÷ G

Martin Riel: ÷ G

÷ G  Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Martin Riel

“Hvad er det som gør, at en ældre mand kan fylde sit ellers tomme liv med drømmen om en 13-årig pige?

Martin Riel har skrevet en bog på grundlag af sin fars dagbogsnotater. Der er ikke tale om en mand, som forbrød sig kriminelt, men om et ensomt menneske, hvis liv fik indhold ved et andet menneskes eksistens – et barns. Bogen handler om ensomhed og længsel. Også om to outsidere, der hjalp hinanden lidt gennem ensomheden.

Jeg blev klogere af at læse den. Den prøver ikke at legalisere, hvad der er forbudt og hvad der nødvendigvis må være forbudt i vores samfund, men den hjælper os til at forstå, hvad der er os fremmed. Den rører lidt ved vores fordomme. Det er dens kvalitet.” – Johannes Møllehave


Titelinfo:
  • Indlæst af Karsten Pharao
  • Musik og lydeffekter af Martin Riel
  • Tid: 6 timer, 36 min.
  • Lydbog (download): 90,00 kr.
  • E-bog: 75,00 kr.
  • Bog (216 s.): 199,95 kr.
Lydprøve:

 

Bogtrailer:

Anmeldelser

“Bogen giver et stærkt billede af en psykisk sygs kaotiske og fattige liv i en puritansk, bornert og rå verden, hvor omsorg er noget man ansætter nogen til. Allan døde af en overdosis sovemedicin og også derved bliver ÷ G en chokerende almindelig historie om ensomhed og længsel, som både er skræmmende og dybt rørende.” – Bo Møhl, Politiken

“Riel har en formidabel evne til at gøre det uhyrlige til normalen, og en evne til at gengive tragedien som et liv, der trods alt er værd at leve. Det smerter, men det skaber også lys. Det handler om ensomhed, om kaos og savn, om en mangel på helt basal kærlighed og nærvær, og om det, der kan vokse og spire i ingenting.” – Louise Trankjær, Skriv for livet

“En velskrevet afdækning af et tabuområde så det bliver vedkommende og tankevækkende.” – Birgitte Bornæs, Lektørudtalelse

Bogens baggrund

÷ G er Martin Riels debutroman. Den udkom første gang i 1985. Romanen, der handler om Martin Riels psykisk syge far, er baseret på efterladte dagbøger fra farens liv i perioden 1976-1978. ÷ G foregår således et par år efter begivenhederne Trippet, der er Martin Riels anmelderroste autobiografiske roman udgivet i 2021. Mens Trippet, baseret på forfatterens vilde liv som ung i 1970’ernes Farum, beskriver de rodløse unge, giver ÷ G et billede af de sårbare voksne, der ikke evnede at tage vare på deres børn.

Andre titler af Martin Riel

÷ G

÷ G

Forfatter: Martin Riel
Indlæser: Karsten Pharao

Trippet

Trippet

Forfatter: Martin Riel
Indlæser: Lars Mikkelsen

Alt falder fra hinanden

Chinua Achebe: Alt falder fra hinanden

Alt falder fra hinanden          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Chinua Achebe

Okonkwo er kendt viden om som en stor bryder og kriger, og han er en af landsbyen Umuofias mest lovende mænd. I modsætning til sin far, som han foragter, er Okonkwo hårdtarbejdende, tapper og stolt, og hans største ambition er at blive en af stammens stormænd. Han har fra et fattigt udgangspunkt langsomt arbejdet sig hen imod dette mål, da et tragisk uheld tvinger ham og hans familie ud i syv års landflygtighed. Da de endelig kan vende hjem til Umuofia, hvor Okonkwo planlægger at tage fat, hvor han slap, har alting forandret sig; engelske missionærer har gjort deres indtog og medbragt britisk administration og retsvæsen. Som følge heraf er stammens ældgamle traditioner og hierarkier i opbrud, og Okonkwo ser magtesløs til, mens alt omkring ham falder fra hinanden.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Kirsten Jenlev
  • Indtalt af Torben Sekov
  • Tid: 5 timer, 49 min.
  • Lydbog (download): 112,50 kr.
  • E-bog (174 sider): 124,50 kr.
  • Bog (174 sider – softcover med flapper): 199,95 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Alt falder fra hinanden er Chinua Achebes første og mest kendte roman, som blev skrevet i fritiden, mens han arbejdede for den nigerianske radio i Lagos.

I 1958 sendte Achebe sin roman til forfattervennen Gilbert Phelps’ agent, som forsøgte at afsætte bogen til forskellige forlag uden held. Det var først, da bogen nåede Donald MacRae fra forlaget Heinemann, at der kom skub i tingene. MacRae, der netop var kommet hjem fra en rejse i Vestafrika, anså bogen for at være “den bedste roman, jeg har læst siden krigen” og fik den trykt i 2000 eksemplarer.

Alt falder fra hinanden fik meget fine anmeldelser i den britiske presse og står i dag som et af hovedværkerne inden for afrikansk litteratur. Den er oversat til ikke færre end 50 sprog, hvilket gør Achebe til den mest oversatte afrikanske forfatter nogensinde, og den er solgt i mere end ti millioner eksemplarer over hele verden.

Anmeldelser

“Det, der gør Alt falder fra hinanden til noget ganske særligt, er Achebes formidable evne til at fortælle historien fra afrikanernes synsvinkel uden samtidig at falde i den sentimentale grøft at fremstille livet før kolonisering som et sorgløst paradis, og livet under britisk styre som et mareridt. Det eneste, der er sort og hvidt i Achebes verden, er menneskenes hud … Hvis man kun vil læse en eneste afrikansk roman, foreslår jeg, at man læser denne suverænt fortalte, sansemættede, smukke og smertefulde historie.” – Louise Windfeld-Høeberg, Weekendavisen

“Chinua Achebes Alt falder fra hinanden er et afrikansk hovedværk om kultursammenstød skrevet med empati og humor … Sproget er neddæmpet, men i glimt træder virkningsfulde billeder frem. Som da en græshoppesværm ankommer som en sort, flad sky, brudt af små lysende øjne, der skinner som stjernestøv … Romanen giver indblik i den oprindelige afrikanske kultur og er skrevet i et klart sprog med en overordnet synsvinkel. Den oftest nøgterne stil rummer en styrke, som stadig griber.” – Eva Pohl, Berlingske

Alt falder fra hinanden er fortalt lavmælt og ukunstlet. Det er en roman, der hviler i sig selv, overbevist om sin egen nødvendighed. Den lever på sin blanding af lidenskab og afklaret ro. Den ved, hvad den vil. Med sin dybt indlevede og samtidig helt saglige beskrivelse af afrikansk kultur opnår romanen en usædvanlig autencitet, og den er oplagt læsning for alle, der vil vurdere nutidens afrikanske problemer med fortiden i baghovedet.” – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad

“En moderne klassiker om Afrikas møde med den hvide mand. For alle læsere af stor litteratur, der giver indsigt og vækker til eftertanke … En stærk og usentimental fortælling om traditionel afrikansk kultur i en landsby, smukt bundet sammen om en ambitiøs, traditionel mands liv og gerninger på godt og ondt.” – Lektørudtalelse

Læs og forstå var der nogle lærebøger i skolen, der hed. Når man har læst Alt falder fra hinanden, forstår man lidt mere om Afrikas kultur og historie. Forfatteren Chinua Achebe er så nøgtern og ryster ikke på hånden i sine beskrivelser af de voldsomme kultursammenstød – eller nærmere kulturovergreb – der finder sted. Achebe glorificerer eller fordømmer ikke hverken stammefolkene eller de hvide kristne. Han fortæller bare historien. Sproget er lavmælt, og det er netop manglen på store følelsesladede udbrud, der gør fortællingen så stærk og vedkommende. En vigtig bog, som er god at blive klog på.” – Bettina Schnegelsberg-Laursen, Litteratursiden.dk

Alt falder fra hinanden er den mest læste roman fra det afrikanske kontinent, og siden den blev udgivet første gang i 1958, er den blevet udbredt i det meste af verden. Det skyldes ikke bare, at historien om Okonkwos uhyggelige skæbne er godt fortalt, men at den er symptom på Afrikas forfald i mødet med de hvide imperialister.” – Litteraturnu.dk

“Det ville være umuligt at sige, hvordan Alt falder fra hinanden har påvirket afrikanske forfattere. Det ville være ligesom at spørge, hvordan Shakespeare har påvirket engelske forfattere eller, hvordan Pushkin har påvirket russiske.” – Kwame Anthony Appiah, professor i filosofi ved Princeton University

“Den første roman på engelsk som fortaltes fra et afrikansk perspektiv frem for at fremstille afrikaneren som eksotisk – som den hvide mand ville se ham.” – Wole Soyinka, Nobelprisvinder

“En af Chinua Achebes mange bedrifter i hans anerkendte første roman Alt falder fra hinanden er hans ubarmhjertigt usentimentale gengivelse af nigeriansk stammeliv før og efter koloniseringen. Bogen blev første gang udgivet i 1958 – kun to år før Nigeria erklærede selvstændighed fra Storbritannien – og undgår den oplagte fristelse, det er at fremstille det førkoloniale liv som en form for paradis.” – Alix Wilber

“En af de fem bøger alle bør læse mindst én gang.” – Oprah Winfrey

Andre titler af Chinua Achebe

Anna Karenina

Lev Tolstoj: Anna Karenina

Anna Karenina          Findes som lydbog Findes som e-bog

Af Lev Tolstoj

Anna Karenina er Tolstojs verdensberømte og elskede klassiker om en af de mest charmerende kvindeskikkelser i verdenslitteraturen: den smukke og sanselige Anna Karenina, der opgiver sin trygge borgerlige tilværelse med sin noget ældre ærgerrige og følelseskolde mand for at følge sin lidenskabelige kærlighed til den virile, mandige grev Vronskij.

Sideløbende og modstående har vi fortællingen om det lykkelige giftermål mellem Kitty og godsejer Ljovin (Tolstojs alter ego). Ljovin er den ansvarsfulde godsejer og familiefader, der dog plages af eksistentielle tanker om meningen med livet og døden og til sidst finder fred i det simple liv og det kristne budskab om næstekærlighed (senere videreudviklet i Tolstojismen).

En vældig og dramatisk fortælling om livet i Zartidens Rusland med Tolstojs eminente personkarakteristikker og intense beskrivelser af begivenhederne og personernes liv.

Se en oversigt over romanens personer (pdf)


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Ejnar Thomassen
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 34 timer, 56 min.
  • Download: 270,00 kr.
  • E-bog (1.112 sider): 105,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

Anna Karenina er et fuldkomment kunstværk.” – Fjodor M. Dostojevskij

”Betragtes som et af højdepunkterne i verdenslitteraturen.” – Merriam-Webster’s Encyclopedia of Literature

”I en sexet og altopslugende læsning fortæller denne bog historien om en af de mest fængslende kærlighedsaffærer i litteraturhistorien.” – Oprah Winfrey

”… scene følger på scene, så intenst oplevede, at læseren ligefrem hører hestenes trampen hen over turfen i væddeløbsscenen og lugter græsset og karlenes sved, da Ljovin under høslætten kappes med gårdens folk … Realismen som beskrivelsesform nåede vel i denne roman sit højeste.” – Carl Stief, Verdenslitteraturhistorien, Politiken

Andre titler af Lev Tolstoj

Barndom, opvækst og ungdom

Lev Tolstoj: Barndom, opvækst og ungdom

Barndom, opvækst og ungdom          Findes som bog Findes som e-bog

Af Lev Tolstoj

Barndom, opvækst og ungdom er Tolstojs debutroman. Den semibiografiske dannelsesroman blev udgivet i tre dele mellem 1852 og 1857, og den blev omgående en succes. Den store russiske forfatter Ivan Turgenjev var imponeret og spåede Tolstoj en stor litterær karriere. I Barndom er hovedpersonen Nikolai Irténjev, søn af en rig godsejer, blot 10 år gammel. Mennesker, steder og begivenheder er levende skildret fra barnets umiddelbare perspektiv, som beriges af den voksnes ironiske, tilbageskuende forståelse. I løbet af Nikolais opvækst og ungdom hos sin bedstemor i Moskva hører vi bl.a. om hans uddannelse, hans begyndende kærlighedsliv, hans litterære ambitioner og hans moralske kampe, som alt sammen er med til at forme og modne ham som mand. Allerede i dette første litterære forsøg demonstrerer Tolstoj sin evne til gennem en række bipersoner at beskrive sin hovedpersons indre liv, og der er i det hele taget mange af de samme teknikker og temaer, som genfindes i hans senere værker.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Ejnar Thomassen
  • E-bog (428 sider): 124,50 kr.
  • Bog (428 sider – paperback): 199,95 kr.

Anmeldelser

“Tolstoj kan godt minde lidt om Karl Ove Knausgård med sit blik for dagliglivets detaljer og sin sans for, at barndommen rækker ud efter hele livet.” – Kristian Østergaard, Kristeligt Dagblad

”Tolstojs debutroman er uden tvivl en af hans mest indtagende og dybsindige fortællinger … Jeg kan ikke forestille mig et bedre sted for nye Tolstoj-læsere at starte eller en mere indsigtsfuld, fornøjelig genopfriskning for erfarne Tolstojanere.” – William Mills Todd III, Litteraturprofessor ved Harvard College

”Det er en russisk familiekrønike, skrevet med bevæget hjerte af en ung, skarpt sansende, dybt oprigtig digter.” – Ejnar Thomassen, indledning til Barndom, opvækst og ungdom

Andre titler af Lev Tolstoj

Borte med blæsten

Margaret Mitchell: Borte med blæsten

Borte med blæsten          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Margaret Mitchell

Scarlett O’Hara – ung, karismatisk og egenrådig – lever et privilegeret liv som datter af en rig bomuldsplantageejer i Sydstaternes Amerika. Scarlett er viljestærk, stolt og egoistisk. Hun virker magnetisk tiltrækkende på omegnens unge mænd, hvis opmærksomhed hun sikrer sig med veltilrettelagt manipulation. Men da den amerikanske borgerkrig (1861-1865) bryder ud og raser, vendes der op og ned på tilværelsen, som Scarlett kender den.

Scarlett er ulykkeligt forelsket i den blide, intellektuelle og vege Ashley Wilkes. Hun holder blindt fast i sin kærlighed til Ashley og har ikke blik for den mand, som om nogen forstår hendes hjertes væsen, Rhett Butler. De er to alen af et stykke – egenrådige, viljestærke og passionerede.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Erik Freiesleben
  • Indlæst af Camilla Qvistgaard Dyssel
  • Tid: 39 timer, 56 min.
  • Lydbog (download): 345,00 kr.
  • E-bog (1108 sider): 225,00 kr.
  • Bog 
    • Bind 1 (546 sider): 199,95 kr.
    • Bind 2 (562 sider): 199,95 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Margaret Mitchell (1900-1949) skrev i sin levetid kun én roman, nemlig Borte med blæsten. Den udkom første gang i 1936 i hjemlandet USA, hvor den opnåede øjeblikkelig succes. I 1937 blev bogen tildelt Pulitzerprisen, og den er siden hen solgt i mere end 30 millioner eksemplarer verden over. Borte med blæsten regnes i dag for en udødelig klassiker og filmatiseringen fra 1939 med Vivien Leigh og Clark Gable i hovedrollerne for en lige så udødelig filmklassiker.

Anmeldelser

”Handlingens kærlighedskamp er så spændende, så æggende som noget, man har læst. En forrygende bog og en litterær begivenhed.” – Frederik Schyberg

Borte med blæsten er romantik for stort orkester. I sit historiesyn, i sin menneskeskildring og i sit store greb om læseren. Den genre er ikke lavet bedre før og er ikke siden overgået.” – Malin Lindgren

”En dundrende god roman. Den vil blive slugt med begejstring og nydt med salig fryd. Den er underholdende (…) Den er historie og nutid, nem og vanskelig, opmuntrende og forstemmende, tyk og dog koncentreret.” – Hakon Stangerup

“‘Borte med blæsten er en historie, der har det hele: romantisk kærlighed, en markant og på den tid usædvanlig og egoistisk hovedperson og en meget spændende handling med hele den voldsomme borgerkrig som baggrund for Scarletts dramatiske skæbne i de amerikanske sydstater (…).” – Beth Høst

Brødrene Karamazov

Fjodor M. Dostojevskij: Brødrene Karamazov

Brødrene Karamazov          Findes som lydbog Findes som e-bog

Af Fjodor M. Dostojevskij

Omdrejningspunktet for romanens handling er mordet på den gamle vellystning Karamazov. Opklaringen af mordet er en psykologisk thriller, der er spændende som en kriminalroman. Vi følger hans tre sønner, der på troværdig vis repræsenterer forskellige ideologier: Den ældste, Mitja, er ligesom faderen en udsvævende levemand, den næstældste, Ivan, er den intellektuelle ateist og nihilist og den yngste, Aljosja, er den barmhjertige og godhjertede kristne, der minder om Fyrst Mysjkin i Idioten. Udover brødrene skildres deres omgangskreds, hvor vi foruden to besættende kvinder møder alle grene af samfundet: overklassen, de fattige, klosterbrødrene og godsejerne.

Se liste over romanens personer (pdf).


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Georg Sarauw
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 31 timer, 17 min.
  • Lydbog (download): 270,00 kr.
  • E-bog (904 sider): 270,00 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Brødrene Karamazov var den sidste og største roman, Dostojevskij skrev, og betragtes ikke alene som Dostojevskijs største værk, men også som et af verdenslitteraturens. Det er en utrolig roman om godt og ondt, tro og tvivl, liv og død med dybdeborende psykologiske portrætter, der viser menneskets sammensatte væsen på godt og ondt. Som i hans tidligere romaner tages der afstand fra nihilistiske holdninger, og i stedet fremhæves betydningen af skyld, ansvar og medfølelse. Stilen er kendetegnet ved karakterskildringer gennem en mangestemmig, ofte højspændt dialog med en dramatisk, fængslende handling.

Anmeldelser

“Den mest storslåede roman, der nogensinde er skrevet.” – Sigmund Freud

“De to kapitler i femte bog om Ivans ‘oprør’ og Legenden om Storinkvisatoren når højder, der sjældent er blevet matchet og bestemt aldrig overgået.” – Joseph Frank, Dostoevsky – The Mantle of the Prophet, 1871-1881

Andre titler af Fjodor M. Dostojevskij

Hvide nætter

Hvide nætter

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Idioten

Idioten

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Kældermennesket

Kældermennesket

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Onkels drøm

Onkels drøm

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Onde ånder

Onde ånder

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Spilleren

Spilleren

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Børnene i Nyskoven

Daniel Defoe: Robinson Crusoe

Børnene i Nyskoven          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Frederick Marryat

Børnene i Nyskoven (1847) har en historisk baggrund; den foregår i midten af det 17. århundrede under den engelske borgerkrig mellem Karl den Første og parlamentet. Romanens hovedpersoner er de fire forældreløse søskende Edward, Humphrey, Alice og Edith, der indtil fortællingens begyndelse har boet på herresædet Arnwood lige uden for Nyskoven. Deres far, Oberst Beverley, er faldet ved det store slag ved Naseby, hvor han kæmpede for kongen, og børnene har siden da boet med deres tante. Da Arnwood pludselig brændes ned af kongens modstandere, tror alle, at de fire børn er omkommet i flammerne, men de bliver reddet af skovfogeden Jacob Armitage, der tager dem med sig til sin hytte i Nyskoven. De aristokratiske børn må nu lære at klare sig i skoven under helt andre omstændigheder, end de er vant til. Herfra udfolder børnenes historie sig til en fascinerende fortælling om eventyr, overlevelse, troskab og kærlighed.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Wilhelm Birch
  • Indtalt af Bent Otto Hansen
  • Tid: 5 timer, 50 min.
  • Lydbog (download): 75,00 kr.
  • E-bog (176 sider): 67,50 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Børnene i Nyskoven var en af de første historiske romaner for børn og er en af de meget få, der har overlevet indtil i dag. Romanen er flere gange blevet adapteret til tv-serie af BBC, senest i 1998.

Anmeldelser

”Jeg tror stadig, at børn vil føle skovens urtiltrækning og have lyst til at lade deres hænder glide over et sådant livs struktur; så knudret som bark og lige så indtagende i dets detaljer.” – The Guardian

”Jeg kan huske at nyde en følelse af frihed; en følelse, som kom med en bog, der handlede om børn, som tog deres egne beslutninger, kom i livsfarlige kniber og (selvfølgelig) kom ud af dem.” – Michael Rosen, tidligere Children’s Laureate

De ydmygede og sårede

Fjodor M. Dostojevskij: De ydmygede og sårede

De ydmygede og sårede          Findes som lydbog Findes som e-bog

Af Fjodor M. Dostojevskij

De ydmygede og sårede, som Dostojevskij udgav som føljetonroman i 1861 kort efter hjemkomsten fra Sibirien, er tema- og stilmæssigt en forløber for de store romaner. Den fik en blandet modtagelse hos kritikerne, der ikke alle var lige begejstrede. Det var til gengæld læserne, som ventede spændt på næste afsnit og følte med den hjemløse og ydmygede Nelly. Også Nietzsche måtte indrømme, at bogen rørte ham til tårer.

Sideløbende med historien om den fattige pige Nelly og nihilisten Fyrst Valkovskijs kyniske udnyttelse og nedværdigende behandling af moderen udspiller der sig en kærlighedshistorie mellem fyrstens søn Aljosja og hans tidligere bestyrers datter Natasja. Det udvikler sig fatalt i et trekantsdrama, da fyrsten forsøger at få Aljosja gift med den tiltalende og formuende Katja. Til sidst løber de to historier sammen i en tragisk slutning.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Ejnar Thomassen
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 13 timer, 54 min.
  • Lydbog (download): 132,00 kr.
  • E-bog (360 sider): 94,50 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Nellys historie, fortalt af hende selv, er et af de mest rystende menneskelige dokumenter i hele Dostojevskijs digtning.” – Ejnar Thomassen

“Dostojevskij har skrevet romaner større end denne; men den indeholder ting, der er på højde med det bedste i hele verdens forfatterskaber.” – Hans Brix

Andre titler af Fjodor M. Dostojevskij

Hvide nætter

Hvide nætter

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Idioten

Idioten

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Kældermennesket

Kældermennesket

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Onkels drøm

Onkels drøm

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Onde ånder

Onde ånder

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Spilleren

Spilleren

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Den evige ægtemand

Fjodor M. Dostojevskij: Den evige ægtemand

Den evige ægtemand          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Fjodor M. Dostojevskij

Den evige ægtemand er fra 1870 og anses for en af Dostojevskijs mest velkomponerede romaner i sin logiske opbygning. Romanen behandler og analyserer forholdet mellem Don Juan-typen Veltjaninov og hanrejen (den evige ægtemand) Trusotskij i en spændingsmættet opbygning, hvor Trusotskij efter hustruens død opsøger Veltjaninov og konfronterer ham med en fjern fortid, hvor han kom i ægteparrets hjem som ven – eller havde han været mere end blot en ven? Som vanligt i Dostojevskijs romaner karakteriseres personerne gennem deres dialog og viser sig langt mere komplekse end de klichetyper, de repræsenterer, ligesom forholdet imellem dem til stadighed skifter fra underlegenhed til overlegenhed.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Ole Husted Jensen
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 5 timer, 32 min.
  • Lydbog (download): 124,50 kr.
  • E-bog (172 sider): 154,50 kr.
  • Bog (172 sider – softcover med flapper): 249,00 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Den evige ægtemand blev skrevet ind imellem de store værker Idioten og Onde ånder og blev offentliggjort af Strakhov i tidsskriftet “Sarja” (Morgenrøden) i 1870. I skildringen af konflikten mellem Don Juan-typen og hanrejen byggede Dostojevskij på egne tragiske erfaringer med sin første, utro hustru tilbage i Sibirien-tiden. I forbindelse med udgivelsen skrev Strakhov til Dostojevskij: “Jeg finder, at dette værk er et af Deres bedst udarbejdede, et mesterværk i sin logiske opbygning, og i sit indhold et af de interessanteste og dybeste, De overhovedet har skabt. Særlig er skikkelsen Trusotskij genialt opfattet og skildret. Flertallet af læserne vil næppe forstå Dem helt, men læse Dem vil man og – med hvilken glubskhed.” (Oversat af Ejnar Thomassen). Og samtidens kritikere var enige med Strakhov. I modsætning til Idioten blev den vel modtaget og rost for den gennemførte komposition.

Dette har også eftertidens kritikere hæftet sig ved. Således anfører Dostojevskij-kenderen Joseph Frank i bogen Dostoevsky – The Miraculous Years, 1865-1871: “Den evige ægtemand, den mest perfekte og forfinede af alle Dostojevskijs kortere værker, kan virkelig kaldes “klassisk” i sin konstruktion. Den nærmest balletagtige organisering af sammenstødene mellem de to hovedkarakterer med det gradvise skift i positionen af den ene over for den anden og endelig den fuldstændige ombytning er brillant udarbejdet. Dens effekt er en kontrolleret symmetri, der sjældent ses andre steder hos Dostjojevskij og står i skarp kontrast til det mere skødesløst udformede plot i Idioten.”

Anmeldelser

“Dostojevskijs perfekte roman Den evige ægtemand er kommet i ny mundret oversættelse. Den er stærkt underholdende. Den evige ægtemand indeholder essensen af hans temaer. Den er klassisk i sin konstruktion og minutiøs og virtuos i sine dialoger og dermed i skildringen af det fluktuerende evigt skiftende magtforhold mellem hovedpersonerne.” – Marie Tetzlaff, Politiken, ♥♥♥♥♥♥. Læs hele anmeldelsen

“Det særlige i dialogen er underteksten, den uudtalte viden eller uvidenhed om tingene, som de gensidigt svarer på med andre ord i et temperamentsfuldt mummespil, der veksler mellem spot og venskabserklæringer og efterhånden klæder dem grundigt af i storladen ynkelighed … Opgøret mellem de to mænd afklares i et sceneri to år senere på en jernbanestation, mens mindet om den tredje part, barnet Liza, må hænge som en skyldbyrde over dem begge. Det kaster også tragediens lys over den groteske komedie med dens uimodståelige kvaliteter og stilistiske raffinementer, skarpe som den barberkniv, der optræder som en livsfarlig rekvisit i det petersborgske drama.” – Torben Brostrøm, Information. Læs hele anmeldelsen

Den evige ægtemand hører muligvis ikke blandt Dostojevskijs mest kendte værker, men hvis dét skulle få nogen til at tro, at det ikke kan måle sig med mastodonterne Forbrydelse og straf, Brødrene Karamazov og Idioten, kan nogen godt tro om igen! Den evige ægtemand er nemlig både velkomponeret og velskrevet – og dertil er den omfangsmæssigt af mere overskuelig karakter end sine ovenfornævnte storebrødre. Så hører man enten til dem, som mener Dostojevskij er for svær (i mere end én forstand), eller til dem som bare aldrig har læst noget af ham, så er det her, der skal sættes ind: Anskaf hurtigst muligt denne bog. I vil ikke fortryde det … Her findes ingen undskyldning: Denne bog er pligt- og lystlæsning i én og samme indpakning.” – Marie Guldager, Litteratursiden. Læs hele anmeldelsen

“… man mærker bag den beske selvironi en overlegen humor, der på grund af emnets selvbiografiske karakter virker betagende i sin menneskelige storhed. Desuden er dette møde mellem den bedragne ægtemand og hustruens elsker fra for ni år siden så mesterligt komponeret, at det i sine få, hektiske scener åbenbarer alt.” – Vagn Riisager, Kristeligt Dagblad

“I Den evige ægtemand når Dostojevskijs beherskelse af hans specielle dialog – en dialog, hvis ord er ladet med uudtalt betydning – måske toppen af perfektion. Scenerne mellem Veltjaninov og Trusotskij, hvor de hver især svarer – ikke på det den anden siger – men på det de ved eller fornemmer, den anden har ladet uudtalt, er fyldt med en hypnotisk spænding, som er fuldt på højde med scenerne mellem Ivan Karamazov og Smerdjakóf, og måske mere psykologisk spidsfindig, da elskeren og hanrejen skifter roller.” – Joseph Frank, Dostoevsky – The Miraculous Years, 1865-1871

Andre titler af Fjodor M. Dostojevskij

Hvide nætter

Hvide nætter

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Idioten

Idioten

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Kældermennesket

Kældermennesket

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Onkels drøm

Onkels drøm

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Onde ånder

Onde ånder

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Spilleren

Spilleren

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Dobbeltgængeren

Fjodor M. Dostojevskij: Dobbeltgængeren

Dobbeltgængeren          Findes som e-bogFindes som bog

Af Fjodor M. Dostojevskij

Goljadkin er en lavt rangerende embedsmand på et større kontor i Sankt Petersborg. Han føler sig ydmyget i det meget hierarkiske samfund og drømmer urealistisk om øget rang og anseelse. Han skuffes gang på gang og føler sig krænket og nedværdiget, hvilket afstedkommer en sygelig sindstilstand, hvor han til sin skræk møder en person, der til forveksling ligner ham selv. Hans største frygt synes at blive virkelighed: Hans alter ego, Goljadkin den yngre, evner, hvad han ikke selv formår og maser sig uden skrupler frem og fortrænger efterhånden Goljadkin den ældre fra hans plads på kontoret og i livet.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Tine Roesen
  • E-bog (188 sider): 105,00 kr.
  • Bog (188 sider): 199,00 kr.

Bogens baggrund

Dobbeltgængeren er Dostojevskijs andet værk. Det blev udgivet i 1846 kort efter udgivelsen af hans første roman Arme mennesker, der dog havde cirkuleret i de litterære kredse siden færdiggørelsen i maj 1845. Her havde den gjort enormt indtryk efter varme anbefalinger fra den tids førende, radikale litteraturkritiker Belinskij, der efter læsningen betegnede Dostojevskij som den nye Gogol.

Arme mennesker, som skildrer de socialt udsatte på samfundets bund i skikkelse af en kopist og en sypige, faldt i god jord i de revolutionært prægede intellektuelle kredse, der ønskede et mere socialt retfærdigt samfund med en forbedring af forholdene for de lavere klasser. Dobbeltgængeren derimod syntes de ikke interesserede sig tilstrækkeligt for de sociale forhold. Således blev også Belinskijs omtale mere kritisk. Han mente ikke, at det var hverken litterært eller samfundsmæssigt interessant at skildre et tilfælde af sindssyge, og i 1847 kom det til et brud mellem Dostojevskij og hans litterære mentor.

