv. Disse californiske vagabonder er efterkommere af den gamle befolkning – spaniere, indianere og mexicanere. De er ikke plaget af materielle besiddelser, men lever fra dag til dag som sande livsnydere, konstant optaget af at skaffe den næste gallon vin eller gøre erobringer blandt de damer, der falder på deres vej.


Titelinfo:
  • Oversat fra amerikansk af Kai Friis Møller
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 6 timer, 48 min.
  • Lydbog (download): 112,50 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“De er ‘evige børn’. De er godmodige, hjertelige og ridderlige, gode katolikker og trofaste venner, skønt deres svaghed for vin altid drejer deres logik og moral en knap. Steinbeck fortæller deres historie med strålende humør.” – Sven Møller Kristensen

Andre titler af John Steinbeck

Mus og mænd

Mus og mænd

Forfatter: John Steinbeck
Indlæser: Paul Becker

Vredens druer

Vredens druer

Forfatter: John Steinbeck
Indlæser: Dan Schlosser

De fortabte spillemænd

William Heinesen: De fortabte spillemænd

De fortabte spillemænd          Findes som lydbog

Af William Heinesen

Det var med De fortabte spillemænd, at Heinesen for alvor brød igennem, og romanen regnes fortsat for et af hans hovedværker. Det musiske er gennemgående i handlingen, såvel som i det poetiske sprog og i kompositionen i fire satser som en klassisk symfoni. Den er skrevet med en overdådig humor, hvor de bohemeagtige spillemænds livsførelse modstilles det mere materielle og snæversynede borgerlige liv.


Titelinfo:
  • Indtalt af Jens Albinus
  • Tid: 10 timer, 6 min.
  • Lydbog (download): 147,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Jens Albinus gør De fortabte spillemænd til en ørehænger.” – Thomas Bredsdorff, Politiken, ♥♥♥♥♥

“Heinesens nye bog er et artistisk mesterværk af sjældne dimensioner, en kraftpræstation, et vulkanudbrud af poesi og humor, som man ikke længe har set magen til.” – Erik Knudsen, Socialdemokraten

“Man mindes aldrig at have bladet i mage til by-krønike. Mennesker myldrer os i møde, så levende, så sære og så skønne, som de kun lever i en digters erindring …” – Harald Engberg, Politiken

Andre titler af William Heinesen

Det gode håb

Det gode håb

Forfatter: William Heinesen
Indlæser: Peter Bøttger

Moder Syvstjerne

Moder Syvstjerne

Forfatter: William Heinesen
Indlæser: Camilla Qvistgaard Dyssel

Noatun

Noatun

Forfatter: William Heinesen
Indlæser: Karsten Pharao

De tre musketerer

Alexandre Dumas: De tre musketerer

De tre musketerer          Findes som lydbog

Af Alexandre Dumas

Med afsæt i historiske personer og begivenheder skildrer De tre musketerer den unge D’Artagnan’s eventyrer, efter han forlader sit barndomshjem i Gascogne og drager til Paris i håbet om at blive optaget i Kong Louis Xlll’s musketerkorps. Kort efter sin ankomst til Paris udfordrer den fyrige D’Artagnan tre musketerer til duel efter på forskellig vis at være kommet til at fornærme dem. De tre musketerer er den ædle melankoliker Athos, den brave bulderbasse Porthos og den listige kvindebedårer Aramis, som snart bliver D’Artagnans fortrolige venner. Sammen forsvarer de fire dronningens og musketerkorpsets ære over for Kardinal Richelieu og hans mænd og bliver hurtigt indblandet i intriger, der sender dem ud på farefulde missioner. På deres færd møder de blandt andet den smukke, men bedrageriske Milady, som er en af litteraturhistoriens mest uforglemmelige femme fatales, og som kommer til at spille en hovedrolle i denne storslåede fortælling om venskab, kærlighed, forræderi, hævn, ære, mod og list.


Titelinfo:
  • Oversat fra fransk af C.E. Falbe-Hansen
  • Indtalt af Dan Schlosser
  • Tid: 21 timer, 45 min.
  • Lydbog (download): 229,50 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Af de 250 bind (!) romaner, memoirer og rejsebeskrivelser som dette skrivende vulkanudbrud har spyet fra sig, er De tre musketerer mesterværket. Hvis man kunne gøre op, hvor mange der i tidens løb har slynget Milady op på hesten og redet bort med hende i natten, ville vi nå op i millioner af rivaler. – Det kan I æde gift på!” – Hans Boll Johansen, Information

“Lad nye læsere komme til, lad gamle genopleve den svulmende, strømmende beretning, verdens mest spændende roman.” – Bent Mohn, Politiken

Andre titler af Alexandre Dumas

De ydmygede og sårede

Fjodor M. Dostojevskij: De ydmygede og sårede

De ydmygede og sårede          Findes som lydbog Findes som e-bog

Af Fjodor M. Dostojevskij

De ydmygede og sårede, som Dostojevskij udgav som føljetonroman i 1861 kort efter hjemkomsten fra Sibirien, er tema- og stilmæssigt en forløber for de store romaner. Den fik en blandet modtagelse hos kritikerne, der ikke alle var lige begejstrede. Det var til gengæld læserne, som ventede spændt på næste afsnit og følte med den hjemløse og ydmygede Nelly. Også Nietzsche måtte indrømme, at bogen rørte ham til tårer.

Sideløbende med historien om den fattige pige Nelly og nihilisten Fyrst Valkovskijs kyniske udnyttelse og nedværdigende behandling af moderen udspiller der sig en kærlighedshistorie mellem fyrstens søn Aljosja og hans tidligere bestyrers datter Natasja. Det udvikler sig fatalt i et trekantsdrama, da fyrsten forsøger at få Aljosja gift med den tiltalende og formuende Katja. Til sidst løber de to historier sammen i en tragisk slutning.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Ejnar Thomassen
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 13 timer, 54 min.
  • Lydbog (download): 132,00 kr.
  • E-bog (360 sider): 94,50 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Nellys historie, fortalt af hende selv, er et af de mest rystende menneskelige dokumenter i hele Dostojevskijs digtning.” – Ejnar Thomassen

“Dostojevskij har skrevet romaner større end denne; men den indeholder ting, der er på højde med det bedste i hele verdens forfatterskaber.” – Hans Brix

Andre titler af Fjodor M. Dostojevskij

Hvide nætter

Hvide nætter

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Idioten

Idioten

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Kældermennesket

Kældermennesket

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Onkels drøm

Onkels drøm

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Onde ånder

Onde ånder

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Spilleren

Spilleren

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Den evige ægtemand

Fjodor M. Dostojevskij: Den evige ægtemand

Den evige ægtemand          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Fjodor M. Dostojevskij

Den evige ægtemand er fra 1870 og anses for en af Dostojevskijs mest velkomponerede romaner i sin logiske opbygning. Romanen behandler og analyserer forholdet mellem Don Juan-typen Veltjaninov og hanrejen (den evige ægtemand) Trusotskij i en spændingsmættet opbygning, hvor Trusotskij efter hustruens død opsøger Veltjaninov og konfronterer ham med en fjern fortid, hvor han kom i ægteparrets hjem som ven – eller havde han været mere end blot en ven? Som vanligt i Dostojevskijs romaner karakteriseres personerne gennem deres dialog og viser sig langt mere komplekse end de klichetyper, de repræsenterer, ligesom forholdet imellem dem til stadighed skifter fra underlegenhed til overlegenhed.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Ole Husted Jensen
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 5 timer, 32 min.
  • Lydbog (download): 124,50 kr.
  • E-bog (172 sider): 154,50 kr.
  • Bog (172 sider – softcover med flapper): 249,00 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Den evige ægtemand blev skrevet ind imellem de store værker Idioten og Onde ånder og blev offentliggjort af Strakhov i tidsskriftet “Sarja” (Morgenrøden) i 1870. I skildringen af konflikten mellem Don Juan-typen og hanrejen byggede Dostojevskij på egne tragiske erfaringer med sin første, utro hustru tilbage i Sibirien-tiden. I forbindelse med udgivelsen skrev Strakhov til Dostojevskij: “Jeg finder, at dette værk er et af Deres bedst udarbejdede, et mesterværk i sin logiske opbygning, og i sit indhold et af de interessanteste og dybeste, De overhovedet har skabt. Særlig er skikkelsen Trusotskij genialt opfattet og skildret. Flertallet af læserne vil næppe forstå Dem helt, men læse Dem vil man og – med hvilken glubskhed.” (Oversat af Ejnar Thomassen). Og samtidens kritikere var enige med Strakhov. I modsætning til Idioten blev den vel modtaget og rost for den gennemførte komposition.

Dette har også eftertidens kritikere hæftet sig ved. Således anfører Dostojevskij-kenderen Joseph Frank i bogen Dostoevsky – The Miraculous Years, 1865-1871: “Den evige ægtemand, den mest perfekte og forfinede af alle Dostojevskijs kortere værker, kan virkelig kaldes “klassisk” i sin konstruktion. Den nærmest balletagtige organisering af sammenstødene mellem de to hovedkarakterer med det gradvise skift i positionen af den ene over for den anden og endelig den fuldstændige ombytning er brillant udarbejdet. Dens effekt er en kontrolleret symmetri, der sjældent ses andre steder hos Dostjojevskij og står i skarp kontrast til det mere skødesløst udformede plot i Idioten.”

Anmeldelser

“Dostojevskijs perfekte roman Den evige ægtemand er kommet i ny mundret oversættelse. Den er stærkt underholdende. Den evige ægtemand indeholder essensen af hans temaer. Den er klassisk i sin konstruktion og minutiøs og virtuos i sine dialoger og dermed i skildringen af det fluktuerende evigt skiftende magtforhold mellem hovedpersonerne.” – Marie Tetzlaff, Politiken, ♥♥♥♥♥♥. Læs hele anmeldelsen

“Det særlige i dialogen er underteksten, den uudtalte viden eller uvidenhed om tingene, som de gensidigt svarer på med andre ord i et temperamentsfuldt mummespil, der veksler mellem spot og venskabserklæringer og efterhånden klæder dem grundigt af i storladen ynkelighed … Opgøret mellem de to mænd afklares i et sceneri to år senere på en jernbanestation, mens mindet om den tredje part, barnet Liza, må hænge som en skyldbyrde over dem begge. Det kaster også tragediens lys over den groteske komedie med dens uimodståelige kvaliteter og stilistiske raffinementer, skarpe som den barberkniv, der optræder som en livsfarlig rekvisit i det petersborgske drama.” – Torben Brostrøm, Information. Læs hele anmeldelsen

Den evige ægtemand hører muligvis ikke blandt Dostojevskijs mest kendte værker, men hvis dét skulle få nogen til at tro, at det ikke kan måle sig med mastodonterne Forbrydelse og straf, Brødrene Karamazov og Idioten, kan nogen godt tro om igen! Den evige ægtemand er nemlig både velkomponeret og velskrevet – og dertil er den omfangsmæssigt af mere overskuelig karakter end sine ovenfornævnte storebrødre. Så hører man enten til dem, som mener Dostojevskij er for svær (i mere end én forstand), eller til dem som bare aldrig har læst noget af ham, så er det her, der skal sættes ind: Anskaf hurtigst muligt denne bog. I vil ikke fortryde det … Her findes ingen undskyldning: Denne bog er pligt- og lystlæsning i én og samme indpakning.” – Marie Guldager, Litteratursiden. Læs hele anmeldelsen

“… man mærker bag den beske selvironi en overlegen humor, der på grund af emnets selvbiografiske karakter virker betagende i sin menneskelige storhed. Desuden er dette møde mellem den bedragne ægtemand og hustruens elsker fra for ni år siden så mesterligt komponeret, at det i sine få, hektiske scener åbenbarer alt.” – Vagn Riisager, Kristeligt Dagblad

“I Den evige ægtemand når Dostojevskijs beherskelse af hans specielle dialog – en dialog, hvis ord er ladet med uudtalt betydning – måske toppen af perfektion. Scenerne mellem Veltjaninov og Trusotskij, hvor de hver især svarer – ikke på det den anden siger – men på det de ved eller fornemmer, den anden har ladet uudtalt, er fyldt med en hypnotisk spænding, som er fuldt på højde med scenerne mellem Ivan Karamazov og Smerdjakóf, og måske mere psykologisk spidsfindig, da elskeren og hanrejen skifter roller.” – Joseph Frank, Dostoevsky – The Miraculous Years, 1865-1871

Andre titler af Fjodor M. Dostojevskij

Hvide nætter

Hvide nætter

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Idioten

Idioten

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Kældermennesket

Kældermennesket

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Onkels drøm

Onkels drøm

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Onde ånder

Onde ånder

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Spilleren

Spilleren

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Den første kærlighed

Richard Adams: Kaninbjerget

Den første kærlighed          Findes som lydbog

Af Ivan Turgenev

Den 16-årige Vladimir forelsker sig stormende i den lidt ældre nabodatter, den smukke, men uopnåelige Zinaida, en femme fatale, som driver sit spil med mændene i omgangskredsen. Som offer for Zinaidas koketteri svinger Vladimir mellem håb og fortvivlelse uden at ane, hvem der er hans egentlige rival. En smuk og følsom beskrivelse af en ung mands første kærlighed kontrasteret af en kompleks moden kærlighedsaffære.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Galina Werschenska
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 2 timer, 25 min.
  • Lydbog (download): 75,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“I denne historie kommer Turgenevs evne til at skabe bemærkelsesværdige vitale karakterer og synspunkter for første gang til fuld udfoldelse …” – The Guardian

“Turgenjev er jo på samme tid den største fortæller, vor skønneste lyriker og en stor dramaturg.” – Herman Bang

”Det var denne på én gang konkrete og stemningsbårne kunst, som gjorde Turgenjev til det beundrede forbillede for så mange naturalister i Vesteuropa og Amerika … Hans ideal var det tøjlede, harmoniske kultiverede, sådan som det åbenbares i hans sprog, der aldrig bruger de grelle ord, men flyder i en rolig strøm som en flod, når den nærmer sig havet.” – Carl Stief, Verdens Litteraturhistorie

Andre titler af Ivan Turgenev

Den gamle Adam

Henrik Pontoppidan: Den gamle Adam

Den gamle Adam          Findes som lydbog

Af Henrik Pontoppidan

Med stor humor og ironi lader Pontoppidan den noget naive og romantiske jeg-fortæller i romanen indse, at fantasierne har spillet ham et puds, og hans romantiske forestillinger om livet og de kvinder, han møder på et fynsk badehotel, viser sig som rene illusioner. På badehotellet, hvor jeg-fortælleren for en stund har forladt de dagligdags borgerlige rammer, bryder de urgamle basale driftsinstinkter igennem på bekostning af moral og fornuft. Den desillusionerede jeg-fortæller finder et alternativ til dette liv i den asketiske livsførelse, han møder hos den kloge og kyniske Dr. Levin, men hvilken livsførelse, der er at foretrække, lader Pontoppidan som vanligt stå åbent.


Titelinfo:
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 2 timer, 35 min.
  • Lydbog (download): 78,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Bogen er af en mild Ironi, der gennemtrænger alle dens Blade … det er en overmåde underholdende og vittig lille Fortælling.” – Edvard Brandes, Politiken, 1894

“Hvad den nutidige læser … kan nyde … er den alle vegne lurende komik. Satiren og humoren.” – Jens Smærup Sørensen

Andre titler af Henrik Pontoppidan

Den gamle Adam

Den gamle Adam

Forfatter: Henrik Pontoppidan
Indlæser: Karsten Pharao

Isbjørnen

Isbjørnen

Forfatter: Henrik Pontoppidan
Indlæser: Karsten Pharao

Lykke-Per

Lykke-Per

Forfatter: Henrik Pontoppidan
Indlæser: Dan Schlosser

Mands Himmerig

Mands Himmerig

Forfatter: Henrik Pontoppidan
Indlæser: Dan Schlosser

Nattevagt

Nattevagt

Forfatter: Henrik Pontoppidan
Indlæser: Karsten Pharao

Ung Elskov

Ung Elskov

Forfatter: Henrik Pontoppidan
Indlæser: Karsten Pharao

Den gamle mand og havet

Ernest Hemingway: Den gamle mand og havet

Den gamle mand og havet          Findes som lydbog

Af Ernest Hemingway

Den gamle mand og havet handler om en gammel fiskers heroiske kamp med at fange en kæmpe sværdfisk og siden forsvare sin fangst mod de griske hajer. En saga om fiskeren og havet, en mytisk beretning om menneskets vilkår. Om mennesket, “der kan tilintetgøres, men ikke besejres”. Fortællingen fremstilles i en enkel og rolig stil uden et overflødigt ord.


