
Homer
Homer (ca. 700-tallet f.v.t.) var en græsk digter, som ifølge historien var blind og levede på Lilleasiens kyst. Han anses for ophavsmand til de første europæiske episke værker: Iliaden og Odysseen, der har haft umådelig stor betydning i vesterlandsk kultur. Værkerne var fundamentale i undervisningen i det gamle Grækenland og Romerriget ligesom der er utallige referencer til værkerne i den europæiske litteratur.