Dobbeltgængeren viste, at Dostojevskijs primære interesse ikke var socialpolitisk, men derimod en psykologisk interesse for at forstå og skildre den menneskelige natur i sin splittethed. Samtiden forstod ikke Dobbeltgængeren, der generelt fik en dårlig modtagelse. Man opfattede udelukkende værket som en beskrivelse af en sindssyg, uden blik for at forfatterens egentlige interesse var at analysere baggrunden for Goldjadkins sygelige udvikling, der synes at have rod i det underkuende hierarkiske bureaukrati samt i hovedpersonens ensidige optagethed af rang og anerkendelse.

Dobbeltgængeren var inspireret af både E.T. Hoffmanns fantastiske fortællinger og af Gogols groteske Petersborgnoveller, men Dostojevskij behandlede dobbeltgængermotivet psykologisk realistisk.

Dobbeltgængeren er i eftertiden blevet anerkendt som det væsentligste værk fra Dostojevskijs ungdomsår og har haft stor indflydelse på senere litteratur, ligesom det har inspireret psykologiske kredse og fortsat hører til et af hans mest læste værker.

”Dostojevskij er den eneste psykolog, jeg har lært noget af.” – Friedrich Nietzsche

Anmeldelser

“Særligt i disse kortere værker kommer Dostojevskij til sin ret som stor og dybsindig humorist – og netop derfor fortjener de læserens interesse. Oversættelserne er i høj grad læseværdige. Bøgerne udgør i sig selv små perler i et stort og broget forfatterskab. Heri optræder mange af de samme temaer som i de tykkere værker; det splittede sind, overskridelsen, skandalen og det dialogiske værk (…).” – Ole Nyegaard, Standart

“En overskuelig og lettilgængelig roman af den legendariske Dostojevskij, nu herligt nyoversat med et smidigt sprogbillede. Bogen præsenteres godt i bagsideteksten og på de to flapper.” – Lektørudtalelse

“… det er tydeligt, at det har været en del af ambitionen bag Roesens nye oversættelse at komme tættere på Dostojevskijs originale tekst. Resultatet er et sprog, der på én og samme tid er tidsvarende dansk, men også tro mod Dostojevskijs særlige sprog fra midten af 1800-tallet. Ikke nogen ringe bedrift! … Roesens oversættelse af Dobbeltgængeren er på alle måder et fornemt stykke håndværk og et must for alle litteraturelskere. Med sine blot 188 sider er det tilmed et glimrende sted at starte, hvis man endnu ikke er bekendt med Dostojevskijs forfatterskab. Man får et indblik i de ideer og den fortællestil, der siden skulle blive til nogle af litteraturhistoriens største mesterværker.” – Jon Reinhardt-Larsen, Magasinet rØST

“Verden kendte ikke Fjodor Dostojevskij, da han i 1846 udgav romanen Dobbeltgængeren. Berømmelsen og beundringen kom senere, men Dobbeltgængeren var en stærkt medvirkende årsag. I dag regnes bogen for hans betydeligste ungdomsværk. Derfor er det skønt, at romanen nu kommer i en ny, dansk udgave – og oversættelse. Det er første gang i 75 år, at danske bogorme får lejlighed til at krybe ind i Dobbeltgængeren i en ny udgave.” – Arne Mariager, Jysk Fynske Medier

“Ideen indlejret i Dobbeltgængeren – den interne splittelse mellem selvopfattelse og virkelighed, mellem hvad en person ønsker at tro om sig selv, og hvad han i virkeligheden er, konstituerer Dostojevskijs første opfattelse af en karaktertype, der blev hans kendemærke som forfatter. Goljádkin er stamfaderen til alle Dostojevskijs splittede karakterer … som Kældermennesket, Raskolnikov, Stavrogin og Ivan Karamazov.” – Joseph Frank, Dostoevsky

“… det kunstværk, der bærer Dostojevskijs navn, er en gigantisk dityrambe til livets uudgrundelighed, til menneskesjælens uransagelighed, til tvivlens og troens spænding og lyn …” – Ad. Stender-Petersen

Andre titler af Fjodor M. Dostojevskij

Hvide nætter

Hvide nætter

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Idioten

Idioten

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Kældermennesket

Kældermennesket

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Onkels drøm

Onkels drøm

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Onde ånder

Onde ånder

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Spilleren

Spilleren

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Dyregården

George Orwell: Dyregården

Dyregården   Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af George Orwell

Dyregården er en ny oversættelse af George Orwells verdensberømte roman Animal Farm – nyoversat for første gang siden den oprindelige udgivelse på dansk med titlen Kammerat Napoleon fra 1947.

Under ledelse af grisene gør de undertrykte og overbebyrdede dyr på Herregården oprør mod gårdens dovne og fordrukne ejer Mr. Jones og fordriver ham fra gården. De grundlægger en ny filosofi, som de kalder animalisme, og de får deres egen kampsang. Herregården bliver omdøbt til Dyregården, og dyrene forestiller sig, at det er begyndelsen til et nyt liv bygget på frihed og lighed. Men gradvis etableres der en snu og hensynsløs elite af de intellektuelt overlegne grise ledet af den brutale gris Napoleon. Og de oprindelige idealistiske syv bud reduceres til ét bud: Alle dyr er lige, men nogle dyr er mere lige end andre.

Dyregården er en grum og vittig politisk satire skrevet i fablens form rettet mod Stalins brutale diktatur i Sovjetunionen, og flere af bogens karakterer kan kobles til historiske personer. Et bidende skarpt eventyr for voksne, som gengiver udviklingen fra revolution mod tyranni til et lige så frygteligt totalitært styre. Budskabet er stadig helt aktuelt, og bogen optræder fortsat på lister over de bedste og mest populære bøger.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Lærke Pade
  • Indlæst af Dan Schlosser
  • Tid: 2 timer, 44 min.
  • Lydbog (download): 90,00 kr.
  • E-bog: 90,00 kr.
  • Bog: 150,00 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

George Orwell skrev Dyregården mellem november 1943 og februar 1944, men der var ingen britiske eller amerikanske forlag, der ville udgive den på grund af dens kritik af Stalin, som Storbritannien og USA på det tidspunkt var allieret med i 2. verdenskrig. Det ændrede sig, og den blev udgivet efter krigen i august 1945 og blev straks en verdensomspændende succes og har siden holdt sig i toppen af bestsellerlisterne.

Romanen har været omstridt og har været forbudt i flere perioder i lande med totalitært styre. Som kuriosum kan nævnes, at CIA fra 1952 til 1957 sendte millioner af balloner, der bar kopier af romanen, ind over Polen, Ungarn og Tjekkoslovakiet, hvis luftvåben forsøgte at skyde ballonerne ned.

I 2005 valgte Time Magazine bogen som en af de 100 bedste engelsksprogede romaner, og den optrådte som nummer 31 på Modern Librarys liste over de bedste romaner i det 20. århundrede samt på flere andre hitlister, bl.a. blev den kåret som den mest populære bog i Storbritannien i en skoleafstemning i 2016.

Anmeldelser

“Ingen anden skønlitterær forfatter fra det 20. århundrede har påvirket dagligdagssproget og den politiske retorik som George Orwell (…) nyoversatte klassikere minder om, at vi skal vogte os for de kræfter, der vil indsnævre sproget og retouchere den kollektive hukommelse” – Adam Holm, Weekendavisen

“George Orwells fabel om dyrenes revolution er isnende læsning i denne tid (…) Som alle sande klassikere har den en fantastisk friskhed over sig. Satiren er blændende og fint tilbageholdt, som satire skal være.” – Niels Lillelund, Jyllands-Posten ★★★★★★

“… den lystigste parodi på det kommunistiske Rusland, som er skrevet, lige så hvas som vittig. ” – Hakon Stangerup

“Det er en bog, der er så vittig i sin skildring af det Stalinistiske Rusland, at vittigheden får langt videre sigte. … den mest aktuelle, den morsomste og den mest realistiske bog fra vore dage. ” – Jens Kruuse

Dyregården beskriver en idealistisk befrielsesbevægelses udvikling til et totalitært diktatur under ledelse af en enevældig tyran. 1984 beskriver, hvad det vil sige at leve i sådan et system.” – Margaret Atwood

”Indikationen på en god bog er, at den læses igen og igen, og at den i en vis forstand hele tiden genskrives. I dag, mange år efter den blev skrevet, er Dyregården stadig lige kraftfuld. Den har aldrig været ude af produktion, og den har gennemtrængt mange samfund og transformeret mange forestillinger.” – Sir Malcolm Bradbury

Andre titler af George Orwell

Dyregården

Dyregården

Forfatter: George Orwell
Indlæser: Dan Schlosser

Dzjamilja

Tjingiz Ajtmatov: Dzjamilja

Dzjamilja          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Tjingiz Ajtmatov

Dzjamilja er en smuk, vemodig kærlighedsfortælling, der foregår under Anden Verdenskrig i en lille kirgisisk landsby. Den berettes af den 15-årige Seit, der sammen med de øvrige beboere i landsbyen arbejder hårdt i marken for at sende mest muligt korn til soldaterne ved fronten. Sammen med sin livlige svigerinde Dzjamilja og den hjemvendte, sårede og indesluttede soldat Danijar bliver Seit sat til at køre kornet til stationen. Under disse daglige ture får Dzjamilja overtalt den tavse Danijar til at synge, og både hun og Seit tryllebindes af hans sang, der åbenbarer en stor indre rigdom. Snart spirer kærligheden mellem Dzjamilja og Danijar, og Seit, der selv er ubevidst forelsket i Dzjamilja, oplever de tos forbudte forhold meget intenst. Det modner ham, og han beslutter at rejse væk fra det lille lukkede landsbysamfund for at forfølge sin drøm om at blive maler.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Ole Husted Jensen
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 1 time, 59 min.
  • Lydbog (download): 90,00 kr.
  • E-bog (82 sider): 90,00 kr.
  • Bog (82 sider – paperback): 149,95 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Dzjamilja, fra 1958, var Ajtmatovs første betydende værk efter udgivelsen af et par mindre noveller de foregående år. Den kendte franske forfatter Louis Aragon faldt tilfældigt over bogen, oversatte den til fransk og udtrykte i sit forord sin undren over, hvorledes “et sted i Centralasien … en ung mand kunne skrive en historie, som jeg sværger, er den smukkeste kærlighedshistorie i verden.” Hermed var romanens berømmelse gjort, og den blev på kort tid oversat til 18 sprog og i de efterfølgende år udbredt over det meste af verden som en af de mest populære romaner fra det tidligere Sovjetunionen. Den er nu oversat til op mod 100 sprog.

Anmeldelser

“… Dzjamilja er lige så rislende skøn, som da den udkom første gang i 1958 … ganske uimodståelig … Kirgisistans natur er den storladne baggrund for det lavmælte kærlighedsdrama. Som en ekspressionistisk maler, der kender styrken i farver og dramatiske sammenstød, skriver Ajtmatov de mest fantastiske scenerier frem, som kontrasterer eller underbygger personernes indre stemninger … Dzjamilja er som en nynnende folkevise. Den synger kærligheden ud af fortiden og ind i det evigt gyldige.” – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten, ****

“Kirgisisk klassiker overbeviser med fantastiske beskrivelser af forelskelsens små detaljer … en lille perle af en kærlighedshistorie.” – Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad

“I tykkelse er det en lille roman, men i kvalitet stor, smuk og bevægende.” – Arbejderen

“Romanen er en lille perle i et smukt og lyrisk sprog, der fortalt gennem unge Seit vækker både naturen og følelserne til live … Det er en klassiker, der bør være i ethvert system.” – Per Månson, Lektørudtalelse

“Den lille roman giver en stor og dyb læseoplevelse, og som læser røres man virkelig. Det er en universel kærlighedshistorie, der kan læses og forstås af alle. Sproget er enkelt og ligetil, men beskrivelsen af kærligheden er helt utroligt smuk og intens.” – Anne Birgitte Langkilde Hundahl, Litteratursiden

“Det er en usædvanlig smuk lille fortælling. Den er meget enkel, men har samtidig noget stort i linjerne. Ægte kærlighed behøver ikke de mange ord, så lidt som sand litteratur gør det.” – Bris, BT

“Det er rart at læse en bog, som man under læsningen bliver mere og mere glad for og til sidst lukker med en følelse af at have oplevet noget inderligt tilfredsstillende.” – Per Gudmundsen, Aktuelt

” … dejlig kærlighedshistorie, dejlig natur, stemninger, dufte … en smuk hymne til livet og kærligheden. Et fint lille kunstværk, der vil åbne sig for enhver, der banker på.” – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad

“Forholdet mellem drengen og de to unge forelskede skildres varsomt og smukt og ligetil, folkekunst i bedste forstand. Godt at læse.” – Poul Borum, Ekstra Bladet

“Tonen kan være fremmedartet, men fortællingen kommer tæt på det almenmenneskelige. Her er ingen stileksperimenter, men en solid fortælling om kærlighed, glæde og tragedie.” – Lisbeth Hertel, Jyllands-Posten

“En enkel og smuk levendegørelse af tid, sted og kærlighedens magt … fortjener at blive kendt som en af verdens store og tidløse kærlighedshistorier.” – Booktrust

Dødsdømt

Victor Hugo: Dødsdømt

Dødsdømt          Findes som lydbog Findes som e-bog

Af Victor Hugo

Dødsdømt udkom første gang i 1829 uden angivelse af forfatter. Først ved genudgivelsen i 1832 vedstod Victor Hugo sig som forfatteren og forsynede bogen med et længere forord, hvor han argumenterede for dødsstraffens afskaffelse. Romanen rejste en voldsom diskussion af dødsstraffen, og om end dødsstraffen ikke umiddelbart blev afskaffet, var den medvirkende til at sætte en stopper for den offentlige skueproces.

En dødsdømt, ung mand nedskriver sine tanker og forestillinger i de seks uger, der går fra dommen til henrettelsen. Vi følger svingningerne i hans sindsstemning, hans frygt og hans håb om en sidsteøjebliksbenådning. Vi får beskrevet det simple fængselsrum med graffiti fra tidligere dødsdømte samt hans sjældne glimt af andre fanger, herunder en gruopvækkende iagttagelse af galejslavernes lænkning og afrejse fra det berygtede Bicêtre. Endelig følger vi hans sidste samtale med præsten, turen med kærren gennem Paris’ gader og sluttelig opstigningen til skafottet.


Titelinfo:
  • Oversat fra fransk af Orla Lundbo
  • Indtalt af Henrik Hartvig Jørgensen
  • Tid: 3 timer, 38 min.
  • Lydbog (download): 75,00 kr.
  • E-bog (112 sider): 90,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Noget af det mest realistiske og sandhedstro, han nogensinde har skrevet.” – Fjodor M. Dostojevskij, Forordet til Den sagtmodige (Krotkaja)

“… selv uden at have gennempløjet samtlige bind af digterens oeuvres complètes tør man roligt fastslå, at Hugo sikkert intetsteds har skrevet noget, der i minutiøs psykologisk indlevelse overgår denne novelle.” – Jørgen Budtz-Jørgensen, Nationaltidende

“Indholdet er en lille novelle af en digter, der er så stor, at novellen vokser til en kraft og styrke, der ligesom sprænger dette lille bind … Disse optegnelser virker som en Rembrandisk radering, eller som en Blakes tegning, uklare og dog lysende, af en sær uhygge og dog så jævne … Det er magtfuldt og grusomt, mægtigt og djævelsk … Dødsdømt er et storværk.” – Jens Kruuse, Jyllands-Posten

Effi Briest

Theodor Fontane: Effi Briest

Effi Briest          Findes som e-bogFindes som bogFindes som lydbog

Af Theodor Fontane

Effi er en livsglad og munter pige, der som 17-årig efter forældrenes forslag forloves med moderens tidligere tilbeder, den 38-årige landråd von Innstetten. Effi ser det som en leg; hun er ambitiøs og tiltales af at blive gift med en flot mand af adel med en god stilling, hvor hun vil opnå social status. Efter brylluppet flytter parret til Kessin i Østpommern. Innstetten betragter Effi som et barn og ser det til Effis fortrydelse, som sin opgave at opdrage og uddanne hende. Han er principrytter, pligtopfyldende og fuldt optaget af at gøre karriere; og i mangel på opmærksomhed fra Innstetten indleder hun af kedsomhed et forhold til forføreren major Crampas. Mange år senere, da Effi og Innstetten rangerer højt i de sociale kredse i Berlin, skal dette vise sig at få fatale følger. Effis impulsivitet og livsglæde støder sammen med de Preussiske æresprincipper og samfundets snæversynede normer, som ubetinget må overholdes. Romanen giver et fremragende indblik i de sociale vilkår i Bismarcks Tyskland.


Titelinfo:
  • Oversat fra tysk af Carl V. Østergaard
  • Indtalt af Ellen Dahl Bang
  • Tid: 11 timer og 7 minutter
  • Lydbog (download): 132,00 kr.
  • E-bog (304 sider):123,00 kr.
  • Bog (304 sider): 249,00 kr.
  • Lydprøve:

Bogens Baggrund

Effi Briest (1895) er Theodor Fontanes mest kendte roman og regnes for en af tysk litteraturs betydeligste klassikere og sammenlignes med Flauberts Madame Bovary og Tolstojs Anna Karenina.

Fontane påbegyndte arbejdet med Effi Briest i 1889, men lagde den så til side, mens han skrev et par andre romaner. Først 5 år senere genoptog han arbejdet med Effi Briest, som han skrev meget hurtigt fra oktober 1894 til marts 1895. Selv talte han om den lethed, hvormed han havde fået skrevet romanen: ”Drømmeagtigt og næsten som med en psykograf”. Som i flere andre af Fontanes romaner, f.eks. i Irrungen, Wirrungen, er det centrale tema i Effi Briest kvindens stilling i det tyske samfund, hvor kvinden er underlagt manden og hans preussiske æresprincipper og samfundets snæversynede normer, som ubetinget må overholdes. Romanen giver et godt indblik i de sociale forhold i Tyskland i slutningen af 1800-tallet.

I det tyske forord til klassikerserien Universal-Bibliothek, Reclam 2014 anføres det, at en af årsagerne til romanens popularitet er den følelsesfulde skildring af Effi, hvor man fornemmer forfatterens indtagelse i sin egen hovedperson.

Effi Briest er filmatiseret fem gange, blandt andet i 1974 af Rainer Werner Fassbinder

Anmeldelser

“Hans roman er et mesterværk, tæt af iagttagelser i tidens livsforhold og en sensibel indsigt i personernes plads, problemer og indre som ydre drivkræfter. Sat på lærredet påfaldende uden demonstrative midler, men diskret, underfundigt, indviet.” – Niels Barfoed, Information

”Det geniale ved Effi Briest ligger i den overbærenhed og skønsomhed, hvormed fortælleren distribuerer sin sympati mellem personerne. Der er ingen åbenlyse moralske kvababbelser i stilen, ingen løftede pegefingre.” – Steen Klitgård Povlsen, Standart

“Mens man læser, glæder man sig uafbrudt over den milde, let ironiske overbærenhed, han portrætterer samtlige sine personer med.” – Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen

“Theodor Fontanes mesterlige klassiker om Effi Briest handler om ægteskabsbrud. Hendes skæbne er skildret med stor følsomhed, men Fontane advarer os også: Frihed kommer med en pris.” – Kathrine Maria Amann, Kristeligt-Dagblad

”Romanen er et mesterværk. Samtiden vidste det, og også vi må indrømme det. Sjældent har menneskekundskab skabt noget som dette, og det er glædeligt at endnu et stykke verdenslitteratur er oversat til dansk.” – Carl Johan Frederiksen

”Hans stils mesterskab ligger i den elegante evne til at sige indre ting ad ydre veje: de uudtalte stemninger mellem mennesker, de stille samtaler, dagliglivets nødvendigheder, selskabelig takt og taktløshed, hilsner og måltider, alt dette er hans veje til at afsløre noget af mennesket inderste. Det er poetisk realisme.” – Jens Kruuse

“Romanen giver et godt indblik i kvindens stilling i det sene 1800-tals Tyskland.”  Christian Rimestad, Århus Stiftstidende

”Hvis man indskrænkede det rigoristisk udvalgte Universal-Bibliothek til et dusin romaner, til ti, til seks – måtte man ikke undlade at medtage Effi Briest.” – Thomas Mann

Andre titler af Theodor Fontane

Effi Briest

Effi Briest

Forfatter: Theodor Fontane
Indlæser: Ellen Dahl Bang

Lene

Lene

Forfatter: Theodor Fontane
Indlæser: Ellen Dahl Bang

Emma

Jane Austen: Emma

Emma          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Jane Austen

Emma Woodhouse er både smuk, intelligent og rig. Efter sin mors død har hun indtaget rollen som førstedame på Hartfield, hvor hun bor sammen med sin omsorgsfulde, men noget hypokondriske far. Woodhouse-familien er en af de fornemmeste på egnen, og Emma er meget bevidst om sin overlegne position såvel som sine øvrige fortrin. Da hun påtager sig rollen som Kirsten Giftekniv over for sin veninde Harriet, løber hendes livlige fantasi flere gange af med hende, og hendes tendens til at nære lidt for høje tanker om sig selv og sin egen dømmekraft medfører utallige forviklinger og får helt uforudsete konsekvenser. Emma, som også er meget kærlig og charmerende, har mange venner, der tilsyneladende alle er blinde over for hendes fejl. Bortset fra Mr. Knightley. Han forsøger utrætteligt at få den stædige Emma til at indse sin egen indbildskhed, men da hun endelig begynder at indrømme sandheden over for sig selv, er det lige ved at være for sent.


 Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Johanne Kaster Hansen
  • Redigeret på baggrund af den engelske original af Cecilie Bech Christensen
  • Indtalt af Annette Grunnet
  • Tid: 16 timer, 14 min.
  • Lydbog (download): 150,00 kr.
  • E-bog (470 sider): 75,00 kr.
  • Bog (470 sider – softcover med flapper): 249,95 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Jane Austen begyndte at skrive på Emma i januar 1814 og færdiggjorde den lidt over et år senere i marts 1815. Romanen blev trykt i 2000 eksemplarer og udkom første gang i december 1815. Austen døde blot halvandet år senere, og Emma var dermed den sidste af hendes romaner, der udkom, mens hun var i live.

Selvom hun udgav sine romaner anonymt, var Austens tidligere værker blevet bemærket af både kritikere og litteraturelskere. En af hendes beundrere var Kong Georg IV, som gennem sin bibliotekar inviterede hende til at dedikere et af sine værker til sig. Austen adlød det kongelige ønske ved at dedikere Emma til ham.

Før Austen gik i gang med Emma, skrev hun i et brev: “Jeg har tænkt mig at vælge en heltinde, som ingen udover mig selv vil bryde sig særlig meget om.” I bogens første sætning introduceres heltinden således: “Emma Woodhouse var smuk, velbegavet og rig.”, men herudover er Emma også temmelig forkælet, stædig og selvtilfreds, og fremstår, i modsætning til de andre Austen-heltinder, indimellem noget ulidelig.

Emma Woodhouse er desuden den første af Jane Austens heltinder, der ikke behøver at bekymre sig om økonomi, hvilket, som hun fortæller sin naive veninde Harriet Smith, er grunden til, at hun ikke har planer om at gifte sig. På denne måde adskiller Emma sig meget fra Austens andre romaner, hvor jagten på en ægtemand og økonomisk sikkerhed ofte er et af hovedtemaerne. Emma befinder sig med andre ord i en meget mere privilegeret position end eksempelvis Elizabeth Bennet i Stolthed og fordom eller søstrene Dashwood i Fornuft og følelse, hvis positioner er mere lig Jane Fairfax’.

Emma er ligesom de fleste andre af Jane Austens romaner filmatiseret et utal af gange, bl.a. som en amerikansk komedie med Gwyneth Paltrow i hovedrollen og senest som en BBC-miniserie fra 2009 på fire afsnit.

Anmeldelser

“Bogen er som en brusende kvadrille med partnerskifte, til alle efter megen uvished finder den rette … totalbilledets elskværdighed er uimodståelig.” – Jacob Paludan, Politiken

“Rene mesterstykker er portrætterne af den snakkesyge Miss Bates og Emmas far, den gamle forpylrede Mr. Woodhouse. De er bundkomiske, men meget menneskelige og meget elskelige. Alle hendes figurer træder os lyslevende i møde tværs gennem deres historiske mundering. Giv dem andre hatte, bukser eller kjoler på, og vi har dem spadserende rundt imellem os i dag.” – Mogens Knudsen, Information

“Klassikeren Emma har 200 år på bagen. Det mærkes ikke på sproget, som i denne oversættelse er nutidigt … Portrætterne er kosteligt gode … og Jane Austen brillerer med sine fine psykologiske iagttagelser.” – Lektørudtalelse

Andre titler af Jane Austen

Emma

Emma

Forfatter: Jane Austen
Indlæser: Annette Grunnet

Overtalelse

Overtalelse

Forfatter: Jane Austen
Indlæser: Annette Grunnet

En folkefjende

Henrik Ibsen: En folkefjende

En folkefjende          Findes som lydbog Findes som e-bog

Af Henrik Ibsen

En folkefjende er et af Ibsens mest læste og opførte dramaer. Dramaet udspiller sig i en lille norsk kystby, hvor lægen ved det netop opførte kurbad, Dr. Tomas Stockmann, får mistanke om, at badevandet er forurenet. Hans mistanke bliver bekræftet, da analysen af en vandprøve kommer med posten. Badevandet er sygdomsfremkaldende. Dr. Stockmann forventer, på baggrund af sin opdagelse, at blive mødt af hele byens taknemmelighed, men ikke alle er lige begejstrede for lægens afsløring. I det samfundskritiske drama En folkefjende viser Ibsen, hvordan han mestrer balancen mellem det komiske og det tragiske i sin skildring af sammenstødet mellem idealisme og egoisme.


Titelinfo:
  • Oversat fra norsk af Aksel Bech Christensen
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 2 timer, 54 min.
  • Lydbog (download): 75,00 kr.
  • E-bog (152 sider): 45,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Karsten Pharao er en fremragende oplæser! Han fanger en stemning af Ibsen, som er klassisk, men også ligefrem … Ibsen skal man selvfølgelig gå hen at se på teatret. Man skal også tage ham ned af reolen og så sætte sig og læse, men man skal ved gud også unde sig at få ham læst op af Karsten Pharao.” – Klaus Rothstein, Skønlitteratur på P1

“Stykket hører til de skarpeste og vittigste, som Ibsen har skrevet, og han har fortræffeligt forstået at holde hovedpersonen ud fra sig selv og meddele den eget liv.” – Georg Brandes, Henrik Ibsen (1916)

“Ibsen ændrede teatret for altid. Der er selvfølgelig andre måder at lave teater på end hans, men så fundamental var den ændring, han satte i værk, at den vestlige verdens teater aldrig igen er blevet, som det var før Ibsen.” – Thomas Bredsdorff, Et Dukkehjem og fire andre skuespil (2006)

Andre titler af Henrik Ibsen

Et dukkehjem

Et dukkehjem

Forfatter: Henrik Ibsen
Indlæser: Karsten Pharao

Vildanden

Vildanden

Forfatter: Henrik Ibsen
Indlæser: Karsten Pharao

En fæl historie og andre fortællinger

Fjodor M. Dostojevskij: Brødrene Karamazov

En fæl historie og andre fortællinger         Findes som e-bog Findes som bog

Af Fjodor M. Dostojevskij

Denne samling af fortællinger indledes med En fæl historie (1862), der er en satirisk farce, som udstiller en herre fra de højere klasser med de moderigtige liberale ideer, der dog ikke stikker dybere, end at det går rent galt, da han vil vise dem i praktisk omgang med de lavere klasser.

I Bobók (1873) kommer den farceagtige, satiriske stil med karnevalistiske træk, der ofte anvendes af Dostojevskij, til fuld udfoldelse, da de døde på kirkegården genkalder sig oplevelser fra deres liv.

En dreng til juletræsfest hos Kristus (1876) er en sørgelig historie om de fat­tige og hjemløse i Skt. Petersborg. Historien giver mindelser om Den lille pige med svovlstikkerne af H.C. Andersen.

Samlingen afsluttes med den tidlige tekst Julefest og bryllup (1848), hvor der berettes om en ældre rig, grisk levemand, der alene for økonomisk vindings skyld indgår aftale med en 11-årig piges forældre om at ægte hende, når hun når skelsår, trods pigens afsky for den ældre mand.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Trine Søndergaard & Tine Roesen
  • Bog: (154 sider): 169,95 kr.
  • E-bog (154 sider): 105,00 kr.

Bogens baggrund

Dostojevskij skrev En fæl historie kort efter sin første rejse til Vesteuropa. Fortællingen blev udgivet i 1862 i tidsskriftet Vremja, som Dostojevskij og hans bror Mikhail stiftede sammen i 1861, og som hovedsageligt be­stod af polemiske artikler, der drejede sig om aktuelle samfundsproblemer og -idealer.

På denne tid var de russiske intellektuelle opdelt i to lejre: slavofilerne, som ville hol­de vestlig indflydelse borte fra russisk ånd og kultur (og som Dostojevskij tilhørte), og europæisterne, der til gengæld ønskede at styrke den vestlige indflydelse i Rusland (og som hovedpersonen i En fæl historie tilhører).

Flere af Dostojevskijs artikler i Vremja dreje­de sig om det afgrundsdybe svælg, der var mellem den relativt veluddannede overklasse på den ene side og den uuddannede almue på den anden samt overklassens forskelli­ge syn på håndteringen af dette problem. I En fæl historie fokuserer Dostojevskij på overklassens formynderiske holdning over for de lavere klasser, de sidstnævntes reak­tion herpå og den resulterende fornedrelse af begge parter.

Både Bobók og En dreng til juletræsfest hos Kristus blev offentliggjort i de tidsskrifter, som Dostojevskij redigerede. Disse tidsskrifter var uhyre udbredte og populære blandt overklas­sen, som fik det meste af sin åndelige næ­ring herfra. Bobók blev offentliggjort i 1873 i ugeskriftet Grazjdanín (”Borgeren”), mens En dreng til juletræsfest hos Kristus udkom i det første nummer af månedstidsskriftet En forfatters dagbog, som Dostojevskij selv udgav og redigerede fra 1876. Her kom­menterede han begivenheder i Rusland og Europa, redegjorde for sine tanker, besva­rede læserindlæg og offentliggjorde flere af sine fortællinger.

Den tidlige fortælling Julefest og bryllup vid­ner om en stærk social indignation allerede hos den unge Dostojevskij.