Titelinfo:
  • Oversat fra amerikansk af Ole Restrup
  • Indtalt af Dan Schlosser
  • Tid: 3 timer, 1 min.
  • Lydbog (download): 120,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Hemingways mest berømte og roste klassiker, som han først modtog Pulitzerprisen for og året efter Nobelprisen … Bogen har bevaret mytens, folkeeventyrets, sagaens, den sande poesis klarhed og jævnhed, umiddelbare sandhedsforhold. De forskellige ting og episoder ‘betyder’ ikke noget, de er. Og det er det inderste kendemærke for stor poesi.” – Jens Kruse, Jyllandsposten

“Med Den gamle mand og havet har han formet et billede så lysende og klart, så følsomt og fast og fejlfrit, at det har tendens til at forvandle sig til symbol.” – Tom Kristensen, Politiken

Andre titler af Ernest Hemingway

I vor tid

I vor tid

Forfatter: Ernest Hemingway
Indlæser: Dan Schlosser

Øen og havet

Øen og havet

Forfatter: Ernest Hemingway
Indlæser: Troels Møller

Den gamle præst

Jakob Knudsen: Den gamle præst

Den gamle præst           Findes som lydbog

Af Jakob Knudsen

Den gamle præst fra 1899 er Jakob Knudsens gennembrudsværk og hans mest læste roman. Den er oversat til flere sprog og er både dramatiseret og filmatiseret.

Pastor Jensen, en falleret lægprædikant og frimenighedspræst, har slået sig ned i en landsby i et jysk sogn, hvor han prædiker Tolstojs lære om udelukkende at leve efter Jesu bud om næstekærlighed frigjort fra den institutionelle kirke og staten. Sognets beboere inklusive Grev Trolle tilslutter sig de meget idealistiske nye ideer, der udbredes af den veltalende prædikant, der nu også forsøger at rejse penge til oprettelse af en ny højskole med sig selv som forstander. Den gamle præst, med solide rødder i det grundtvigske og i det jyske bondemiljø, advarer Grev Trolle mod pastor Jensen, som han betegner som en charlatan, der alene vil mele sin egen kage. Pastor Jensen har tydeligvis svært ved at leve op til egne idealer. Hans kone er underkuet, og sønnen, der er dårligt opdraget, forsøger på et tidspunkt at voldtage Grev Trolles datter. Reaktionerne på denne affære afslører hykleriet hos Pastor Jensen og hans følgere og får fatale konsekvenser for den iltre Grev Trolle, da han i hidsighed forløber sig mod misdæderen. Den gamle præst anlægger et pragmatisk synspunkt og råder ud fra et menneskeligt hensyn greven til at tie om det faktiske forløb, og senere, da greven med sin stolte natur ikke kan efterleve dette, giver han denne sin velsignelse til at begå selvmord for at sone sin skyld og spare familien for vanære.

Den gamle præsts kontroversielle accept og velsignelse af løgn og selvmord i strid med loven og den gængse kristne lære vakte uhyre opsigt og debat i samtiden.


Titelinfo:
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 4 timer, 53 min.
  • Lydbog (download): 75,00 kr.
  • Lydprøve:

Den gode soldat

Ford Madox Ford: Den gode soldat

Den gode soldat          Findes som lydbog

Af Ford Madox Ford

Igennem ni år har det amerikanske ægtepar John og Florence tilbragt deres somre på et mondænt kursted i den tyske by Nauheim. Det samme er tilfældet for det engelske par Edward og Leonora. Et venskab er spiret frem mellem ægteparrene i en verden styret af etikette og pli. Ren idyl, tilsyneladende, men krusninger begynder snart at vise sig på den ellers så verdslige overflade. Utroskab, løgn og forment lidenskab truer med at blotlægge en forfaldshistorie af dimensioner, der løber på tværs af de to ægtepar, og som er præget af alt andet end takt og tone.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Tamara Meldsted
  • Indtalt af Carsten Warming
  • Tid: 8 timer, 25 min.
  • Lydbog (download): 108,00 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Den gode soldat er Ford Madox Fords psykologiske melodrama fra 1915, en subtil og satirisk afdækning af sindets skjulte mekanikker og kødets længsler. Den har opnået klassikerstatus og figurerer på flere anerkendte lister over verdens bedste bøger såsom Modern Library’s 100 Best Novels, The Observer’s 100 Greatest Novels of All Time og The Guardian’s 1000 Novels Everyone Must Read.

Anmeldelser

Den gode soldat er en mageløst fortalt historie, som klart med sin sprælske og episke elan hele tiden forvirrer og forbløffer … Romanen er en bedrøvelig, men også storartet moderne klassiker, som bør stå i den litterære læsers reol ikke så langt fra James Joyces Ulysses og Virginia Woolfs Mrs. Dalloway.” – Bo Tao Michaëlis, Politiken, ♥♥♥♥

Den kongelige Gæst

Henrik Pontoppidan: Den kongelige Gæst

Den kongelige Gæst          Findes som lydbog

Af Henrik Pontoppidan

Et lægeægtepar lever på sjette år i landlig vaneidyl med tre små børn. En tryg og hyggelig tilværelse om end noget triviel. Men fastelavnsaften bryder ”Prins Karneval”, i form af en ukendt festklædt gæst med bohemeagtige manerer, ind i det ægteskabelige paradis og vækker ægteparrets ungdommelige minder og slumrende lidenskaber. Denne vækkelse sætter sig varige spor i ægtefællernes forhold; de vante rammer er blevet sprængt, og den stille idyl er blevet inficeret med urovækkende lidenskaber.


Titelinfo:
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 1 time, 27 min.
  • Lydbog (download): 78,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Eventyrets dump mellem bleer og morgensko, skildringens overbevisende realisme i enkeltheder, og helhedens ånd af luftigt lumskeri – alle de indre modsætninger, halvt tilslørede, halvt fremhævede af stilens emaljefaste klarhed, giver bogen en besnærende ynde og spænding.” – Valdemar Rørdam

“[Romanen] er noget så sjældent som en fantastisk historie i Pontoppidans ellers realistiske forfatterskab … er med sin symmetriske opbygning en ren nydelse.” – Bo Hakon Jørgensen

Andre titler af Henrik Pontoppidan

Den gamle Adam

Den gamle Adam

Forfatter: Henrik Pontoppidan
Indlæser: Karsten Pharao

Isbjørnen

Isbjørnen

Forfatter: Henrik Pontoppidan
Indlæser: Karsten Pharao

Lykke-Per

Lykke-Per

Forfatter: Henrik Pontoppidan
Indlæser: Dan Schlosser

Mands Himmerig

Mands Himmerig

Forfatter: Henrik Pontoppidan
Indlæser: Dan Schlosser

Nattevagt

Nattevagt

Forfatter: Henrik Pontoppidan
Indlæser: Karsten Pharao

Ung Elskov

Ung Elskov

Forfatter: Henrik Pontoppidan
Indlæser: Karsten Pharao

Den sorte gryde

William Heinesen: Den sorte gryde

Den sorte gryde          Findes som lydbog

Af William Heinesen

Den sorte gryde er en kollektivroman kendetegnet ved Heinesens særegne stil, hvor han kombinerer socialrealisme med en mytisk fortællestil. Handlingen udspiller sig under den engelske besættelse i 2. Verdenskrig i en lille færøsk by, der danner kulisse for et myldrende liv og en række tragikomiske begivenheder. Byen vrimler med sære originaler, livgivende kvinder, livsfjendtlige sekteriske bevægelser, modige sømænd og griske pengespekulanter, og gennem disse forskellige karakterer udstilles den menneskelige naturs mange facetter og livets grundlæggende modsætninger. På trods af det særprægede udgangspunkt i det lille færøske samfund er skildringerne almengyldige.


Titelinfo:
  • Indtalt af Dan Schlosser
  • Tid: 10 timer, 50 min.
  • Lydbog (download): 127,50 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“William Heinesens roman er central, fordi hans boblende gryde er et spejlbillede på det moderne europæiske samfund … Den sorte gryde betyder det afgørende gennembrud for William Heinesen. Romanen er så værdifuld, at den vil blive stående i litteraturen.” – Niels Kaas Johansen, Information

“Heinesen har skrevet en stor, glimrende roman … Jeg bliver mere end forbløffet, hvis ikke dette efterårs litterære pokal går til denne fænomenale roman fra Færøerne.” – Hakon Stangerup, Jydske Tidende

“Nu har denne talentfulde mand udsendt en ny stor roman, hvormed han simpelthen rykker ind i den europæiske mesterrække.” – Hans Kirk, Land og folk

“Stærke sømænd, fantastiske drukkenbolte, frække værtshuspiger røres rundt i forfatterens sorte gryde, så den ryger af blod og syder af liv.” – Harald Engberg

Andre titler af William Heinesen

Det gode håb

Det gode håb

Forfatter: William Heinesen
Indlæser: Peter Bøttger

Moder Syvstjerne

Moder Syvstjerne

Forfatter: William Heinesen
Indlæser: Camilla Qvistgaard Dyssel

Noatun

Noatun

Forfatter: William Heinesen
Indlæser: Karsten Pharao

Den store Gatsby

F. Scott Fitzgerald: Den store Gatsby

Den store Gatsby          Findes som lydbog

Af F. Scott Fitzgerald

Den store Gatsby anses for et af amerikansk litteraturs hovedværker og er et fuldendt og indsigtsfuldt portræt af overklassemiljøet i de brølende 20’ere. Gennem fortælleren Nick Carraway bliver man taget med til det overfladiske, glitrende liv i palæerne langs Long Islands kyst i 1920’erne. Her bor den mystiske hovedperson Jay Gatsby, der er kendt for sine vilde, overdådige fester for hundredvis af mennesker. Alligevel er der ikke rigtig nogen, der kender ham eller ved, hvor hans formue stammer fra. Rygterne om ham er mange – er han krigshelt, spritsmugler, tysk spion eller måske Kejser Wilhelms nevø? Alle folk higer efter en invitation til en af hans ekstravagante fester, men Gatsby ænser dem ikke. Han bekymrer sig kun om én person – den legendariske skønhed Daisy Buchanan, som er hans ungdomskærlighed, og som han vil gøre alt for at vinde tilbage.


Titelinfo:
  • Oversat fra amerikansk af Ove Brusendorff
  • Indtalt af Bent Otto Hansen
  • Tid: 5 timer, 41 min.
  • Lydbog (download): 105,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

”F. Scott Fitzgeralds mesterroman, Den store Gatsby, har ry for at være et sandfærdigt samtidsportræt af de brølende 1920’ere, hvor de rige dansede charleston og drak champagne ad libitum. Men romanen har også bud til sin eftertid, og nu, små 90 år efter at den blev skrevet i 1923 (først udgivet i 1925), er den endda mere aktuel end nogensinde før. Romanen viser noget, vi kan genkende i disse finanskrisetider: den hedonistiske ansvarsløshed, hvor folk blev styrtende rige på rekordtid, inden boblen bristede og højkonjunkturen blev afløst af krise og depression.” – Klaus Rothstein, Weekendavisen, 2012

Den store Gatsby er en lille roman, kun 188 sider, men dens format er uendeligt, dels som uforløst kærlighedshistorie, dels som identitetsmysterium, dels som et kritisk tidsportræt, og dels som en kriminalistisk fortælling med et gennemtænkt mesterplot. Alle, der følger med i tv-kultserier som Boardwalk Empire om forbudstidens USA eller Mad Men om den mystiske reklamemand og identitetstyv Don Draper i 50’erne og 60’erne, må nødvendigvis (gen)læse Den store Gatsby fra jazztiden. Serierne står på alle måder i dyb gæld til romanen, ja de kunne næppe være udviklet, hvis ikke F. Scott Fitzgerald havde lagt hovedsporet ud i forvejen.” – Klaus Rothstein, Weekendavisen, 2012

Den store Gatsby er en af de bedste romaner i amerikansk litteratur. Plottet er skruet sammen med samme uafvendelighed som en klassisk tragedie. Fitzgeralds sprog og stil er en unik og dragende blanding.” – Frits Andersen, Weekendavisen, 2004

Den store Gatsby bør være obligatorisk læsning på alle skrivekurser inklusive forfatterskolen, hvis man vil have et klart indblik i, hvor snedigt en roman kan konstrueres og hvor få armsving og eksperimentelle gebærder, der skal til for at føre litteraturen videre.” – Klaus Rifbjerg, Information

”Denne Scott Fitzgeralds bedste roman er også en af de helt store i amerikansk litteratur, skrevet i den prosa, som skulle udvikle sig til den hårdkogte, og som indrammer de blødeste og ømmeste følelser.” – Thomas Bredsdorff, Politiken

”Som det fremgår, er Den store Gatsby eminent velskrevet. Der er intet bedaget over romanen, sprogligt er den så god som ny og stilistisk er den overlegen uden at være poserende. Kompositorisk er den raffineret og valget af fortæller er snedigt, eftersom Nick på én gang er insider og outsider … Tematisk er romanen universel og evigtgyldig.” – Hanne-Vibeke Holst, forord til Den store Gatsby

”En klassiker, måske den ypperste amerikanske roman.” – John Carey, Sunday Times Books of the Century

Den svovlgule himmel

Kjell Westö: Luftspejling 38

Den svovlgule himmel          Findes som lydbog

Af Kjell Westö

Året er 1969. Fortællerens far sætter George Harrisons While My Guitar Gently Weeps på pladespilleren, inden familien kører på ferie til Skogstorpet, det beskedne husmandssted de har lejet på Ramslandet med den særlige svovlgule himmel. Fortælleren er opvokset i den lavere middelklasse, men bliver i løbet af sommeren ven med den selvsikre Alex, sønnesøn af industrimagnaten Per-Olof Rabell. Senere forelsker han sig hovedkulds i Alex’ lillesøster Stella, som han får et stormende og oprivende kærlighedsforhold til – alt imens den store verden forandres og påvirker deres liv. Snart opdager fortælleren, at Rabell-familien bærer på dystre hemmeligheder under den polerede overflade.

Den svovlgule himmel strækker sig fra barndommens solblegede minder i 1960’erne til vores tids voksende mørke. Det er en mesterlig fortælling om, hvordan kærlighed og venskab opstår og udvikles gennem livet, men også om hvordan vi præges af køn, klasse og tiden, vi fødes ind i. En episk skildring af generationer og familiebånd, drømme og håb, en klassisk Westö-roman.


Titelinfo:
  • Oversat fra svensk af Jesper Klint Kistorp
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 12 timer, 58 min.
  • Lydbog (download): 150,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

Den svovlgule himmel er en bevægende fortælling, hvor de tre centrale karakterer netop ikke fremstår sådan. Som karakterer. Men som mennesker. Det er en kunst. Måske den største.” – Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske, *****

“Finske Kjell Westö har skrevet en fængslende og intens roman om store følelser. Om kærlighed, der bliver til venskab, og venskaber, der synker i grus.” – Jes Stein Pedersen, Politiken, ♥♥♥♥♥

“Hovedhistorien er relationen mellem fortælleren, hans ven Alex Rabell og dennes lillesøster, Stella, som fortælleren som teenager stormforelsker sig i og bliver kæreste med. Stella kan han tværs igennem brud og genforeninger ikke blive færdig med gennem de årtier, som romanen gennemløber. Hun er hans livs kærlighed og umulighed, og den historie fortæller Kjell Westö medrivende og smukt.” – Arne Herdis, Weekendavisen

“Det kan siges ligeud. Samme år som Finland fejrer sit 100-års jubilæum som selvstændig nation udkommer efterårets bedste svenske roman fra Finland … Det er en episk beretning som gør at man genvinder troen på den klassiske roman som kunstform – en sådan bog man længes efter mens man læser den og siden savner når den er slut.” – Dagens Nyheter

“Westö indfanger samtidig mesterligt menneskelige relationer og individdets reaktion på historiens og samfundets omskiftelser.” – Helsingør Dagblad

Andre titler af Kjell Westö

Der er ingen ende på Paris

Ernest Hemingway: Der er ingen ende på Paris

Der er ingen ende på Paris          Findes som lydbog

Af Ernest Hemingway

Hemingway skrev Der er ingen ende på Paris i 1960 på basis af nogle genfundne notater fra hans ungdomsår i Paris i årene 1921-1926, hvor han som nygift korrespondent startede sin litterære karriere. Der tegnes et billede af hans liv som ung vordende forfatter, lykkelig med kone og barn, og han giver en række portrætter og anekdoter om nogle af de kollegaer han traf som f.eks. Gertrude Stein, Ezra Pound, James Joyce og Scott Fitzgerald.


Titelinfo:
  • Oversat fra amerikansk af Michael Tejn
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 4 timer, 35 min.
  • Lydbog (download): 129,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

Der er ingen ende på Paris er bogen om de gode glæder. Her kunne livsdyrkeren uden prætentioner og i uskyldighed hengive sig til en form for eksistens, der rummede det væsentlige: kærlighed, arbejde, samtale, mad, vin og sport … Livsglæden, appetitten og varmen lyser ud af Der er ingen ende på Paris.” – Klaus Rifbjerg, Fremmede digtere i det 20. århundrede

“En levende og fortryllende bog om ungdom og alvor og fest i byen, som man kan tage med sig. Flere af kapitlerne er små sikre fortællinger. Flest har en slentrende varme og fortryllelse, der kommer af kærlighed og ærlighed. De har pletskud af parisisk sind og stemning … Hemingway får det til at dirre af fryd i den, der elsker Paris …” – Jens Kruuse, Jyllandsposten

Andre titler af Ernest Hemingway

I vor tid

I vor tid

Forfatter: Ernest Hemingway
Indlæser: Dan Schlosser

Øen og havet

Øen og havet

Forfatter: Ernest Hemingway
Indlæser: Troels Møller

Det er okay med mig

Per Petterson: Det er okay med mig

Det er okay med mig          Findes som lydbog

Af Per Petterson

Det er okay med mig er en barsk og handlingsmættet historie om at vokse op i en forstad til Oslo i 1970’erne. Vi følger hovedpersonen og jeg-fortælleren Audun Sletten, fra han starter i en ny skole 13 år gammel, og til han som 18-årig dropper ud af gymnasiet og tager arbejde på et trykkeri. Audun spiller rå og hård for at skjule de sår, han bærer på, efter at han og moren er flygtet fra den alkoholiske og voldelige far, som konstant spøger i kulissen. I skolen bliver Audun ven med Arvid, og i en tid, hvor Vietnam-krigen sætter sine spor, og folk engagerer sig politisk, finder drengene sammen i et litteraturens fællesskab, hvor heltene hedder Maxim Gorkij, Jan Myrdal og Jack London.


Titelinfo:
  • Oversat fra norsk af Annelise Ebbe
  • Indtalt af Bent Otto Hansen
  • Tid: 5 timer, 34 min.
  • Lydbog (download): 124,50 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Et enestående indblik i maskulinitetens veje og vildveje.” – May Schack, Politiken, ♥♥♥♥♥♥

“Der kan være nok så meget kaos og brutalitet i den konkrete handling, men den efterklang, romanen efterlader, er hvid og stille som nyfalden sne, fordi Petterson er en stor stilist og skildrer sine personer med en usentimental ømhed og forståelse, der kan gøre hvad som helst smukt.” – Christa Leve Poulsen, Børsen

“En følsom, sprød og knivskarp registrering af en drengs univers.” – Liselotte Wiemer, Weekendavisen

“… et stykke fornem skrivekunst fra en forfatter, der ved, hvad han vil, og som docerer sine virkemidler med en præcision, der virker velgørende.” – Søren Kassebeer, Berlingske Tidende

Andre titler af Per Petterson

I kølvandet

I kølvandet

Forfatter: Per Petterson
Indlæser: Bent Otto Hansen

Jeg nægter

Jeg nægter

Forfatter: Per Petterson
Indlæser: Bent Otto Hansen

Til Sibirien

Til Sibirien

Forfatter: Per Petterson
Indlæser: Jette Mechlenburg

Det gode håb

William Heinesen: Det gode håb

Det gode håb          Findes som lydbog

Af William Heinesen

Det gode håb er en dagbogsroman henlagt til 1600-tallets Færøerne, hvor humanisten i form af præsten Peter Børresen tager kampen op mod det undertrykkende tyranniske Gabelske styre. Trods svagheder for de våde varer, fristet af det modsatte køn og anfægtelser af sin tro og styrke sejrer humanisten til sidst over det facistiske styre.


Titelinfo:
  • Indtalt af Peter Bøttger
  • Tid: 15 timer, 54 min.
  • Lydbog (download): 120,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Mægtigt magisk værk af Heinesen … Den lever i alle sine tusind mennesker, den myldrer og damper. Den har det store episke sus og den dybe, virile humor, som vi ikke har mødt i nordisk fortællekunst siden Hamsun.” – Hakon Stangerup, B.T.

“Nobelprisværdig … Med romanen Det gode håb har han definitivt skrevet sig ind i verdenslitteraturen …” – Ole Storm, Politiken

“Heinesens sprogfantasi er et mirakel for sig. Sproget har hos ham en munter kraftfuldhed, som aldrig løber tør for fornyelse … Det gode håb er en stor nordisk roman, folkelig og artistisk, vejrbidt og åndfuld.” – Ole Hyltoft Pedersem, Aktuelt

Andre titler af William Heinesen

Det gode håb

Det gode håb

Forfatter: William Heinesen
Indlæser: Peter Bøttger

Moder Syvstjerne

Moder Syvstjerne

Forfatter: William Heinesen
Indlæser: Camilla Qvistgaard Dyssel

Noatun

Noatun

Forfatter: William Heinesen
Indlæser: Karsten Pharao

Det ulyksalige ved at være en Skrake

Kjell Westö: Det ulyksalige ved at være en Skrake

Det ulyksalige ved at være en Skrake          Findes som lydbog

Af Kjell Westö

Året er 1952, det skelsættende år i Finlands historie hvor der var OL i Helsingfors, Coca-Colaen kom til landet og den finske skønhedsdronning Armi Kuusela blev Miss Universe. Den idealistiske drømmer Werner Skrake er passioneret lystfisker, hammerkaster og Elvis-fan, men har hele sit liv været forfulgt af uheld, som knytter Skrake-navnet til ulyksalige begivenheder. Fortælleren er Werners søn, Wiktor Jurij Skrake, og bogen handler om hans forsøg på at komme til rette med sin familiehistorie og den skæbne, som hviler over slægtsnavnet Skrake.


Titelinfo:
  • Oversat fra svensk af Jesper Klint Kistorp
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 11 timer, 41 min.
  • Lydbog (download): 150,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Kjell Westös store roman om Skrake-slægtens mange ulykker, spejlet i det 20. århundredes finske historie er poetisk, melankolsk og meget, meget morsom – en ny-klassiker.” – Weekendavisen

“Efter at Kjell Westö har vundet Nordisk Råds Litteraturpris genudgives hans tidligere mesterværk. Læs det! Den fortælling, der kommer ud af Wiktor Skrakes projekt – og dermed af Kjell Westös slægtsroman – er aldeles fremragende. Én af den slags, der gør læseren klogere uden at tale ned til ham/hende. Vel er tiden, stedet og livsbetingelserne fundamentalt anderledes end i en vis klassiker af Thomas Mann. Ikke desto mindre er det der, vi befinder os: I ‘Buddenbrooks’-klassen.” – Michael Busch, Jyllands-Posten, ******

“En roman, der er fuld af fortællinger om familie, kærlighed, krig og tidsbilleder og skrevet med en fornem balance mellem melankolien ved aldrig helt at kende fortiden og en stilfærdig, formildende humor.” – Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske, *****

“Westös prosa er gjort af en helt særlig blanding af fortællende energi, humor og vemod. Hans projekt kan i denne roman minde om den norske Lars Saabye Christensens i Halvbroderen. Kjell Westös Helsingforsroman er på højde hermed.” – May Schack, Politiken

“Det er en fabelagtig fortælling … Romanen er uimodståelig i sine tidsbilleder (russisk propaganda, amerikanisme ind fra sidelinjen, glæden ved Elvis, ubehaget ved østtyske atletikkvinder) og mageløs i de hurtige ryk mellem sønnens kærlige tænkning over tingenes fortid og faderens spontane uheldigheder. Alt dét giver Westö en em af Tolstoj (krønikeskriveriet og det store sus), men som sagt også et touch af Anders And. Der er simpelthen rigtig, rigtig sjovt i Westö-land.” – Bo Kampmann Walther, Kristelig Dagblad

Andre titler af Kjell Westö

Dobbeltgængeren

Fjodor M. Dostojevskij: Dobbeltgængeren

Dobbeltgængeren          Findes som lydbog

Af Fjodor M. Dostojevskij

Goljádkin er en lavt rangeret embedsmand på et større kontor i Sankt Petersborg. Han føler sig ydmyget i det meget klassedelte samfund og drømmer urealistisk om øget rang og indflydelse. Han skuffes gang på gang og føler sig krænket og nedværdiget, hvilket afstedkommer en sygelig sindstilstand, hvor han indbilder sig at møde sit alter ego: Goljádkin den yngre, som evner hvad han ikke selv formår og uden skrupler maser sig frem og efterhånden fortrænger Goljádkin den ældre, der reduceres til en forsagt tåbe.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Ejnar Thomassen
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 6 timer, 22 min.
  • Lydbog (download): 108,00 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Dobbeltgængeren er fra Dostojevskijs ungdomsår og er hans anden roman udgivet i 1846. Romanen er blevet stående som en klassiker med sit psykologiske studie af menneskets komplekse, ofte modsætningsfyldte natur, der under ugunstige omstændigheder kan udvikle sig til sygelig skizofreni.

Anmeldelser

”Særligt i disse kortere værker kommer Dostojevskij til sin ret som en stor og dybsindig humorist – og netop derfor fortjener de læserens interesse. Oversættelserne er i høj grad læseværdige. Bøgerne udgør i sig selv små perler i et stort og broget forfatterskab. Heri optræder mange af de samme temaer som i de tykkere værker; det splittede sind, overskridelsen, skandalen og det dialogiske værk, (…)”  – Ole Nyegaard, Standart

“Ideen indlejret i Dobbeltgængeren – den interne splittelse mellem selvopfattelse og virkelighed, mellem hvad en person ønsker at tro om sig selv, og hvad han i virkeligheden er, konstituerer Dostojevskijs første opfattelse af en karaktertype, der blev hans kendemærke som forfatter. Goljádkin er stamfaderen til alle Dostojevskijs splittede karakterer … som Kældermennesket, Raskolnikov, Stavrogin og Ivan Karamazov.” – Joseph Frank, Dostoevsky

“… det kunstværk, der bærer Dostojevskijs navn, er en gigantisk dityrambe til livets uudgrundelighed, til menneskesjælens uransagelighed, til tvivlens og troens spænding og lyn …” – Ad. Stender-Petersen

Andre titler af Fjodor M. Dostojevskij

Hvide nætter

Hvide nætter

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Idioten

Idioten

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Kældermennesket

Kældermennesket

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Onkels drøm

Onkels drøm

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Onde ånder

Onde ånder

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Spilleren

Spilleren

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Doktor Glas

Hjalmar Söderberg: Doktor Glas

Doktor Glas          Findes som lydbog

Af Hjalmar Söderberg

Doktor Glas er en psykologisk roman i dagbogsform om en velanset stockholm-læge, der myrder en ældre præst, som under påberåbelse af religionen underkuer sin unge kone erotisk.


Titelinfo:
  • Oversat fra svensk af Jørgen Årup Hansen
  • Indtalt af Bent Otto Hansen
  • Tid: 5 timer, 43 min.
  • Lydbog (download): 112,50 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Det er kun med forståelse af Hjalmar Söderbergs følsomhed, at man begriber den voldsomme roman Doktor Glas, hvor han lader en læge udrydde en præst, der bruger religionen til erotisk at underkue sin kone, et motiv så makabert, at der blev et ramaskrig i Sverige.” – Tom Kristensen

“… en lille kompakt jeg-fortælling i dagbogsform om skjulte lidenskaber og mordets mulighed. En klassiker, som burde indgå i den europæiske (og ikke bare svenske) litteraturkanon; en slags kombination afKældermennesket og Rodion Raskolnikov, men omplantet til det stockholmske borgerskab omkring år 1900.” – Lilian Munk Rösing, Information

“Enkelte værker – lige fra Medea til Raskolnikov – bliver stående som altid aktuelle menneskelige udfordringer tværs igennem generationer og århundreder. Sådan et værk er Doktor Glas, Hjalmar Söderbergs ‘skandaleroman’ fra 1905.” – Søren Vinterberg, Politiken

Dr. Jekyll og Mr. Hyde

R.L. Stevenson: Dr. Jekyll og Mr. Hyde

Dr. Jekyll og Mr. Hyde          Findes som lydbog

Af R.L. Stevenson

Stevenson skrev Dr. Jekyll og Mr. Hyde på ganske kort tid efter et natligt mareridt, som inspirerede ham til handlingen. Den blev omgående en succes i samtiden og hører nu til verdenslitteraturens kendteste værker, og dens litterære anseelse er steget gennem årene. Den har inspireret senere forfattere som Brecht, Borges og Nabokov. Den har været filmatiseret utallige gange og har også været opsat som en meget populær musical.

Romanen behandler det eviggyldige tema om det sammensatte mennesket, der har både gode og ædle egenskaber såvel som lastefulde lyster. Den kan læses både som en spændende gyser eller krimi såvel som en psykologisk thriller om det splittede menneske, ligesom den rejser spørgsmålet om videnskabens anvendelse til indgreb i den menneskelige personlighed.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Arne Herløv Petersen
  • Indtalt af Bent Otto Hansen
  • Tid: 3 timer, 20 min.
  • Lydbog (download): 78,00 kr.
  • Lydprøve:

Andre titler af R. L. Stevenson

Kidnappet

Kidnappet

Forfatter: R.L. Stevenson
Indlæser: Søren Elung Jensen

Dyregården

George Orwell: Dyregården

Dyregården   Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af George Orwell

Dyregården er en ny oversættelse af George Orwells verdensberømte roman Animal Farm – nyoversat for første gang siden den oprindelige udgivelse på dansk med titlen Kammerat Napoleon fra 1947.

Under ledelse af grisene gør de undertrykte og overbebyrdede dyr på Herregården oprør mod gårdens dovne og fordrukne ejer Mr. Jones og fordriver ham fra gården. De grundlægger en ny filosofi, som de kalder animalisme, og de får deres egen kampsang. Herregården bliver omdøbt til Dyregården, og dyrene forestiller sig, at det er begyndelsen til et nyt liv bygget på frihed og lighed. Men gradvis etableres der en snu og hensynsløs elite af de intellektuelt overlegne grise ledet af den brutale gris Napoleon. Og de oprindelige idealistiske syv bud reduceres til ét bud: Alle dyr er lige, men nogle dyr er mere lige end andre.