Anmeldelser

”Så himmelråbende blind en tro på det gode og rationelle menneske, som kun vil sit eget og andres bedste, skriger på at blive gjort til genstand for satire – og da forfatteren hedder Dostojevskij, udvikler det sig også til en ualmindelig fæl og sjov historie.” – Ole Nyegaard, Standart

“…Sådan begynder Fjodor Dostojevskijs fænomenale samfundssatiriske novelle En fæl historie, der nu kan læses på smukt dansk i et lille novelleudvalg med samme titel … om hr. Iljitj når helskindet hjem, og om den unge hr. Pseldonimov får en lykkelig nat, med sin magre, fysisk frastødende brud, ja, det bør anmelderen naturligvis ikke afsløre for fremtidige læsere af den mesterlige novelle, der utvivlsomt er en af Dostojevskijs allermest ondskabsfulde og velskrevne tekster.” – Klaus Rothstein, Weekendavisen

“Fjodor Dostojevskijs En fæl historie er et kort, sønderlemmende bidsk mesterværk, der suverænt udstiller hovedpersonen Ivan Iljitjs fuldemandsidealisme … En fæl historie fra 1862 er den sjoveste og mest sarkastisk kokette Dostojevskij-tekst, jeg er stødt på. Den helt korte (100 sider) og sønderlemmende satire om misforstået godhed, falsk humanisme og selvbedrag har både den psykologiske dybde og det politiske og sociale bid, man forbinder med den russiske forfatter … En fæl historie om denne mand, der vil udleve sin humanisme, men ender med at dehumanisere alle omkring sig, er komik, der gør ondt. Det er også et overset Dostojevskij-mesterværk.” – Alexander Vesterlund, Politiken

”Humoristen Dostojevskijs mesterværk er fortællingen En fæl historie … en række stadier af uforfalsket realisme og rystende komik.” – Ejnar Thomassen

”Ingen anden fortælling af Dostojevskij præsenterer så trøstesløst et billede af den gamle herskende overklasses uafhjælpelige forfald, gennemkorrumperet af den udsvævende europæiske kultur, eller giver en så skræmmende virkningsfuld illustration af hans evne til at anvende det ’fantastiske’ til at portrættere den mest rå ’realisme’.” – Joseph Frank, Dostoevsky – The Mantle of the Prophet, 1871-1881

Bobók – en af Dostojevskijs korteste fortællinger – er næsten et mikrokosmos af hans samlede forfatterskab. Rigtig mange af de vigtigste ideer, temaer og forestillinger i hans værker både før og efter Bobók fremtræder her i ekstrem skarp og nøgen form.” – Mikhail Bakhtin, Problemer i Dostojevskijs poetik

Andre titler af Fjodor M. Dostojevskij

Hvide nætter

Hvide nætter

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Idioten

Idioten

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Kældermennesket

Kældermennesket

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Onkels drøm

Onkels drøm

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Onde ånder

Onde ånder

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Spilleren

Spilleren

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

En grønskolling

Fjodor M. Dostojevskij: En grønskolling

En grønskolling          Findes som e-bog

Af Fjodor M. Dostojevskij

Fortælleren Arkadij, der er illegitim søn af godsejeren Versilov, ankommer til Skt. Petersborg som nybagt student fra Moskva for at tage ophold hos sin biologiske far, der lever uden for ægteskab med hans mor. Faderen, som han kun glimtvist har set i barndommen, står for ham i et ophøjet skær. Han har under opvæksten lidt og følt sig ydmyget af sin illegitime herkomst, men har kompenseret med en hemmelig ide, der skal gøre ham rig som en Rothschild. Både forholdet til faderen og realiseringen af ideen kommer ud for alvorlige prøvelser, mens Arkadij hvirvles ind i en række intriger i den adelige familie. Først og fremmest får vi gennem Arkadijs dramatiske fortælling en indlevelse i det sårbare og komplicerede far-søn-forhold.

Se liste over romanens personer (pdf).


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Ole Husted Jensen
  • E-bog (720 sider): 180,00 kr.

Anmeldelser

”Bogens spændende handling bevæger sig gennem en suverænt gennemført personskildring, samtidig med at man tæt følger hovedpersonens desperate forsøg på at orientere sig i sig selv.” – Bent Windfeld, Berlingske

”Den handler om skadede børn, om anerkendelse, arv, besættelse og jalousi, og læseren skal have den gedigne spænding til gode. Dostojevskij er nemlig sammen med alt det andet … en stor kriminalforfatter.” – Marie Tetzlaff, Politiken

”For en grønskolling, det er han, den tyveårige Arkadij Dolgorukij, som er romanens hovedperson og fortæller. Både i sine egne og andres øjne. Arketypisk med sine eksalterede, emotionelle rutschebaneture, himmelhoch jauchzend, zum Tode betrübt. Med sit syn på kvindekønnet, svingende mellem kold foragt og glødende tilbedelse. Og ikke mindst med sit smertefuldt nødvendige opgør med verden – og far.” – Mette Dalsgaard, Weekendavisen

”Det er en raffineret moderne roman, mere end de omgivende Idioten og Brødrene Karamazov, med en velberegnet treleddet komposition, lige så kompleks som hovedpersonernes sjæleliv, ikke mindst Versilov, et skræmmebillede af et splintret sind med et pragtfuldt sammenbrud, hvor han smadrer et dyrebart ikonbillede mod et kaminhjørne, hvor helgenbilledet flækker i to dele. Der skal et ordentligt edderkoppenet til at holde sammen på stumperne. Men det er tillavet af kattefjed, snogespyt og kvindehår på listigste vis.” – Torben Brostrøm, Information

Andre titler af Fjodor M. Dostojevskij

Hvide nætter

Hvide nætter

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Idioten

Idioten

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Kældermennesket

Kældermennesket

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Onkels drøm

Onkels drøm

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Onde ånder

Onde ånder

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Spilleren

Spilleren

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Enders strategi

Orson Scott Card: Enders strategi

Enders strategi          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Orson Scott Card

Sidste gang Jorden blev angrebet af de insektlignende væsner ‘summerne’ var det med voldsomme ødelæggelser og tab af menneskeliv til følge. Nu står menneskene over for endnu et angreb, og det frygtes, at dette tredje angreb vil gøre det helt af med menneskeheden. Derfor forsøger man ved genetiske eksperimenter at udvikle et militært geni, der kan skabe en strategi til at besejre summerne. Andrew “Ender” Wiggin er kun seks år gammel, da han bliver udpeget som dette geni, der måske er den menneskelige races eneste håb. Sammen med andre udvalgte højtbegavede børn kommer Ender i træning på Kampskolen, der svæver i kredsløb om jorden. Her udsættes han for en træning, der er så intens både fysisk og psykisk, at mange af børnene bryder sammen.


Titelinfo:
  • Oversat fra amerikansk af Claus Bech
  • Indtalt af Dan Schlosser
  • Tid: 10 timer, 55 min
  • Lydbog (download): 120,00 kr.
  • E-bog (414 sider): 105,00 kr.
  • Bog (414 sider – paperback): 179,95 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Enders strategi er blevet en kultroman og en klassiker inden for science fiction-genren og ligger altid højt, når der laves lister over de mest populære og bedst sælgende sci-fi-bøger. Den er oversat til over 30 sprog, og i 2013 blev den filmatiseret med Asa Butterfield som Ender og med bl.a. Harrison Ford og Ben Kingsley i fremtrædende roller.

Anmeldelser

“Det må være mindst 20 år siden, at jeg første gang læste Enders strategi, og dengang var jeg vild med den og læste den flere gange. Derfor var jeg lidt spændt på, om historien stadigvæk kunne begejstre mig, da jeg genlæste den her til Bogrummet. Det kunne den heldigvis.” – Jette S.F. Holst, Bogrummet

“Det er en flot svungen historie. En værdig repræsentant inden for sin genre: den bløde science-fiction fantasy. Fortalt for alle aldre.” – Steffen Larsen, Det Fri Aktuelt

Enders strategi er en af de bøger, jeg allerede nu ved, jeg vil vende tilbage til igen og igen. Historien rummer så mange facetter, så den skal læses mange gange, før man får dem alle sammen med. Køb den, og glæd jer til en oplevelse ud over det almindelige!” – Jens Stürup, Proxima

“Card har taget de ærværdige science fiction-koncepter – en supermand og interstellar krig mod rumvæsner – og ved hjælp af fortrinlige karakterskildringer, tempo og sprog forenet dem i en perfekt historie med uimodståelig kraft. En kæmpe science fiction-roman efter enhver rimelig målestok.” – Booklist

Et dukkehjem

Henrik Ibsen: Et dukkehjem

Et dukkehjem          Findes som lydbog Findes som e-bog

Af Henrik Ibsen

Et dukkehjem er et af Ibsens mest læste og opførte dramaer. Dramaet udspiller sig i et af Københavns velhaverhjem, hvor den skønne Nora udfylder rollen som hustru og moder til perfektion. Men ikke alt er, som det umiddelbart ser ud til. Noras indre forestillinger og forventninger harmonerer ikke med omverdenens realiteter, og hun bliver nødsaget til at tage kampen op med livsløgnen ved mødet med juristen Krogstad, der truer hendes ellers bekymringsløse tilværelse. Noras ægtemand, advokat Helmers holdning til kvindens plads og rolle i samfundet har gjort løgnen til Noras anden natur. Men løgnen er nødt til at få konsekvenser, og Ibsen lader derfor, i løbet af en eneste nat, Nora udvikle sig til selvstændig kvinde med holdninger, der er uforenelige med hendes tidligere dukkerolle.


Titelinfo:
  • Oversat fra norsk af Aksel Bech Christensen
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 2 timer, 50 min.
  • Lydbog (download): 75,00 kr.
  • E-bog (130 sider): 45,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Det jeg rigtig godt kan lide ved det, vi hører her, det er, at forarbejdningen, som jeg tror er gjort af forlaget, af Bechs Forlag, og den måde Karsten Pharao læser det på, stadig giver os en fornemmelse af at være i et norsk borgerhjem i 1870’erne … Ibsen skal man selvfølgelig gå hen at se på teatret. Man skal også tage ham ned af reolen og så sætte sig og læse, men man skal ved gud også unde sig at få ham læst op af Karsten Pharao.” – Klaus Rothstein, Skønlitteratur på P1

“Henrik Ibsen har frembragt et mægtigt digterværk af rystende sandhed.” – Edvard Brandes, Ude og Hjemme (1880)

“Ibsen ændrede teatret for altid. Der er selvfølgelig andre måder at lave teater på end hans, men så fundamental var den ændring, han satte i værk, at den vestlige verdens teater aldrig igen er blevet, som det var før Ibsen.” – Thomas Bredsdorff, Et Dukkehjem og fire andre skuespil (2006)

Andre titler af Henrik Ibsen

Et dukkehjem

Et dukkehjem

Forfatter: Henrik Ibsen
Indlæser: Karsten Pharao

Vildanden

Vildanden

Forfatter: Henrik Ibsen
Indlæser: Karsten Pharao

Ethan Frome

Edith Wharton: Ethan Frome

Ethan Frome          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Edith Wharton

På en ensom gård i et koldt, snedækket New England arbejder Ethan Frome hårdt for at kunne forsørge sig selv og sin svagelige kone Zeena, som han har giftet sig med af frygt for at blive ensom efter sine forældres død. Deres ægteskab er ikke lykkeligt, og Zeena er både beregnende og manipulerende. Da Zeenas livlige, unge kusine, Mattie Silver, flytter ind hos dem for at hjælpe med husholdningen, knyttes et stærkt bånd mellem hende og Ethan. I takt med at deres forhold udvikler sig, vokser Zeenas bitterhed, og da de alle tre er afhængige af hinanden, ender dette trekantsdrama i en hårdknude, der kulminerer i en overraskende og ironisk slutning.


Titelinfo:
  • Oversat fra amerikansk af Lærke Pade
  • Indtalt af Bent Otto Hansen
  • Tid: 4 timer, 6 min.
  • Lydbog (download): 120,00 kr.
  • E-bog (150 sider): 120,00 kr.
  • Bog (150 sider – softcover med flapper): 199,95 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Ethan Frome regnes for en af Edith Whartons mest vellykkede romaner og betragtes af mange som hendes mesterværk. Wharton skrev den, mens hun boede i Frankrig, og den blev udgivet i 1911, to år før hun blev skilt fra sin mand. Romanen skiller sig ud fra det øvrige forfatterskab ved at være skildret fra underklassens perspektiv, men vidner som hendes øvrige værker om stor social og psykologisk indsigt.

Flere kritikere har argumenteret for, at Ethan Frome er inspireret af Edith Whartons eget ulykkelige ægteskab med den tolv år ældre Edward Wharton, som var blevet mere og mere psykisk ustabil i løbet af deres ægteskab. Parret blev skilt i 1913 på Edith Whartons foranledning, hvilket var højst usædvanligt for det miljø, der havde ført dem sammen.

Det er også kendt, at Edith Wharton fra 1907-1910 havde en intens kærlighedsaffære med en yngre mand, og hendes biograf R.W.B. Lewis argumenterer for, at Mattie Silver i Ethan Frome er baseret på denne.

Selvom Ethan Frome foregår meget langt fra det overklassemiljø, som Wharton var kendt for at udstille, går temaerne fra hendes øvrige forfatterskab igen her: materialisme, idealisme, moral og dobbeltmoral, social ufrihed og det enkelte menneskes begrænsede indflydelse på sin egen skæbne i et samfund bundet op på snærende konventioner.

Til trods for at Ethan Frome er en af Whartons mest kendte fortællinger og har været dramatiseret flere gange (senest i filmen fra 1993 med Liam Neeson i hovedrollen), er det første gang, romanen udkommer på dansk.

Anmeldelser

“En perle af en klassiker er nu oversat til dansk … I sidetal er det en lille roman, i læseoplevelsen en stor roman. Trekantsdramaet er sat i en barsk New England vinter, hvor mørke og sne sætter dagsordenen. Forfatteren formår med sin enkle fortællestil og ægte personskildringer at holde læseren fanget i et fortættet landskab af mørke og sne, indtil ulykken indtræffer. En stilfærdigt gribende roman.” – Helle Regitze Boesen, Litteratursiden

“Ikke et snefnug lander forkert, ikke en rynke lades af syne i Edith Whartons skingrende skarpe klassiker Ethan Frome. Et trekantsdrama, hvor et enkelt kys kan udløse en katastrofe, og hvor scenen skifter fra køkkenets trange hjemlighed til kælketur i vinternattens endeløse mørke. Hvor forfatteren kaster os måbende rundt mellem intimitet og verdensalt, fornuft og følelse, sådan som kun en stor fortæller kan.” – Lise Garsdal, Politiken, ♥♥♥♥♥

“En lille klassisk perle, som vi kan glæde os over nu at have til rådighed på dansk.” – Lektørudtalelse

“Historien om [Ethan Frome] og hans ulykkelige ægteskab er skrevet med et formelt mesterskab, der er uden sidestykke i forfatterskabet.” – Gunilla og Staffan Bergsten, Verdens litteraturhistorie, Politikens Forlag

“En af Amerikas fineste og mest intense fortællinger … Mark Twain sagde, at en klassiker var ‘en bog, som folk roser, men ikke læser.’ Dette er åbenlyst ikke tilfældet med bogen, du her har fået i hånden. Det er en klassiker, og den læses stadig både flittigt og velfortjent.” – Doris Grumbach i forordet til Penguin-udgaven af Ethan Frome

Andre titler af Edith Wharton

Ethan Frome

Ethan Frome

Forfatter: Edith Wharton
Indlæser: Bent Otto Hansen

Eugen Onegin

Eugen Onegin af Aleksandr Pusjkin

Eugen Onegin          Findes som lydbog Findes som e-bog

Af Aleksandr Pusjkin

Eugen Onegin er en gribende historie om kærlighed, anger, jalousi og duel. Aleksandr Pusjkins berømte versroman fra 1837 er et hovedværk i russisk litteratur, skrevet af forfatteren, der regnes for Ruslands nationaldigter.

Handlingen udspiller sig i 1820’ernes Rusland. Den blaserte og melankolske unge Eugen Onegin arver sin rige onkels gods og forlader sit dekadente liv i storbyen for at indtage sit nye landsted. Her møder han søstrene Tatjana og Olga fra den nærliggende gård og bliver ven med sin romantiske nabo, digteren Vladimir Lenskij. Den uskyldsrene og stolte Tatjana forelsker sig i Onegin og erklærer ham sin kærlighed, men han afviser hende koldt og ligegyldigt.  Onegin rager uklar med sin gode ven og i en hævnagt bejler han kynisk til Tatjanas søster Olga, der er Lenskijs forlovede. Det får tragiske følger, og Onegin må forsøge at finde sin vej i livet, der synes at ile tyst og umærkeligt fra ham.

Se noter til Eugen Onegin (pdf)


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af P.A. Rosenberg
  • Indlæst af Karsten Pharao
  • Tid: 3 timer, 48 min.
  • Download: 120,00 kr.
  • E-bog : 85,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Historien er enkel og banal, men himmel, hvor det er iscenesat af en djævleblændt ironiker og følsom analytiker, som på skrømt og i alvor endevender livsleden, tungsindet, kærligheden, kunsten, i både inderlige og satiriske skildringer af overklassens liv. En mandsverden med tæft for det kvindelige, men frem for alt: spleen rimer på maskulin.” – Torben Brostrøm, Information

“… det mest enestående udtryk for den russiske ånd.” – Nikolaj Gogol

“det udødelige værk, hvortil der ikke findes mage.” – Fjodor Dostojevskij

“Det, der gør Onegin fremragende, er dens tidløse indsigt i mennesket: dets forfængeligheder, dets dårskaber, dets katastrofer. Det er et livsklogt værk, hvis karakterer er bevidste om deres egen plads; og der er et bemærkelsesværdigt strejf af selvforagt under det næsten uforsonligt muntre vers.” – The Guardian

“Pusjkins genialitet sammenlignes gerne med Mozarts. Så ubesværet og tidløs virker hans poesi, på én gang boblende let – og dyb … Hans sublime kærlighedslyrik er i verdensklasse.” – Mette Dalsgaard

“Tid og sted er opfattet og skildret med uforligneligt mesterskab. Navnlig natur- og samfundsbillederne fra landet er af en dugfrisk umiddelbarhed og enkelhed, der gør dem uforglemmelige for læseren. … Men især er det vel det næsten ufattelig sikre greb om typerne, som giver Eugen Onegin dets afgørende betydning.” – P.A. Rosenberg i forordet til sin oversættelse

“Det blev affattet i en af ham selv skabt strofe på fjorten linjer, hvor firfodede jamber … let og legende glider afsted som en klukkende bæk … Det er som at blade i en rigt illustreret beretning om russisk liv i 1820’erne.” – Carl Stief, Verdens Litteratur Historie, Politiken

“Romanen flød afsted på kåde jamber, der var som små skummende katarakter, som perlende champagne. De sluttede sig sammen i mesterlige strofer, hvor vers på 9 stavelser med kvindelig udgang legede tagfat med vers på 8 stavelser med mandlige rim i en ufravigelig, nøje beregnet følge … Der var således en aldrig svigtende, altid levende, altid bevægelig smidighed over denne Onegin-strofe, som blev berømt.” – Stender-Pedersen, Russisk litteratur

Bogens baggrund

Eugen Onegin er et hovedværk i russisk litteratur. Her møder vi det “overflødige menneske” uden mål mening, en dekadent karakter der senere går igen i den russiske litteratur blandt andet i Tjekhovs tragiske dramaer og som hovedpersonen i Lermontovs Vor tids helt.

Pusjkins tragiske kærlighedshistorie og skildringen af livet i den russiske overklasse har inspireret digtere, forfattere og musikere i tiden efter. Tjajkovskijs berømte opera fra 1878 og John Crankos ballet fra 1965 har opnået egen særskilt popularitet, og sammen med adskillige filmatiseringer har de bidraget til at udødeliggøre værket.

Eugen Onegin består af otte kapitler som Pusjkin skrev og udgav løbende i årene 1823-1831. Det samlede værk har foreligget i forskellige udgaver, idet Pusjkin flere gange ændrede kompositionen, slettede og tilføjede. En samlet udgave udkom i 1833 og i 1837 udkom den endelige, kanoniserede udgave. Kapitlerne består af strofer med 14 linjer i et fast rimmønster, hvor de enkelte linjer består af fire jamber, en strofeform, som Pusjkin selv opfandt og som siden er blevet kendt som Onegin-strofen.

Værket er gengivet på dansk i P.A. Rosenbergs oversættelse fra 1930 – nok den bedste danske oversættelse af de tre foreliggende, idet Rosenbergs oversættelse er forholdsvis fri, hvorved det lykkes at få de jambiske strofer og rim til at flyde relativt utvungent samtidig med at meningen fremstår klart. 

Rosenbergs oversættelse fra 1930 baserer sig på en af de tidligere udgaver, men er her bragt i kompositorisk overensstemmelse med den endelige russiske udgave fra 1837. Rosenbergs oversættelse mangler strofe 13 i kapitel 8 i forhold til 1837-udgaven. Denne strofe er blevet tilføjet, oversat urimet af forlaget efter Nabokovs engelske udgave.

Forbrydelse og straf

Fjodor M. Dostojevskij: Forbrydelse og straf

Forbrydelse og straf          Findes som lydbog Findes som e-bog

Af Fjodor M. Dostojevskij

Den fattige student Rodion Raskolnikov besættes af ideen om at komme ud af sin og familiens fortvivlede situation ved at myrde en gammel, uhæderlig og grådig pantelånerske og bemægtige sig hendes gemte formue, så han kan fuldende studierne og virke til gavn for samfundet. Han er påvirket af de herskende nihilistiske teorier, hvor store ånder og stærke karakterer som han selv ikke er underlagt gængs lov og moral, når det gælder om at fremme ideale mål. Mordet forløber dog ikke helt som planlagt, og hans opfattelse af sig selv som et nihilistisk overmenneske krakelerer i tiden efter mordet.

Efterforskningen af mordet er trods kendskabet til morderen spændende som en krimi, og forhøret af Raskolnikov er en psykologisk thriller med en blændende dialog mellem forhørsleder og mistænkte. I modsætning til den almindelige kriminalroman drejer det sig mindre om, hvem og hvordan det blev gjort, men i højere grad om, hvorfor han gjorde det. Raskolnikov selv når gennem sine moralske anfægtelser og forhørene til en stadig dybere erkendelse af det egentlige motiv bag drabet.

 Se liste over romanens personer (pdf).


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Georg Sarauw
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 21 timer, 6 min.
  • Lydbog (download): 225,00 kr.
  • E-bog (618 sider): 105,00 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Forbrydelse og straf er Dostojevskijs mest populære roman og hører til blandt verdenslitteraturens største værker. Det er den første af hans store romaner, hvor det fuldt ud lykkes at fremstille karakterer, der på troværdig vis repræsenterer forskellige ideologier. Der er dybdeborende psykologiske portrætter, der viser menneskets sammensatte væsen på godt og ondt og hans gennemgående tema med afstandtagen til nihilistiske holdninger, men med betoning af skyld, ansvar og medfølelse fremtræder her klart. Stilen er kendetegnet ved karakterskildringer gennem en mangestemmig, ofte højspændt dialog med en dramatisk, fængslende handling.

Andre titler af Fjodor M. Dostojevskij

Hvide nætter

Hvide nætter

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Idioten

Idioten

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Kældermennesket

Kældermennesket

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Onkels drøm

Onkels drøm

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Onde ånder

Onde ånder

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Spilleren

Spilleren

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Fornuft og følelse

Fornuft og følelse          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Jane Austen

Elinor og Marianne Dashwood er søstre, men besidder vidt forskellige personligheder. Elinor er rolig, velovervejet og behersket. Marianne er lidenskabelig, umiddelbar og dramatisk. Fornuft og følelse. Da deres far dør uden juridisk mulighed for at testamentere sin formue til sin enke og sine tre døtre, må de fire kvinder tage til takke med en noget mere beskeden indkomst og livsstil, end de har været vant til. Denne omstændighed skal vise sig at få afgørende betydning for Elinor og Mariannes ægteskabelige fremtidsudsigter. Begge søstre havner kort efter hinanden i dybe, men udsigtsløse forelskelser. Deres reaktion på situationen er naturligvis som nat og dag, og de må begge gennemgå ydmygelser, svigt og bristede illusioner. Oplevelserne sætter sig dybe spor, ikke mindst hos Marianne, der må revidere sit syn på livet og kærligheden.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Eva Hemmer Hansen
  • Indtalt af Annette Grunnet
  • Tid: 11 timer, 47 min.
  • Lydbog (download): 120,00 kr.
  • E-bog (330 sider): 124,50 kr.
  • Bog (330 sider – softcover med flapper): 199,95 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Fornuft og følelse blev udgivet i 1811 under pseudonymet ‘A Lady’ og er dermed den første roman, Jane Austen udgav. Det første udkast til bogen, der oprindeligt bar titlen Elinor og Marianne, skrev Austen omkring 1795, da hun var 19 år. Dette tidlige udkast tog form af en brevroman, som var en meget populær genre i 1700- og 1800-tallet og som også benyttes i Austens Lady Susan. Senere ændrede Austen bogens form og titel til den udgave, vi kender i dag.

Thomas Egerton fra forlaget Military Library i London accepterede Austens manuskript til udgivelse i tre bind. Austen betalte selv for udgivelsen og måtte også betale provision af salget til forlaget. Udgivelsesomkostningerne beløb sig til mere end en tredjedel af Austens årlige husholdningsindkomst, men bogen, som i første omgang blev udgivet i 750 eksemplarer, gav dog et godt udbytte og blev trykt i andet oplag i 1813.

Fornuft og følelse har alle de træk, der karakteriserer hele Jane Austens forfatterskab: en levende personskildring, en handling, der zoomer tæt ind på menneskelige relationer, et elegant sprog, knivskarpe iagttagelser og udsøgt ironi. Den blev første gang oversat og udgivet på dansk i 1974, og nærværende udgave er en redigeret udgave af den oprindelige oversættelse af Eva Hemmer Hansen. Romanen har været adapteret til både film og TV, hvoraf den mest kendte version er 1995-filmatiseringen med Emma Thompson og Kate Winslet i hovedrollerne som Elinor og Marianne.

Anmeldelser

“… fordi Elinor og Marianne og Jane er så intenst indtagende ladylike, så følger man stakåndet og fornøjet med. Sigende for den gode lady-stil er f.eks., at der ikke er nogen personer, der er så dumme, vulgære, kedelige eller ubehagelige, at de ikke – selv om deres dårlige kvaliteter generøst og underholdende demonstreres, gerne i dialogform – også har nogle gode kvaliteter eller i det mindste, med lidt god vilje, kan undskyldes for de dårlige.” – Lars Bukdahl, Weekendavisen

“Måske er det tiden, kjolerne og kvinderne; der er nogle, der ikke kan få Austen ud af det, de lettere nedladende kalder damebladskategorien. Men hvis man åbner Fornuft og følelse med en forventning om at finde inderlig, romantisk kærlighed på hver en side, så bliver man skuffet. Her er langt mere yderlighed end inderlighed. Det handler om penge, og det er litteratur og kulturkritik på højt og humoristisk plan.” – Birgitte Stoklund Larsen, Kristeligt Dagblad. Læs hele anmeldelsen

“Jane Austen er igen tilgængelig på dansk – en fryd for både øjet og øret … det ville være en skændsel, hvis klassiske romaner af Jane Austens format ikke var tilgængelige på dansk, på tryk eller i lydbogsformat … Et forfatterskab af Jane Austens karat er den bedste modgift mod nok så mange tøsefjantede romaner af Helen Fielding, Sophie Kinsella, Candace Bushnell, Marian Keyes og hvad de ellers hedder, de store chick lit-forfattere på den internationale litterære scene…” – Claus Schatz-Jakobsen, Standart

Andre titler af Jane Austen

Emma

Emma

Forfatter: Jane Austen
Indlæser: Annette Grunnet

Overtalelse

Overtalelse

Forfatter: Jane Austen
Indlæser: Annette Grunnet

Fyrskibet

Siegfried Lenz: Fyrskibet

Fyrskibet          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Siegfried Lenz

Fyrskibet handler om tre psykopatiske forbryderes forsøg på at overtage et fyrskib. I en spændingsmættet og intens handling behandles almenmenneskelige temaer som moral, ansvarlighed og orden kontra magt. Om eneren, der står ved sin overbevisning kontra flertallet og magten. Samtidig giver romanen en indlevende beskrivelse af et far-søn-forhold

Fyrskibet, som nu anses for en klassiker, var den første roman, Lenz fik udgivet på dansk. Den har grundet sit eksistentielle tema været meget anvendt i litteraturstudier i gymnasiet og på universitetet. Romanen udkom i flere oplag herhjemme, senest som Tranebog, men har længe været udsolgt fra forlaget. Den foreligger nu i en ny udgave både som bog og lydbog og blev i efteråret 2007 filmatiseret for tredje gang – denne gang med den 81-årige Siegfried Lenz i en gæsterolle.


Titelinfo:
  • Oversat fra tysk af Knud Holst
  • Indtalt af Paul Becker
  • Tid: 3 timer, 47 min.
  • Lydbog (download): 87,00 kr.
  • E-bog (137 sider): 75,00 kr.
  • Bog (137 sider – paperback): 99,00 kr.
  • Lydprøve:

Andre titler af Siegfried Lenz

Fyrskibet

Fyrskibet

Forfatter: Siegfried Lenz
Indlæser: Paul Becker

Gensyn med Brideshead

Evelyn Waugh: Gensyn med Brideshead

Gensyn med Brideshead   Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Evelyn Waugh

Oxfordstudenten Charles Ryder, der kommer fra en jævn borgerlig familie med en enlig far, fascineres af den ekstravagante, dekadente Sebastian Flyte fra den stenrige, aristokratiske Flyte-familie. De bliver nære venner, og Charles får sin jævnlige gang på familiens imponerende herresæde Brideshead. Charles omgås de øvrige medlemmer af den excentriske familie og drages af det privilegerede liv på Brideshead – et særligt nært forhold får han til Sebastians søster Julia. Men familiens medlemmer martres af konflikten mellem deres religiøse opdragelse og adelige pligter overfor lysten til et nydelsesfuldt verdsligt liv. Det får fatale konsekvenser for flere medlemmer af familien og for Charles’ forhold til dem.

Gensyn med Brideshead er en fascinerende, nostalgisk skildring af det uddøende, privilegerede og degenererede aristokrati i mellemkrigstidens England. Fine karakterskildringer og skarpe, vittige dialoger skaber et spændende sammensat og mindeværdigt persongalleri.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Vibeke Malthe-Bruun
  • Indlæst af Paul Becker
  • Tid: 11 timer, 1 min.
  • Lydbog (download): 120,00 kr.
  • Bog: 249,95 kr.
  • E-bog: 120,00 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Evelin Waugh skrev Gensyn med Brideshead under 2. verdenskrig fra december 1943 til juni 1944 i en periode, hvor han var på orlov fra militæret efter at have pådraget sig en mindre skade ved et faldskærmsudspring.