Dyregården er en grum og vittig politisk satire skrevet i fablens form rettet mod Stalins brutale diktatur i Sovjetunionen, og flere af bogens karakterer kan kobles til historiske personer. Et bidende skarpt eventyr for voksne, som gengiver udviklingen fra revolution mod tyranni til et lige så frygteligt totalitært styre. Budskabet er stadig helt aktuelt, og bogen optræder fortsat på lister over de bedste og mest populære bøger.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Lærke Pade
  • Indlæst af Dan Schlosser
  • Tid: 2 timer, 44 min.
  • Lydbog (download): 90,00 kr.
  • E-bog: 90,00 kr.
  • Bog: 150,00 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

George Orwell skrev Dyregården mellem november 1943 og februar 1944, men der var ingen britiske eller amerikanske forlag, der ville udgive den på grund af dens kritik af Stalin, som Storbritannien og USA på det tidspunkt var allieret med i 2. verdenskrig. Det ændrede sig, og den blev udgivet efter krigen i august 1945 og blev straks en verdensomspændende succes og har siden holdt sig i toppen af bestsellerlisterne.

Romanen har været omstridt og har været forbudt i flere perioder i lande med totalitært styre. Som kuriosum kan nævnes, at CIA fra 1952 til 1957 sendte millioner af balloner, der bar kopier af romanen, ind over Polen, Ungarn og Tjekkoslovakiet, hvis luftvåben forsøgte at skyde ballonerne ned.

I 2005 valgte Time Magazine bogen som en af de 100 bedste engelsksprogede romaner, og den optrådte som nummer 31 på Modern Librarys liste over de bedste romaner i det 20. århundrede samt på flere andre hitlister, bl.a. blev den kåret som den mest populære bog i Storbritannien i en skoleafstemning i 2016.

Anmeldelser

“Ingen anden skønlitterær forfatter fra det 20. århundrede har påvirket dagligdagssproget og den politiske retorik som George Orwell (…) nyoversatte klassikere minder om, at vi skal vogte os for de kræfter, der vil indsnævre sproget og retouchere den kollektive hukommelse” – Adam Holm, Weekendavisen

“George Orwells fabel om dyrenes revolution er isnende læsning i denne tid (…) Som alle sande klassikere har den en fantastisk friskhed over sig. Satiren er blændende og fint tilbageholdt, som satire skal være.” – Niels Lillelund, Jyllands-Posten ★★★★★★

“… den lystigste parodi på det kommunistiske Rusland, som er skrevet, lige så hvas som vittig. ” – Hakon Stangerup

“Det er en bog, der er så vittig i sin skildring af det Stalinistiske Rusland, at vittigheden får langt videre sigte. … den mest aktuelle, den morsomste og den mest realistiske bog fra vore dage. ” – Jens Kruuse

Dyregården beskriver en idealistisk befrielsesbevægelses udvikling til et totalitært diktatur under ledelse af en enevældig tyran. 1984 beskriver, hvad det vil sige at leve i sådan et system.” – Margaret Atwood

”Indikationen på en god bog er, at den læses igen og igen, og at den i en vis forstand hele tiden genskrives. I dag, mange år efter den blev skrevet, er Dyregården stadig lige kraftfuld. Den har aldrig været ude af produktion, og den har gennemtrængt mange samfund og transformeret mange forestillinger.” – Sir Malcolm Bradbury

Andre titler af George Orwell

1984

1984

Forfatter: George Orwell
Indlæser: Dan Schlosser

Dyregården

Dyregården

Forfatter: George Orwell
Indlæser: Dan Schlosser

Dzjamilja

Tjingiz Ajtmatov: Dzjamilja

Dzjamilja          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Tjingiz Ajtmatov

Dzjamilja er en smuk, vemodig kærlighedsfortælling, der foregår under Anden Verdenskrig i en lille kirgisisk landsby. Den berettes af den 15-årige Seit, der sammen med de øvrige beboere i landsbyen arbejder hårdt i marken for at sende mest muligt korn til soldaterne ved fronten. Sammen med sin livlige svigerinde Dzjamilja og den hjemvendte, sårede og indesluttede soldat Danijar bliver Seit sat til at køre kornet til stationen. Under disse daglige ture får Dzjamilja overtalt den tavse Danijar til at synge, og både hun og Seit tryllebindes af hans sang, der åbenbarer en stor indre rigdom. Snart spirer kærligheden mellem Dzjamilja og Danijar, og Seit, der selv er ubevidst forelsket i Dzjamilja, oplever de tos forbudte forhold meget intenst. Det modner ham, og han beslutter at rejse væk fra det lille lukkede landsbysamfund for at forfølge sin drøm om at blive maler.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Ole Husted Jensen
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 1 time, 59 min.
  • Lydbog (download): 90,00 kr.
  • E-bog (82 sider): 90,00 kr.
  • Bog (82 sider – paperback): 149,95 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Dzjamilja, fra 1958, var Ajtmatovs første betydende værk efter udgivelsen af et par mindre noveller de foregående år. Den kendte franske forfatter Louis Aragon faldt tilfældigt over bogen, oversatte den til fransk og udtrykte i sit forord sin undren over, hvorledes “et sted i Centralasien … en ung mand kunne skrive en historie, som jeg sværger, er den smukkeste kærlighedshistorie i verden.” Hermed var romanens berømmelse gjort, og den blev på kort tid oversat til 18 sprog og i de efterfølgende år udbredt over det meste af verden som en af de mest populære romaner fra det tidligere Sovjetunionen. Den er nu oversat til op mod 100 sprog.

Anmeldelser

“… Dzjamilja er lige så rislende skøn, som da den udkom første gang i 1958 … ganske uimodståelig … Kirgisistans natur er den storladne baggrund for det lavmælte kærlighedsdrama. Som en ekspressionistisk maler, der kender styrken i farver og dramatiske sammenstød, skriver Ajtmatov de mest fantastiske scenerier frem, som kontrasterer eller underbygger personernes indre stemninger … Dzjamilja er som en nynnende folkevise. Den synger kærligheden ud af fortiden og ind i det evigt gyldige.” – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten, ****

“Kirgisisk klassiker overbeviser med fantastiske beskrivelser af forelskelsens små detaljer … en lille perle af en kærlighedshistorie.” – Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad

“I tykkelse er det en lille roman, men i kvalitet stor, smuk og bevægende.” – Arbejderen

“Romanen er en lille perle i et smukt og lyrisk sprog, der fortalt gennem unge Seit vækker både naturen og følelserne til live … Det er en klassiker, der bør være i ethvert system.” – Per Månson, Lektørudtalelse

“Den lille roman giver en stor og dyb læseoplevelse, og som læser røres man virkelig. Det er en universel kærlighedshistorie, der kan læses og forstås af alle. Sproget er enkelt og ligetil, men beskrivelsen af kærligheden er helt utroligt smuk og intens.” – Anne Birgitte Langkilde Hundahl, Litteratursiden

“Det er en usædvanlig smuk lille fortælling. Den er meget enkel, men har samtidig noget stort i linjerne. Ægte kærlighed behøver ikke de mange ord, så lidt som sand litteratur gør det.” – Bris, BT

“Det er rart at læse en bog, som man under læsningen bliver mere og mere glad for og til sidst lukker med en følelse af at have oplevet noget inderligt tilfredsstillende.” – Per Gudmundsen, Aktuelt

” … dejlig kærlighedshistorie, dejlig natur, stemninger, dufte … en smuk hymne til livet og kærligheden. Et fint lille kunstværk, der vil åbne sig for enhver, der banker på.” – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad

“Forholdet mellem drengen og de to unge forelskede skildres varsomt og smukt og ligetil, folkekunst i bedste forstand. Godt at læse.” – Poul Borum, Ekstra Bladet

“Tonen kan være fremmedartet, men fortællingen kommer tæt på det almenmenneskelige. Her er ingen stileksperimenter, men en solid fortælling om kærlighed, glæde og tragedie.” – Lisbeth Hertel, Jyllands-Posten

“En enkel og smuk levendegørelse af tid, sted og kærlighedens magt … fortjener at blive kendt som en af verdens store og tidløse kærlighedshistorier.” – Booktrust

Dødsdømt

Victor Hugo: Dødsdømt

Dødsdømt          Findes som lydbog Findes som e-bog

Af Victor Hugo

Dødsdømt udkom første gang i 1829 uden angivelse af forfatter. Først ved genudgivelsen i 1832 vedstod Victor Hugo sig som forfatteren og forsynede bogen med et længere forord, hvor han argumenterede for dødsstraffens afskaffelse. Romanen rejste en voldsom diskussion af dødsstraffen, og om end dødsstraffen ikke umiddelbart blev afskaffet, var den medvirkende til at sætte en stopper for den offentlige skueproces.

En dødsdømt, ung mand nedskriver sine tanker og forestillinger i de seks uger, der går fra dommen til henrettelsen. Vi følger svingningerne i hans sindsstemning, hans frygt og hans håb om en sidsteøjebliksbenådning. Vi får beskrevet det simple fængselsrum med graffiti fra tidligere dødsdømte samt hans sjældne glimt af andre fanger, herunder en gruopvækkende iagttagelse af galejslavernes lænkning og afrejse fra det berygtede Bicêtre. Endelig følger vi hans sidste samtale med præsten, turen med kærren gennem Paris’ gader og sluttelig opstigningen til skafottet.


Titelinfo:
  • Oversat fra fransk af Orla Lundbo
  • Indtalt af Henrik Hartvig Jørgensen
  • Tid: 3 timer, 38 min.
  • Lydbog (download): 75,00 kr.
  • E-bog (112 sider): 90,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Noget af det mest realistiske og sandhedstro, han nogensinde har skrevet.” – Fjodor M. Dostojevskij, Forordet til Den sagtmodige (Krotkaja)

“… selv uden at have gennempløjet samtlige bind af digterens oeuvres complètes tør man roligt fastslå, at Hugo sikkert intetsteds har skrevet noget, der i minutiøs psykologisk indlevelse overgår denne novelle.” – Jørgen Budtz-Jørgensen, Nationaltidende

“Indholdet er en lille novelle af en digter, der er så stor, at novellen vokser til en kraft og styrke, der ligesom sprænger dette lille bind … Disse optegnelser virker som en Rembrandisk radering, eller som en Blakes tegning, uklare og dog lysende, af en sær uhygge og dog så jævne … Det er magtfuldt og grusomt, mægtigt og djævelsk … Dødsdømt er et storværk.” – Jens Kruuse, Jyllands-Posten

Elsken

Tomas Espedal: Gå. Eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv

Elsken  Findes som lydbog

Af Tomas Espedal

Elsken er en roman om døden. Den gode død. Romanens hovedperson, som hedder Jeg, glæder sig til at dø, han har fået nok af livet, han er tilfreds. Men hvor og hvordan skal han dø? Han giver sig selv et år at leve i. Og det år bliver det mest intense i hans liv, netop fordi hver årstid og hver måned og hver dag, som går, vil blive den sidste.


Titelinfo:
  • Oversat fra norsk af Jannie Jensen og Arild Batzer
  • Indtalt af Carsten Warming
  • Tid: 2 timer, 52 min.
  • Lydbog (download): 90,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

”Den genkalder Proust i behandlingen og Woolf i fremstillingen af sanseindtryk, af naturen, dagen, øjeblikket.” – Mette Leonard Høeg, Berlingske, ******

Elsken er en smuk og brutal kortroman, velkomponeret i en cirkelbevægelse.” – Kristin Vego, Information

”Først læste jeg Elsken én gang, den lille bog glider ned på halvanden time, og tænkte, at det måtte jeg gøre igen.” – Johannes Baun, Weekendavisen

”Alt i alt byder Elsken på variationer over temaer, som er rigt til stede i Espedals andre værker, også den eksistentielle overgearethed og romantiske fridødsbegejstring.” – Lasse Horne Kjældgaard, Politiken, ❤︎❤︎❤︎❤︎❤︎

Andre titler af Tomas Espedal

Bergeners

Bergeners

Forfatter: Tomas Espedal
Indlæser: Carsten Warming

Elsken

Elsken

Forfatter: Tomas Espedal
Indlæser: Carsten Warming

Mod naturen

Mod naturen

Forfatter: Tomas Espedal
Indlæser: Carsten Warming

Året

Året

Forfatter: Tomas Espedal
Indlæser: Carsten Warming

Emma

Jane Austen: Emma

Emma          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Jane Austen

Emma Woodhouse er både smuk, intelligent og rig. Efter sin mors død har hun indtaget rollen som førstedame på Hartfield, hvor hun bor sammen med sin omsorgsfulde, men noget hypokondriske far. Woodhouse-familien er en af de fornemmeste på egnen, og Emma er meget bevidst om sin overlegne position såvel som sine øvrige fortrin. Da hun påtager sig rollen som Kirsten Giftekniv over for sin veninde Harriet, løber hendes livlige fantasi flere gange af med hende, og hendes tendens til at nære lidt for høje tanker om sig selv og sin egen dømmekraft medfører utallige forviklinger og får helt uforudsete konsekvenser. Emma, som også er meget kærlig og charmerende, har mange venner, der tilsyneladende alle er blinde over for hendes fejl. Bortset fra Mr. Knightley. Han forsøger utrætteligt at få den stædige Emma til at indse sin egen indbildskhed, men da hun endelig begynder at indrømme sandheden over for sig selv, er det lige ved at være for sent.


 Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Johanne Kaster Hansen
  • Redigeret på baggrund af den engelske original af Cecilie Bech Christensen
  • Indtalt af Annette Grunnet
  • Tid: 16 timer, 14 min.
  • Lydbog (download): 150,00 kr.
  • E-bog (470 sider): 75,00 kr.
  • Bog (470 sider – softcover med flapper): 249,95 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Jane Austen begyndte at skrive på Emma i januar 1814 og færdiggjorde den lidt over et år senere i marts 1815. Romanen blev trykt i 2000 eksemplarer og udkom første gang i december 1815. Austen døde blot halvandet år senere, og Emma var dermed den sidste af hendes romaner, der udkom, mens hun var i live.

Selvom hun udgav sine romaner anonymt, var Austens tidligere værker blevet bemærket af både kritikere og litteraturelskere. En af hendes beundrere var Kong Georg IV, som gennem sin bibliotekar inviterede hende til at dedikere et af sine værker til sig. Austen adlød det kongelige ønske ved at dedikere Emma til ham.

Før Austen gik i gang med Emma, skrev hun i et brev: “Jeg har tænkt mig at vælge en heltinde, som ingen udover mig selv vil bryde sig særlig meget om.” I bogens første sætning introduceres heltinden således: “Emma Woodhouse var smuk, velbegavet og rig.”, men herudover er Emma også temmelig forkælet, stædig og selvtilfreds, og fremstår, i modsætning til de andre Austen-heltinder, indimellem noget ulidelig.

Emma Woodhouse er desuden den første af Jane Austens heltinder, der ikke behøver at bekymre sig om økonomi, hvilket, som hun fortæller sin naive veninde Harriet Smith, er grunden til, at hun ikke har planer om at gifte sig. På denne måde adskiller Emma sig meget fra Austens andre romaner, hvor jagten på en ægtemand og økonomisk sikkerhed ofte er et af hovedtemaerne. Emma befinder sig med andre ord i en meget mere privilegeret position end eksempelvis Elizabeth Bennet i Stolthed og fordom eller søstrene Dashwood i Fornuft og følelse, hvis positioner er mere lig Jane Fairfax’.

Emma er ligesom de fleste andre af Jane Austens romaner filmatiseret et utal af gange, bl.a. som en amerikansk komedie med Gwyneth Paltrow i hovedrollen og senest som en BBC-miniserie fra 2009 på fire afsnit.

Anmeldelser

“Bogen er som en brusende kvadrille med partnerskifte, til alle efter megen uvished finder den rette … totalbilledets elskværdighed er uimodståelig.” – Jacob Paludan, Politiken

“Rene mesterstykker er portrætterne af den snakkesyge Miss Bates og Emmas far, den gamle forpylrede Mr. Woodhouse. De er bundkomiske, men meget menneskelige og meget elskelige. Alle hendes figurer træder os lyslevende i møde tværs gennem deres historiske mundering. Giv dem andre hatte, bukser eller kjoler på, og vi har dem spadserende rundt imellem os i dag.” – Mogens Knudsen, Information

“Klassikeren Emma har 200 år på bagen. Det mærkes ikke på sproget, som i denne oversættelse er nutidigt … Portrætterne er kosteligt gode … og Jane Austen brillerer med sine fine psykologiske iagttagelser.” – Lektørudtalelse

Andre titler af Jane Austen

Emma

Emma

Forfatter: Jane Austen
Indlæser: Annette Grunnet

Overtalelse

Overtalelse

Forfatter: Jane Austen
Indlæser: Annette Grunnet

En dag i Ivan Denisovitjs liv

Alexander Solsjenitsyn: En dag i Ivan Denisovitjs liv

En dag i Ivan Denisovitjs liv          Findes som lydbog

Af Alexander Solsjenitsyn

En dag i Ivan Denisovitjs liv blev offentliggjort i november 1962 i tidsskriftet Novy Mir efter Khrusjtjovs personlige tilladelse. Romanen vakte enorm opmærksomhed både i og uden for Sovjetunionen, eftersom det var første gang, at en beskrivelse af Stalintidens undertrykkelse åbent blev trykt. Fortællingen foregår i en sibirisk speciallejr for politiske fanger og skildrer en typisk dag i fangen Ivan Denisovitjs liv i januar 1951. Denisovitj er på grundløse anklager blevet dømt til 10 år i den sibiriske fangelejr, hvor hver eneste dag er en kamp for overlevelse. Men selv i en situation, hvor livet er reduceret til en skål vælling og en sjælden cigaret, på trods af udmattelse og ydmygelse, er det håbet, værdigheden og medmenneskeligheden, der sejrer. Romanen er en sønderlemmende kritik af det kommunistiske tyranni og en hyldest til den menneskelige ånd.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Edith Frey
  • Indtalt af Bent Otto Hansen
  • Tid: 5 timer, 34 min.
  • Lydbog (download): 112,50 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

”Modsat så mange andre ’tøbrudsromaner’ er En dag i Ivan Denisovitjs liv et virkeligt kunstværk. Dens første kup er, at den begrænser sig til én dag. I de sidste linjer kan forfatteren så lakonisk tilføje, at der i Ivan Denisovitjs liv som politisk fange var tre tusind seks hundrede og treoghalvtreds dage, som den han har skildret.” – Anders Bodelsen

”Denne fordringsløse beretning om en skæbne som så mange andre, vil komme til at rumstere i baghovedet hos enhver sovjetforfatter, som for fremtiden henter stof fra Stalinperiodens ubarmhjertige år. Alexander Solsjenitsyn har begået en af de sjældne bøger, som forandrer det åndelige klima en smule i et helt land.” – Eigil Steffensen

”Et mål for selvopgørets dybde og holdbarhed vil det være, om bøger som En dag i Ivan Denisovitjs liv, hvis billede af retsløsheden ingen har draget i tvivl, fortsat bliver læst og skrevet.” – Thomas Bredsdorff

”Både som et politisk skrift og som et litterært værk er den [En dag i Ivan Denisovitjs liv] i Doktor Zjivago-klassen.” – Washington Post

En folkefjende

Henrik Ibsen: En folkefjende

En folkefjende          Findes som lydbog Findes som e-bog

Af Henrik Ibsen

En folkefjende er et af Ibsens mest læste og opførte dramaer. Dramaet udspiller sig i en lille norsk kystby, hvor lægen ved det netop opførte kurbad, Dr. Tomas Stockmann, får mistanke om, at badevandet er forurenet. Hans mistanke bliver bekræftet, da analysen af en vandprøve kommer med posten. Badevandet er sygdomsfremkaldende. Dr. Stockmann forventer, på baggrund af sin opdagelse, at blive mødt af hele byens taknemmelighed, men ikke alle er lige begejstrede for lægens afsløring. I det samfundskritiske drama En folkefjende viser Ibsen, hvordan han mestrer balancen mellem det komiske og det tragiske i sin skildring af sammenstødet mellem idealisme og egoisme.


Titelinfo:
  • Oversat fra norsk af Aksel Bech Christensen
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 2 timer, 54 min.
  • Lydbog (download): 75,00 kr.
  • E-bog (152 sider): 45,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Karsten Pharao er en fremragende oplæser! Han fanger en stemning af Ibsen, som er klassisk, men også ligefrem … Ibsen skal man selvfølgelig gå hen at se på teatret. Man skal også tage ham ned af reolen og så sætte sig og læse, men man skal ved gud også unde sig at få ham læst op af Karsten Pharao.” – Klaus Rothstein, Skønlitteratur på P1

“Stykket hører til de skarpeste og vittigste, som Ibsen har skrevet, og han har fortræffeligt forstået at holde hovedpersonen ud fra sig selv og meddele den eget liv.” – Georg Brandes, Henrik Ibsen (1916)

“Ibsen ændrede teatret for altid. Der er selvfølgelig andre måder at lave teater på end hans, men så fundamental var den ændring, han satte i værk, at den vestlige verdens teater aldrig igen er blevet, som det var før Ibsen.” – Thomas Bredsdorff, Et Dukkehjem og fire andre skuespil (2006)

Andre titler af Henrik Ibsen

Et dukkehjem

Et dukkehjem

Forfatter: Henrik Ibsen
Indlæser: Karsten Pharao

Vildanden

Vildanden

Forfatter: Henrik Ibsen
Indlæser: Karsten Pharao

En fortælling om to byer

Charles Dickens: En fortælling om to byer

En fortælling om to byer          Findes som lydbog

Af Charles Dickens

Dickens’ klassiske roman om Den Franske Revolution fortæller en historie om kærlighedens frelse på trods af ondskab, vold og ligegyldighed. Romanen, der foregår i London og Paris, udstiller den franske befolknings forfatning under aristokratiets brutale undertrykkelse i årene, der ledte op til revolutionen, og oprørernes tilsvarende grusomme brutalitet mod det tidligere aristokrati i årene efter revolutionen.

Blandt de vigtigste karakterer er franskmanden Charles Darnay, en tidligere aristokrat, der bliver offer for revolutionens blinde vrede, og englænderen Sydney Carton, en udsvævende advokat, der, af kærlighed til Darnay’s kone, Lucie Manette, forsøger at råde bod på sit bortødslede liv. De to mænd ligner af udseende hinanden til forveksling, men er af karakter vidt forskellige, og begge dele får altafgørende betydning for deres skæbner, der ufrivilligt fører dem fra det rolige, sikre London til det anarkistiske, hævngerrige Paris.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Eva Hemmer Hansen
  • Indtalt af Dan Schlosser
  • Tid: 13 timer, 14 min.
  • Lydbog (download): 124,50 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

Om En fortælling om to byer har Dickens selv udtalt: “Den bedste historie jeg har skrevet.”

Andre titler af Charles Dickens

Oliver Twist

Oliver Twist

Forfatter: Charles Dickens
Indlæser: Dan Schlosser

En jægers dagbog

Ivan Turgenev: En jægers dagbog

En jægers dagbog          Findes som lydbog

Af Ivan Turgenev

En jægers dagbog er en samling noveller over fortællerens oplevelser, når han strejfer rundt på sine jagtture. Jagten er dog kun indledningen. Det er de bønder og godsejere, jægeren møder, deres karakter, deres liv og skæbne, der er i fokus i novellerne. Fascinerende og indfølte realistiske fortællinger, som gav læserne, der hovedsageligt var fra overklassen, et indblik i de kummerlige forhold, mange bønder levede under, og i godsejernes ofte despotiske magtudøvelse og vanrøgt. Novellerne, der blev publiceret i et tidsskrift over flere år, og til sidst samlet og udgivet som En jægers dagbog i 1852, gjorde et sådant indtryk, at de blev medvirkende til ophævelsen af det russiske livegenskab i 1866.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Ejnar Thomassen
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 14 timer, 32 min.
  • Lydbog (download): 120,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

”Dén skrivemåde [i En jægers dagbog] skulle danne skole. Ikke så meget på grund af den sociale kritik som i kraft af stemningsmaleriet, som tillader alt at komme ekstremt sansenært til stede.” – Erik Skyum Nielsen, Information.

”Det jeg beundrer allermest ved Deres forfatterskab er det fornemme – noget storslået. De forstår at skildre sandheden uden banalitet, ligefremt og alligevel med empati og – mærkeligt nok – uden på mindste måde at udstille ondskaben.” – Gustave Flaubert i et brev til sin ven Ivan Turgenjev.

“Turgenjev er jo på samme tid den største fortæller, vor skønneste lyriker og en stor dramaturg.” – Herman Bang

”Det var denne på én gang konkrete og stemningsbårne kunst, som gjorde Turgenjev til det beundrede forbillede for så mange naturalister i Vesteuropa og Amerika … Hans ideal var det tøjlede, harmoniske kultiverede, sådan som det åbenbares i hans sprog, der aldrig bruger de grelle ord, men flyder i en rolig strøm som en flod, når den nærmer sig havet.” – Carl Stief, Verdens Litteraturhistorie

Andre titler af Ivan Turgenev

Enders strategi

Orson Scott Card: Enders strategi

Enders strategi          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Orson Scott Card

Sidste gang Jorden blev angrebet af de insektlignende væsner ‘summerne’ var det med voldsomme ødelæggelser og tab af menneskeliv til følge. Nu står menneskene over for endnu et angreb, og det frygtes, at dette tredje angreb vil gøre det helt af med menneskeheden. Derfor forsøger man ved genetiske eksperimenter at udvikle et militært geni, der kan skabe en strategi til at besejre summerne. Andrew “Ender” Wiggin er kun seks år gammel, da han bliver udpeget som dette geni, der måske er den menneskelige races eneste håb. Sammen med andre udvalgte højtbegavede børn kommer Ender i træning på Kampskolen, der svæver i kredsløb om jorden. Her udsættes han for en træning, der er så intens både fysisk og psykisk, at mange af børnene bryder sammen.


Titelinfo:
  • Oversat fra amerikansk af Claus Bech
  • Indtalt af Dan Schlosser
  • Tid: 10 timer, 55 min
  • Lydbog (download): 120,00 kr.
  • E-bog (414 sider): 105,00 kr.
  • Bog (414 sider – paperback): 179,95 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Enders strategi er blevet en kultroman og en klassiker inden for science fiction-genren og ligger altid højt, når der laves lister over de mest populære og bedst sælgende sci-fi-bøger. Den er oversat til over 30 sprog, og i 2013 blev den filmatiseret med Asa Butterfield som Ender og med bl.a. Harrison Ford og Ben Kingsley i fremtrædende roller.

Anmeldelser

“Det må være mindst 20 år siden, at jeg første gang læste Enders strategi, og dengang var jeg vild med den og læste den flere gange. Derfor var jeg lidt spændt på, om historien stadigvæk kunne begejstre mig, da jeg genlæste den her til Bogrummet. Det kunne den heldigvis.” – Jette S.F. Holst, Bogrummet

“Det er en flot svungen historie. En værdig repræsentant inden for sin genre: den bløde science-fiction fantasy. Fortalt for alle aldre.” – Steffen Larsen, Det Fri Aktuelt

Enders strategi er en af de bøger, jeg allerede nu ved, jeg vil vende tilbage til igen og igen. Historien rummer så mange facetter, så den skal læses mange gange, før man får dem alle sammen med. Køb den, og glæd jer til en oplevelse ud over det almindelige!” – Jens Stürup, Proxima

“Card har taget de ærværdige science fiction-koncepter – en supermand og interstellar krig mod rumvæsner – og ved hjælp af fortrinlige karakterskildringer, tempo og sprog forenet dem i en perfekt historie med uimodståelig kraft. En kæmpe science fiction-roman efter enhver rimelig målestok.” – Booklist

Englenes sorg

Jón Kalman Stefánsson: Englenes sorg

Englenes sorg          Findes som lydbog

Af Jón Kalman Stefánsson

Englenes sorg er det andet bind i den trilogi, der også omfatter Himmerige og helvede (1) og Menneskets hjerte (3).

Det er tre uger siden, drengen kom til byen med et bind poesi, som havde kostet hans ven Bardur livet. Sammen går han og landposten Jens over til Vinterkysten. Det er sidst i april, og uvejret får himmel og jord til at flyde sammen og udvisker verdenshjørnerne og landskabet.


Titelinfo:
  • Oversat fra islandsk af Kim Lembek
  • Indtalt af Bent Otto Hansen
  • Tid: 10 timer, 58 min.
  • Lydbog (download): 132,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Jón Kalman Stefánsson har tre gange været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Måtte fjerde gang være lykkens gang, for med Englenes sorg bringer han sin læser i himmerige. Sjældent har man læst en så bevægende og grum skildring af kunsten at fange stjerner – fremragende, ganske enkelt.” – Katinka Bruhn, Weekendavisen

Englenes sorg holder den tårnhøje standard. Igen må man overgive sig betingelsesløst til Jón Kalman Stefánsson, der skriver så smukt, at englene må smile, selv når de sørger.” – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten, *****

Andre titler af Jón Kalman Stefánsson

Englenes sorg

Englenes sorg

Forfatter: Jón Kalman Stefánsson
Indlæser: Bent Otto Hansen

Et dukkehjem

Henrik Ibsen: Et dukkehjem

Et dukkehjem          Findes som lydbog Findes som e-bog

Af Henrik Ibsen

Et dukkehjem er et af Ibsens mest læste og opførte dramaer. Dramaet udspiller sig i et af Københavns velhaverhjem, hvor den skønne Nora udfylder rollen som hustru og moder til perfektion. Men ikke alt er, som det umiddelbart ser ud til. Noras indre forestillinger og forventninger harmonerer ikke med omverdenens realiteter, og hun bliver nødsaget til at tage kampen op med livsløgnen ved mødet med juristen Krogstad, der truer hendes ellers bekymringsløse tilværelse. Noras ægtemand, advokat Helmers holdning til kvindens plads og rolle i samfundet har gjort løgnen til Noras anden natur. Men løgnen er nødt til at få konsekvenser, og Ibsen lader derfor, i løbet af en eneste nat, Nora udvikle sig til selvstændig kvinde med holdninger, der er uforenelige med hendes tidligere dukkerolle.


Titelinfo:
  • Oversat fra norsk af Aksel Bech Christensen
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 2 timer, 50 min.
  • Lydbog (download): 75,00 kr.
  • E-bog (130 sider): 45,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Det jeg rigtig godt kan lide ved det, vi hører her, det er, at forarbejdningen, som jeg tror er gjort af forlaget, af Bechs Forlag, og den måde Karsten Pharao læser det på, stadig giver os en fornemmelse af at være i et norsk borgerhjem i 1870’erne … Ibsen skal man selvfølgelig gå hen at se på teatret. Man skal også tage ham ned af reolen og så sætte sig og læse, men man skal ved gud også unde sig at få ham læst op af Karsten Pharao.” – Klaus Rothstein, Skønlitteratur på P1

“Henrik Ibsen har frembragt et mægtigt digterværk af rystende sandhed.” – Edvard Brandes, Ude og Hjemme (1880)

“Ibsen ændrede teatret for altid. Der er selvfølgelig andre måder at lave teater på end hans, men så fundamental var den ændring, han satte i værk, at den vestlige verdens teater aldrig igen er blevet, som det var før Ibsen.” – Thomas Bredsdorff, Et Dukkehjem og fire andre skuespil (2006)

Andre titler af Henrik Ibsen

Et dukkehjem

Et dukkehjem

Forfatter: Henrik Ibsen
Indlæser: Karsten Pharao

Vildanden

Vildanden

Forfatter: Henrik Ibsen
Indlæser: Karsten Pharao

Et Kærlighedseventyr

Henrik Pontoppidan: Et Kærlighedseventyr

Et Kærlighedseventyr          Findes som lydbog

Af Henrik Pontoppidan

Præstekonen Ingrid lever i et fredfyldt borgerligt ægteskab med sin noget ældre mand og to små drenge. På et kurophold i København gribes hun af lidenskabelig kærlighed til den indesluttede og stridbare filosof Dr. Vadum og forlader mand og børn for at følge Vadum til Schweitz. Mørkemanden Vadum blomstrer op under Ingrids kærlighed, men hun er splittet mellem sin lidenskab og sin skyldfølelse og savnet af drengene.