Romanen afveg i væsentlig grad fra hans tidligere bidende samfundssatirer. Den var mere alvorlig i tonen, og foruden at skildre det sørgelige forfald i den dekadente britiske adel tematiserede den katolicismens tyngende indflydelse på menneskers liv og nære relationer.

Til Waughs fortrydelse havde hans hovedsageligt sekulære læsere ikke tilstrækkelig forståelse for den religiøse tematik, der lå under historien. Det var kærlighedshistorierne, skildringen af det engelske aristokrati og samspillet og spændingerne mellem fascinerende personligheder, der fængslede læserne og førte til, at Gensyn med Brideshead blev Waughs internationale og folkelige gennembrud.

Det er hans mest populære roman, og den er blevet en klassiker, der genudgives igen og igen. Romanens klassikerstatus blev befæstet, da den i 1981 blev omsat til en uhyre populær og ikonisk tv-serie i 11 afsnit og da den blev filmatiseret i 2008.

Romanen har gentagne gange optrådt på top 100-lister over de bedste engelsksprogede romaner bl.a. Modern Library (1998), BBC survey (2003), Time Magazine (2005) og Newsweek (2009).

Anmeldelser

“(…) det er Waughs mættede prosa, eminente personkarakteristik og blik for tragediens forløsende kraft, der giver hans mesterværk dets slidstyrke og stadige fascination. Man har sjældent set noget lignende.” – Andreas Rude, Kristeligt Dagblad ******

“Evelyn Waugh tryllebinder læserne med Gensyn med Brideshead … og Bridesheads ubestridelige, fine litterære kvaliteter tåler mere end én genlæsning. Nye generationer kan begynde her.” – Jan Hedegaard, Berlingske *****

“Evelyn Waughs mesterværk er ikke til at komme udenom, og der er heller ingen grund til at forsøge. Fortællingen om kærlighed, tragedie, tro og forgængelighed står lige så stærkt nu, som da den blev udgivet.” – Louise Trankjær, Skriv for livet

“Et ægte litterært mesterværk.” – TIME

“Waughs mest dybfølte roman.” – The New York Times

Gensyn med Brideshead har haft et stærkt greb om den britiske fantasi i mere end tres år (…) en enestående læseoplevelse.” – The Independent

“Hjerteskærende smuk (…) Det tyvende århundredes fineste engelske roman.” – Los Angeles Times

“Waugh er så absolut en kunstner med en nærmest genial sans for præcision og klarhed, som ingen anden engelsksproget romanforfatter fra hans tid kan måle sig med.” – John K. Hutchens, New York Times, 1945

Gitterporten

Fred Uhlman: Gitterportren

Gitterporten          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Fred Uhlman

Gitterporten giver en smuk og indfølende beskrivelse af et drengevenskab, der splittes af den omsiggribende nazisme, hvis uhyrligheder og infiltration af det tyske samfund fremstår grelt på baggrund af bogens afdæmpede, lyriske tone.

Da bogen udkom på et større britisk forlag i 1976 var det med forord af den kendte britiske forfatter Arthur Koestler, der betegnede den som “et lille mesterværk”, der ville finde en varig plads på reolen. Koestler skulle få ret. Bogen blev rosende modtaget af anmelderne og er i dag oversat til mange forskellige sprog og genoptrykkes til stadighed, ligesom den i 1989 blev filmatiseret med Harold Pinter som manuskriptforfatter.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Marie-Louise Paludan
  • Indtalt af Peter Bøttger
  • Tid: 2 timer, 2 min.
  • Lydbog (download): 87,00 kr.
  • E-bog (98 sider): 75,00 kr.
  • Bog (98 sider – paperback): 99,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Uafrysteligt mesterværk. Gængse udtryk som gribende og rystende bliver flade som kagerim over for denne ballade om sjælens adel i et venskab, der splittes som offer for nazismens hærværk.” Tage Taaning, Berlingske

“En miniatureroman så smuk, at Goethe kunne have skrevet den. Og så barsk, at Hitchcock ville have veget tilbage for at filme den. Uden at være politisk, siger den mere om Det tredje Riges storhed og fald end et helt bibliotek … En fortælling som ætser sig ind i sjælen.” E. Chr. R. Bernhardsen, B.T.

“[Der er] ikke mange, der så dybtborende og fornemt har vist, hvordan det kunne gå til, at et land med en eksklusiv højkultur kunne gå grassat, som denne lille roman af Fred Uhlman … en intens og gribende historie om to drenges venskab. Historien kommer ned i nogle afgørende spændinger af menneskelig art, som man ikke kan ryste af.” Henning Ipsen, Jyllandsposten

“Fin, varm bog om det romantiske Tyskland før Hitler fortalt mærkeligt ubittert og dæmpet. Katastroferne gives knapt og uden patos.” Bent Mohn, Politiken

Godset Stepantjikovo

Fjodor M. Dostojevskij: Godset Stepantjikovo

Godset Stepantjikovo          Findes som lydbog Findes som e-bog

Af Fjodor M. Dostojevskij

Godset Stepantjikovo er Dostojevskijs første større roman efter hjemkomsten fra Sibirien. Centralt i bogen står snylteren og hykleren Foma Fomitsj Opiskin, der i mange år har ageret tjener og herregårdsnar for en kynisk general, der ydmygede og nedværdigede ham. Da generalen dør, flytter Foma, sammen med generalens enke og en række andre snyltere, ind på godset Stepantjikovo, der ejes af generalindens søn: den godmodige oberst Jegor Iljitsj Rostanjev. Med sin tilsyneladende høje intellektuelle dannelse og veltalenhed lykkes det hurtigt Foma at forblinde godsets beboere og gøre dets ejer til sin marionetdukke. Fomas årelange forkuelse har gjort ham hævngerrig, magtsyg og ondskabsfuld, og som hustyran på Stepantjikovo ydmyger og nedgør han dets beboere, præcis som han selv blev ydmyget og nedgjort.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Georg Sarauw
  • Indtalt af Carsten Warming
  • Tid: 8 timer, 21 min.
  • Lydbog (download): 102,00 kr.
  • E-bog (256 sider): 90,00 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Godset Stepantjikovo er usædvanlig i Dostojevskijs forfatterskab. Det er en farceagtig, satirisk komedie, der giver mindelser om Moliéres Tartuffe. Dialogen er som vanligt hos Dostojevskij uhyre fængende og giver dybdeborende portrætter af de forskellige karaktertyper: den selvhævdende snylter Foma Fomitsj og “det gode menneske” obersten, som Dostojevskij siden videreudvikler i Idioten.

Dostojevskij betragtede selv romanen som det bedste, han hidtil havde skrevet, og som et personligt udtryk for sine egne anskuelser. Til broderen skrev han i 1959, at han havde lagt hele sin sjæl og krop i værket.

Romanen blev ikke vel modtaget af samtidens kritikere, men eftertiden har givet Dostojevskij ret og ser i romanen de samme træk i komposition, karakteranalyser og menneskesyn som i de senere store værker. Og navnet Foma Fomitsj er siden gledet ind i det russiske sprog som et gængs udtryk for en uforskammet hykler og spytslikker.

Thomas Mann har betegnet Foma Fomitsj som “en komisk kreation af første klasse, rivaliserende med Shakespeare og Moliére.”

Andre titler af Fjodor M. Dostojevskij

Hvide nætter

Hvide nætter

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Idioten

Idioten

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Kældermennesket

Kældermennesket

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Onkels drøm

Onkels drøm

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Onde ånder

Onde ånder

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Spilleren

Spilleren

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Havet

John Banville: Havet

Havet          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af John Banville

Kunsthistorikeren Max Morden er vendt tilbage til den kystby, hvor han tilbragte sine ferier som dreng – en retræte fra den sorg, vrede og tomhed, han føler, efter at hans kone nylig er død af kræft. Men det er også en tilbagevenden til det sted, hvor han som 10-11-årig mødte den velhavende ferierende Grace-familie og første gang oplevede kærlighed, sex og pludselig død. Mødet med familien, der bestod af den forførende mor, den herskende far og tvillingerne – Cloe, heftig og ligefrem, og Myles, stum og udtryksløs – viser sig at have haft afgørende betydning for Max og hans skæbne.

Sammenvævet med denne historie er minderne om hans kone Anna – om deres liv sammen, om hendes død – og de både betydningsfulde og trivielle begivenheder i hans nuværende liv: Hans relation til sin voksne datter, Claire, der desperat forsøger at vække ham af sorgen, og hans samvær med pensionatets omsorgsfulde værtinde Miss Vavasour og den noget patetiske medlogerende pensionerede oberst.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Ingeborg Christensen
  • Indtalt af Carsten Warming
  • Tid: 6 timer, 38 min.
  • Lydbog (download): 120,00 kr.
  • E-bog (177 sider): 156,00 kr.
  • Bog (177 sider – softcover med flapper): 249,95 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

Havet vandt Man Booker-prisen i 2005: “Et mesterligt studie i erindret sorg, minder og kærlighed.” – John Sutherland, formand for juryen, Man Booker Prize, 2005

“Mesterlig prisvinder. Der er en nærmest dæmonisk kraft i John Banvilles Havet. Selv om Max Morden får svar på nogle af sine spørgsmål derude i det frivillige eksil ved havet, er det ikke nok til at give retning til et liv, der forekommer ham grundlæggende meningsløst. Den smule mening, der er at hente, er i selve overvejelserne om det, og det er netop dem, læseren indvies så intimt i. Den intimitet er der så til gengæld så meget, ja næsten dæmonisk kraft i, at læseren nødvendigvis må konfrontere både fortællerens og egne oplevelser i Banvilles mesterligt udførte beretning om Max Mordens liv og gerninger.” – Lars Ole Sauerberg, Jyllandsposten, *****

“… de forskellige tidslige planer glider ind og ud af hinanden i denne velskrevne og krævende roman, hvor erindringsspor og associationer dominerer.” – Per Krogh Hansen, Berlingske, *****

“I Havet står Banvilles stilistiske mesterskab i fuldt flor. Han balancerer flot mellem at lade Max Morden formulere sig skræmmende klart om sin egen fortid og liv med den kræftsyge hustru – samtidig med at Max udstilles, men ikke ukærligt, som lammet af sorg og eksistentiel krise. Det er intens og livsklog litteratur fra en irsk mesterforfatter med 15 romaner bag sig.” – Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad

“… mødet med barndommens land får slørede erindringer og kyniske livsbetragtninger til at flamme op – smukt skildret i Banvilles gnistrende visuelle prosa.” – Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet

“Prisvindende lille perle af en roman af den irske forfatter, hvis sprog ejer en særlig poetisk tæthed og skarphed. På sin vis virker hele fortællingen som én lang udånding, skrevet hjertegribende smukt i en træfsikker oversættelse. Banvilles temaer er sorg, sorgbearbejdelse, barndom, menneskelige relationer og erindring.” – Sanne Caft, Lektørudtalelse

“… det som betager mig i særdeleshed i mit møde med denne roman og denne forfatter, er de mange menneskekloge betragtninger og et billedrigt, tæt og flydende sprog, som kryber under huden.” – Kamilla Krogh Uttrup, Litteratursiden

Heidi

Johanna Spyri: Heidi

Heidi          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Johanna Spyri

Som 5-årig bliver den forældreløse Heidi sendt op for at bo sammen med sin bedstefar, der bor oppe på et bjerg i de schweiziske alper. Alle i landsbyen nede i dalen har ondt af hende, for bedstefaren er kendt for at være en gammel gnavpotte, der helst holder sig for sig selv. Men Heidi finder hurtigt ud af, at hendes bedstefar slet ikke er så sur og kedelig, som alle går og tror. Derudover er der meget smukt oppe på bjerget, bedstefarens hytte er hyggelig, og han har to søde geder, som Heidi hurtigt bliver venner med. Da hun har boet hos sin bedstefar i nogle år, bliver Heidi en dag hentet af sin tante, der tager hende med til Frankfurt, hvor hun har fundet en rig familie, som Heidi skal bo hos. Heidi bliver gode veninder med familiens datter Klara, men begynder hurtigt at længes efter sin bedstefar og deres dejlige hjem på bjerget. Hvordan skal hun finde tilbage?


Titelinfo:
  • Oversat fra tysk af Augusta Fenger
  • Redigeret på baggrund af den tyske original af Cecilie Bech Christensen
  • Indtalt af Annette Grunnet
  • Tid: 3 timer, 58 min.
  • Lydbog (download): 67,50 kr.
  • E-bog (140 sider): 30,00 kr.
  • Bog (140 sider – paperback): 100,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Alpen! Ordet stod på den allerførste side, og det satte sig dybt i denne læser. Alpen! Man anede ikke, hvad det var, ud over at det havde noget med høje bjerge at gøre. Senere fik man så at vide, at Alpen rødmer, når solen går ned, og at dette syn er det smukkeste, man kan få at se. Det gjorde i alle tilfælde dybt indtryk på Heidi, og da det er hende, børnelæseren identificerer sig med, gjorde det også indtryk på mig. Alpen! Ordet har stadig magi i sig.” – Mette Winge, Politiken

“Fortællingen om det forældreløse barn, der bliver sendt op for at bo hos sin bedstefar på alpen, hendes ophold i Frankfurt og hendes triumferende hjemkomst er muligvis mere populær hos verdens børn end Harry Potter-serien.” – Daily Telegraph

“Fortællingen er så simpel og alligevel så stemningsfuld, at man næsten kan dufte granerne på alpen … Det var en af de første bøger, der fejrede den måde, børn oplever verden omkring dem på, og den var, ifølge Spyri, skrevet som ‘en historie for børn og dem, der holder af børn’.” – Daily Mail

Andre titler af Johanna Spyri

Heidi

Heidi

Forfatter: Johanna Spyri
Indlæser: Annette Grunnet

Heidi får brug for, hvad hun har lært

Johanna Spyri: Heidi får brug for, hvad hun har lært

Heidi får brug for, hvad hun har lært         Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Johanna Spyri

Efter sit ophold i Frankfurt bor Heidi nu igen på alpen sammen med sin elskede bedstefar. Hun holder kontakt med Klara, der næste sommer kommer på besøg sammen med Bedstemamma. Klara nyder de nye omgivelser og den friske gedemælk, der hurtigt gør hende både sundere og stærkere. Men Gede-Peter, der er vant til at have Heidi for sig selv, er så jaloux på Klara, at han laver nogle ulykker, der får uventede følger for ham selv og for beboerne på alpen.


Titelinfo:
  • Oversat fra tysk af Augusta Fenger
  • Redigeret på baggrund af den tyske original af Cecilie Bech Christensen
  • Indtalt af Annette Grunnet
  • Tid: 3 timer, 4 min.
  • Lydbog (download): 67,50 kr.
  • E-bog (108 sider): 30,00 kr.
  • Bog (108 sider – paperback): 100,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Alpen! Ordet stod på den allerførste side, og det satte sig dybt i denne læser. Alpen! Man anede ikke, hvad det var, ud over at det havde noget med høje bjerge at gøre. Senere fik man så at vide, at Alpen rødmer, når solen går ned, og at dette syn er det smukkeste, man kan få at se. Det gjorde i alle tilfælde dybt indtryk på Heidi, og da det er hende, børnelæseren identificerer sig med, gjorde det også indtryk på mig. Alpen! Ordet har stadig magi i sig.” – Mette Winge, Politiken

“Fortællingen er så simpel og alligevel så stemningsfuld, at man næsten kan dufte granerne på alpen … Det var en af de første bøger, der fejrede den måde, børn oplever verden omkring dem på, og den var, ifølge Spyri, skrevet som ‘en historie for børn og dem, der holder af børn’.” – Daily Mail

Andre titler af Johanna Spyri

Heidi

Heidi

Forfatter: Johanna Spyri
Indlæser: Annette Grunnet

Herren fra San Francisco og andre fortællinger

Ivan Bunin: Herren fra San Francisco og andre fortællinger

Herren fra San Francisco og andre fortællinger

Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Ivan Bunin
Herren fra San Francisco og andre fortællinger er et udvalg af de bedste noveller skrevet af den russiske nobelpristager, Ivan Bunin.

Titelnovellen, Herren fra San Francisco, er en ironisk og dyster beskrivelse af en velhavende forretningsmand, der rejser med familien til Napoli og Capri, hvor han pludselig dør, hvorefter hans lig må fragtes hjem som andet stykgods. Novellen kan læses som Bunins sidestykke til Thomas Manns Døden i Venedig og Lev Tolstojs Ivan Iljitjs død – en skildring af det forløjede liv og den uundgåelige død. Den anslår et motiv, der gennemløber hele forfatterskabet: Hvor formålsløse vores aktiviteter virker, når de ses i lyset af, at vi alle skal dø…

Mange af fortællingerne omhandler kærlighed, erotik og død. Som eksempler på Bunins stilistiske rækkevidde kan nævnes Et let åndedræt, hvor en ung piges tragiske skæbne udfoldes på mindre end seks effektive sider; den melankolsk ildevarslende Et koldt efterår, som maler undergangen af det gamle Rusland i efterårsfarver; og Mitjas kærlighed, der indlevet skildrer et ungt og skrøbeligt sind.

Novellesamlingen indeholder de femten noveller: 1) Herren fra San Francisco 2) Et let åndedræt 3) Changs drømme 4) Natligt hav 5) Mitjas kærlighed 6) Ida 7) Solstik 8) Jelagin-sagen 9) Kaukasus 10) Zojka og Valerija 11) I Paris 12) Natalie 13) Et koldt efterår 14) Natlogi 15) Cikader


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Trine Søndergaard
  • Efterskrift af Ole Nyegaard
  • Indlæst af Bent Otto Hansen
  • Tid: 10 timer, 54 min.
  • Lydbog (download): 180,00 kr.
  • Bog (288 sider): 249,95 kr.
  • E-bog (288 sider): 150,00 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Novellesamlingens femten noveller er et repræsentativt udvalg af noveller fra 1915 til 1949, fra forskellige perioder af forfatterskabet. Novellerne er udvalgt for at give et indtryk af forfatterskabets mangfoldighed og dets udvikling. Alle er nyoversat, og de fleste har ikke tidligere været oversat til dansk.

Stilen i novellerne er kendetegnet ved en lyrisk musikalsk tone, og beskrivelserne er præcise med en malers øje for detaljerne, men samtidig kontrollerede uden overflødige ord. De skaber en stemning, der underbygger personernes følelser og oplevelser. De centrale temaer er kærlighed, erotisk besættelse, desillusionering og livets forgængelighed, og de er typisk bygget op over en afgørende hændelse i hovedpersonens liv.

Bunin fik som den første russiske forfatter Nobelprisen i 1933 med følgende begrundelse: “For den stringente artistiske færdighed, med hvilken han har videreført de klassiske russiske traditioner i prosadigtning”. Bunins noveller ligger tematisk og stilistisk i forlængelse af Tolstojs og Tjekhovs forfatterskaber, men han videreudvikler og forfiner stilen, og det sanselige og erotiske er mere fremtrædende.

Anmeldelser

“I smukt oversatte mesternoveller som den bittersøde »Mitjas kærlighed«, den ironisk frivole »Zojka og Valeria« og den brutale »Jelagin-sagen« skrev Bunin mindst lige så elegant som en Tolstoj eller en Tjekhov. I små fjerlette skitser som »Natalie«, »Nostalgi«, »Et koldt efterår« og »Et let åndedræt« fremmanede han med vemod og virtuositet forsvundne rum, stemmer og skikkelser.”  – Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen

“Passer man ikke på, bliver man hurtigt suget med slipstrømmen fra hans forførende, både kolde og pirrende fortællekunst.” – Niels Barfoed, Information

“Der er guddommelige noveller i dette flotte nye udvalg af nobelpristageren Ivan Bunins prosa.” – Rasmus Vangshardt, Kristeligt Dagblad

“(…) hvis Tolstoj og Tjekhov stilistisk serverer en ypperlig basiskost, så får læseren hos Bunin fyldt chokolade, af den mørke, bitre slags med overraskende, eksotiske smagsnoter.” – Lise Lotte Larsen, Russisklitteratur.dk

“Den russiske nobelpristager Ivan Bunin byder på novellekunst af den fineste slags … Bunin skriver intenst og kompakt og ekstremt sanseligt. Hans sprog er ladet med farver, følelser, sindsstemninger og intense naturbeskrivelser, som nogle gange nærmest overfalder og overvælder læseren.” Kasper Håkansson, K’s bognoter ★★★★★

“At læse Bunin er altid opløftende, fordi hans værker mere overbevisende end nogen anden russisk forfatters, med undtagelse måske af Pusjkins, bekræfter Pasternaks påstand om, at ’kunst, selv tragedie, er et vidnesbyrd om glæden ved at være i live.’” – David Richards

“Bunin udviser en malers øje for detaljerne. Han er en mester i at fange øjeblikket.” – Publishers Weekly

“Hans noveller er prosakunst af høj karat; de er fortættede natur- og menneskeskildringer, præget af melankoli. Erotisk besættelse og desillusionering er tilbagevendende temaer.” – Den Store Danske

“Ekstrem sproglig præcision, æstetisk naturbeskrivelse, detaljerede psykologiske analyser og mesterlig kontrol af plot.” – Britannica.com

 

Herre og tjener

Lev Tolstoj: Herre og tjener

Herre og tjener          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Lev Tolstoj

Den rige købmand Vasili Andréitsj Brekhunóf drager en mørk eftermiddag i december ud på en slæderejse med sin tjener Nikita for at købe et stykke skov, før andre får nys om det. Turen til nabosognet går absolut ikke som planlagt; vinden tager til, sneen ødelægger sigtbarheden, og de farer gang på gang vild. Men Vasili drives videre af sin grådighed efter en god handel, og som tjener adlyder Nikita stiltiende, selvom han anser det for alt for risikabelt at fortsætte. Det ender fatalt, men konfrontationen med døden får den egoistiske og materialistiske Vasili til at revurdere sit syn på det væsentlige i livet.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Ejnar Thomassen
  • Indtalt af Bent Otto Hansen
  • Tid: 2 timer, 40 min.
  • Lydbog (download): 90,00 kr.
  • E-bog (93 sider): 75,00 kr.
  • Bog (93 sider – paperback): 100,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“… Lev Tolstojs korte roman (knap 100 sider) [er] en af verdenslitteraturens juveler. Den er nu genudgivet i Ejnar Thomassens (1881-1977) oversættelse fra 1944. En nyoversættelse havde ikke været af vejen, men Thomassens er nu en fornøjelse … Herre og tjener handler om en mand, der uventet for sig selv hæver sig over sit tomme liv og kommer til afklaring, erkendelse og opfyldelse i sin sidste stund. Den er dybt moralsk, men det opdager man ikke før bagefter. For undervejs er vi med på en så sanselig og medrivende færd, at det er helt på sin plads, at Tolstojs stil kaldes plastisk realisme … har man læst Herre og tjener glemmer man den aldrig.” – Marie Tetzlaff, Politiken, ♥♥♥♥♥♥. Læs hele anmeldelsen.

“Historien er fortalt helt suggererende. Med ganske enkle midler har Tolstoj fremtryllet atmosfæren: Den isnende vinternat, de to vildfarne mænd og den ihjel-frosne hest. Stemningen af kulde og død forplanter sig til læseren. I dette vinterlige øde sætter Tolstojs menneskelighed sin smukkeste blomst. En mesterlig fortælling, hvor tendens og kunst er smeltet sammen på den smukkeste måde.” – Niels Kaas Johansen, Socialdemokraten

“Og vil man helt forstå den typiske sjælelige udvikling, den stærkeste indre oplevelse i de Tolstojske fortællinger – den for ham selv og efter hans mening for russerfolket, for menneskeheden frelsende oplevelse – så skal man læse den enkle, gribende fortælling Herre og tjener. Læseren af denne mesterlige fortælling vil her finde kvintessensen af Tolstojs menneskeskildrende kunst og tillige hele hans livsfilosofi sammentrængt i en nøddeskal.” – Ejnar Thomassen

Andre titler af Lev Tolstoj

Homer og Langley

E.L. Doctorow: Homer og Langley

Homer og Langley          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af E.L. Doctorow

Brødrene Homer og Langley er født ind i en rig New York-familie, men allerede som teenager mister Homer synet, og Langley vender hjem fra 1. verdenskrig med ødelagte lunger. Da de samtidig mister deres forældre i den store influenzaepidemi, synes de helt uegnede til at klare den nye tid.

I forældrenes fornemme, efterhånden noget forsømte herskabsvilla lever den tolerante, følsomme Homer og den excentriske opfinder og samler Langley deres eget isolerede liv på kanten af samfundet. Selvom brødrene stort set ikke forlader huset, ser Doctorow selv romanen som en slags “road novel”, idet den amerikanske udvikling fra 1930’ernes forbudstid med gangstermiljø op til 1960’ernes hippiemiljø passerer gennem deres hus og liv.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Claus Bech
  • Indtalt af Bent Otto Hansen
  • Tid: 7 timer, 33 min.
  • Lydbog (download): 129,00 kr.
  • E-bog (184 sider): 154,50 kr.
  • Bog (184 sider – softcover med flapper): 249,95 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Romanen bygger i fri fiktion på de berømte Collyer-brødre, der isolerede sig fra omverdenen og i en sand samlermani fyldte deres patriciervilla med aviser og rariteter i tonsvis, blandt andet en Ford T, en gaslysekrone, kalechen til en hestevogn og utalligt andet. Ved deres død var det kun muligt at komme frem gennem smalle passager af aviser og skrammel, og indgangene var flere steder mineret med fælder for at holde uvedkommende ude. Det tog 17 dage at rydde huset og finde liget af den sidste bror. Brødrenes liv har inspireret til en række bøger, et teaterstykke og benævnelsen af en sygelig samlermani som “brødrene Collyer-syndromet”. Eftertiden har betragtet brødrene som gale, mens Doctorow i sin fremstilling forsøger at forstå dem som mennesker, der gennemlever en historisk tid. Doctorow ser selv romanen som en slags “road novel”.

“Det viser sig, at verden ikke vil lade dem I fred – andre trænger sig ind på deres privatliv, som om vejen går gennem dem. Angående deres samlermani betragter jeg dem som museumsinspektører for deres eget liv og tid, og deres hus som et museum over alles liv … Jeg gør dem til to brødre, som stod af civilisationen og trak verden med sig.” – E.L. Doctorow

Se New York Times-interview med Doctorow om Homer and Langley.

Anmeldelser

“E.L. Doctorow viser igen, at han mestrer blandingen af fiktion og dokumentar. Ud over at fortælle en god historie sætter han nogle amerikanske myter i perspektiv … en dybt gribende historie om tab, kærlighed og loyalitet.” – Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten.

“E.L. Doctorow har givet os endnu en fabelagtig roman, der befinder sig i grænselandet mellem fiktion og dokumentarisme. Denne gang handler det om de excentriske Collyer-brødre … Doctorow skriver ikke om virkeligheden, men lader Homers virkelighedsforståelse komme til orde i et blændende portræt, der vælger sympatiens og ikke fordømmelsens eller udstillingens sti.” – Per Krogh Hansen, Berlingske. Læs hele anmeldelsen

“Med den blinde Homer som fortæller af deres stillestående odyssé udfolder Doctorow en bevægende saga om det turbulente 20. århundrede set fra et absolut stillestående udsigtspunkt.” – Kim Skotte, Politiken

“Den amerikanske mesterfortæller E.L. Doctorow har skrevet en lile romanperle om de autentiske – og stærkt excentriske – brødre Collyer fra New York … Romanen er fortalt af den blinde bror Homer, og Doctorow er eminent til at skildre, hvordan den blinde mand erfarer sine omgivelser i tæt kontakt med broderen, Langley … Rørende.” – Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet

Homer og Langley er en nydelse at læse, faktisk virker den lidt for kort i lyset af alt det, Doctorow har på hjerte, og den rummer smukke poetiske billeder og øjeblikke af stor ømhed mellem brødrene.” – Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad

“E.L. Doctorow har med sin fiktive version af Collyer-brødrenes samlermani skrevet et skævt, begavet mesterværk, der med stor poetisk, empatisk og humoristisk kraft går rent hjem.” – Nanna Goul, Weekendavisen

Homer og Langley kan i sin gotiske pragt og med sin klaustrofobiske atmosfære nydes som en homage til Edgar Allan Poe” – Tonny Worm, Information

“… en inciterende lille roman med et stort og originalt episk anslag.” – Tonny Worm, Euroman

“Vi har nok her en mulig moderne klassiker.” – Beth Høst, Lektørudtalelse

“Det er en både grotesk og tragikomisk historie skrevet meget gennemført, som om brødrenes liv er ret normalt, mens omverdenen er fjendtlig. Indirekte giver bogen også et billede af USA’s udvikling fra 20’erne til 70’erne.” – Morten Bagger, Arnold Busck Bogmagasinet

Andre titler af E.L. Doctorow

Marchen

Marchen

Forfatter: E.L. Doctorow
Indlæser: Bent Otto Hansen

Hvide nætter

Fjodor M. Dostojevskij: Hvide nætter

Hvide nætter          Findes som lydbog Findes som e-bog

Af Fjodor M. Dostojevskij

Fortællingen foregår over fire nætter i Sankt Petersborg, der med sin nordlige placering er kendetegnet ved sine lyse sommernætter; de hvide nætter i juni og juli, hvor lyset aldrig forsvinder. I disse nætter strejfer fortællingens hovedperson om i byens gader. Han har hverken venner eller familie, og den eneste kontakt han har med omverdenen, er, når han på sine ensomme gåture betragter livet, der udfolder sig omkring ham. I stedet for at leve livet betragter han det og drømmer sig væk fra virkeligheden i forestillinger om andre menneskers skæbner og drømme. En nat møder denne drømmer dog pludselig sin drømmepige i det virkelige liv og får på den måde mulighed for at bryde sin isolerede drømmetilværelse.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Ejnar Thomassen
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 2 timer, 19 min.
  • Lydbog (download): 70,50 kr.
  • E-bog (63 sider): 67,50 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Hvide nætter fra Dostojevskijs ungdomsår er skrevet i 1848, umiddelbart før han dømmes til otte års forvisning til Sibirien for revolutionære aktiviteter. Romanen er i sin yndefulde lyriske og æteriske tone enestående i forfatterskabet. Det er en dybtgående analyse af den romantiske drømmer og en af de smukkeste kærlighedshistorier i verdenslitteraturen. Dens popularitet understreges af ni filmatiseringer verden over: Rusland, Italien (Luchino Visconti), Frankrig (Robert Bresson), Irak, Indien (flere udgaver) og senest i 2009 i Amerika.