Titelinfo:
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 1 time, 47 min.
  • Lydbog (download): 78,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Det er stadigvæk en fortælling om, at mennesket opretholdes af ‘Kvindens Kærlighedsgaver’. Men det er tillige en fortælling om livets pris, der altid er livet selv … Den, som søger at bjerge sit liv, skal miste det, men den, der sætter livet til, skal vinde livet!” – Thorkild Skjerbæk, Kunst og budskab – Studier i Henrik Pontoppidans forfatterskab

Andre titler af Henrik Pontoppidan

Den gamle Adam

Den gamle Adam

Forfatter: Henrik Pontoppidan
Indlæser: Karsten Pharao

Isbjørnen

Isbjørnen

Forfatter: Henrik Pontoppidan
Indlæser: Karsten Pharao

Lykke-Per

Lykke-Per

Forfatter: Henrik Pontoppidan
Indlæser: Dan Schlosser

Mands Himmerig

Mands Himmerig

Forfatter: Henrik Pontoppidan
Indlæser: Dan Schlosser

Nattevagt

Nattevagt

Forfatter: Henrik Pontoppidan
Indlæser: Karsten Pharao

Ung Elskov

Ung Elskov

Forfatter: Henrik Pontoppidan
Indlæser: Karsten Pharao

Et minuts stilhed

Siegfried Lenz: Et minuts stilhed

Et minuts stilhed       Findes som lydbog

Af Siegfried Lenz

Siegfried Lenz udgav som 82-årig en kærlighedsroman om den gensidige kærlighed mellem en ældre elev og hans unge engelsklærerinde. Det forbudte forhold udspiller sig en varm sommer i en mindre tysk fiskerby ved Østersøkysten og beskrives med distance og humor, men med en lavmælt inderlighed, der griber læseren. Et evigtgyldigt tema om kærligheden og lykken, der ikke kan fastholdes i livet, men kun bevares evigt i erindringen.


Titelinfo:
  • Oversat fra tysk af Jacob Jonia
  • Indlæst af Bent Otto Hansen
  • Tid: 3 timer, 2 min.
  • Lydbog (download): 105,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Historien er lige så enkel, som den er fortryllende. Faktisk er den meget, meget sørgelig, men den er også så smuk, at den løfter sin læser op i den syvende himmel.” – Claes Kastholm Hansen, Berlingske ★★★★★★

“(…) så erotisk, blufærdigt og følsomt på samme tid skal man hedde Siegfried Lenz for at kunne skrive. Lad det være sagt at han igen demonstrerer, at han er en af Tysklands største forfattere.” – Lars Bonnevie, Weekendavisen

“Siegfried Lenz ‘ ‘Et minuts stilhed ‘ er en gammel mesters uprætentiøse alderdomsværk. En nøgtern, sanselig bog om at fortælle det fraværende nærværende” – Anton Geist, Information

“Vi kan takke Siegfried Lenz for en poetisk bog. Måske hans smukkeste.” – Marcel Reich-Ranicki, Frankfurter Allgemeine Zeitung

Et minuts stilhed, en tidløs kostbarhed, der rammer nutiden.” – Ulrich Greiner, Die Zeit

“En vidunderlig smuk kærlighedsbog, som ikke er set magen til længe.” – Volker Weidermann, Franfurter Allgemeine Sonntagszeitung

Andre titler af Siegfried Lenz

Fyrskibet

Fyrskibet

Forfatter: Siegfried Lenz
Indlæser: Paul Becker

Et mægtigt gilde

John Steinbeck: Et mægtigt gilde

Et mægtigt gilde          Findes som lydbog

Af John Steinbeck

I Et mægtigt gilde skildrer Steinbeck forholdene i den lille californiske by Monterey. Størstedelen af romanens handling udspiller sig i gaden Cannery Row, som bl.a. huser byens store konservesfabrik, bordelejer Doras ‘etablissement’ og købmand Lee Chongs butik. Fortællingens hovedperson er den snedige og manipulerende ungkarl Mack, der sammen med sine dagdrivervenner planlægger et gilde for marinebiologen Doc, som de skylder en tjeneste. Snart er alle byens beboere involverede i planlægningen af gildet, der dog ikke går helt som planlagt. Steinbecks personbeskrivelser er både humoristiske og gribende, og herigennem skaber han et charmerende portræt af en række skæbner på samfundets kant.


Titelinfo:
  • Oversat fra amerikansk af Ellen Siersted
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 4 timer, 54 min.
  • Lydbog (download): 105,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Aldrig har John Steinbeck digtet mere forelsket om den californiske natur. Aldrig har han ladet en elskeligere bande opstå end Mack og hans drenge, der selvfølgelig rykker ind i et tomt hus uden at betale husleje. Aldrig har han skabt en klogere mand end doktoren, som bliver deres nabo og lever af at samle frøer og søpindsvin til laboratorier. Og aldrig er det lykkedes Steinbeck at skildre en harmoni som den, der hersker her mellem videnskab og vagabondering … Med denne roman har John Steinbeck filosoferet, og det har han gjort på så lyrisk og lattermild en måde, at enhver må overgive sig.” – Tom Kristensen, Politiken

“Det er en henrykkende historie, et ildhjul af humor, vittighed og hjertelig menneskeforståelse.” Jacob Paludan, Nationaltidende

Andre titler af John Steinbeck

Mus og mænd

Mus og mænd

Forfatter: John Steinbeck
Indlæser: Paul Becker

Vredens druer

Vredens druer

Forfatter: John Steinbeck
Indlæser: Dan Schlosser

Ethan Frome

Edith Wharton: Ethan Frome

Ethan Frome          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Edith Wharton

På en ensom gård i et koldt, snedækket New England arbejder Ethan Frome hårdt for at kunne forsørge sig selv og sin svagelige kone Zeena, som han har giftet sig med af frygt for at blive ensom efter sine forældres død. Deres ægteskab er ikke lykkeligt, og Zeena er både beregnende og manipulerende. Da Zeenas livlige, unge kusine, Mattie Silver, flytter ind hos dem for at hjælpe med husholdningen, knyttes et stærkt bånd mellem hende og Ethan. I takt med at deres forhold udvikler sig, vokser Zeenas bitterhed, og da de alle tre er afhængige af hinanden, ender dette trekantsdrama i en hårdknude, der kulminerer i en overraskende og ironisk slutning.


Titelinfo:
  • Oversat fra amerikansk af Lærke Pade
  • Indtalt af Bent Otto Hansen
  • Tid: 4 timer, 6 min.
  • Lydbog (download): 120,00 kr.
  • E-bog (150 sider): 120,00 kr.
  • Bog (150 sider – softcover med flapper): 199,95 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Ethan Frome regnes for en af Edith Whartons mest vellykkede romaner og betragtes af mange som hendes mesterværk. Wharton skrev den, mens hun boede i Frankrig, og den blev udgivet i 1911, to år før hun blev skilt fra sin mand. Romanen skiller sig ud fra det øvrige forfatterskab ved at være skildret fra underklassens perspektiv, men vidner som hendes øvrige værker om stor social og psykologisk indsigt.

Flere kritikere har argumenteret for, at Ethan Frome er inspireret af Edith Whartons eget ulykkelige ægteskab med den tolv år ældre Edward Wharton, som var blevet mere og mere psykisk ustabil i løbet af deres ægteskab. Parret blev skilt i 1913 på Edith Whartons foranledning, hvilket var højst usædvanligt for det miljø, der havde ført dem sammen.

Det er også kendt, at Edith Wharton fra 1907-1910 havde en intens kærlighedsaffære med en yngre mand, og hendes biograf R.W.B. Lewis argumenterer for, at Mattie Silver i Ethan Frome er baseret på denne.

Selvom Ethan Frome foregår meget langt fra det overklassemiljø, som Wharton var kendt for at udstille, går temaerne fra hendes øvrige forfatterskab igen her: materialisme, idealisme, moral og dobbeltmoral, social ufrihed og det enkelte menneskes begrænsede indflydelse på sin egen skæbne i et samfund bundet op på snærende konventioner.

Til trods for at Ethan Frome er en af Whartons mest kendte fortællinger og har været dramatiseret flere gange (senest i filmen fra 1993 med Liam Neeson i hovedrollen), er det første gang, romanen udkommer på dansk.

Anmeldelser

“En perle af en klassiker er nu oversat til dansk … I sidetal er det en lille roman, i læseoplevelsen en stor roman. Trekantsdramaet er sat i en barsk New England vinter, hvor mørke og sne sætter dagsordenen. Forfatteren formår med sin enkle fortællestil og ægte personskildringer at holde læseren fanget i et fortættet landskab af mørke og sne, indtil ulykken indtræffer. En stilfærdigt gribende roman.” – Helle Regitze Boesen, Litteratursiden

“Ikke et snefnug lander forkert, ikke en rynke lades af syne i Edith Whartons skingrende skarpe klassiker Ethan Frome. Et trekantsdrama, hvor et enkelt kys kan udløse en katastrofe, og hvor scenen skifter fra køkkenets trange hjemlighed til kælketur i vinternattens endeløse mørke. Hvor forfatteren kaster os måbende rundt mellem intimitet og verdensalt, fornuft og følelse, sådan som kun en stor fortæller kan.” – Lise Garsdal, Politiken, ♥♥♥♥♥

“En lille klassisk perle, som vi kan glæde os over nu at have til rådighed på dansk.” – Lektørudtalelse

“Historien om [Ethan Frome] og hans ulykkelige ægteskab er skrevet med et formelt mesterskab, der er uden sidestykke i forfatterskabet.” – Gunilla og Staffan Bergsten, Verdens litteraturhistorie, Politikens Forlag

“En af Amerikas fineste og mest intense fortællinger … Mark Twain sagde, at en klassiker var ‘en bog, som folk roser, men ikke læser.’ Dette er åbenlyst ikke tilfældet med bogen, du her har fået i hånden. Det er en klassiker, og den læses stadig både flittigt og velfortjent.” – Doris Grumbach i forordet til Penguin-udgaven af Ethan Frome

Andre titler af Edith Wharton

Ethan Frome

Ethan Frome

Forfatter: Edith Wharton
Indlæser: Bent Otto Hansen

Fagre nye verden

Aldous Huxley: Fagre nye verden

Fagre nye verden          Findes som lydbog

Af Aldous Huxley

Fagre nye verden handler om bagsiden af vore drømmes mål: romanen skildrer med bidende ironi fremskridtstankens endestation. Den foregår i London, 632 år efter Ford, og det er et rationelt og tilsyneladende humant samfund, der beskrives. Genmanipulation og mental kontrol sikrer borgerne og samfundet mod overraskelser. Og mod ethvert optræk til vildskab, enhver form for spontanitet og naturlighed. I Fagre nye verden skildrer Huxley, hvorledes mennesket i et totalitært samfund kun har protesten tilbage – protesten mod mennesket selv. Nutidens muligheder for elektronisk overvågning og genmanipulering bekræfter de udviklingstendenser, Huxley forudså i sin dystre fremtidsforestilling, som er mindst lige så aktuel at diskutere i dag, som da den udkom.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Harriet Oppenhejm og Henning Kehler
  • Indtalt af Dan Schlosser
  • Tid: 6 timer, 49 min.
  • Lydbog (download): 124,50 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Nogle få af de bøger, der handler om fremtiden, ender som klassikere. Det er dem, der på en eller anden måde får ret i deres forudsigelser.” – Jacob Jonia, fra forordet til Fagre nye verden

“Lige så vibrerende frisk og forunderligt chokerende som da jeg læste den første gang.” – Margaret Atwood, The Guardian

Farvel til våbnene

Ernest Hemingway: Farvel til våbnene

Farvel til våbnene          Findes som lydbog

Af Ernest Hemingway

Det var med udgivelsen af Farvel til våbnene i 1929, at Hemingway for alvor slog igennem og blev verdensberømt. Romanen bygger på Hemingways egne erfaringer som ambulancefører ved den italienske front under 1. verdenskrig, hvor han blev hårdt såret. Romanen beskriver krigens gru og meningsløshed, men nok så central er kærlighedshistorien mellem den frivillige amerikanske løjtnant Henry og den engelske sygeplejerske Cathrine, et forhold, der ender tragisk. Kærligheden, selv den store og intense, og det eneste, der gør livet værd at leve, kan kun opleves sporadisk og kan ikke vare.


Titelinfo:
  • Oversat fra amerikansk af Ole Restrup
  • Indtalt af Dan Schlosser
  • Tid: 8 timer, 44 min.
  • Lydbog (download): 147,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

Farvel til våbnene er stadig den bedste, den allerbedste krigsbog i sin art og sin genre: Kærlighedshistorie og roman. Den har blandt andet den fordel, at man tror på den kærlighed, han fortæller om, og derfor tager Hemingways roman os om hjertet.” – Berlingske Aftenavis

“Vor tids fineste kærlighedsroman.” – Tom Kristensen

Andre titler af Ernest Hemingway

I vor tid

I vor tid

Forfatter: Ernest Hemingway
Indlæser: Dan Schlosser

Øen og havet

Øen og havet

Forfatter: Ernest Hemingway
Indlæser: Troels Møller

Fisk har ingen fødder

Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder

Fisk har ingen fødder          Findes som lydbog

Af Jón Kalman Stefánsson

Vi befinder os i Keflavik, som er blevet kaldt Islands mørkeste sted, og som er kendt for sin amerikanske militærbase og den evige vind fra havet. Et sted der er lige så tomt og svært at blive klog på som den hjemvendte Ari. Bogens navnløse fortæller og Ari havde engang en drøm om at redde Island med poesi, men en morgen forlod Ari konen, fordi han følte, at han var ved at blive kvalt, og han slog sig ned i København som forlagsredaktør. Nu vender han tilbage, fordi hans far er ved at dø, og han konfronteres med alle de uløste problemer i sin egen fortid. Ingen kan gå på vandet, derfor har fisk ingen fødder.


Titelinfo:
  • Oversat fra islandsk af Kim Lembek
  • Indtalt af Bent Otto Hansen
  • Tid: 11 timer, 44 min.
  • Lydbog (download): 150,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Mesterværk: Jón Kalman Stefánssons nye roman er bristefærdig af underfundige og tindrende bud på såvel det uudgrundelige som det enkle i tilværelsen. Det handler blandt andet om fedme, fiskekvoter og kærlighedens væsen … Der er højde i Jón Kalman Stefánssons fortællinger, og der er lys i hans sprog. Hvis ord forandrer verden, er vi hermed forandrede.” – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten, ******

“Margret, Oddur, Ari og alle de andre … står frem som mennesker med alt, hvad det indbefatter af drømme, fejltrin og eksistentiel tvivl. De virker simpelthen som mennesker frem for karakterer, og det er måske Stefánssons største bedrift. At hans litteratur, der er farvet af Halldór Laxness og Martin A. Hansen, er i stand til at forvandle sider til klippesider og døde ord til levende liv.” – Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske, *****

Andre titler af Jón Kalman Stefánsson

Englenes sorg

Englenes sorg

Forfatter: Jón Kalman Stefánsson
Indlæser: Bent Otto Hansen

Fluernes herre

William Golding: Fluernes herre

Fluernes herre          Findes som lydbog

Af William Golding

Efter en flyulykke strander en flok engelske skoledrenge på en øde koralø. Her forsøger de at skabe et civiliseret demokratisk samfund, hvilket dog mislykkes, da primitive drifter og magtkampe bryder gennem den civiliserede fernis, og barbariet tager over og afslører menneskets iboende ondskab. Fluernes herre er solgt i millioner af eksemplarer verden over og foreligger i utallige oversættelser.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Werner Pedersen og Jørgen Årup Hansen
  • Indtalt af Dan Schlosser
  • Tid: 6 timer, 56 min.
  • Lydbog (download): 132,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Den sætter kræfter op mod hinanden, det formende og det opløsende, ånd og kaos, håbets afmagt og hadets styrke – alt afspejlet i et bundt drengesind, der kun ejer den nøgne eksistens. Bogen er dybt original.” – Niels Barfoed

“Det er en rå og stærk fabel, besnærende enkel, uhyre allegorisk og dertil gedigent spændende. Det er en robinsonade … Det er en roman, som er skrevet med arketypers styrke, intet mindre.” – Bo Green Jensen, Weekendavisen

Forbrydelse og straf

Fjodor M. Dostojevskij: Forbrydelse og straf

Forbrydelse og straf          Findes som lydbog Findes som e-bog

Af Fjodor M. Dostojevskij

Den fattige student Rodion Raskolnikov besættes af ideen om at komme ud af sin og familiens fortvivlede situation ved at myrde en gammel, uhæderlig og grådig pantelånerske og bemægtige sig hendes gemte formue, så han kan fuldende studierne og virke til gavn for samfundet. Han er påvirket af de herskende nihilistiske teorier, hvor store ånder og stærke karakterer som han selv ikke er underlagt gængs lov og moral, når det gælder om at fremme ideale mål. Mordet forløber dog ikke helt som planlagt, og hans opfattelse af sig selv som et nihilistisk overmenneske krakelerer i tiden efter mordet.

Efterforskningen af mordet er trods kendskabet til morderen spændende som en krimi, og forhøret af Raskolnikov er en psykologisk thriller med en blændende dialog mellem forhørsleder og mistænkte. I modsætning til den almindelige kriminalroman drejer det sig mindre om, hvem og hvordan det blev gjort, men i højere grad om, hvorfor han gjorde det. Raskolnikov selv når gennem sine moralske anfægtelser og forhørene til en stadig dybere erkendelse af det egentlige motiv bag drabet.

 Se liste over romanens personer (pdf).


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Georg Sarauw
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 21 timer, 6 min.
  • Lydbog (download): 225,00 kr.
  • E-bog (618 sider): 105,00 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Forbrydelse og straf er Dostojevskijs mest populære roman og hører til blandt verdenslitteraturens største værker. Det er den første af hans store romaner, hvor det fuldt ud lykkes at fremstille karakterer, der på troværdig vis repræsenterer forskellige ideologier. Der er dybdeborende psykologiske portrætter, der viser menneskets sammensatte væsen på godt og ondt og hans gennemgående tema med afstandtagen til nihilistiske holdninger, men med betoning af skyld, ansvar og medfølelse fremtræder her klart. Stilen er kendetegnet ved karakterskildringer gennem en mangestemmig, ofte højspændt dialog med en dramatisk, fængslende handling.

Andre titler af Fjodor M. Dostojevskij

Hvide nætter

Hvide nætter

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Idioten

Idioten

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Kældermennesket

Kældermennesket

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Onkels drøm

Onkels drøm

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Onde ånder

Onde ånder

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Spilleren

Spilleren

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Forløberen

Ola Bauer: Forløberen

Forløberen          Findes som lydbog

Af Ola Bauer

Forløberen er det sidste af i alt fire romaner om Ola Bauers alterego Tom.

Tom er nu 56 år og har ikke sat sine ben i Norge, siden han stak til søs for fyrre år siden. Sommeren 1997 kommer han gående over grænsen fra Finland med en køjesæk over skulderen og sandaler af bildæk på fødderne. Han bor på et herberg i Oslo sammen med himmelstormere og asylansøgere og tager et job som avisbud. I Paris har Tom tiltusket sig et manuskript fra sin tidligere lærer Flågvitet, som forsøgte at begå selvmord og blev indlagt på et asyl. Da Tom glemmer det hos en kvinde, han har mødt på en bar, ender han med at blive indkaldt til et møde hos et større forlag, der vil lancere ham som det nye geni. Den norske litteratur har ligget på dødslejet, men nu kommer Tom, redningsmanden, ham de har ventet på i mange år.


Titelinfo:
  • Oversat fra norsk af Jannie Jensen
  • Indtalt af Carsten Warming
  • Tid: 7 timer, 32 min.
  • Lydbog (download): 124,50 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Den norske beatforfatter Ola Bauers fjerde og sidste roman om Tom, forfatterens alter ego, lever op til de foregående bind med prosa så viltert som en urskov. Det går i høj fart over stok og sten, over fjelde og dale, gennem menneskelige labyrinter og gennem et Oslo, som både er forandret fysisk og mentalt. Som i de øvrige romaner kan læseren nyde et fabulerende og farverigt billedsprog, der cementerer Ola Bauers position som sin generations største fortæller.” – Lars Ole Knippel, Jyllands-Posten, *****

“Med sit fragmenterede og springende væsen er romanens form i dyb samklang med portrættet af den utilpassede og ensomt søgende strejfer Tom. Det er outsiderens hjemkomst, Bauer skildrer, og dynamikken er uforandret. Der er både ætsende raseri og hudløs desperation i den norske beatdigters afskedsroman, der samtidig sætter et markant punktum for en af den norske litteraturs store udviklingshistorier.” – Jørgen Johansen, Berlingske, *****

Andre titler af Ola Bauer

Forløberen

Forløberen

Forfatter: Ola Bauer
Indlæser: Carsten Warming

Magenta

Magenta

Forfatter: Ola Bauer
Indlæser: Carsten Warming

Sortefod

Sortefod

Forfatter: Ola Bauer
Indlæser: Carsten Warming

Fornuft og følelse

Fornuft og følelse          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Jane Austen

Elinor og Marianne Dashwood er søstre, men besidder vidt forskellige personligheder. Elinor er rolig, velovervejet og behersket. Marianne er lidenskabelig, umiddelbar og dramatisk. Fornuft og følelse. Da deres far dør uden juridisk mulighed for at testamentere sin formue til sin enke og sine tre døtre, må de fire kvinder tage til takke med en noget mere beskeden indkomst og livsstil, end de har været vant til. Denne omstændighed skal vise sig at få afgørende betydning for Elinor og Mariannes ægteskabelige fremtidsudsigter. Begge søstre havner kort efter hinanden i dybe, men udsigtsløse forelskelser. Deres reaktion på situationen er naturligvis som nat og dag, og de må begge gennemgå ydmygelser, svigt og bristede illusioner. Oplevelserne sætter sig dybe spor, ikke mindst hos Marianne, der må revidere sit syn på livet og kærligheden.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Eva Hemmer Hansen
  • Indtalt af Annette Grunnet
  • Tid: 11 timer, 47 min.
  • Lydbog (download): 120,00 kr.
  • E-bog (330 sider): 124,50 kr.
  • Bog (330 sider – softcover med flapper): 199,95 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Fornuft og følelse blev udgivet i 1811 under pseudonymet ‘A Lady’ og er dermed den første roman, Jane Austen udgav. Det første udkast til bogen, der oprindeligt bar titlen Elinor og Marianne, skrev Austen omkring 1795, da hun var 19 år. Dette tidlige udkast tog form af en brevroman, som var en meget populær genre i 1700- og 1800-tallet og som også benyttes i Austens Lady Susan. Senere ændrede Austen bogens form og titel til den udgave, vi kender i dag.

Thomas Egerton fra forlaget Military Library i London accepterede Austens manuskript til udgivelse i tre bind. Austen betalte selv for udgivelsen og måtte også betale provision af salget til forlaget. Udgivelsesomkostningerne beløb sig til mere end en tredjedel af Austens årlige husholdningsindkomst, men bogen, som i første omgang blev udgivet i 750 eksemplarer, gav dog et godt udbytte og blev trykt i andet oplag i 1813.

Fornuft og følelse har alle de træk, der karakteriserer hele Jane Austens forfatterskab: en levende personskildring, en handling, der zoomer tæt ind på menneskelige relationer, et elegant sprog, knivskarpe iagttagelser og udsøgt ironi. Den blev første gang oversat og udgivet på dansk i 1974, og nærværende udgave er en redigeret udgave af den oprindelige oversættelse af Eva Hemmer Hansen. Romanen har været adapteret til både film og TV, hvoraf den mest kendte version er 1995-filmatiseringen med Emma Thompson og Kate Winslet i hovedrollerne som Elinor og Marianne.

Anmeldelser

“… fordi Elinor og Marianne og Jane er så intenst indtagende ladylike, så følger man stakåndet og fornøjet med. Sigende for den gode lady-stil er f.eks., at der ikke er nogen personer, der er så dumme, vulgære, kedelige eller ubehagelige, at de ikke – selv om deres dårlige kvaliteter generøst og underholdende demonstreres, gerne i dialogform – også har nogle gode kvaliteter eller i det mindste, med lidt god vilje, kan undskyldes for de dårlige.” – Lars Bukdahl, Weekendavisen

“Måske er det tiden, kjolerne og kvinderne; der er nogle, der ikke kan få Austen ud af det, de lettere nedladende kalder damebladskategorien. Men hvis man åbner Fornuft og følelse med en forventning om at finde inderlig, romantisk kærlighed på hver en side, så bliver man skuffet. Her er langt mere yderlighed end inderlighed. Det handler om penge, og det er litteratur og kulturkritik på højt og humoristisk plan.” – Birgitte Stoklund Larsen, Kristeligt Dagblad. Læs hele anmeldelsen

“Jane Austen er igen tilgængelig på dansk – en fryd for både øjet og øret … det ville være en skændsel, hvis klassiske romaner af Jane Austens format ikke var tilgængelige på dansk, på tryk eller i lydbogsformat … Et forfatterskab af Jane Austens karat er den bedste modgift mod nok så mange tøsefjantede romaner af Helen Fielding, Sophie Kinsella, Candace Bushnell, Marian Keyes og hvad de ellers hedder, de store chick lit-forfattere på den internationale litterære scene…” – Claus Schatz-Jakobsen, Standart

Andre titler af Jane Austen

Emma

Emma

Forfatter: Jane Austen
Indlæser: Annette Grunnet

Overtalelse

Overtalelse

Forfatter: Jane Austen
Indlæser: Annette Grunnet

Forårsbølger

Richard Adams: Kaninbjerget

Forårsbølger          Findes som lydbog

Af Ivan Turgenev

I kortromanen Forårsbølger (1872) møder læseren den aldrende hovedperson Dmitri Ssanin, der ser tilbage på sin ungdom og sin store kærlighed. Som ung mand rejser han til Tyskland, hvor han møder Gemma, en smuk konditordatter af italiensk herkomst. De forelsker sig i hinanden, og Gemma afskriver en velstillet fremtid og bryder med sin forlovede til fordel for kærligheden til den mindre bemidlede Ssanin. De unge elskende er lykkelige, indtil Ssanin i forbindelse med salget af sin gård til en hovedrig kvinde besnæres og forføres. Forårsbølger tager en vending, da kærlighed og troskab afløses af et begær, der munder ud i tab og evig fortrydelse.


Titelinfo:
  • Oversat fra tysk af Vilhelm Møller
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 5 timer, 13 min.
  • Lydbog (download): 90,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Vilhelm Møllers oversættelse af Ivan Turgenevs vidunderlige Forårsbølger om den ultimative forelskelse og det ultimative tab er mesterlig … Turgenev skaber et mesterligt plot omkring nogle begivenheder, der er så små, at de næsten ikke er der. For Ssanin var det disse begivenheder, der formede hans liv, og som til sidst får ham til at sætte alt på ét bræt.” – Politiken, ♥♥♥♥♥♥

“[E]n trist, trist og smuk, smuk fortælling om forårets forelskelse, der flammer op, gløder og ender som efterårets aske i et ensomt, aldrende hjerte.” – Weekendavisen

“Turgenjev er jo på samme tid den største fortæller, vor skønneste lyriker og en stor dramaturg.” – Herman Bang

Andre titler af Ivan Turgenev

Fru Marie Grubbe

J.P. Jacobsen: Fru Marie Grubbe

Fru Marie Grubbe          Findes som lydbog

Af J.P. Jacobsen

Fru Marie Grubbe fortæller om 1600-tallets historiske adelsfrue Marie Grubbe og hendes helt usædvanlige liv, hvor hun bevidst bryder sit ægteskab med Frederik III’s søn Ulrik Frederik Gyldenløve og forlader sin privilegerede stilling ved hoffet for at realisere sine erotiske drifter og leve et ægte liv i overensstemmelse med sin natur sammen med den simple ladefoged Søren. Hun ender sine dage som fattig færgekone, men uden fortrydelse eller beklagelse.

Fru Marie Grubbe er medtaget som et af de 12 mest betydningsfulde litterære værker i den danske Kulturkanon, hvor det blandt andet anføres, at “Portrættet af Marie Grubbe indvarsler en ny tids ændrede forhold mellem mænd og kvinder. Maries følelser blotlægges i sansenære punktnedslag adskilt af episke spring, som løsrevne mosaiksten, der tilsammen antyder en livshistorie. Jacobsen er på én gang illusionsløs og intenst medlevende i sin skildring af en frigjort kvindes ubændighed og vildfarelser …” – Kulturkanon


Titelinfo:
  • Indtalt af Dan Schlosser
  • Tid: 7 timer, 51 min.
  • Lydbog (download): 96,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Vor tids fineste kærlighedsroman.” – Tom Kristensen

Andre titler af J.P. Jacobsen

Niels Lyhne

Niels Lyhne

Forfatter: J.P. Jacobsen
Indlæser: Dan Schlosser

Frøken Klokken

Gitte Broeng: Frøken Klokken

Frøken Klokken          Findes som lydbog

Af Gitte Broeng

Stockholm 1938. Alt går galt dagen derpå. Frøken Klokken får hovedpine, ingeniørerne lider også. Optagelserne har ellers været succesfulde. KTAS regner med dem. Andre telefonselskaber i verden har allerede ‘talende ure’. Centralernes personale belastes. Abonnenterne vil vide, hvad klokken er. Flere millioner opkald om året. Snart kan de få automatiske svar.

En 19-årig telefonistinde hos KTAS lagde stemme til tidsmeldemaskinen, der skulle angive tiden hvert 10. sekund. Sammen med to ingeniører optog hun klokkeslættene i Stockholm. Man afsatte en uge til opgaven, som måtte løses under tidspres. Gitte Broengs roman tager udgangspunkt i disse historiske fakta. Resten er fri fiktion. Den fortæller om dengang, de moderne tider bogstaveligt talt kom til Danmark. En fortælling om 8.640 klokkeslæt, hovedpine, kønsroller, Des og dus og meget mere.