Anmeldelser

“Dostojevskijs ungdomsværk Hvide nætter viser geniet i sin vorden. En lille roman om sentimental kærlighed.” – Thomas Bredsdorf, Politiken

“En pastelagtig henåndet digtning, i sin sarthed og ynde enestående i Dostojevskijs digtning.” – Ejnar Thomassen

“Hele fortællingen flyder af sted på en sky af musik, kærlighed og romantisk fantasi. Tingene spiller en underordnet rolle i dette værk, som formentlig er det mest lyriske af alt, hvad han har skrevet.” – Geir Kjetsaa

Hvide nætter adskiller sig fra hans tidligere værker ved dens bedårende lette og delikate tone, dens atmosfære af forårsagtig ung følelsesfuldhed, dens elegante og vittige godhjertede parodier.” – Joseph Frank

Andre titler af Fjodor M. Dostojevskij

Hvide nætter

Hvide nætter

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Idioten

Idioten

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Kældermennesket

Kældermennesket

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Onkels drøm

Onkels drøm

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Onde ånder

Onde ånder

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Spilleren

Spilleren

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

I kamp med havet

Charles Nordhoff & James Norman Hall: Mytteri på Bounty

I kamp med havet          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Charles Nordhoff & James Norman Hall

Det er måske den mest enestående sørejse i søfartens historie, som kaptajn William Bligh gennemførte, da han i 1789 efter mytteriet på hans skib H.M.S. Bounty sammen med 18 besætningsmedlemmer blev efterladt midt ude på Stillehavet i en åben båd. I I kamp med havet er det underlæge Thomas Ledward, der beretter, hvordan kaptajn Bligh førte Bountys lille, ubevæbnede og overlæssede barkasse 4000 miles fra Venskabsøerne til Timor. I 41 spændingsfyldte døgn må de 19 mænd kæmpe mod vilde stammer, sol, storme, sult og tørst, mens de forsøger at holde modet oppe. Vind, vejr og begivenheder er hentet fra kaptajn Blighs egen logbog, hvor han ganske kort har givet en beskrivelse af hver enkelt dag. Beretningen om disse mænds kamp og trængsler er et uforglemmeligt epos om menneskelig vilje og udholdenhed, om en af de mest fantastiske sørejser, der nogensinde er foretaget.

En liste over romanens personer kan downloades her.
En dagbogsfortegnelse over rejsen kan downloades her.


Titelinfo:
  • Oversat fra amerikansk af Aage Heinberg
  • Indtalt af Thomas Gulstad
  • Tid: 6 timer, 28 min.
  • Lydbog (download): 127,50 kr.
  • E-bog (172 sider): 105,00 kr.
  • Bog (172 sider – paperback): 149,95 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“C. Nordhoff og J.N. Halls storslåede roman Mytteri på Bounty er en klassiker i litteraturen. Men fortsættelsen af historien om mytteriet er mindst lige få spændende – og rummer en nærmest utrolig handling! Og alligevel skildrer forfatterne, hvad der i virkeligheden hændte … Det er en utrolig roman, helt på højde med den berømte forgænger.” – Arne Mariager, Jysk Fynske Medier

“Måske den mest bemærkelsesværdige sørejse i søfarerannalerne foretaget i en åben, overlæsset og underprovianteret båd … En beretning, der er lige så autentisk i sin lokale kolorit som i sin historiske kendsgerning … Forfatterne har taget ved lære af Conrad, i forståelsen af sømænds psykologi og af Stevenson i opbygningen af en sandsynlig historie med udgangspunkt i sparsomme kilder.” – Percy Hutchison, New York Times Book Review

“En fantastisk bog, der bør indtage en permanent plads i den narrative spændingslitteratur.” – Lincoln Colcord, New York Herald Tribune Books

“Storartet … Nordhoff og Hall har gjort et fantastisk stykke arbejde med deres beretning om kaptajn Blighs bemærkelsesværdige bedrift.” – Chicago Tribune

“En af havets store historier.” – Times Literary Supplement

Andre titler af Charles Nordhoff & James Norman Hall

I kamp med havet

I kamp med havet

Forfatter: Charles Nordhoff & James Norman Hall
Indlæser: Thomas Gulstad

Mytteri på Bounty

Mytteri på Bounty

Forfatter: Charles Nordhoff & James Norman Hall
Indlæser: Thomas Gulstad

Pitcairn-øen

Pitcairn-øen

Forfatter: Charles Nordhoff & James Norman Hall
Indlæser: Thomas Gulstad

Idioten

Fjodor M. Dostojevskij: Idioten

Idioten          Findes som lydbog Findes som e-bog

Af Fjodor M. Dostojevskij

Den milde og naive epileptiker Fyrst Mysjkin vender tilbage til Sankt Petersborg med toget efter et langvarigt kurophold i Schweiz – uden mange rubler på lommen, men i håbet om en stor arv efter sin afdøde velgører. I toget falder fyrsten i snak med en mand, der viser ham et billede af den smukke femme fatale Nastasia Filippovna. Denne hændelse samt mødet med familien Jepantjin, som er fjerne slægtninge af fyrsten, forsegler Mysjkins skæbne, og vikler ham hurtigt ind i både romantiske og økonomiske intriger, der skal vise sig at have katastrofale følger. Fyrst Mysjkins uselviskhed står i skarp kontrast til de andre karakterers selvoptagethed, og gennem sin hovedperson har Dostojevskij forsøgt at skildre et Kristus-lignende menneskes møde med en korrupt verden, hvor oprigtig godhed og næstekærlighed betragtes som idioti og vanvid.

En liste over romanens personer kan downloades her.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Georg Sarauw
  • Indtalt af Bent Otto Hansen
  • Tid: 29 timer, 50 min.
  • Lydbog (download): 235,50 kr.
  • E-bog (716 sider): 120,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Bogen brænder sig ind i sindet.” – Johannes Møllehave, Kristeligt Dagblad

“En bog, alle bør læse mindst én gang.” – Marie Tetzlaff, Politiken

“Med Idioten viser Dostojevskij os, hvad menneskelig godhed er, hvor meget og dog hvor lidt den formår.” – Mette Dalsgaard, Weekendavisen

Andre titler af Fjodor M. Dostojevskij

Hvide nætter

Hvide nætter

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Idioten

Idioten

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Kældermennesket

Kældermennesket

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Onkels drøm

Onkels drøm

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Onde ånder

Onde ånder

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Spilleren

Spilleren

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Ivan Ilíitsj’s død

Lev Tolstoj: Ivan Ilíitsj's død

Ivan Ilíitsj’s død          Findes som lydbog Findes som e-bog

Af Lev Tolstoj

Ivan Ilíitsj har som midaldrende efter mange års hårdt arbejde opnået den attraktive stilling som højesteretsdommer. Men på toppen af sin karriere bliver han som 45-årig syg, og efter nogen tid går det langsomt op for ham, at sygdommen er dødelig. Vi får en skildring af hans svingninger mellem håb og frygt for døden og følelsen af det uretfærdige i, at netop han skal rammes i en forholdsvis ung alder efter et pletfrit levned. Samtidig skildres hans samspil med familie og venner, der finder omgangen med det syge menneske pinlig og helst undgår at blive for involveret i hans lidelser. Konfronteret med døden erkender han i en eksistentiel krise, at han har spildt sit liv på egoistisk ærgerrig stræben efter tom status på bekostning af nære relationer til andre. Det er en dybdeborende fortælling om erkendelsen af egen dødelighed, som ethvert menneske på et tidspunkt konfronteres med.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Ejnar Thomassen
  • Indtalt af Bent Otto Hansen
  • Tid: 3 timer, 6 min.
  • Lydbog (download): 90,00 kr.
  • E-bog (92 sider): 75,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Ivan Iljitj er den perfekte bureaukrat. Og han skal dø. Hvilket Tolstoj uforglemmeligt lader ham opleve som at blive presset ned i en sæk, der ikke er stor nok. Ivan Iljitjs død hedder den lille roman fra 1886 derfor naturligt nok, og den er en morbid fornøjelse af de sjældnere.” – Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen, Politiken, ♥♥♥♥♥

“Lev Tolstoj skrev ikke kun monumentale mesterværker som Krig og fred og Anna Karenina, men også mesterlige miniaturer … Læs Ivan Iljitjs død og bliv klogere på livet og døden.” – Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen

“Et lille mesterværk om døden.” – Torben Brostrøm, Information

Ivan Iljitjs død er en stille bog og en troværdig fremstilling af vejen ind i mørket og døden, for måske at se et lyd derinde.” – Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad

“Det er en af de mest hjerteskærende litterære værker, der nogensinde er skrevet, en hård, ubarmhjertig stirren ned i afgrunden, ikke kun i døden, men i den menneskelige natur. Det er et af disse værker, der er essentielle: ikke fordi man efter at have læst det kan afkrydse en kulturel milepæl, men fordi man uden det vil miste billedet af, hvad det betyder, at være menneske. Og ikke kun i 1900-tallets St. Petersborg, men nu.” – Nicholas Lezard, The Guardian

“En raffineret berift.” – Vladimir Nabokov

Andre titler af Lev Tolstoj

Ivanhoe

Daniel Defoe: Robinson Crusoe

Ivanhoe          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Walter Scott

Ridderturneringer, kidnapninger, dueller på liv og død, hekseafbrændinger, en mystisk sort ridder og den tapre Robin Hood. Alt dette og meget mere byder den eventyrlige fortælling om korstogsridderen Ivanhoe på. Romanen foregår i 1200-tallets kaotiske England, hvor der er splid mellem saksere og normannere, kristne og jøder og kamp om kongemagten mellem Richard Løvehjerte og hans intrigante bror Johan. Ivanhoe er netop hjemvendt fra et korstog, hvor han har kæmpet side om side med den normanniske Richard Løvehjerte. Dette har vakt forbitrelse hos Ivanhoes saksiske far Cedric, som har gjort ham arveløs. Udover at forsøge at genvinde sin fars gunst, må Ivanhoe dyste om den smukke lady Rowena, forsvare sin konge og stille op til duel for at redde den gode jødinde Rebecca, der står anklaget for at være heks.

Den spændingsfyldte handling og blandingen af fiktive hovedpersoner og historiske bipersoner er typisk for forfatteren. Romanen er blevet filmatiseret mange gange, bl.a. i 1952 med Robert Taylor i hovedrollen som Ivanhoe, Elizabeth Taylor som jødinden Rebecca og Joan Fontaine som den smukke lady Rowena.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Otto Gelsted
  • Indtalt af Dan Schlosser
  • Tid: 5 timer, 56 min.
  • Lydbog (download): 75,00 kr.
  • E-bog (268 sider): 90,00 kr.
  • Bog (268 sider): 120,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Da Sir Walter Scott, som egentlig var sagfører, skrev Ivanhoe i 1791, opfandt han den historiske roman. Denne fantastiske romantiske fortælling om fare og frelse, ridderskab og pomp og pragt skabte en genre.” – Scotsman

“[Ivanhoe] henrykkede folk over hele Europa, og Goethe erklærede, at Scott havde opfundet ‘en helt ny kunstform’.” – Daily Telegraph

“En mærkværdig eksemplificering af én bogs magt, hvad enten det er godt eller skidt, ses af de følger, som Don Quixote bevirkede, og som Ivanhoe bevirkede. Den første fejede verdens beundring for det middelalderlige ridderskabsfjolleri til side, og den anden genoprettede den.” – Mark Twain, Life on the Mississippi

Jane Eyre

Charlotte Brontë: Jane Eyre

Jane Eyre          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Charlotte Brontë

Jane Eyre er fortællingen om den forældreløse og fattige Jane, der vokser op i 1800-tallets England hos sin onkel og dennes tyranniske kone og børn, der mishandler hende både fysisk og psykisk og til sidst beslutter at sende hende til kostskolen Lowood. På Lowood bliver Jane nedgjort og ydmyget af den ondskabsfulde inspektør Mr. Brocklehurst, men hun knytter også nære og varme relationer, som får stor indflydelse på resten af hendes liv. Da Janes skoletid er forbi, og efter at have arbejdet nogle år som lærerinde på Lowood, får hun arbejde som guvernante på det store gods Thornfield Hall. Her stifter hun bekendtskab med godsets ejer, den mystiske Mr. Rochester, som hun senere forelsker sig i, men både Thornfield Hall og Mr. Rochester gemmer på dystre hemmeligheder, der tvinger Jane ud i svære beslutninger.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Aslaug Mikkelsen
  • Indtalt af Annette Grunnet
  • Tid: 12 timer, 20 min.
  • Lydbog (download): 129,00 kr.
  • E-bog (368 sider): 129,00 kr.
  • Bog (368 sider – softcover med flapper): 249,00 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

I 1948 modtog det ansete britiske forlag Smith, Elder & Co. et slidt manuskript med titlen Professoren af den ukendte forfatter Currer Bell. Manuskriptet havde tilsyneladende cirkuleret rundt til adskillige forlag med afslag. Også Smith, Elder & Co. afslog at udgive romanen, men så dog så mange kvaliteter i den, at de i returneringen vedlagde et brev til forfatteren om at forsøge sig med et mere romantisk arbejde, som de så gerne ville modtage til vurdering. Efter nogle måneder modtog redaktøren et digert værk fra Currer Bell med titlen Jane Eyre. Han blev så fængslet af historien, at han efter sigende læste manuskriptet på en dag og en nat. Nu var der ikke længere tvivl. Manuskriptet blev omgående antaget, trykt og udgivet, romanen opnåede hurtigt en enorm popularitet og den overgik i oplag samtidigt udgivne nye romaner af så populære forfattere som Dickens og Thackeray.

Læserne blev betaget af Jane Eyres svære barndom, den romantiske kærlighedsaffære med Rochester og de gotiske elementer med hemmelighedsfulde og dramatiske begivenheder. Samtidig var Jane Eyre en helt anden heltinde end tidligere set. Hun besnærede ikke ved sin feminine skønhed, men ved sin naturlighed og sit fine intellekt, og hun insisterede på ligeværdig omgang med manden. Romanen var en forløber for den senere kvindefrigørelse. Jane Eyre blev Dronning Victorias ynglingsroman, og den dag i dag hører den til de mest læste og yndede klassikere.

Men hvem var den ukendte Currer Bell? Spekulationerne var mange, ikke mindst da der samtidig med Jane Eyre på et andet forlag blev udgivet Agnes Grey af Acton Bell og Stormfulde højder af Ellis Bell, og forlaget, der kun havde brevvekslet med Currer Bell, kunne ikke supplere med mange oplysninger. I forbindelse med en planlagt udgivelse af bogen i USA ville de amerikanske forlæggere gerne møde forfatteren. Stor var forbavselsen, da en total ukendt, landlig klædt, spinkel og genert dame på de tredive fra Yorkshire dukkede op på forlaget sammen med sin yngre søster, og præsenterede sig som Charlotte Brontë, forfatteren bag pseudonymet Currer Bell. Søsteren, Anne Brontë, viste sig at være forfatteren til Agnes Grey. En af de mest mærkværdige begivenheder i verdenslitteraturen, som søstrene Brontë indskrev sig i, og som har fascineret læsere over hele verden siden.

Anmeldelser

“Charlotte Brontës roman om den forældreløse Jane Eyre er en af romanhistoriens helt store klassikere. Romanen, der nu genudgives, har det hele: Dannelse, lidenskab og en spirende kvindefrigørelse.” – Per Krogh Hansen, Berlingske

“Som læser føler man sig nærmest privilegeret ved at sidde med en roman, der har haft så stor betydning i kvindelig litteraturhistorie og for kvinders identitet, også skrivende kvinders … Det kan også godt være at teenagepiger hellere vil have penge end gaver. Men prøv. Læg en hundredkroneseddel ind i Jane Eyre og forær bogen til næste konfirmation eller 18-års fødselsdag.” – Ann Mariager, Weekendavisen

“Ja, okay, nogen nyhed er det vel ikke. Men en velkommen genudgivelse minder om, hvilken lusket tilsnigelse det er at kalde sig boglæser, eller kvinde, uden at have læst Jane Eyre. Den 164-årige dannelseshistorie om den forældreløse pige, som må så grueligt meget igennem for at finde lykken, er ikke blot leveringsdygtig i drama og romantik, som de andre victorianske klassikere. Den har også den første besjælede heltinde med intellekt, social samvittighed og egenrådig handlekraft. En kvinde så meget forud for sin tid, at hun bliver ved at inspirere.” – Niels Ellevang, Jyllandsposten

“Hendes dragende roman Jane Eyre om den forældreløse Janes turbulente rejse fra kostskole til gotisk gods, inklusive en dyster (og lækker!) godsejer, er stadig en medrivende og generøs fortælling.” – Olga Ravn, Femina

“Dens vrede over ydmygelserne på vejen og dens begejstring for friheden til slut er så smittende, at mand må bøje sig.” – Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad

Jane Eyre fra 1847 er en af verdenslitteraturens mest elskede romaner. Den kan fint læses i dag som en vedkommende og fængslende fortælling for både lystlæsere (især kvinder, både unge og ældre), klassikerelskere og opgaveskrivere på gymnasieniveau … romanen er udødelig og kan stadig begejstre. Sproget virker mundret og nutidigt. Omslag og bagsidetekst vil virke fint i formidlingen.” – Marianne Majgaard Jensen, Lektørudtalels

“Charlotte Brontës kvindeportræt blev på mange måder nyskabende.” – Leon Jaurnow, Arnold Busck Bogmagasinet

“Bogen er den dag i dag tilfredsstillende for fantasien, fordi den rummer alle de elementære ønskedrømselementer og samtidig følger urtypen på en ‘rigtig historie’ – selve eventyrets linie. Der er ikke så forfærdelig mange bøger i verdenslitteraturen, der har denne elementære dragning, og de der er der, elskes uforandret gennem generationer.” – Elsa Gress

“Så åbner vi Jane Eyre … Forfatteren har fat i vores hånd og fører os med på hendes vej, får os til at se, hvad hun ser, forlader os ikke et øjeblik eller lader os glemme hende. Til sidst er vi gennemtrængt af Charlotte Brontës geni, hendes heftighed, hendes indignation … Det er den røde og urolige glød fra hjertets brand, der illuminerer hendes sider.” – Virginia Woolf

Jægerne på Karinhall

Carl-Henning Wijkmark: Natten der kommer

Jægerne på Karinhall          Findes som e-bog Findes som bog

Af Carl-Henning Wijkmark

Jægerne på Karinhall er Carl-Henning Wijkmarks debutroman. Den er en blanding af spionroman, historisk dokumentarisme og pornografi, og med sin beskrivelse af magten og ondskaben som hæmningsløst orgie og grum farce har den for længst opnået klassikerstatus.

Året er 1936, kort før de Olympiske Lege i Berlin, og Europas bekymring for Hitlers Tredje Rige vokser. Den norske maratonløber Roar Trøgesen er ingen typisk spion, men han lader sig overtale af den britiske efterretningstjeneste Secret Service til at infiltrere Hermann Görings årlige jagtselskab, som holdes på hans store germanske jagthytte Karinhall, der ligger i skovene nær Berlin. Med de Olympiske Lege ser Göring en mulighed for at gøre jagten til et storpolitisk møde og en personlig magtdemonstration. Trøgesen befinder sig nu i magtens centrum i et sadistisk orgie uden regler. Og hvad gør en norsk maratonløber så?


Titelinfo:
  • Oversat fra svensk af Anne Marie Bjerg
  • E-bog (314 sider): 120,00 kr.
  • Bog (314 sider – paperback): 249,95 kr.

Anmeldelser

”Fremragende roman.” – Jes Stein Pedersen, Politiken, ♥♥♥♥♥

”En af de bedste romaner jeg har læst i mange år.” – Anna Libak, Radio24syv

”Elegant, stærkt underholdende og lige så foruroligende.” – Torben Brostrøm, Information

”… utvivlsomt en af de stærkeste debutromaner, der nogensinde er blevet udgivet i Sverige.” – Steve Sem-Sandberg, bogens efterskrift

Andre titler af Carl-Henning Wijkmark

Khirbet Khizeh – Slagmark

Daniel Defoe: Robinson Crusoe

Khirbet Khizeh – Slagmark          Findes som lydbog

Af S. Yizhar

Khirbet Khizeh – Slagmark er en erindringsroman, der første gang udkom på hebraisk i 1949. Den handler om den arabisk-israelske uafhængighedskrig i 1948-49, som forfatteren selv deltog i, og skildrer, hvordan israelske soldater tvinger arabiske landsbybeboere til at forlade deres hjemstavn. Romanen er et forsøg på at forstå, hvordan netop jøderne, som er så hårdt mærkede af eksilet, kan dømme andre til eksil. Den blev til en bestseller i Israel, var fra 1964 del af den israelske gymnasie-læseplan og udkom som israelsk tv-drama i 1978. Siden sin udgivelse har den været en vigtig del af den nationale debat om begivenhederne, der gik forud for staten Israels oprettelse. Den danske udgave af romanen har et spændende efterskrift af tidligere chefredaktør for Politiken Herbert Pundik, der ligesom S. Yizhar selv deltog i uafhængighedskrigen.


Titelinfo:
  • Indtalt af Bent Otto Hansen
  • Tid: 2 timer, 48 min.
  • Lydbog (download): 105,00 kr.
  • E-bog: 105,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Et enestående vidnesbyrd, en litterær bedrift … en suveræn og brødebetynget beretning fra den arabisk-israelske krig, da jødiske soldater sendte over en halv million palæstinensere i eksil.” – Politiken ♥♥♥♥♥

Khirbet Khizeh [er] del af soldaterlitteraturens verdenskanon.” – Weekendavisen

“Yizhar Smilanskys klassiske roman Khirbet Khizeh skildrer den israelsk-palæstinensiske konflikts arvesynd: krigen i 1948, som israelerne kalder Uafhængighedskrigen, fordi den ledte til den jødiske stats fødsel, og som palæstinenserne kalder Nakba – ‘katastrofen’ – fordi den ledte til deres fordrivelse og statsløshed … Khirbet Khizeh bliver aldrig højdramatisk eller patosladet, men i dialogens afkroge og i reaktionerne fra landsbyens beboere og i fortællerens henkastede bemærkninger fornemmes et sort hul af vold, traumer og umenneskelighed. I en yderst kompakt form formidler Yizhars bog den massive fortrængning, som Israel er bygget på.” – Weekendavisen

“To ting giver Khirbet Khizeh blivende betydning: den intime personlige skala i kompositionen – og forbindelsen til nutiden…” – New York Times

Kidnappet

R.L. Stevenson: Dr. Jekyll og Mr. Hyde

Kidnappet          Findes som lydbog

Af R.L. Stevenson

Den unge David Balfourt bliver efter forældrenes død sendt til sin hidtil ukendte rige onkel Ebenezer. Her går det op for ham, at han muligvis er den retmæssige arving til familiens ejendom, men inden han kan gøre krav kidnappes han og sejles bort med henblik på at blive solgt til slaveri. Skibet forulykker og David kastes i land på en øde ø og starter sin eventyrlige hjemrejse, der for en stor del foregår i selskab med den modige og uregerlige skotske jacobinske oprører Alan Breck Stewart. Under dramatiske omstændigheder oplever David de skotske klaners oprør mod det engelske kongedømme og stridighederne mellem de oprørske klaner og de klaner der støtter englænderne. Det lykkes ved fælles hjælp David og Allan at slippe helskindet gennem farerne.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Aslaug Mikkelsen
  • Indtalt af Søren Elung Jensen
  • Tid: 7 timer, 48 min.
  • Lydbog (download): 75,00 kr.
  • E-bog: 56,25 kr.
  • Lydprøve:

Andre titler af R. L. Stevenson

Kidnappet

Kidnappet

Forfatter: R.L. Stevenson
Indlæser: Søren Elung Jensen

Kirsebærhaven

Anton Tjekhov: Kirsebærhaven

Kirsebærhaven          Findes som lydbog

Af Anton Tjekhov

Kirsebærhaven er det fjerde og sidste af Tjekhovs store dramaer opført et halvt år før hans død i 1904. Stykket foregår som Tjekhovs øvrige dramaer på et gods i den russiske provins. Godsejerinden Ljuba Ranjévskaja kommer efter flere års udlandsophold tilbage til sit gods, der er kendt for sin meget store og berømte kirsebærhave. Men økonomien skranter, godset er stærkt forgældet og en tvangsauktion truer. En ven af familien, handelsmanden Lopakhin, der har kæmpet sig op fra fattige kår, foreslår at løse gældskrisen ved udstykning af kirsebærhaven i parceller med salg for øje. Men godsejerinden kan ikke forestille sig at opgive sin kirsebærhave. Hun lever i en fortidig illusion og er uden realitetsand og handlekraft og må ruineret forlade godset til lyden af ”øksens fjerne, dumpe hug mod træerne.”.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Ejnar Thomassen
  • Indlæst af Karsten Pharao
  • Tid: 2 timer, 17 min.
  • Lydbog (Download): 75,00 kr.
  • E-bog (57 sider): 75,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

”Jeg holder meget af Tjekhov, men jeg har svært ved at begrunde min kærlighed til ham rationelt. Det eneste jeg får ud af en analyse er, at teksterne er en blanding af noget frygteligt hverdagsagtigt, almindelige tilføjelser, gentagelser, læger, utroværdige forførersker og så videre; og dog er det hans værker, som jeg ville tage med til en anden planet.” – Vladimir Nabokov

“For mig forbliver Tjekhov uopnåelig: Han skrev fortvivlelsens komedier om menneskets lidelser og længsler. Og mens man på én og samme tid morer sig og sønderrives, er hans kunst så indtrængende og vedkommende.” – Woody Allen

»Tjekhov er en uforlignelig kunstner. Man læser ham med nydelse, ikke blot én gang, men atter og atter, hvad der selv ikke med Dickens altid er muligt … Tjekhov uddrog af livet den sandhed, han så, og gav denne sandhed en form, der har evig værdi … I alt, hvad han skrev, træder hans store og sjældne fortrin for dagen: hans fuldkomne oprigtighed. Med denne oprigtighed gengav han, hvad han uddrog, plastisk og klart, indtil de mindste detaljer … En ægte livets kunstner var Tjekhov.« – Leo Tolstoj

Andre titler af Anton Tjekhov

Mågen

Mågen

Forfatter: Anton Tjekhov
Indlæser: Karsten Pharao

Onkel Vanja

Onkel Vanja

Forfatter: Anton Tjekhov
Indlæser: Karsten Pharao

Tre søstre

Tre søstre

Forfatter: Anton Tjekhov
Indlæser: Karsten Pharao

Kreutzersonaten

Lev Tolstoj: Kreutzersonaten

Kreutzersonaten          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Lev Tolstoj

I Kreutzersonaten beretter en midaldrende mand efter sin frifindelse for mord om sit ægteskabelige helvede, der mundede ud i et jalousidrab på hustruen. Under beretningen gør han sig tanker om seksuel frihed, cølibat, kærlighed og samliv i ægteskabet. Hans overvejelser om cølibatet som ideal forekommer noget outrerede i dag, men hans lidenskabelige og bidende kritik af dobbeltmoral og hykleri, hans skildring af et ægteskabeligt helvede og sygelig jalousi er ligeså relevant og fængende nu som dengang.

På grund af Tolstojs kompromisløse kritik af seksualmoralen i og uden for ægteskabet vakte Kreutzersonatenstor furore i samtiden. Det foranledigede Tolstoj til at forfatte et efterskrift til 2. udgave af romanen, hvor han forklarer sin intention med fortællingen. Dette efterskrft kan downloades her.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Anders W. Holm
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 3 timer, 29 min.
  • Lydbog (download): 90,00 kr.
  • E-bog (112 sider): 75,00 kr.
  • Bog (112 sider – paperback): 100,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

Kreutzersonaten er Tolstojs mest ekstreme værk … På moderne læsere virker romanens kvinde- og kønsforskrækkelse absurd, dog fænger den i sin rablende vildskab. Moderne parforhold kender også den lidelse, der hedder ‘angst for nærhed’, intimsfæren som slagmark med jalousi (nu mest på hinandens karrierer) og oplevelse af fastlåsning, hvor parterne hævner sig på hinanden – ikke med kniv, men med chikane og afpresning. Det er ligesom med Tolstojs moralske fortællinger: De spidder ikke bare de evige dødssynder, men også fænomener – dobbeltmoral, kynisk bjærgsomhed, narcissisme -, som vi kender ud og ind. Så er det, man mærker ørnens klo.” – Hans Hertel, Politiken, ♥♥♥♥

“Et af litteraturens mest besættende og indfølte mordskildringer begås i Tolstojs lille vilde romanKreutzersonaten … Den lille, på alle måder ekstreme roman fra 1891 om ægteskab og sex af den godt tresårige, russiske forfatter er netop genudgivet på dansk. Oversættelsen er Anders W. Holms gamle og falder stadig godt; dens patina klæder Tolstoj … Uden selv at være specielt erfaren på området, er jeg ikke bange for at sige, at mordet og dets forløb er uforligneligt skildret, overbevisende i alle detaljer og med den ubeskrivelige Tolstojske indlevelse.” – Niels Barfoed, Information

Kreutzersonaten er en gnistrende fortælling om lidenskabens kraft, på trods af at forfatterens agt var at vise, at sex er noget, fanden har skabt.” – Anna Libak, Weekendavisen

“Man finder næppe noget så kraftfuldt i seriøsitet i erkendelse og i skønhed i udførelse.” – Anton Tjekhov

“Det er et grumt værk; Tolstoj styrter sig over samfundet som et såret dyr, der hævner sig for, hvad det har lidt … I mægtig virkning, i lidenskabelig sammentrængthed, i synernes brutale kraft, i formens fylde og modenhed overgår Kreutzersonaten alt andet af, hvad Tolstoj har skrevet.” – Romain Rolland

Andre titler af Lev Tolstoj

Kældermennesket

Fjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket

Kældermennesket          Findes som lydbog Findes som e-bog

Af Fjodor M. Dostojevskij

“Jeg er et sygt menneske … Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske.” Således indleder Kældermennesket sine optegnelser fra undergrunden. I forbitrelse over den herskende naive tro på fornuften, fremskridtet og individualismen har Kældermennesket isoleret sig. Han protesterer mod at reducere mennesket til et skabelonagtigt fornuftsmenneske. Nej mennesket er et irrationelt væsen (kun en tyvendedel fornuft), der handler på grundlag af underbevidste følelser, luner og kedsomhed og ofte imod egne interesser. Kældermennesket har været en inspirationskilde for mange af eftertidens betydeligste forfattere, ligesom den ubehagelige udkrængning af mindreværdskomplekser, såret forfængelighed og egoisme foregriber de senere psykoanalytiske studier.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Ole Husted Jensen
  • Indtalt af Bent Otto Hansen
  • Tid: 5 timer, 12 min.
  • Lydbog (download): 112,50 kr.
  • E-bog (130 sider): 105,00 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Kældermennesket skrev Dostojevskij i starten af 1864 og udgav i det litterære tidsskrift Epocha, som han og hans bror Mikhail startede samme år. Værket siges at rumme hele det ideologiske grundlag, som Dostojevskij senere byggede sine store klassikere Forbrydelse og straf, Idioten og Brødrene Karamazov på. Det siges ligeledes at markere starten på den modernistiske strømning i litteraturhistorien og har haft indflydelse på store historiske skikkelser som bl.a. Freud, Nietzsche og Kafka.

Anmeldelser

“… han er alene på scenen … Til stede er kun, nede i salens mørke, læserne, som han ustandselig henvender sig til med salver af spot og anden latterliggørelse. Hans monolog behersker romanen fra ende til anden. Den er overdådigt euforisk og vittig, hvad enten det er de hudløse selvangreb eller de rasende selvforsvar, han kaster sig ud i … Den der ikke genkender bare noget af Kældermennesket i sig selv, er slet ikke et menneske.” – Niels Barfoed, Weekendavisen

Andre titler af Fjodor M. Dostojevskij

Hvide nætter

Hvide nætter

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Idioten

Idioten

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Kældermennesket

Kældermennesket

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Onkels drøm

Onkels drøm

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Onde ånder

Onde ånder

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Spilleren

Spilleren

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Lady Susan * The Watsons * Sanditon

Jane Austen: Lady Susan * The Watsons * Sanditon

Lady Susan * The Watsons * Sanditon        Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Jane Austen

Bogen omfatter tre tekster: En kort roman fra forfatterens unge år i nyoversættelse (Lady Susan) og to ufuldendte romaner, som nu for første gang foreligger på dansk (The Watsons og Sanditon). De tre tekster repræsenterer Jane Austen i tre forskellige perioder af hendes forfatterliv, hvor hun eksperimenterer med forskellige litterære stilarter fra melodrama til satire og udforsker flere sociale klasser og scenerier.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Hanne Bubandt
  • Indtalt af Camilla Qvistgaard Dyssel
  • Tid: 6 timer, 37 min.
  • Download: 120,00 kr.   //   MP3 (1 x CD): 179,00 kr.
  • E-bog (229 sider): 123,00 kr.
  • Bog (229 sider – softcover med flapper): 149,95 kr.
  • Lydprøve:

Teksternes baggrund

Lady Susan (1793-94) fra Jane Austens unge år er en brevroman med rødder i 1700-tallets verden og har en ondskabsfuld, smuk og intelligent kokette, der kynisk driver sit spil med mændene, som hovedperson. Den er skrevet med ungdommelig dristighed og energi og viser, at Jane Austen allerede som ganske ung havde dyb indsigt i den menneskelige natur.

The Watsons (1804-05) er i sine skildringer på højde med Jane Austens bedste romaner. Emma Watson er en særdeles lovende heltinde, hvis ægteskabsmuligheder begrænses af uformuenhed og stolthed. Hun har mange træk til fælles med både Elizabeth Bennet i Stolthed og fordom og Emma Woodhouse i Emma.

Sanditon var Jane Austen i gang med i 1817, hvor hun døde. Vi er her i en helt anden og nyere verden, og romanen er på mange måder anderledes. Hvor Austens tidligere romaner foregår i det lille, rolige og stabile landsbysamfund, er vi nu i en tid, hvor tingene bevæger sig og er i forandring. Der etableres med fremsyn kursted ved havet, hvor badegæster og hypokondre flokkes og skildres af Jane Austen med både humor og ironi.

Anmeldelser

“Tre elegante romanfragmenter (…) Jane Austen (1775-1817) er så stor en kanon, og dermed også nærmest kanonisk litteraturhistorie, at selv ikke-færdiggjorte romaner fra hendes smidige hånd er læse- og beundringsværdige.” – Torben Brostrøm, Information

Lady Susan

“Jane Austen figurerer i den populærkulturelle bevidsthed som aldrig før, og derfor er det også den helt rette timing for det lille kvalitetsforlag Bechs Forlag at udsende en samlet udgave af tre af Jane Austens ufuldendte romaner … Lady Susan [er] en fantastisk morsom og ondsindet tekst om alle tiders falske slange af en kvindelig hovedperson. Uden tvivl godter for indædte Austen-elskere.” – Nanna Goul, Berlingske

“Ligesom de fleste af hendes ungdomshistorier handler den om dårlig opførsel, men den er færdiggjort og afpudset, sofistikeret i sin analyse af opførsel og helt forskellig fra alt andet hun indtil da havde skrevet og nogensinde kom til at skrive igen. Et helt og aldeles usædvanligt stykke arbejde skrevet af en landsbypræsts datter.” – Claire Tomalin, Jane Austen: A Life

Sandition

“I Sanditon udnytter hun sine største talenter, sin håndtering af dialog og sin evne for monolog. Bogen føles åben og moderne … Lige så veloplagt og opfindsom som hendes tidligere værker.” – Carol Diggory Shields, Jane Austen: A Life

Andre titler af Jane Austen

Emma

Emma

Forfatter: Jane Austen
Indlæser: Annette Grunnet

Overtalelse

Overtalelse

Forfatter: Jane Austen
Indlæser: Annette Grunnet

Lene

Theodor Fontane: Lene

Lene           Findes som lydbogFindes som e-bogFindes som bog

Af Theodor Fontane

Lene er en bevægende kærlighedshistorie og en levende skildring af Berlin i 1870’erne fra en af Tysklands største romanforfattere i det 19. århundrede – Theodor Fontane.

Lene er en smuk, ung syerske, og Botho er en aristokratisk kavaleriofficer. De forelsker sig i hinanden på en udflugt, men begge ser tydeligt fra begyndelsen, at de ikke har nogen fremtid sammen i et klasseopdelt samfund, der anser deres forhold for umuligt, og nægter at anerkende alvoren i deres følelser. Botho ser sig af økonomiske årsager og af hensyn til karrieren nødsaget til at gifte sig med sin rige kusine, men det smertelige brud og kærligheden til Lene lurer hele tiden lige under overfladen.

Med en forførende enkelhed bliver den bittersøde fortælling præsenteret for læseren uden påtvungne følelser eller dramatiske virkemidler. Fontane lader i stedet den nøgterne sandhed få lov til at gøre sin virkning.

Lene er den roman, hvori man mener, at Fontane fandt sin stemme og lagde grundlaget for den realistiske skrivestil, som han er kendt for.


Titelinfo:

  • Oversat fra tysk af Carl V. Østergaard
  • Indlæst af Ellen Dahl Bang
  • Tid: 6 timer, 11 min.
  • Lydbog (download): 117, 00 kr.
  • E-bog (170 sider):105,00 kr.
  • Bog (170 sider): 199,95 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

Lene har den fejlfri logik og smukke formgivning, som ses ved de bedste noveller” – Paul Binding, The Spectator

”Der er en underliggende tristesse, der løber igennem denne roman, men for dens medmenneskelighed, underfundighed og billedlige umiddelbarhed er den en fryd at læse” – Ruth Pavey, The Independent

”Theodor Fontanes første sande mesterværk; den har en perfekt begyndelse, en perfekt ende og ingen overflødige sætninger imellem” – Henry Garland

Andre titler af Theodor Fontane

Effi Briest

Effi Briest

Forfatter: Theodor Fontane
Indlæser: Ellen Dahl Bang

Lene

Lene

Forfatter: Theodor Fontane
Indlæser: Ellen Dahl Bang

Lussingen

Carl-Henning Wijkmark: Natten der kommer

Lussingen          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Christos Tsiolkas

Et treårigt barn får en lussing af en voksen til en grillfest i et australsk forstadskvarter, og episoden udvikler sig til et kaos, der truer med at splitte familier og venskaber. Lussingen har været en litterær begivenhed, siden den udkom i 2008, og er blevet kaldt den store australske samtidsroman. Gennem otte hovedpersoner fortæller Christos Tsiolkas historien om et samfund i kulturelt opbrud i en rå tone, der går direkte på Australiens kulturelle tabuer. Med et godt blik for hykleriet, egoismen, intolerancen – og alt det, der trods alt føles godt og smukt – fortæller Tsiolkas en intens fortælling om mand mod kvinde, ung mod gammel, indvandrer mod indfødt, rig mod fattig. En historie om tabte drømme og om nye generationer fyldt af usikre forventninger.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Claus Bech
  • Indtalt af Torsten Adler
  • Tid: 18 timer, 48 min.
  • Lydbog (download): 160,00 kr.
  • E-bog (538 sider): 120,00 kr.
  • Bog (538 sider – paperback): 249,95 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Har man aldrig læst en australsk bog, må det her blive den første. Den er så velfortalt og underholdende, at den ikke er til at lægge fra sig.” – Lars Hedebo, Politiken, ♥♥♥♥♥

“Manden kan skrive, så hans roman er på en gang sindssygt underholdende og på et højt litterært niveau.” – Pernille Stensgaard, Weekendavisen

”Fantastisk fortælling fra et moderne Australien … Jeg er vild med denne samfundskritiske roman.” – Litteratursiden.dk

”Sommerens must-read-roman.” – Guardian

”På alle måder en fantastisk vital bog.” – Sunday Times

”Den ideelle sommerlæsning: eskapistisk, morsom, klog.” – Daily Telegraph

Lykkeligt nær ved at græde – udvalgte danske digte

Lykkeligt nær ved at græde – udvalgte danske digte

Lykkeligt nær ved at græde       Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

– udvalgte danske digte

Udvalgt af Karsten Pharao

Denne samling af danske digte er udvalgt af Karsten Pharao, der er en afholdt oplæser af litteratur, og hvis stemme er kendt fra utallige lydbøger og radioprogrammer.

Inspireret af gentagne ønsker fra læsere og lydbogslyttere om at udgive en lydbog med klassiske, danske digte har Karsten Pharao foretaget dette udvalg af populære, danske digte fra en periode, der strækker sig fra midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet. Der er altså lagt vægt på digte, der egner sig til oplæsning, og som kan tilbyde den umiddelbare forståelse, der er forudsætningen for en ren auditiv tilegnelse. Resultatet er blevet et udvalg af kendte og elskede digte, der trods den subjektive udvælgelse kan kaldes en slags essens af 100 års dansk lyrik, som forhåbentlig kan nydes såvel på tryk som i Karsten Pharaos oplæsning på lydbog.

Samlingen omfatter digte af:
Morten Nielsen – Gustaf Munch-Petersen – Hulda Lütken – Bodil Bech – Nis Petersen – Thøger Larsen – Jeppe Aakjær – Helge Rode – Ludvig Holstein – Viggo Stuckenberg – Sophus Clausen – Holger Drachmann – J.P. Jacobsen – Emil Aarestrup.

Se indholdsfortegnelse (pdf)


Titelinfo:
  • Udvalgt af Karsten Pharao
  • Indlæst af Karsten Pharao
  • Tid: 2 timer, 12 min.
  • Lydbog (download): 90,00 kr.
  • E-bog (154 sider): 60,00 kr.
  • Bog (154 sider): 150,00 kr.
  • Lydprøve:

Læreår

Maksim Gorkij: Læreår

Læreår          Findes som e-bog

Af Maksim Gorkij

Læreår er tredje og sidste del af Gorkijs berømte selvbiografiske erindringstrilogi. Som syttenårig bryder han op fra en udsigtsløs tilværelse som arbejder og begiver sig til Kasan for at studere på universitet. Studierne begrænses dog af mangel på penge, og en stor del af tiden må anvendes på alternative studier af samfundets bærme i form af lastdragere, vagabonder og glædespiger i forbindelse med løse jobs for at skaffe føde. Han tilbringer også en række år med vagabonderen i Central- og Sydrusland og hele Volgaområdet med midlertidige jobs som flådemand, bager, natvægter, frugtsælger og jernbaneassistent. Han får et kammeratskab og et indgående kendskab til havnebyernes, flodfolkets og steppefolkets bærme, som giver uvurderlig næring til hans senere sociale forfatterskab. Begyndelsen til denne forfattervirksomhed afslutter tredje bind af trilogien.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Ejnar Thomassen
  • E-bog (348 sider): 97,50 kr.

Anmeldelser

Mine universiteter kalder Gorkij denne del [Læreår] af sine erindringer. Ak, – hans ’universiteter’ bliver tatarbyens afkroge, de skumle kælderværksteder, knejperne, bordellerne, de øde brandtomter og pramslæbernes vilde slæng.” – Ejnar Thomassen, Maksim Gorkij, Et russisk menneske, Indledning til Min barndom

”Ikke blot rummer Gorkijs værk en eventyrlig stor række fængslende og spændende begivenheder, men menneskeskildringen er på sin vis genial, uovergået af nogen som helst skribent … Den, der forsømmer at læse Gorkijs erindringer, berøver sig selv en af de mægtigste oplevelser, litteraturen har at byde.” – Chr. Rimestad

Andre titler af Maksim Gorkij

Mansfield Park

Jane Austen: Mansfield Park

Mansfield Park          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Jane Austen

Fanny Price er vokset op hos sin rige onkel og tante på det storslåede, idylliske gods Mansfield Park sammen med sine to kusiner og to fætre. Hun mindes gang på gang om sin underordnede rang i familien, og hendes eneste allierede er fætteren Edmund, der altid tager hende i forsvar over for de mange urimeligheder, hun udsættes for af den øvrige familie. Mens Fannys onkel er på forretningsrejse i Antigua, ankommer de to charmerende søskende Mary og Henry Crawford til egnen, og der opstår hurtigt en forbindelse mellem dem og de unge mennesker på Mansfield Park. Dette nye bekendtskab vender op og ned på livet på godset, der kommer til at danne kulisse for et dristigt teaterstykke, ublu flirten, forelskelse, jalousi og splid. Edmund drages af den livlige Mary, og Fanny må håndtere følelser, hun aldrig har oplevet før.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Lærke Pade
  • Indtalt af Annette Grunnet
  • Tid: 16 timer, 22 min.
  • Lydbog (download): 150,00 kr.
  • E-bog (456 sider): 90,00 kr.
  • Bog (456 sider – softcover med flapper): 249,95 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Mansfield Park var Jane Austens tredje roman. Den blev udgivet i 1814 af Thomas Egerton, der også havde udgivet Fornuft og følelse (1811) og Stolthed og fordom (1813). Selvom Mansfield Park ikke er lige så entydigt elsket som hendes to første udgivelser, blev den Austens største salgssucces i hendes levetid.

Jane Austen påbegyndte Mansfield Park i 1811, et år der var fyldt med offentlige skandaler: Prinsen af Wales fejrede sin udnævnelse til prinsregent med en ekstravagant fest til 120.000 pund for øjnene af en nation, der knap kunne brødføde sine fattige, og undlod desuden at invitere sin egen kone. Hertugen af Clarence sendte sin elskerinde, der var mor til hans ti børn, bort og blamerede sig efterfølgende ved at jagte den ene velstående unge kvinde efter den anden. Prinsregentens datter, Prinsesse Charlotte, bragte ligeledes skam over den royale familie med sin ublu flirten med en række upassende mænd.

Den royale familie lod med andre ord hånt om retfærdighed, religiøse principper og ægteskabets ukrænkelighed – centrale temaer i Mansfield Park, der bl.a. kan læses som et billede på og en kritik af den moralske forfatning, England på daværende tidspunkt befandt sig i.

Mansfield Park bliver under alle omstændigheder regnet for den mest kontroversielle af Austens romaner, og det er den, der har vakt størst uenighed blandt både kritikere og læsere. Selvom den blev rost for sine moralske principper af mange samtidige kritikere, var der flere af Austens nære venner og familiemedlemmer, der ikke brød sig om den dydige heltinde. Austens egen mor betegnede Fanny som “uspiselig”, og mange foretrak den livlige Mary Crawford.

Måske netop på grund af disse stridspunkter har Mansfield Park holdt sig frisk, og man kan stadig føre sagen for eller imod Mary Crawford, præcis som man kan med Fanny. Romanen er et så levende og fleksibelt værk, at den også i dag er åben for forskellige og modsætningsfyldte fortolkninger.

Anmeldelser

“Jane Austens Mansfield Park er ganske fantastisk i al sin tilbageholdenhed, sin kontrol og de få, små steder, hvor tilbøjelighederne titter frem … Lærke Pade har oversat fremragende til tidens danske sprog (1800).” – Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad, *****

“Det er et sympatisk og meget prisværdigt projekt, som forlægger Aksel Bech Christensen og hans Horsens-baserede Bechs Forlag – Viatone igennem en årrække har arbejdet på og nu afslutter med nyoversættelse af Jane Austens Mansfield Park, forestået af Lærke Pade med stor sproglig indføling og finesse … Mansfield Park er Jane Austens tredje roman – og måske den bedste … Romanen er den mest kontroversielle af Jane Austens romaner og kan stadig ægge til debat, uenighed og nyfortolkning … Mansfield Park er stadig værd at stifte bekendtskab med, og Bechs Forlag skal have stor tak for med denne kompetente nyoversættelse ikke bare at have gjort det muligt, men dertil en stor fornøjelse.” – Claus Schatz-Jakobsen, STANDART

“Hvis man er til den engelske romanforfatter Jane Austen – og hvem er ikke det? – må man ikke snyde sig for Mansfield Park, der var forfatterens tredje roman, og som efterfulgte hendes to highlights Fornuft og følelse og Stolthed og fordom … Underholdende er den som bare pokker.” – K.E. Watz, Lolland-Falsters Folketidende

“En velfungerende og intelligent nyoversættelse af Austens velkendte klassiker, der byder på meget mere end en romantisk askepothistorie.” – Jytte Kjær Skou, Litteratursiden

“… en yderst fængslende og underholdende roman, der er mere kompleks og mere ambitiøs end nogen af de tre foregående. Dens fremragende hovedpassager – besøget på Sotherton, hele teaterepisoden og kapitlerne, der foregår i Portsmouth – viser en beherskelse af interaktionerne mellem et stort persongalleri og en kompleks række af begivenheder, som kun få forfattere har kunnet matche.” – Claire Tomalin, Jane Austen: A Life

“Det er uden tvivl hendes mest sexede … Lidenskab, erotik, fare og forbudt kærlighed lurer under overfladen i Mansfield Park.” – Paula Byrne, The Telegraph

“Fuld af dissonante energier – søskendestrid, grådighed, ambition, forbudt seksuel lidenskab og forfængelighed.” – Margaret Drabble

Andre titler af Jane Austen

Emma

Emma

Forfatter: Jane Austen
Indlæser: Annette Grunnet

Overtalelse

Overtalelse

Forfatter: Jane Austen
Indlæser: Annette Grunnet

Marchen

E.L. Doctorow: Marchen

Marchen          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af E.L. Doctorow

I 1864, efter at have nedbrændt Atlanta, førte unionsgeneral William Tecumseh Sherman sine tres tusind mand øst gennem Georgia ud til havet og derefter op til South og North Carolina. På den lange march bekæmpede hæren sydstatstropperne og levede af det, de kunne skaffe sig på vejen. De plyndrede plantager, stjal kvæg og afgrøder og ødelagde byer, mens en større og større mængde af frigjorte slaver samt hvide flygtninge sluttede sig til dem. I Marchen tages læseren med ind i mylderet af de mange forskellige mennesker, der marcherede. Karakterlisten er lang og inkluderer både sorte og hvide, mænd, kvinder og børn, unionstilhængere og rebeller, generaler og menige, frigjorte slaver og slaveejere. Centralt i fortællingen står general Sherman, den smukke frigivne slavepige Pearl, militærlægen oberst Sartorius, Emily Thompson – den fordrevne datter af en sydstatsdommer samt de to dømte soldater Arly og Will. I E.L. Doctorows kraftfulde og medfølende beskrivelse bliver den lange march en slags flydende verden med en nomadisk bevidsthed.

Marchen har vundet Pen/Faulkner-prisen og The National Book Critics Circle-prisen og var desuden finalist til Pulitzerprisen.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Claus Bech
  • Indtalt af Bent Otto Hansen
  • Tid: 13 timer, 15 min.
  • Lydbog (download): 120,00 kr.
  • E-bog (350 sider): 195,00 kr.
  • Bog (350 sider – softcover med flapper): 298,00 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Marchen foregår kort før afslutningen på Den Amerikanske Borgerkrig og tager udgangspunkt i historiske hændelser og personer. En af de centrale personer i såvel romanen som i Den Amerikanske Borgerkrig er generalmajor William Tecumseh Sherman, der især er kendt for ‘Shermans march mod havet’ – en kampagne, der startede, da hans tropper forlod den erobrede by Atlanta d. 15. november og sluttede med erobringen af havnen i Savannah d. 22. december. Efter således at have skåret Sydstaterne midtover fortsatte Sherman sin succesfulde march op gennem South og North Carolina og var på den måde stærkt involveret i Sydstaternes endelige nederlag i april 1865.

Sherman og generalløjtnant Ulysses S. Grant var af den opfattelse, at borgerkrigen først ville slutte, når Konføderationens strategiske, økonomiske og psykologiske vilje til at føre krig var knækket. Derfor anvendte Sherman principperne i ‘den brændte jords taktik’; når soldaterne havde forsynet sig med mad og drikkevarer, som de konfiskerede fra de lokale, havde de ordrer til at afbrænde byer og marker, dræbe kvæget og ødelægge den civile infrastruktur ved bl.a. at bøje og knække jernbaneskinner. De efterlod sig således et langt spor af død og ødelæggelse, og de marcherendes antal voksede støt, efterhånden som både frigjorte slaver og fordrevne flygtninge sluttede sig til dem. I Marchen giver Doctorow os et realistisk og medfølende indblik i de marcherendes liv og krigens grusomme konsekvenser.

Anmeldelser

“Det er svært ikke at blive lidt imponeret af den nu 85-årige amerikanske forfatter Edgar Lawrence Doctorow. Han debuterede som romanforfatter i 1960 med Welcome to Hard Times, og siden er forfatterskabet bare fortsat solidt og ukueligt gennem årtier, priser og ærefulde nomineringer … Hans seneste roman på dansk, Homer og Langley (2011), der i øvrigt var finalist til Man Booker-prisen, var en af de bedste udenlandske bøger, jeg læste det år – og nu giver Bechs Forlag os så Doctorows store roman om Den Amerikanske Borgerkrig, Marchen (2005), som vandt både PEN/Faulkner-prisen og The National Book Critics Circle-prisen. Jeg kan kun sige, at det er fuldt fortjent.” – Nanna Goul, Weekendavisen

“Med Marchen har E.L. Doctorow skrevet et af de stærkeste litterære portrætter af USA i krig, vi har fået i det nye årtusind … Som i flere af sine andre store værker – Daniels bog (1971), Ragtime (1975) og Homer og Langley (2009) for nu at nøjes med tre af mine favoritter – er forfatterens pointe også denne gang, at vi skal være varsomme med, hvad og hvordan vi mytologiserer. Skal vores moralske fundament ikke skride, er det vigtigt at høre om fortiden fra flere stemmer end dem, sejrherrerne og de traditionelle historiebøger tilbyder. Og dem får vi masser af i Marchen, der myldrer med både virkelige og fiktive personer … en overdådig roman, der bringer os gennem magiske, medrivende og mytiske øjeblikke af forbavselse, frustration, desperation og rædsel, tragedier, skuffelser og sejre. I Doctorows visionære optik indeholdt Shermans march det hele – det gør Marchen også.” – Tonny Vorm, Information

“Det er ikke så meget krigens gru og meningsløshed som dens kaos og tilfældighed, Doctorow beskriver. Der er liv i figurerne, og den ‘historiske’ reportage er udmalet med stor overbevisning …” – Kim Skotte, Politiken, ♥♥♥♥

“I Doctorows nye roman på dansk, den Pulitzerpris-nominerede Marchen, forlader forfatteren sit foretrukne århundrede og træder præcis 150 år tilbage i tiden til de afgørende slag i Den Amerikanske Borgerkrig (1861-1865). Hovedskikkelsen i romanen er unionsgeneral William Tecumseh Sherman, men på klassisk Doctorow-vis optræder en mængde både reelt eksisterende og frit opfundne personer i handlingen og den march, der giver romanen navn.” – Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad

Marchen er en episk beretning om krigens gru og meningsløshed og om de tilfældigheder, der får så stor indflydelse på de enkelte menneskeskæbner. Nærmest som en reportage opruller Doctorow sin fortælling og tegner samtidigt hvert portræt med stor medfølelse og indlevelse. Intet mindre end en fremragende roman.” – Jette S.F. Holst, Litteratursiden

Andre titler af E.L. Doctorow

Marchen

Marchen

Forfatter: E.L. Doctorow
Indlæser: Bent Otto Hansen

Markens grøde

Knut Hamsun: Markens grøde

Markens grøde           Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Knut Hamsun

En mand vandrer i sidste halvdel af 1800-tallet rundt i den norske ødemark på jagt efter et egnet sted at slå sig ned og opdyrke jorden. Isak hedder manden, og han finder til sidst et egnet sted. Det næste år går med uophørligt, hårdt arbejde med skovfældning, opdyrkning af de ryddede lodder og opførelse af en primitiv hytte. Efter et års tid flytter en kvinde ind hos Isak. Inger hedder kvinden. Hendes ansigt er vansiret af et hareskår, men hun er stærk og arbejdsom. Bosætningen og familien vokser nu år for år.

Markens grøde er en storslået, norsk slægtsroman, der foregår i et lille, isoleret samfund, hvor livet leves i tæt pagt med naturen, langt fra byens civilisation. I en episk fortælling følger vi udviklingen over to generationer, hvor Isak sammen med Inger og børnene langsomt og arbejdsomt udvikler sig til storbonde.


Titelinfo:
  • Oversat fra norsk af Karen Fastrup
  • Indlæst af Jens Albinus
  • Bog (300 sider): 299,95 kr.
  • E-bog: 180,00 kr.
  • Lydbog (download): 225,00 kr.
  • Udkommer 10. januar 2025

Bogens baggund

Markens grøde er inspireret af og skrevet på baggrund af Hamsuns eget liv med familien på gården Skogholm i det tyndtbefolkede Nordland i det nordlige Norge. Her bosatte han sig med sin unge kone i 1911 og fik tre børn, inden de afhændede gården igen i 1917. Romanen er en hyldest til det simple liv i tæt pagt med naturen. Samtidig skildres også med en vis fascination den tekniske udvikling, som Isak og familien fremsynet tilslutter sig over de to generationer. Den er skrevet i en enkel og ligetil stil i modsætning til de mere lyriske, dramatiske ungdomsromaner.

Det var især med henvisning til Markens grøde, at Hamsun i 1920 blev tildelt nobelprisen i litteratur. Romanen blev omgående en international bestseller og fik fremragende omtale af mange af tidens største forfattere.

 Anmeldelser

“Vidunderlig, helt fantastisk bog!” – Thomas Mann

“Jeg vil anbefale dig at læse Markens grøde af Knut Hamsun. En særdeles god bog som jeg lige har læst.” – Ernest Hemingway, i brev fra Schweiz til F. Scott Fitzgerald i Paris

“Knut Hamsuns digtning er magisk, hans sætninger gløder, han kunne skrive om hvad som helst og gøre det levende.”– Karl Ove Knausgård, The New York Times Book Review

“Hamsun var det store beundrede forbillede, der mere end noget andet fristede mig ind på forfatterbanen. Af ingen har jeg modtaget stærkere indtryk af nordisk åbenbaring, nordisk geni, end af ham.” – Johannes V. Jensen

“Jeg har læst hans bøger så mange gange, at jeg for længst har måttet anskaffe mig nye eksemplarer.” – Thorkild Hansen

“Jeg har læst hans bøger op i enrum.” – Tom Kristensen

“Man skal ikke undervurdere Eleseus, han kunne meget vel udvikle sig til at blive hovedpersonen i hele historien, i Hamsuns yngre dage, tror jeg netop, det ville ske.” – Franz Kafka, i sin dagbog, da han var i færd med at læse Markens grøde

“Denne bog imponerer mig, som en af de allerbedste romaner jeg nogensinde har læst. Den er helt igennem smuk; mættet med visdom og humor og ømhed.” – H.G. Wells

“‘Markens grøde var en verdenssensation … næsten lige fra udgivelsesdagen gik der rygter om, at Hamsun ville modtage nobelprisen … Singer medgav, at han var ‘hypnotiseret’ af ham; Hesse kaldte ham sin favoritforfatter; Hemingway anbefalede hans romaner til F. Scott Fitzgerald; Gide sammenlignede ham med Dostojevskij, men vurderede, at Hamsun var ‘måske endnu mere raffineret.’ Listen med dem, der elskede hans listige, anarkistiske stemme er lang.” – The New Yorker

“Han ligger og våger over alt, sørger for alt, så ømt bekymret for det mindste i sproget, han følger hver lille bisætning med utrættelig kærlighed, leger og pusler med den, løfter den op som en myre på en træpind, ler og godter sig, sætter den ned og lader den løbe videre! Hans øjne standser ved en kvist dernede, ‘der ligger nu denne kvist!’ siger han og stryger den over barken.” – Nordahl Grieg

Med det hele …

Charles Bukowski: Med det hele ...

Med det hele …          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Charles Bukowski
”Ord var ikke kedelige, ord var noget, der kunne få hjernen til at nynne. Hvis man læste dem og lod sig indfange af magien, kunne man leve uden smerte, med håb, lige meget hvad der skete en.”

Med det hele … (1982) er en hudløs ærlig skildring af det fattige hvide underklassemiljø under den økonomiske depression i 1930’ernes Los Angeles. Den unge Henry Chinaski kæmper med tilværelsen i et barndomshjem præget af en passiv mor og en voldelig far, der lader sine frustrationer gå ud over sønnen i form af systematiske prygl. Tæsk er der også at finde i skolen, hvor børnene lader deres hårde opvækst gå ud over hinanden gennem slagsmål og mobning. Det er først, da Henry stifter bekendtskab med alkoholen, men især litteraturen, at han finder et fristed i en verden, der fremstår absurd og uretfærdig. Vi følger Henry fra hans første erindringer om sin barndom til Amerikas indtræden i 2. Verdenskrig.


Titelinfo:
  • Oversat fra amerikansk af Klaus Lynggaard
  • Indtalt af Thomas Gulstad
  • Tid: 10 timer, 38 min.
  • Lydbog (download): 120,00 kr.
  • E-bog (286 sider): 120,00 kr.
  • Bog (286 sider – softcover med flapper): 199,95 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Ham on Rye, eller Med det hele … som romanen kom til at hedde i sin danske oversættelse, udkom første gang i 1982 (da. 1989) og regnes for Bukowskis hovedværk. Romanen er en dannelsesroman, der skildrer jeg-fortælleren Henry Chinaskis hårde og kærlighedsløse opvækst i det fattige hvide underklassemiljø i den amerikanske storby Los Angeles i 1930’erne.