Titelinfo:
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 3 timer, 40 min.
  • Lydbog (download): 90,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Mesterligt … så stilsikkert og stærkt, at hun, om ikke før så fra og med nu og med denne romandebut, må betegnes som en af vor tids dygtigste yngre forfattere.” – Merete Reinholdt, Berlingske, ******

“Urkomisk … en helt utrolig god realistisk roman og bare roman, lidt ligesom, sans comparison, de store gamle parodiromaner Don Quixote og Tristram Shandy.” – Lars Bukdahl, Weekendavisen

“Det er en på alle måder skøn roman … Bravo, hvor går tiden bare godt med Broeng.” – Marianne Träff, Litteratursiden

“Denne bog er den fineste perle.” – Julia Lahme, Femina, *****

“Gitte Broeng romandebuterer med den humoristiske Frøken Klokken, der bør blive forfatterens gennembrud.” – Martin Gregersen, Kristeligt Dagblad

“Formfuldendt og morsom.” – Lise Garsdal, Politiken

Fuglene

Daniel Defoe: Robinson Crusoe

Fuglene          Findes som lydbog

Af Tarjei Vesaas

Romanen Fuglene fra 1957, der regnes for Vesaas’ mesterværk, handler om Mattis, tusten eller tossen, ham der ikke er som de andre, men som oplever verden på en intuitiv måde, hvor alting får karakter af hemmelighedsfulde tegn. Han oplever det som et lille mirakel, når der kommer et sneppetræk over huset. Han kan tyde fuglenes sprog, sneppen skriver små breve til ham med næb og kløer, og Mattis stiller livets store spørgsmål, som ingen kan svare på. I det lille bygdesamfund er Mattis ringeagtet og ensom. Han kan ikke passe et arbejde og bor sammen med sin søster, Hege, som forsørger dem ved at strikke trøjer. Hans største triumf oplever han, da to piger samler ham op på en holm i søen, hvor han har søgt tilflugt, fordi hans plimsoller af en båd har taget vand ind. Da han ror de to ind til købmanden, kan han vise de lokale, at han godt kan være sammen med nogen, som respekterer ham, som den han er. En dag får Hege den idé, at Mattis kan være færgemand og ro folk over søen. Og han ror frem og tilbage, men der er ikke en sjæl at se, før skovhuggeren Jørgen en dag dukker op. Det ender med, at skovhuggeren flytter ind i deres lille hus, og Hege blomstrer op, mens Mattis føler sig mere udenfor end nogensinde. En dag tager han ud på søen, han har en plan og vil udfordre skæbnen.


Titelinfo:
  • Indtalt af Bent Otto Hansen
  • Tid: 5 timer, 58 min.
  • Lydbog (download): 120,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

”Tarjei Vesaas har skrevet den bedste norske roman nogensinde: Fuglene. Den er helt vidunderlig; prosaen er så simpel og så subtil, og fortællingen så rørende, at den ville have været regnet blandt de store klassikere fra det sidste århundrede, hvis den havde været skrevet på et af de store sprog.” – Karl Ove Knausgård, New York Times

”Tarjei Vesaas’ mesterværk – oversat fra nynorsk til smukt dansk af Jannie Jensen og Arild Batzer – har højde, dybde og vingefang, et eviggyldigt eksistentialistisk ensomhedsstudie, der bekræfter det gamle ord om, at én tåbe kan spørge om mere, end ti vise kan svare på.” – Klaus Rothstein, Weekendavisen

“Den gamle oversættelses mange oplag er udsolgt for længst. Nu er der igen en bog i boghandlen, som er en målestok af de sjældne for god prosa. Så indfølende, så musikalsk, så munter, så hjerteskærende tragisk kan romankunst være. Læs, læs, læs Tarjei Vesaas’  Fuglene.” – Thomas Bredsdorff, Politiken, ♥♥♥♥♥♥

“Nordmanden Tarjei Vesaas’ roman Fuglene fra 1957 står stadig som et hovedværk i nordisk litteratur. Dens intensitet er intakt, dens stille dramatik er bevægende, og dens udfordring af den rationelle tænkning og dens sprog har stadig relevans … Fuglene er en bog om en sinke, for hvem det menneskelige liv bliver en uoverstigelig opgave. Han er en outsider, men alligevel ikke mere, end at en almindeligt tænkende kan genkende sin angst, sit håb og sine længsler i ham. Han appellerer til det irrationelle i os selv og i verden. Alt det som ikke lader sig tøjle og forstå af det, man kalder for fornuften. For Mattis – og for digteren – findes der en anden fornuft. Vesaas fortæller i en afdæmpet og enkel stil, men også med en symbolik, der giver romanen dybde i tanke og form. Hvor Mattis må opgive at tænke videre, fordi hans tanker slår knuder, kan digteren træde til med sit poetiske sprog.” – Lars Handesten, Kristeligt Dagblad, *****

“I et interview i The New York Times for nylig sagde Karl Ove Knausgård, at Fuglene er ‘den bedste norske roman nogensinde’. Store ord. Også for store, synes jeg, men romanens syn på sprog og virkelighed flugter godt med Knausgårds, så jeg forstår hans begejstring. Og det er bestemt en rigtig god roman, der ikke bare beskriver menneskelivets fundamentale ensomhed, dét at vi alle er tuster i verdens vrimmel af ting og tegn, men også kan læses som en fortælling om forfatterens vilkår: Den skrivende, som forsøger at omsætte virkeligheden, og ikke mindst dens undere, til de helt rigtige ord. Det lykkes kun sjældent. Som når Mattis tænker ‘På den her side af vinden er der læ’. Men altså oftest forgæves. Og ofte ledsaget af latterliggørelse og armod. Måske er Mattis på den måde Vesaas’ selvportræt.” – Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske, *****

Andre titler af Tarjei Vesaas

Fuglene

Fuglene

Forfatter: Tarjei Vesaas
Indlæser: Bent Otto Hansen

Is-slottet

Is-slottet

Forfatter: Tarjei Vesaas
Indlæser: Camilla Qvistgaard Dyssel

Vårnat

Vårnat

Forfatter: Tarjei Vesaas
Indlæser: Karsten Pharao

Fyrskibet

Siegfried Lenz: Fyrskibet

Fyrskibet          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Siegfried Lenz

Fyrskibet handler om tre psykopatiske forbryderes forsøg på at overtage et fyrskib. I en spændingsmættet og intens handling behandles almenmenneskelige temaer som moral, ansvarlighed og orden kontra magt. Om eneren, der står ved sin overbevisning kontra flertallet og magten. Samtidig giver romanen en indlevende beskrivelse af et far-søn-forhold

Fyrskibet, som nu anses for en klassiker, var den første roman, Lenz fik udgivet på dansk. Den har grundet sit eksistentielle tema været meget anvendt i litteraturstudier i gymnasiet og på universitetet. Romanen udkom i flere oplag herhjemme, senest som Tranebog, men har længe været udsolgt fra forlaget. Den foreligger nu i en ny udgave både som bog og lydbog og blev i efteråret 2007 filmatiseret for tredje gang – denne gang med den 81-årige Siegfried Lenz i en gæsterolle.


Titelinfo:
  • Oversat fra tysk af Knud Holst
  • Indtalt af Paul Becker
  • Tid: 3 timer, 47 min.
  • Lydbog (download): 87,00 kr.
  • E-bog (137 sider): 75,00 kr.
  • Bog (137 sider – paperback): 99,00 kr.
  • Lydprøve:

Andre titler af Siegfried Lenz

Fyrskibet

Fyrskibet

Forfatter: Siegfried Lenz
Indlæser: Paul Becker

Gensyn med Brideshead

Evelyn Waugh: Gensyn med Brideshead

Gensyn med Brideshead   Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Evelyn Waugh

Oxfordstudenten Charles Ryder, der kommer fra en jævn borgerlig familie med en enlig far, fascineres af den ekstravagante, dekadente Sebastian Flyte fra den stenrige, aristokratiske Flyte-familie. De bliver nære venner, og Charles får sin jævnlige gang på familiens imponerende herresæde Brideshead. Charles omgås de øvrige medlemmer af den excentriske familie og drages af det privilegerede liv på Brideshead – et særligt nært forhold får han til Sebastians søster Julia. Men familiens medlemmer martres af konflikten mellem deres religiøse opdragelse og adelige pligter overfor lysten til et nydelsesfuldt verdsligt liv. Det får fatale konsekvenser for flere medlemmer af familien og for Charles’ forhold til dem.

Gensyn med Brideshead er en fascinerende, nostalgisk skildring af det uddøende, privilegerede og degenererede aristokrati i mellemkrigstidens England. Fine karakterskildringer og skarpe, vittige dialoger skaber et spændende sammensat og mindeværdigt persongalleri.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Vibeke Malthe-Bruun
  • Indlæst af Paul Becker
  • Tid: 11 timer, 1 min.
  • Lydbog (download): 120,00 kr.
  • Bog: 249,95 kr.
  • E-bog: 120,00 kr.
  • Udkommer: 29. april 2021
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Evelin Waugh skrev Gensyn med Brideshead under 2. verdenskrig fra december 1943 til juni 1944 i en periode, hvor han var på orlov fra militæret efter at have pådraget sig en mindre skade ved et faldskærmsudspring.

Romanen afveg i væsentlig grad fra hans tidligere bidende samfundssatirer. Den var mere alvorlig i tonen, og foruden at skildre det sørgelige forfald i den dekadente britiske adel tematiserede den katolicismens tyngende indflydelse på menneskers liv og nære relationer.

Til Waughs fortrydelse havde hans hovedsageligt sekulære læsere ikke tilstrækkelig forståelse for den religiøse tematik, der lå under historien. Det var kærlighedshistorierne, skildringen af det engelske aristokrati og samspillet og spændingerne mellem fascinerende personligheder, der fængslede læserne og førte til, at Gensyn med Brideshead blev Waughs internationale og folkelige gennembrud.

Det er hans mest populære roman, og den er blevet en klassiker, der genudgives igen og igen. Romanens klassikerstatus blev befæstet, da den i 1981 blev omsat til en uhyre populær og ikonisk tv-serie i 11 afsnit og da den blev filmatiseret i 2008.

Romanen har gentagne gange optrådt på top 100-lister over de bedste engelsksprogede romaner bl.a. Modern Library (1998), BBC survey (2003), Time Magazine (2005) og Newsweek (2009).

Anmeldelser

“(…) det er Waughs mættede prosa, eminente personkarakteristik og blik for tragediens forløsende kraft, der giver hans mesterværk dets slidstyrke og stadige fascination. Man har sjældent set noget lignende.” – Andreas Rude, Kristeligt Dagblad ******

“Evelyn Waugh tryllebinder læserne med Gensyn med Brideshead … og Bridesheads ubestridelige, fine litterære kvaliteter tåler mere end én genlæsning. Nye generationer kan begynde her.” – Jan Hedegaard, Berlingske *****

“Evelyn Waughs mesterværk er ikke til at komme udenom, og der er heller ingen grund til at forsøge. Fortællingen om kærlighed, tragedie, tro og forgængelighed står lige så stærkt nu, som da den blev udgivet.” – Louise Trankjær, Skriv for livet

“Et ægte litterært mesterværk.” – TIME

“Waughs mest dybfølte roman.” – The New York Times

Gensyn med Brideshead har haft et stærkt greb om den britiske fantasi i mere end tres år (…) en enestående læseoplevelse.” – The Independent

“Hjerteskærende smuk (…) Det tyvende århundredes fineste engelske roman.” – Los Angeles Times

“Waugh er så absolut en kunstner med en nærmest genial sans for præcision og klarhed, som ingen anden engelsksproget romanforfatter fra hans tid kan måle sig med.” – John K. Hutchens, New York Times, 1945

Gitterporten

Fred Uhlman: Gitterporten

Gitterporten          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Fred Uhlman

Gitterporten giver en smuk og indfølende beskrivelse af et drengevenskab, der splittes af den omsiggribende nazisme, hvis uhyrligheder og infiltration af det tyske samfund fremstår grelt på baggrund af bogens afdæmpede, lyriske tone.

Da bogen udkom på et større britisk forlag i 1976 var det med forord af den kendte britiske forfatter Arthur Koestler, der betegnede den som “et lille mesterværk”, der ville finde en varig plads på reolen. Koestler skulle få ret. Bogen blev rosende modtaget af anmelderne og er i dag oversat til mange forskellige sprog og genoptrykkes til stadighed, ligesom den i 1989 blev filmatiseret med Harold Pinter som manuskriptforfatter.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Marie-Louise Paludan
  • Indtalt af Peter Bøttger
  • Tid: 2 timer, 2 min.
  • Lydbog (download): 87,00 kr.
  • E-bog (106 sider): 75,00 kr.
  • Bog (106 sider – paperback): 99,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Uafrysteligt mesterværk. Gængse udtryk som gribende og rystende bliver flade som kagerim over for denne ballade om sjælens adel i et venskab, der splittes som offer for nazismens hærværk.” – Tage Taaning, Berlingske Tidende

“En miniatureroman så smuk, at Goethe kunne have skrevet den. Og så barsk, at Hitchcock ville have veget tilbage for at filme den. Uden at være politisk, siger den mere om Det tredje Riges storhed og fald end et helt bibliotek … En fortælling som ætser sig ind i sjælen.” – E. Chr. R. Bernhardsen, B.T.

“[Der er] ikke mange, der så dybtborende og fornemt har vist, hvordan det kunne gå til, at et land med en eksklusiv højkultur kunne gå grassat, som denne lille roman af Fred Uhlman … en intens og gribende historie om to drenges venskab. Historien kommer ned i nogle afgørende spændinger af menneskelig art, som man ikke kan ryste af.” – Henning Ipsen, Jyllandsposten

“Fin, varm bog om det romantiske Tyskland før Hitler fortalt mærkeligt ubittert og dæmpet. Katastroferne gives knapt og uden patos.” – Bent Mohn, Politiken

Godset Stepantjikovo

Fjodor M. Dostojevskij: Godset Stepantjikovo

Godset Stepantjikovo          Findes som lydbog Findes som e-bog

Af Fjodor M. Dostojevskij

Godset Stepantjikovo er Dostojevskijs første større roman efter hjemkomsten fra Sibirien. Centralt i bogen står snylteren og hykleren Foma Fomitsj Opiskin, der i mange år har ageret tjener og herregårdsnar for en kynisk general, der ydmygede og nedværdigede ham. Da generalen dør, flytter Foma, sammen med generalens enke og en række andre snyltere, ind på godset Stepantjikovo, der ejes af generalindens søn: den godmodige oberst Jegor Iljitsj Rostanjev. Med sin tilsyneladende høje intellektuelle dannelse og veltalenhed lykkes det hurtigt Foma at forblinde godsets beboere og gøre dets ejer til sin marionetdukke. Fomas årelange forkuelse har gjort ham hævngerrig, magtsyg og ondskabsfuld, og som hustyran på Stepantjikovo ydmyger og nedgør han dets beboere, præcis som han selv blev ydmyget og nedgjort.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Georg Sarauw
  • Indtalt af Carsten Warming
  • Tid: 8 timer, 21 min.
  • Lydbog (download): 102,00 kr.
  • E-bog (256 sider): 90,00 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Godset Stepantjikovo er usædvanlig i Dostojevskijs forfatterskab. Det er en farceagtig, satirisk komedie, der giver mindelser om Moliéres Tartuffe. Dialogen er som vanligt hos Dostojevskij uhyre fængende og giver dybdeborende portrætter af de forskellige karaktertyper: den selvhævdende snylter Foma Fomitsj og “det gode menneske” obersten, som Dostojevskij siden videreudvikler i Idioten.

Dostojevskij betragtede selv romanen som det bedste, han hidtil havde skrevet, og som et personligt udtryk for sine egne anskuelser. Til broderen skrev han i 1959, at han havde lagt hele sin sjæl og krop i værket.

Romanen blev ikke vel modtaget af samtidens kritikere, men eftertiden har givet Dostojevskij ret og ser i romanen de samme træk i komposition, karakteranalyser og menneskesyn som i de senere store værker. Og navnet Foma Fomitsj er siden gledet ind i det russiske sprog som et gængs udtryk for en uforskammet hykler og spytslikker.

Thomas Mann har betegnet Foma Fomitsj som “en komisk kreation af første klasse, rivaliserende med Shakespeare og Moliére.”

Andre titler af Fjodor M. Dostojevskij