Henry Chinaski er Bukowskis litterære alter ego, og han er en gennemgående karakter i Bukowskis fem semibiografiske værker: Ekstrabudene (1971), Alt forefaldende arbejde (1975), Kvinder (1978), Med det hele … (1982) og Hollywood (1989). Med det hele … er på en og samme tid morsom, trist og foruroligende. Beskrivelserne af Henry Chinaskis ofte brutale virkelighed er rå og nøgne, men samtidig meget livlige og udtryksfulde, og Bukowski formidler sin historie med en befriende sort humor – en fandenivoldskhed – der er typisk for hans forfatterskab. Det samme er manglen på sproglig pynt og dyrkelsen af den ufiltrerede enkelthed, hvilket understreger den stemme, folkets stemme, som han igen og igen tager udgangspunkt i.

Med det hele … er en protest mod alle former for autoriteter, der bruger deres magt til at tyrannisere deres medmennesker. Romanen beskriver en kompromisløs tilgang til livet, hvor jeg-fortælleren beslutter sig til kun at stå til ansvar over for sig selv og kunsten i form af skriveriet.

Anmeldelser

Med det hele … er en buldrende potent blanding af løgn og latin, selvoplevet, hård smerte og heftige skrøner … en næsten Frank Hvam-agtig Klovn-humor gennemløber den voldsomme, hårde beretning om en barndom og ungdom i voldens og nederlagets tegn. Med det hele … er en vinderroman om at tabe og kæmpe videre.” – Mikkel Bruun Zangenberg, Weekendavisen

”En ting er, at bogen er så velskrevet og morsom, at man suser igennem den. En anden er, at bogen giver nogle pokkers gode svar på gåden Bukowski.” – Kim Skotte, Det Fri Aktuelt

”Bukowski driver de bløde følelser frem i læseren i stedet for at smøre dem ud over bogsiderne.” – Thomas Bredsdorff, Politiken

Med det hele … Ikke bare en slapper med brød – uden farve. Men en rigtig kradser.” – Erik Thygesen, Information

“Uanset om det er udstillingen af et miljø i ‘Hollywood’ eller den eminente debutroman ‘Ekstrabudene’, skriver Bukowski fra bunden af flasken og taler sig selv op herfra. ‘Med det hele ‘ er og bliver hans mest følsomme roman. Ligesom i flertallet af hans andre værker møder vi alteregoet Henry Chinaski, men denne gang er der mere på spil. ‘Med det hele’ er en ubehagelig optegnelse af den amerikanske underklasse i 1930’ernes Los Angeles (…) Eminent og ukompliceret.” – Casper Hindse, EUROMAN

”Reflekterende, humanistisk, enormt udtryksfuld og fængslende.” – The Times

”En bidende beretning om en barndom, ungdom, et liv præget af grimhed, smerte, flugt, alkohol, ensomhed. Ofte sjov – ofte foruroligende – Med det hele … er en kraftfuld bog.” – Roddy Doyle

Andre titler af Charles Bukowski

Ekstrabudene

Ekstrabudene

Forfatter: Charles Bukowski
Indlæser: Thomas Gulstad

Mellem fremmede

Maksim Gorkij: Mellem fremmede

Mellem fremmede          Findes som e-bog

Af Maksim Gorkij

Mellem fremmede er anden del af Gorkijs berømte selvbiografiske erindringstrilogi. Som ni-årig må Gorkij selv skaffe sig føden og sendes ud at tjene. Han får i første omgang plads som lærling i en skotøjsbutik, siden hos moderens familie som tjenestedreng. Begge steder udnytter man ham groft og hundser med ham. Omgangstonen er rå. Dog finder han i et rigt nabohus et refugium hos den smukke hustru til en oberst, der forsyner ham med bøger, som han sniger sig til at læse om natten ved et blaffende stearinlys. Siden får han tjeneste på en Volga-floddamper som kokkemedhjælper og opvasker. Også her befinder han sig blandt samfundets randeksistenser og må arbejde hårdt for udkommet. Som han bliver ældre, bliver jobbene bedre. Han får job som lærling på et ikonmalerværksted og som opsynsmand på byggeværksteder. Overalt gør Gorkij iagttagelser af menneskene og omgivelserne, der senere giver næring til hans fortællinger.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Ejnar Thomassen
  • E-bog (378 sider): 97,50 kr.

Anmeldelser

”Ingen anden skikkelse i den russiske historie er ’folk’ i en så eminent forstand som Gorkij. ’Barfoden’, der steg op, ene og ukendt, fra dybet i det russiske liv. Ingen har trodset dette russiske liv som han, og ingen anden røst har så klart og gribende som Gorkijs formuleret folkets ene fornødne: Lys over landet.” – Ejnar Thomassen, Maksim Gorkij, Et russisk menneske, Indledning til Min barndom

”Ikke blot rummer Gorkijs værk en eventyrlig stor række fængslende og spændende begivenheder, men menneskeskildringen er på sin vis genial, uovergået af nogen som helst skribent … Den, der forsømmer at læse Gorkijs erindringer, berøver sig selv en af de mægtigste oplevelser, litteraturen har at byde.” – Chr. Rimestad

Andre titler af Maksim Gorkij

Min barndom

Maksim Gorkij: Min barndom

Min barndom          Findes som e-bog

Af Maksim Gorkij

Min barndom er første del af Gorkijs berømte selvbiografiske erindringstrilogi. Den indledes med hans første erindringer fra faderens død og begravelse, hvor han og moderen efterfølgende bosætter sig hos moderens forældre: den elskelige Bábusjka og den strenge, brutale bedstefar. Gorkijs portræt Bábusjka gør dybt indtryk. Hun er evigt mild og positiv, fyldt med alskens gamle sagn og eventyr og præger Gorkij for livet og inspirerer ham til hans senere fortællelyst. Men bortset fra Bábusjka er miljøet råt. Han prygles af sin hidsige bedstefar, familiemedlemmerne skændes og strides indbyrdes, og familien forarmes hen ad vejen i en social deroute. Der gives et sjældent indlevet og autentisk billede af den russiske underklasse og deres dagligdag.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Ejnar Thomassen
  • E-bog (269 sider): 97,50 kr.

Anmeldelser

”Mange sider i disse erindringer om et menneskeliv på vej op gennem det russiske folkedyb kaster strejflys ind i et sådant mørke, i en sådan forkommenhed, vildskab og bestialitet, at de går læseren på nerverne.” – Ejnar Thomassen, Maksim Gorkij, Et russisk menneske, Indledning til Min barndom

”Ikke blot rummer Gorkijs værk en eventyrlig stor række fængslende og spændende begivenheder, men menneskeskildringen er på sin vis genial, uovergået af nogen som helst skribent … Den, der forsømmer at læse Gorkijs erindringer, berøver sig selv en af de mægtigste oplevelser, litteraturen har at byde.” – Chr. Rimestad

Andre titler af Maksim Gorkij

Min ven Flicka

Mary O'Hara: Min ven Flicka

Min ven Flicka          Findes som bogFindes som e-bogFindes som lydbog

Af Mary O’Hara

I Min ven Flicka følges den 11-årige Ken McLaughlin, der lever på en ranch i Wyoming sammen med sin bryske, energiske og regelrette far, sin milde forstående mor og sin praktiske storebror Howard. Ken er en drømmer og dagdriver, der klarer sig dårligt i skolen og til sin fars store fortrydelse ofte begår kluntede fejl og forsømmelser i arbejdet med hestene på ranchen. Kens største ønske er at få en plag, han kan kalde sin egen, ligesom Howard har. Faderen tror ikke, han magter ansvaret, men overtales til sidst af moderen. Ken kan selv vælge sin plag, og da han en dag er ude at ride og ser det smukkeste, vilde, rødgule hoppeføl, er han ikke i tvivl om, at det er den, han vil have. Faderen misbilliger valget af en så vild hest, oven i købet med en plettet stamtavle, men Ken holder fast ved Flicka, som han har navngivet hoppeføllet.

Det er en historie om det stærke bånd, der kan opstå imellem en dreng og hans hest, om sønnens stræben efter anerkendelse af faderen og om at blive voksen og begynde at tage ansvar for sig selv og sine handlinger. I historien er indflettet pragtfulde skildringer fra ranchen med den omgivende vilde og storslåede natur, bjergene, de vidtstrakte sletter, som hestene færdes på, og sidst men ikke mindst får man et levende indtryk af livet på ranchen, af Ken og hans familie, hvis sorger og glæder man lever med i.

Min ven Flicka er ligesom de øvrige to bøger i serien solgt verden over og er alle blevet filmatiseret ad flere omgange, senest i 2010 og også sendt som TV-serie gentagne gang. Flickatrilogien hører til de klassiske hestebøger, der læses igen og igen af nye generationer af hesteinteresserede.


Titelinfo:

Anmeldelser

”En smuk bog … Den vil bevæge sig ind i det grænseområde, hvor nogle af de mest elskede bøger på det engelske sprog lever evigt, på hylden med Skatteøen og Dumas og Dickens og Mytteriet på Bounty” – New York Herald Tribune

“Det bedste ved historien er nok beskrivelsen af, hvordan de to bliver tættere og tættere. Hvordan Ken sørger for hende, prøver at nærme sig hende, og snakker til hende, indtil hun til sidst ‘vendte ørerne fremefter, lyttede, prøvede vel at forstå ham – og hun var ikke bange’.” – Anne Jensen Sand, Weekendavisen

“Bogen er hjerteskærende, smuk, dyb og perfekt at give sine børn med på vejen – en af de bøger, der skaber eftertanke i unge (og voksne) sind med hensyn til, hvad der reelt har værdi i livet.” – Louise Trankjær, Skriv for livet

Min ven Flicka er rørende og nænsom om en drengs kærlighed til et dyr – og om sammenhold i en familie. Det er ikke nemt at drive ranch, og familien slås med økonomiske problemer. Heste er ikke for sjov, men benhård business, og livet på landet er slet ikke så idyllisk som mange gerne vil tro. Alligevel er Min ven Flicka en smuk roman, smuk for beskrivelserne af landskabet, smuk for den indfølende beskrivelse af Ken og hans genvordigheder.” – Katrine Lester, Bogblogger.dk

Minder fra dødens hus

Fjodor M. Dostojevskij: Minder fra dødens hus

Minder fra dødens hus          Findes som lydbog Findes som e-bog

Af Fjodor M. Dostojevskij

I 1849 blev Dostojevskij dømt til døden for formodet deltagelse i en konspiration mod zaren. Dødsdommen blev ændret til ti års tvangsarbejde i Sibirien, hvor han tilbragte de første fire år med lænker om benene i en straffelejr blandt samfundets værste forbrydere og efterfølgende aftjente seks år som soldat. Fængselsstraffen præger hans forfatterskab, og i Minder fra dødens hus (1860-62) skildrer han livet i tugthuset gennem romanens fortæller, Aleksander Petróvitsj, der er dømt til ti års strafarbejde for mordet på sin hustru. Hans liv i straffelejren bliver særlig hårdt, da han tilhører den lille skare af adelige, der er ugleset af de øvrige fanger fra de lavere klasser, især bondestanden.

Bogen skifter elegant mellem forskellige genrer – fiktion, dokumentarisme, filosofiske overvejelser, biografi. Beskrivelsen af de elendige forhold i lejren, brutaliteten i afstraffelserne, den knusende ensomhed og sammenstuvningen af fangerne, er præget af en klinisk objektivitet – helt anderledes end i Dostojevskijs senere romaner med højspændt drama og intriger. Nogle af fangernes historier genfortælles i deres egen stil og med deres egne ord uden forfatterens indblanding (Dostojevskij noterede flittigt i en lille notesbog under fængslingen).


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Georg Sarauw
  • Indtalt af Bent Otto Hansen
  • Tid: 16 timer, 21 min.
  • Lydbog (download): 132,00 kr.
  • E-bog (369 sider): 94,50 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

Tolstoj betragtede bogen som et af de mest originale værker i russisk litteratur, og Turgenev kaldte badescenen for “simpelthen Dantesk”. Romanen blev iscenesat som opera af den tjekkiske komponist Leos Janácek i 1927.

“Denne forbløffende bog var en sensation i samtiden og blev kilden til Dostojevskijs modne fiktion … 150 år senere har romanen bevaret sin kvalitet som litterært eksperiment, der er i stand til at chokere og bevæge sine læsere.” – Robert Byrd, forfatter til Fyodor Dostoevsky

“Dostojevskijs bemestring af skaz-formen og den lavmælte, lakoniske, apatiske tone i hans fortælling – så modsat den normale nervøse rytme i hans prosa, især i hans monologer – kan næppe beundres nok; det viser, at hvis han havde valgt det, kunne han have været en helt anden type af forfatter.” – Joseph Frank, The Stir of Liberation, 1860-1865

“… kunstnerisk et af hans ypperste værker, et genialt affattet dokument til medleven i hans oplevelser og erfaringer i tugthuset … en sjæleskildring af en aldrig før eller siden oplevet intimitet.” – Ejnar Thomassen

Andre titler af Fjodor M. Dostojevskij

Hvide nætter

Hvide nætter

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Idioten

Idioten

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Kældermennesket

Kældermennesket

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Onkels drøm

Onkels drøm

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Onde ånder

Onde ånder

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Spilleren

Spilleren

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Munterhedens hus

Edith Wharton: Munterhedens hus

Munterhedens hus          Findes som e-bog Findes som bog

Af Edith Wharton

Munterhedens hus handler, som så mange af periodens store romaner, om penge og social status. Handlingen udspiller sig i de øverste samfundslag i New York, hvor den unge smukke Lily Bart dygtigt navigerer rundt i selskabslivet i håbet om at finde sig en rig ægtemand, der kan være den økonomiske redning for hendes luksuriøse levevis. Men mens Lily Bart, efter flere fatale fejltrin, må se sin agtelse dale i takt med, at sladderen om hende tager til, er der andre, der stiger i samfundet. Den unge forretningsmand Rosedale gennemskuer hurtigt det overfladiske iscenesatte miljø og foreslår Lily Bart en handel, hun er nødt til at tage op til overvejelse. For er man ikke en del af sæsonens fastlagte mønster, svæver man sfæreløs rundt i et tomrum af selskabelig ikke-eksistens.


Titelinfo:
  • Oversat fra amerikansk af Hanne Tang Christensen
  • E-bog (372 sider): 124,50 kr.
  • Bog (372 sider – paperback): 199,95 kr.

Anmeldelser

”Edith Whartons gennembrudsroman om en ombejlet overklassekvindes kranke skæbne er vanvittigt velskrevet og elementært spændende … Jeg kan kun erklære mig enig med den britiske forfatter Lionel Shriver i, at Edith Whartons romaner er obligatorisk læsning for feminister – og for alle andre vil jeg tilføje.” – Leonora Christina Skov, Weekendavisen

”Overdådig roman fra 1905 om en smuk og materialistisk singlekvinde er stadig pragtfuld … Hvad Lily Bart end er eller var på vej til at blive i sit korte, ensomme romanliv, er det ubegribeligheden, hendes vægren sig ved at falde på plads, der gør hende så slidstærk som litterær skikkelse. Som gør hende så lyslevende i al sin umulighed, ja, ’strålende’ fra allerførste side.” – Lise Garsdal, Politiken, ♥♥♥♥♥♥

“Kærligheden gjort til socialt instrument, til personligt værdipapir. Ensomheden ud over giftegrænsen skildret som regulær ’konkurs’. Wharton leverer, fra et uvant miljø, knivskarpe og farverigt underholdende illustrationer af, hvad Marx mente med, at pengene i klassesamfundet umenneskeliggør forholdene mellem mennesker.” – Søren Vinterberg, Politiken

”Edith Whartons psykologiske sans, hendes detaljerede kendskab til sit miljøs for- og bagsider, hendes fint afbalancerede satiriske indfaldsvinkel og hendes stilistiske mesterskab gør hende til en væsentlig forfatter i det tyvende århundredes litteratur …” – Lars Ole Sauerberg, Jyllandsposten

“I en Tinder-tid, hvor vi lever og ånder på de sociale medier, er denne perle af en roman mere end nogensinde før relevant og aktuel. Læs den for de tindrende nære beskrivelser af levet kvindeliv.” – Julia Lahme, Femina

Andre titler af Edith Wharton

Ethan Frome

Ethan Frome

Forfatter: Edith Wharton
Indlæser: Bent Otto Hansen

Mytteri på Bounty

Charles Nordhoff & James Norman Hall: Mytteri på Bounty

Mytteri på Bounty          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Charles Nordhoff & James Norman Hall

Mytteri på Bounty er baseret på den historiske hændelse i 1789, hvor en del af besætningen på det engelske skib H.M.S. Bounty med understyrmand Fletcher Christian i spidsen begik mytteri mod deres kaptajn William Bligh. I romanen af Nordhoff & Hall følger vi den fiktive jeg-fortæller Roger Byam (baseret på Peter Heywood), der som ung kadet kommer med på Bountys sejlads mod Tahiti, hvor han skal samle informationer om de indfødtes sprog. Gennem Byam hører vi om kaptajn Blighs uretfærdige behandling af sit mandskab, om mytteriet og om hans egen og andre af besætningsmedlemmernes efterfølgende dramatiske skæbner. Mytteri på Bounty har været filmatiseret flere gange, bl.a. i 1962 med Marlon Brandon i rollen som Fletcher Christian.

En liste over romanens personer kan downloades her.


Titelinfo:
  • Oversat fra amerikansk af Aage Heinberg
  • Indtalt af Thomas Gulstad
  • Tid: 12 timer, 10 min.
  • Lydbog (download): 127,50 kr.
  • E-bog (310 sider): 105,00 kr.
  • Bog (310 sider – paperback): 149,95 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“En stor, eventyrlig fortælling vil altid leve. Derfor er det skønt, at Bechs Forlag har valgt at genudgive Nordhoffs og Halls vidunderlige roman Mytteri på Bounty. Det er en stor, klassisk historie, og nu får en generation af unge danskere lejlighed til at læse fortællingen … Historien er skrevet så fremragende og med en sådan indlevelse, at man som læser kan lugte havet og høre den hvislende lyd fra pisken -og ofrenes skrig.” – Arne Mariager, Dagbladet Holstebro

Mytteri på Bounty består af det stof, som eventyrbøger er gjort af. Dens historiske nøjagtighed gør den ikke mindre spændende. Fortællestilen er bemærkelsesværdig med sin ægte 1700-talsfornemmelse og er samtidig forfriskende charmerende og smuk.” – New York Times

“Ikke blot en fortælling om havet; en fortælling om livet selv, om de varierende aspekter af godt og ondt i menneskeheden.” – Boston Transcript

“En helt og aldeles usædvanlig og fuldstændig tilfredsstillende bog.” – Saturday Review

Andre titler af Charles Nordhoff & James Norman Hall

I kamp med havet

I kamp med havet

Forfatter: Charles Nordhoff & James Norman Hall
Indlæser: Thomas Gulstad

Mytteri på Bounty

Mytteri på Bounty

Forfatter: Charles Nordhoff & James Norman Hall
Indlæser: Thomas Gulstad

Pitcairn-øen

Pitcairn-øen

Forfatter: Charles Nordhoff & James Norman Hall
Indlæser: Thomas Gulstad

Mørkets hjerte

Joseph Conrad: Mørkets hjerte

Mørkets hjerte          Findes som lydbog Findes som e-bog

Af Joseph Conrad

Mørkets hjerte bygger på Conrads oplevelser som flodkaptajn i Belgisk Congo, 1890. Fortælleren Marlow beretter her om, hvordan han rejser op ad floden og ind i ‘mørkets hjerte’ for at finde den udstationerede belgiske elfenbensjæger Kurtz. Det viser sig, at Kurtz fra et humant og ædelt udgangspunkt har udviklet sig til en begærlig materialist og despot, der hersker uindskrænket over de omkringboende indfødte.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Niels Brunse
  • Indtalt af Torben Sekov
  • Tid: 4 timer, 40 min.
  • Download: 105,00 kr.   //   MP3 (1 x CD): 150,00 kr.
  • E-bog (110 sider): 105,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

Mørkets hjerte er for mange af os bogen, vi ville tage med på den øde ø. En rejseroman i mere end én betydning, ikke mindst den helt praktiske: Verdenslitteratur i lommeformat, Dante, Joyce og Proust pakket ned på hundrede sider.” – Bjørn Bredal, Politiken

Mørkets hjerte er et ondt opgør med den vestlige kultur og dens selvforståelse som civiliseret, dannet, ophøjet og humanistisk. Den er også andet end det. Man kan sætte mørkets hjerte som etiket på kolonitiden, Sovjetimperiet eller nazismen. Men mørkets hjerte gemmer sig inde i alle fremskridt, i alle politiske og personlige holdninger. Godheden forvandles til ondskab og nihilisme.” – Fl. Chr. Nielsen, Jyllandsposten

“… Af alle Conrads romancer og fortællinger er det Mørkets hjerte, der griber mig mest. Alt i denne lille fortælling er på kanten og udover: Situationer, personer og beskrivelser … For mig er Mørkets hjerte også en række dystert uafrystelige billeder, ikke blot på Conrads sjæletilstand, men på den moderne verden.” – Carsten Jensen i Politiken, “Min Yndlingsbog”

Mågen

Anton Tjekhov: Mågen

Mågen          Findes som lydbogFindes som e-bog

Af Anton Tjekhov

Mågen var det første af Anton Tjekhovs fire store dramaer. Det dramatiserer kærligheden og konflikterne mellem fire kunstnere: Den ældre skuespillerinde Irena Treplev, hendes yngre elsker, den kendte forfatter Boris Trigorin, hendes søn, den vordende forfatter Konstantin Treplev og hans kæreste, godsejerdatteren Nina, der drømmer om en skuespillerkarriere. Ungdommens højtflyvende illusioner kvæles i miljøets knugende luft, de brister i livskampen mod de sejrrige egoister, de unge flyvere skamskydes allerede under puberteten og styrter til jorden.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Ejnar Thomassen
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 1 time, 59 min.
  • Download: 75,00 kr.
  • E-bog (70 sider)45,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“For mig forbliver Tjekhov uopnåelig: Han skrev fortvivlelsens komedier om menneskets lidelser og længsler. Og mens man på én og samme tid morer sig og sønderrives, er hans kunst så indtrængende og vedkommende.” – Woody Allen

»Tjekhov er en uforlignelig kunstner. Man læser ham med nydelse, ikke blot én gang, men atter og atter, hvad der selv ikke med Dickens altid er muligt … Tjekhov uddrog af livet den sandhed, han så, og gav denne sandhed en form, der har evig værdi … I alt, hvad han skrev, træder hans store og sjældne fortrin for dagen: hans fuldkomne oprigtighed. Med denne oprigtighed gengav han, hvad han uddrog, plastisk og klart, indtil de mindste detaljer … En ægte livets kunstner var Tjekhov.« – Leo Tolstoj

Andre titler af Anton Tjekhov

Mågen

Mågen

Forfatter: Anton Tjekhov
Indlæser: Karsten Pharao

Onkel Vanja

Onkel Vanja

Forfatter: Anton Tjekhov
Indlæser: Karsten Pharao

Tre søstre

Tre søstre

Forfatter: Anton Tjekhov
Indlæser: Karsten Pharao

Northanger Abbey

Jane Austen: Northanger Abbey

Northanger Abbey          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Jane Austen

Catherine Morland er en naiv, men godhjertet 17-årig pige, der af sine forældres barnløse naboer bliver inviteret til Bath, hvor hun gør sin debut i middelklassens selskabsliv. Catherine finder hurtigt en veninde i Isabella Thorpe, som hun deler en ivrig fascination for gotiske romaner med. Hun fatter ligeledes hurtigt interesse for den intelligente og vittige Henry Tilney og udvikler senere et venskab med hans søster, Eleanor Tilney, der resulterer i en invitation til familiens hjem: Northanger Abbey. På det gamle abbedi sprudler Catherines livlige fantasi, der er påvirket af tidens gotiske romaner (datidens svar på nutidens krimier), men da hun af Henry konfronteres med sund fornuft, indser hun sandheder, som hun før har været blind overfor.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Eva Hemmer Hansen
  • Indtalt af Annette Grunnet
  • Tid: 7 timer, 51 min.
  • Lydbog (download): 112,50 kr.
  • E-bog (221 sider): 124,50 kr.
  • Bog (221 sider – softcover med flapper): 199,95 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Northanger Abbey, som oprindeligt bar titlen Susan, blev færdiggjort i 1803 og var således den første af Jane Austens romaner, der var klar til at blive trykt. Manuskriptet til Northanger Abbey blev solgt, samme år som det blev færdiggjort, til boghandleren Crosby & Co. i London for 10 pund. Af ukendte årsager valgte boghandleren ikke at udgive bogen og solgte den i 1816 tilbage til Austens bror, Henry, for det samme beløb som den blev købt for, uden at vide, at Austen sidenhen havde forfattet fire voldsomt populære romaner.

Inden sin død foretog Austen en redigering af det oprindelige manuskript, ændrede titlen og tilføjede sit ‘Avertissement’, hvori hun gør læseren opmærksom på, at de tretten år, der er gået mellem færdiggørelse og udgivelse, har gjort dele af værket forældet, idet “steder, skikke, bøger og meninger har undergået betydelige forandringer i den periode.” Jane Austen kunne dog have sparet sig sin bekymring om forældelse; hendes bøger læses i dag, efter 200 år, i et omfang som aldrig før – uanset ændrede skikke og meninger.

Jane Austen nåede ikke selv at udgive den reviderede udgave. Den blev først udgivet i 1818 efter Austens død sammen med Overtalelse, som var den sidste bog, hun nåede at skrive. Northanger Abbey blev for første gang oversat til dansk i 1975 og har ikke været genudgivet siden 1993. Nærværende udgave er en redigeret udgave af den oprindelige oversættelse.

Anmeldelser

“Jane Austens gotiske parodiroman, Northanger Abbey, er stadig en fornøjelse at læse … tonen er i særklasse munter, og løbende parodierer Austen datidens svar på krimien: den gotiske roman.” – Leonora Christina Skov, Weekendavisen

Northanger Abbey er en satire over dårlige romaner og deres læsere, men den er samtidig en eviggyldig autentisk fortælling om, hvordan en naiv og fantasifuld ung pige på 17 opdager verden og bliver klogere.” – Poul Borum, Ekstrabladet

“Romanen giver en utroligt underholdende beskrivelse af datidens overfladiske liv i den velbeslåede middelklasse med dens nøgterne sammenkobling af ægteskab og økonomi. Også Austens satire over den gotiske roman, der gør det svært for hovedpersonen at skelne mellem fiktion og virkelighed, er frydefuld læsning … Efter 200 år er romanen stadig en stor læseoplevelse. Ikke mindst fordi den ikke kun er en velskrevet samtidssatire, men også en evigtgyldig udviklingshistorie.” – Jytte Kjær Schou, Litteratursiden. Læs hele anmeldelsen

“Ved at tilsætte gotisk og metalitterært krydderi formår Austen at udvinde begavet og skarptskydende satire af et til tider tyndbenet plot … Selv i light-udgaven er Austen absolut læseværdig og hendes satirisk-kritiske tone stadig tidløst gennemtrængende.” – Ester Skibsted Holm, litteraturnu.dk. Læs hele anmeldelsen

“Humoristisk og ironisk sædeskildring af England omkring år 1800 med 17-årig pige som hovedperson. Let tilgængelig, fin klassiker.” – Lektørudtalelse

Northanger Abbey er på mange måder den mest muntre af Jane Austens romaner, men er i sin kerne en seriøs og usentimental kommentar til kærlighed og ægteskab i 1800-tallets England.” – Alix Wilber, Penguin

Andre titler af Jane Austen

Emma

Emma

Forfatter: Jane Austen
Indlæser: Annette Grunnet

Overtalelse

Overtalelse

Forfatter: Jane Austen
Indlæser: Annette Grunnet

Onkels drøm

Fjodor M. Dostojevskij: Onkels drøm

Onkels drøm          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Fjodor M. Dostojevskij

“Onkel” er en affældig, noget senil, men velhavende fyrste, som tilfældigt ankommer til byen Mordasov og omgående tages under beskyttelse af byens magtfulde førstedame, Marja Aleksándrovna. Hun udpønser en plan til at få ham gift med sin skønne treogtyve-årige datter Sina, men både den stolte Sina, konkurrerende bejlere og rivalinder gør sagen kompliceret, og Marja Aleksándrovna må udfolde hele sit mesterlige register af overtalelse, snedighed og intriger.

Sladderen og rygtemøllen i den provinsielle by er behændigt fanget i Dostojevskijs latterliggørende heroiske tone. Onkels drøm er ligesom den samtidige roman Godset Stepantjikovo en farceagtig, satirisk komedie og viser, hvor morsom Dostojevskij kan være, som det også mere glimtvis kommer frem i de store romaner.

For første gang optræder her en fortæller, som med forkærlighed for sladder og skandaler beskriver det provinsielle miljø, han selv er en del af – en teknik som Dostojevskij anvender igen i Onde ånder og Brødrene Karamazov. Dialogen er som vanligt hos Dostojevskij uhyre fængende og giver dybdeborende portrætter af de forskellige karaktertyper. Onkels drøm har alle de typiske kendetegn fra Dostojevskijs psykologiske og filosofiske forfatterskab.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Ejnar Thomassen
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 5 timer, 42 min.
  • Lydbog (download): 108,00 kr.
  • E-bog (238 sider): 75,00 kr.
  • Bog (238 sider – softcover med flapper): 149,95 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Onkels drøm (1859) var det første værk, Dostojevskij skrev og udgav, efter han havde udstået ti års tvangsarbejde i Sibirien.

I et brev til digteren Maikov skrev han om værket: ”Ledig er jeg ikke; arbejdet har jeg, men mit foreløbige hovedværk har jeg opsat til senere; til dette behøver jeg mere indre ro. Så begyndte jeg halvt for spøg at skrive en komedie og fandt på så komiske skikkelser, syntes fremfor alt så godt om min helt, at jeg forlod komediens form, skønt den lykkedes mig godt: jeg opgav den blot for stadig at have den fornøjelse at følge min nye helts oplevelser og more mig over ham længst muligt. Denne helt har for øvrigt adskilligt tilfælles med mig selv. Kort sagt – jeg arbejder på en komisk roman; hidtil har jeg kun nedskrevet de enkelte episoder og situationer – men nu har jeg tilstrækkeligt og syr det hele sammen.”

Dostojevskij var altså kort efter sin løsladelse ikke klar til at åbne op for sine lidelsesfulde erfaringer fra fangelejren og kastede sig i stedet over den komiske genre for at få luft. Onkels drøm er en mesterligt opbygget intrigeroman, der afspejler Dostojevskijs syn på sine nærmeste omgivelser: de sibiriske landsbysamfund. Den viser tydeligt hans sans og evne for især situationskomikken, som også – om end i noget mindre grad – kommer til udtryk i de store værker.

Fortællingen er med sin dramatiske tilrettelæggelse og individualiserede dialog som skabt for teatret og har da også flere gange været opsat som skuespil.

Anmeldelser

”Den hører ikke til blandt Dostojevskijs hovedværker, oversættelsen er 73 år gammel, og man kan derfor med rette spørge: Hvorfor skal vi interessere os for denne bog? Det korte svar: Fordi den er hysterisk morsom … Bogen her blev i sin tid oversat af Ejnar Thomassen, der havde et godt ry blandt slavister. Og selvom denne Dostojevskij-udgave er støvet, klinger sproget sjovt – det svinger faktisk … Nogle vil nok sige, at dette er et af Dostojevskijs mindre værker. Jeg mener dog, at netop fraværet af de store spørgsmål om Gud, og ateismen og modernitetens konsekvenser klæder bogen – selv Dostojevskij-hadere måtte erkende, at Dostojevskij kunne være rigtig sjov. Og det er han her.” – Ole Nyegaard, Standart

“Dostojevskij varmede med den lille roman Onkels drøm og med højt humør op inden de store værker og brugte privatlivet som et spejl af samfundskritik.” – Torben Brostrøm, Information. Læs hele anmeldelsen

“Dostojevskij er en af alle tiders største forfattere. Men som flere af de andre store russere er Dostojevskij omgivet af myten om at være vanskelig at læse. Det er vrøvl. De store russere er lette at læse. Men de tager en helvedes tid. Men nu er der kommet en aktuel mulighed for at afprøve ‘Dostojevskij light’, for Bechs Forlag i Horsens har valgt at udgive den lille perle Onkels drøm fra 1859. Det er en rigtig god ide. Af flere årsager. Dels for netop at introducere mesteren Dostojevskij for yngre læsere, dels for at gøre det på en måde, der viser forfatterens enorme kvaliteter, selv om bogen er beskeden af størrelse – og dels for at vise spændvidden i Dostojevskijs forfatterskab. Der har måske aldrig eksisteret en forfatter med et større vingefang end netop Dostojevskij … Onkels drøm er glimrende underholdning. Den er letlæselig, men alligevel stråler Dostojevskijs sproglige talent ud fra hver sætning. Vi uddeler ikke stjerner til genudgivelser. Men vi er glade for at kunne skrive, at denne roman fortjener at være udkommet i en ny udgave.” – Arne Mariager, Jyske Medier

Andre titler af Fjodor M. Dostojevskij

Hvide nætter

Hvide nætter

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Idioten

Idioten

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Kældermennesket

Kældermennesket

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Onkels drøm

Onkels drøm

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Onde ånder

Onde ånder

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Spilleren

Spilleren

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Onkel Toms hytte

Daniel Defoe: Robinson Crusoe

Onkel Toms hytte          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Harriet Beecher Stowe

I Onkel Toms hytte følger vi den gode, pligtopfyldende slave Tom. I starten af bogen er Tom en dybt værdsat og betroet slave hos en rar, hvid familie i Kentucky, men da familien kommer i store økonomiske problemer, bliver de – meget imod deres vilje – nødt til at sælge Tom. Han ender til sidst hos den brutale slaveejer Legree i Louisiana. I mellemtiden arbejder han som slave forskellige steder, men må leve adskilt fra sin kone og sine børn. Ud over Tom hører man bl.a. om Eliza og hendes mand George, der stikker af i håbet om at opnå frihed i Canada, om den lille, hvide pige Eva, der tydeligt fornemmer slavernes lidelse, og som bliver tæt knyttet til Tom, og om den uvidende slavepige Topsy, der bliver Evas veninde.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Aslaug Mikkelsen
  • Indtalt af Dan Schlosser
  • Tid: 5 timer, 9 min.
  • Lydbog (download): 90,00 kr.
  • E-bog (238 sider): 90,00 kr.
  • Bog (238 sider): 120,00 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Onkel Toms hytte var den mest solgte roman i 1800-tallet og den anden mest solgte bog overhovedet – kun overgået af Bibelen. Den findes i dag på næsten alverdens sprog, og selvom den oprindeligt er skrevet for voksne, har den erobret en sikker plads i den klassiske ungdomslitteratur.

Onde ånder

Fjodor M. Dostojevskij: Onde ånder

Onde ånder          Findes som lydbog Findes som e-bog

Af Fjodor M. Dostojevskij

I Onde ånder giver Dostojevskij en dybdeborende analyse af nihilismen og terrorismen med udgangspunkt i en gruppe revolutionære centreret omkring lederen Pjotr Verkhovénskij og den dæmoniske kyniker og nihilist Stavrógin. Dostojevskijs visionære analyse forudsiger nærmest med profetisk klarhed den voldelige russiske revolution, og den er helt aktuel i forhold til den terrorisme, vi oplever i nutiden. Efter terrorangrebet 11. september skrev den franske filosof og frafaldne maoist André Glücksmann en artikel med overskriften ‘Dostojevskij på Manhattan’, hvor han trækker på beskrivelsen af nihilismens og terrorismens væsen i Onde ånder som et alment, potentielt menneskeligt karaktertræk. Det er Dostojevskijs mest ideologiske roman, en social og politisk satire med en social tragedie. Selve handlingen er i vanlig Dostojevskij-stil krimiagtig, barsk realistisk og medrivende med mange handlingsforløb.

Se en liste over romanens personer (pdf).


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Ole Husted Jensen
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 26 timer, 33 min.
  • Lydbog (download): 225,00 kr.
  • E-bog (840 sider): 190,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Bogen er slet og ret vidunderlig læsning. Det er en af den slags yderst sjældne bøger, som fra første side går ind og griber læseren i struben og først slipper sit jerngreb, når den sidste side i bogen er vendt.” – Anna Libak, Weekendavisen

“Dostojevskijs mest besættende bog, en roman om en forbrydelse, mere spændende end selv de mest knugende krimier.” – Johs. H. Christensen, Jyllandsposten

“Den tog sigte mod den politiske terror i zartidens Rusland – men ramte plet i hele terrorismens idé og psykologiske anatomi til alle tider.” – Mette Dalsgård, Bogens Verden

“Den brillante vildskab i hans vid, den profetiske kraft og indsigt i hans satire, hans uforlignelige evne til at levendegøre og personificere de dybeste og mest komplekse moralsk-filosofiske spørgsmål og sociale ideer i karaktererne – forener sig alt sammen til at gøre dette ‘pamflet-epos’ til Dostojevskijs måske mest blændende værk … Onde ånder forbliver uovertruffen som et forbløffende forudseende portræt af den moralske sump, og mulighederne for selvbedrag ud fra de højeste principper, som er fortsat med at forfølge det revolutionære ideal (endog mere spektakulært) fra Dostojevskijs tid frem til vores egen.” – Joseph Frank, Dostoevsky

Andre titler af Fjodor M. Dostojevskij

Hvide nætter

Hvide nætter

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Idioten

Idioten

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Kældermennesket

Kældermennesket

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Onkels drøm

Onkels drøm

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Onde ånder

Onde ånder

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Spilleren

Spilleren

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Overtalelse

Jane Austen: Overtalelse

Overtalelse          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Jane Austen

Da Anne Elliot var 19 år, lod hun sig af økonomiske årsager overtale til at bryde sin ellers lykkelige forlovelse med den charmerende, men ubemidlede søofficer Frederick Wentworth. Da tilfældighederne bringer dem sammen otte år senere, er de begge stadig ugift, og Wentworth er blevet velhavende. Han har dog ikke tilgivet Anne, at hun i sin tid lod sig overtale til at afvise ham, og han behandler hende med kulde og ligegyldighed. Anne, der for længst har indset, at hun burde have fulgt sit hjerte og ikke ladet sig påvirke af andres overtalelse, ser resigneret og bedrøvet til, mens Wentworth gør kur til naboernes døtre. Men samtidig får hun selv en ny beundrer, og et uheld på en spadseretur vender op og ned på tingene. Annes venner og familie prøver stadig at få indflydelse på hendes beslutninger, men den modne Anne forlader sig nu på sin egen dømmekraft; denne gang vil hun ikke bukke under for overtalelse.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Eva Hemmer Hansen
  • Indtalt af Annette Grunnet
  • Tid: 8 timer, 4 min.
  • Lydbog (download): 108,00 kr.
  • E-bog (235 sider): 124,50 kr.
  • Bog (235 sider – softcover med flapper): 199,95 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Overtalelse (på engelsk Persuasion) er Jane Austens sidste roman, skrevet lige før forfatterens død i juli 1817. Romanen blev udgivet posthumt i december 1817 (men er dateret til 1818) sammen med hendes første roman Northanger Abbey. Udover at de to romaner udkom i samme bind, har de også det til fælles, at dele af dem foregår i Bath og omhandler det overfladiske sociale liv i den fashionable kurby, som Jane Austen kendte særdeles godt, eftersom hun boede der fra 1801-1805.

Selvom temaet ‘overtalelse’ går igen mange steder i bogen, og man som læser hurtigt drager den slutning, at Austen har haft titlen i baghovedet under udformningen af romanen, er det faktisk ikke forfatteren selv, men derimod hendes bror, Henry, der har betitlet bogen efter hendes død. Man kender ikke til nogen kilder, der dokumenterer, hvad Austen selv havde i sinde at kalde bogen, men ifølge familieoverleveringer omtalte hun den som The Elliots, og nogle forskere mener, at det var denne titel, Austen havde planlagt at give sit sidste værk.

Da bogen for første gang udkom på dansk i 1975, valgte man titlen Kærlighed og svaghed, der i stil med andre Austen-romaner benytter sig af to modstillede og for romanen centrale begreber. Da bogen blev genudgivet i 1996 ændredes titlen til Lydighed og længsel. Nærværende redigerede udgave bærer titlen Overtalelse, som er den direkte oversættelse af den originale engelske titel.

Jane Austen færdiggjorde Overtalelse i juli 1817 – samme måned som hun døde – efter at have kasseret sit første udkast til det næstsidste kapitel, som hun ifølge hendes nevø, James Edward Austen-Leigh, fandt “tamt og fladt”. Hun erstattede det kasserede kapitel med to helt nye kapitler, som danner den afslutning, der i sidste ende blev trykt. Det oprindelige næstsidste kapitel er i dag udstillet på British Museum i London.

Overtalelses heltinde, Anne Elliot, er den ældste af alle Austens heltinder, og bogen beskriver en dybere og mere moden kærlighed, end man er vant til fra Austens øvrige romaner. Desuden er det den eneste af hendes bøger, hvor helten ikke er aristokrat, men en mand fra mere beskedne kår, der har arbejdet sig til sin formue.

Anmeldelser

“En meget fin og vittig og rørende historie om en ung pige, der engang lod sig kue til at sige nej til sin elskede, fordi han var fattig og nu møder ham igen, da han er blevet rig. Forbavsende er den spænding, som Austen kan oparbejde, om de to mennesker nu får hinanden.” – Bent Mohn, Politiken

“Det er en bog om modenhed og godhed og kvindesind, og den er ikke bare morsom, men også gribende. Jane Austens bøger er med hendes egne ord ‘noget der udvider ens viden om arten menneske'” – Poul Borum, Ekstra Bladet

Andre titler af Jane Austen

Emma

Emma

Forfatter: Jane Austen
Indlæser: Annette Grunnet

Overtalelse

Overtalelse

Forfatter: Jane Austen
Indlæser: Annette Grunnet

Pigen med fingerbøllet

Michael Köhlmeier: Pigen med fingerbøllet

Pigen med fingerbøllet         Findes som lydbogFindes som e-bogFindes som bog 

Af Michael Köhlmeier

Et eller andet sted i en stor by i Vesteuropa. På torvet står der pludseligt et lille barn. Der er nogen, der giver pigen noget at spise, noget at drikke. Hun forstår ikke det sprog, der tales. Men hvis nogen siger ”politi”, så begynder hun at skrige. Hvor kommer hun fra? Hvorfor er hun her? Hvad hedder hun? Hun ved det ikke. Yiza, siger hun, altså hedder hun nu Yiza. Da Yiza møder to drenge, som er ligeså alene som hun er, slutter hun sig til dem.

Michael Köhlmeier fortæller en historie om mennesker uden nogen baggrund, og i en verden, som ikke vil vide af dem. Fortalt i et enkelt sprog og med en uskyld, som gøres til skamme af den sociale realitet. Pigen med fingerbøllet er en rammende og tidløs fortælling om fremmedhed og lidelse. En indtryksfuld og uforglemmelig bog om vores helt aktuelle samtid.


Titelinfo:

Anmeldelser

Pigen med fingerbøllet er knap nok en roman, snarere en stor novelle, men af en speciel slags. Den begynder så at sige ud af ingenting og slutter lige så ubestemt. (..) Så er bogen færdig. Men ikke virkningen. Köhlmeier har bearbejdet og skrevet om myter og eventyr, og det er ikke urimeligt, at man har sammenlignet Pigen med fingerbøllet med H.C. Andersens Den lille pige med svovlstikkerne.” – Steen Klitgård Povlsen, Standart

”Michael Köhlmeiers parabel af et eventyr har et listigt spil kørende med de ambivalenser som optager og piner os alle i denne tid med flygtninge. Det er en enkelt fortalt historie, hurtigt læst, men den giver stof til eftertanke i lang tid.” – Wolfgang Schneider, Frankfurter Allgemeine Zeitung

“Pigen med fingerbøllet er en rå og usentimental fortælling fra flygtningenes verden. Den lille pige Yiza befinder sig midt i en ukendt verden, alene og fortabt, uden sprog og uden historie. Fortællingen følger hende fra den pludselige opdukken til en forsvinden ud i en ukendt fremtid.” – Louise Hvilshøj Andersen Trankjær, Skrivforlivet.dk

“Det interessante ved Köhlmeiers lille roman (skrevet i 2016, umiddelbart efter kulminationen på flygtningekrisen) er, at den ikke bare er en stærk og intens historie om en lille uledsaget flygtningepige. Den kan i lige så høj grad læses som et portræt af det gennemrationaliserede, funktionsfokuserede vestlige samfund, som ikke levner hjerteplads til de mennesker, som er fremmede for os selv.” – Christian Johannes Idskov, Politiken ❤️❤️❤️❤️

”Selve titlen kunne ligne en hilsen til H.C. Andersens eventyr ”Den lille pige med svovlstikkerne”. Tematisk set er der også en tydelig parallel: Barnets overlevelseskamp i en grum verden i den kolde vinter.” – Mikael Busch, Jyllands-Posten ✰✰✰✰

”Rørende som Charles Dickens … Man mærker man er i hænderne på en førsteklasses fortæller … En stærk tekst.” – Denis Scheck, ARD

”Denne roman giver mere hjertebanken end en krimi. Læs!” – Elvira M. Gordon-Pusch, Frankfurter Stadtkurier

”… et lille mesterværk” – Süddeutsche Zeitung

„En vidunderlig tekst, en vidunderlig fortælling.“ – Luzia Braun, ZDF

“Unik fortælling, der blander en skarp realisme med den magiske følelse af et mørkt eventyr. … Det er en vigtig bog, der taler direkte ind i vor tid. Jeg tror den vil tiltale mange læsere. … Fantastisk til læsekredse.” – Peter Holm Rasmussen

Pitcairn-øen

Charles Nordhoff & James Norman Hall: Mytteri på Bounty

Pitcairn-øen         Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Charles Nordhoff & James Norman Hall

I tredje del af Bounty-trilogien følger vi mytteristernes skæbne på Pitcairn-øen, hvor ni af mytteristerne, anført af Fletcher Christian, slog sig ned i 1790 sammen med seks indfødte mænd og tolv kvinder fra Tahiti. I 1808 blev deres skjulested opdaget og bekendtgjort for verden af kaptajn Mayhew Folger fra det amerikanske sælfangerskib Topaz. På det tidspunkt var der på øen kun én hvid mand, ti midaldrende polynesiske kvinder samt en mængde børn og unge.

Historien om de første år på Pitcairn-øen er tragisk. Der var alle muligheder for at skabe et lykkeligt samfund, men på grund af nogle af de simple mytteristers nedladende og grove behandling af de indfødte mænd, rivalisering om kvinderne, alkoholisme, grådighed og hævnfølelse mundede det efter nogle år ud i dramatiske stridigheder, og efter 10 år var 16 af bosætterne døde; heraf var 15 omkommet på voldelig vis. Skildringen af de dramatiske begivenheder bygger især på de beretninger, som Alexander Smith (den eneste overlevende mytterist) gav til Mayhew Folger og nogle af de få andre kaptajner, der senere ankom til den svært tilgængelige ø.

En liste over romanens personer kan downloades her.


Titelinfo:
  • Oversat fra amerikansk af Aage Heinberg
  • Indtalt af Thomas Gulstad
  • Tid: 11 timer, 58 min.
  • Lydbog (download): 127,50 kr.
  • E-bog (314 sider): 105,00 kr.
  • Bog (314 sider – paperback): 150,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“En eminent fortælling om eventyr og konflikt … Det er en bog, som rigeligt vil belønne enhver læser.” – Saturday Review

“Fremragende … En højst blodig blanding af lidenskab og romantik.” – Percy Hutchison, New York Times Book Review

“En original og gribende fortælling … Pitcairn-øen tegner med kraft og indsigt endnu en gang det klassiske omrids af det gamle Bounty-drama; denne utrolige, perfekte tragedie, fyldig i hver eneste detalje, som rent faktisk fandt sted i menneskenes verden.” – Lincoln Colcord, New York Herald Tribune Books

“En essentiel afrunding af trilogien om Bounty, som rangerer blandt den bedste litteratur om havet.” – Harlan Trott, Christian Science Monitor

“En storartet præstation … Dette er, hvad den historiske roman burde være – lidt historie bragt til live i en bog.” – New York Times

Andre titler af Charles Nordhoff & James Norman Hall

I kamp med havet

I kamp med havet

Forfatter: Charles Nordhoff & James Norman Hall
Indlæser: Thomas Gulstad

Mytteri på Bounty

Mytteri på Bounty

Forfatter: Charles Nordhoff & James Norman Hall
Indlæser: Thomas Gulstad

Pitcairn-øen

Pitcairn-øen

Forfatter: Charles Nordhoff & James Norman Hall
Indlæser: Thomas Gulstad

Robinson Crusoe

Daniel Defoe: Robinson Crusoe

Robinson Crusoe          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Daniel Defoe

Som ung trodser Robinson Crusoe sin fars råd og står til søs på jagt efter eventyr. Selvom han på sine første rejser får flere forvarsler om, hvad han har i vente, hvis han fortsætter livet på havet, begiver han sig efter nogle år som plantageejer i Brasilien atter til søs. På denne rejse lider han skibbrud, mister alle sine rejsefæller og får sig kun med nød og næppe kæmpet i land på en øde ø, hvor han er tvunget til at blive. Ved hjælp af lidt held, arbejdsomhed, selvdisciplin og foretagsomhed får Robinson Crusoe langsomt skabt sig en tilværelse på øen med både agerbrug og husdyrhold. Som øens enehersker begynder han efterhånden at føle sig både tryg og hjemmevant, indtil han en dag pludselig opdager et menneskeligt fodspor, der ikke stammer fra ham selv.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Aslaug Mikkelsen
  • Indtalt af Dan Schlosser
  • Tid: 6 timer, 45 min.
  • Lydbog (download): 90,00 kr.
  • E-bog (290 sider): 90,00 kr.
  • Bog (290 sider): 120,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

Robinson Crusoe er det modsatte af det primitivt oppiskede nid og nag i Robinson Ekspeditionen: Ømt og generøst fremmanet menneskelighed – og som alle klassikere lige så akut nærværende og vedkommende som helt vildt mærkværdig.” – Lars Bukdahl, Weekendavisen

“Uanset med hvilke litterære briller man læser romanen, er den en ubestridt klassiker i kraft af sin eventyrlige og fascinerende historie, der gør den til et uopslideligt stykke populærlitteratur.” – Jytte Kjær Schou, Litteratursiden

“… Daniel Defoes klassiske roman er engelsk litteratur, når det er bedst.” – Robert McCrum, The Guardian

Shane – den tavse rytter

Jack Schaefer: Shane - den tavse rytter

Shane – den tavse rytter          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Jack Schaefer

Shane er den legendariske historie om den mystiske, ensomme fremmede, der en dag kommer ridende ind i den dal, hvor drengen Bob bor med sine nybyggerforældre på en ranch. Shanes herkomst og fortid fortaber sig i det ukendte, men på trods af sin gådefuldhed og tavshed opbygger Shane et stærkt venskab med Joe og Marian Starrett, Bobs forældre. Den lille nybyggerfamilie kæmper sammen med de andre nybyggere i området en hård kamp mod den skruppelløse, grådige ranchejer Fletcher. Shane bliver snart involveret i denne kamp og kommer til at stå med nybyggernes skæbne i sine hænder. Han har i lang tid forsøgt at bekæmpe fortidens skygger, men må erkende at: “En mand er, hvad han er, Bob, og det kan ikke lade sig gøre at lave om på støbeformen.”


Titelinfo:
  • Oversat fra amerikansk af Knud Müller
  • Indtalt af Janek Lesniak
  • Tid: 5 timer, 14 min.
  • Lydbog (download): 90,00 kr.
  • E-bog (152 sider): 67,50 kr.
  • Bog (152 sider – paperback): 99,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Savnet klassisk western-roman fra 1949 bliver endelig genoptrykt … regnes i USA for et mindre mesterværk om det vilde vest og dets svanesang over for moderne tider … Schaefers bog er en træffende hyldest til det vilde vests værdier og den amerikanske selvforståelse som en nation af frie og tapre individualister.” – Bo Tao Michaëlis, Politiken. Læs hele anmeldelsen

“Der vil også være læsere til den de næste 30 år, for den handler om det stof, der skaber helte, myter og mænd.” – Helle Winther Olsen, Lektørudtalelse

“Hvorfor ikke indrømme det: Shane er en morderlig historie i sin art, en ægte saga, der udspiller sig på litteraturens overdrev.” – Harald Engberg

Skaknovelle

Stefan Zweig: Skaknovelle

Skaknovelle          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Stefan Zweig

Ombord på et dampskib, der har kurs fra New York mod Buenos Aires, møder en lille flok skakentusiaster den russiske verdensmester i skak, Mirko Czentovic, der er på vej til en turnering. Czentovic er kold og arrogant, men det lykkes dem, at få ham overtalt til et spil skak, som russeren selvfølgelig vinder overlegent. I løbet af det næste parti, kommer en anden af skibets passagerer tilfældigvis forbi. Det er den mystiske Dr. B, der straks tiltrækkes af spillet og begynder at rådgive amatørerne, så partiet, der ellers så håbløst ud, ender uafgjort. Han opfordres nu til at spille alene mod Czentovic, og til alles forundring lykkes det ham at besejre mesteren. Hvordan Dr. B er kommet i besiddelse af sin enestående forståelse af spillet, og hvilken pris han har måttet betale herfor, oprulles herefter, da Dr. B fortæller sin usædvanlige historie til novellens jeg-fortæller.


Titelinfo:
  • Oversat fra tysk af Harald Engberg
  • Indtalt af Bent Otto Hansen
  • Tid: 2 timer, 18 min.
  • Lydbog (download): 66,00 kr.
  • E-bog (79 sider): 66,00 kr.
  • Bog (79 sider – paperback): 118,00 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Skaknovelle er Stefan Zweigs sidste bedrift og mesterstykke. Han færdiggjorde novellen i sit eksil i Brasilien, og sendte den til sin amerikanske forlægger få dage før, han sammen med sin kone begik selvmord i 1942.

Zweig, der havde oplevet 1. Verdenskrig og levet syv år i eksil i England og Amerika, nægtede at lade sig engagere i krig, men fandt det svært: “Hver og en af os er blevet rystet i vores grundvold af de nærmest uophørlige vulkanudbrud fra vores europæiske jord. Jeg kender ikke til nogen fordring, jeg kan gøre krav på midt i mængden, bortset fra, at jeg som østriger, jøde, forfatter, humanist og pacifist altid har befundet mig på nøjagtig det sted, hvor disse vulkanudbrud var allerkraftigst.”

Fire dage efter at det første brasilianske skib blev sænket af en nazistisk undervandsbåd, og Zweigs nye eksil dermed blev involveret i 2. Verdenskrig, besluttede forfatteren at kapitulere, præcis som Dr. B i slutningen afSkaknovelle beslutter at trække sig fra partiet mod Czentovic, da det går op for ham, at han har ladet sig rive for meget med. Novellen kan altså læses som en allegori over konfrontationen mellem humanisme og nazisme.

Anmeldelser

“Novellen vil leve længe efter, vi andre er døde. Den er slet og ret Stefan Zweigs mesterstykke … Tankerne og følelserne er så stærke, så gennemlevede, så selvoplevede, at tiden aldrig vil løbe fra dem. Det er et smertefuldt dokument fra vor ulykkestid til kommende tider om kampen mellem primitivitet og intelligens … Den er spændende som en kriminalgåde, gribende som en fængselshistorie og åndfuld som en Shakespearesk monolog.” – Gudmund Roger-Henrichsen, Politiken

“Sætningerne er mættet til sprængning med vor tids farlige eksplosive kraft, under den mejslede overflade bølger en hidsig og febril rytme, der griber læseren som en mani, indtil han eller hun har vendt det sidste blad.” – Harald Engberg

Spilleren

Fjodor M. Dostojevskij: Spilleren

Spilleren          Findes som lydbog Findes som e-bog

Af Fjodor M. Dostojevskij

Hovedpersonen Aleksej er ansat som huslærer hos en general, der opholder sig med familien på et tysk kursted. Alejksej er forelsket i generalens steddatter Polina og for at redde hende ud af en økonomisk knibe forsøger han sig i casinoet. Han gribes imidlertid af en spillelidenskab, der får ham til at glemme alt omkring sig – inklusive Polina.

Spilleren er vel den roman i verden, der mest indgående har analyseret spillelidenskaben som last. En lidenskab Dostojevskij selv var besat af i perioder (i en sådan grad, at han en overgang ikke kunne vise sig uden for hotellet, da selv bukserne var pantsat). Men bogen indeholder meget andet. En elementær spændende historie om kompliceret kærlighed, sociale intriger, penge og moralsk forfald. Og som altid i Dostojevskijs romaner er der rammende og dybdeborende psykologiske personskildringer af forskellige typer.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Ole Husted Jensen
  • Indtalt af Bent Otto Hansen
  • Tid: 6 timer, 37 min.
  • Lydbog (download): 105,00 kr.
  • E-bog (170 sider): 105,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

Spilleren er en fortættet historie om penge, lidenskab, fornedrelse og selvbedrag … altså de fleste af Dostojevskijs centrale temaer … De psykologiske paradokser og den elementære spænding står på nakken af hinanden i dette lille mesterværk, som det er en fornøjelse at læse, også i Ole Husted Jensens oversættelse … Først og fremmest er denne 134 år gamle roman knaldgod underholdning, og den overgår med lethed det meste af, hvad der ellers for tiden udkommer på dansk.” – Marie Tetzlaff, Politiken

“Man bliver grebet i nakken og kylet midt ind i handlingen. Familiehemmeligheder, forelskelser, formuer og fallitter snurrer svimlende rundt i Dostojevskijs lille tyske kur- og spilleby Roulettenburg. Her leves livet sandelig sandelig forlæns og forstås baglæns. Hvis det da forstås … Som helhed fungerer oversættelsen ubesværet. Romanen virker, om muligt, mere uafrystelig end før. Rå og sindsoprivende, simpelthen.” – Mette Dalsgaard, Berlingske Tidende

Andre titler af Fjodor M. Dostojevskij

Hvide nætter

Hvide nætter

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Idioten

Idioten

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Kældermennesket

Kældermennesket

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Onkels drøm

Onkels drøm

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Onde ånder

Onde ånder

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Spilleren

Spilleren

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Stolthed og fordom

Jane Austen: Stolthed og fordom

Stolthed og fordom          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Jane Austen

Da Elizabeth Bennet første gang møder Fitzwilliam Darcy, finder hun ham arrogant og indbildsk allerede inden, han ved samme lejlighed højlydt fornærmer hendes udseende. Da hun senere finder ud af, at Darcy er hovedårsagen til, at hendes elskede søster Jane ikke kan få den mand, hun elsker, vokser hendes i forvejen stærke modvilje mod ham. I den begivenhedsrige fortælling udstiller Jane Austen, hvor lidt man kan stole på førstehåndsindtryk, ligesom hun på karakteristisk ironisk vis udstiller snobberi, dumhed, selvoptagethed og flosset moral i det 19. århundredes provinsielle middelklasseliv i England. Det lyder måske trivielt, men det er det ikke. Det er Jane Austen, når hun er bedst, og Stolthed og fordom er en af de uomgængelige kærlighedsromaner i litteraturhistorien.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Lilian Plon
  • Indtalt af Annette Grunnet
  • Tid: 10 timer, 9 min.
  • Lydbog (download): 76,50 kr.
  • E-bog (312 sider): 66,00 kr.
  • Bog (312 sider – softcover med flapper): 149,95 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Jane Austen begyndte at skrive Stolthed og fordom i 1796 efter et ophold på Goodnestone Park i Kent sammen med sin bror og hans kone. Hun skrev på den fra oktober 1796 til august 1797 og kaldte den oprindeligt Første Indtryk (First Impressions). Den 1. november 1797 sendte hendes far et brev til boghandleren Thomas Cadell i London for at høre, om han var interesseret i at se manuskriptet til romanen, men boghandleren afviste tilbuddet.

Romanen blev lagt til side i en årrække, men i løbet af 1811 og 1812 foretog Jane Austen en gennemgribende revision og ændrede titlen til den, vi kender i dag. Forskere mener, at hun blev inspireret til titlen Stolthed og fordom fra forfatterinden Fanny Burneys roman Cecilia, hvor vendingen ‘stolthed og fordom’ står skrevet med blokbogstaver flere gange i sidste kapitel. Det er muligt, at Austen ændrede titlen for at undgå, at romanen blev forvekslet med andre bøger, da der i årene mellem hendes første udkast til romanen og den reviderede udgave var udkommet to andre værker med titlen Første indtryk.

Jane Austen solgte i 1812 rettighederne til Stolthed og fordom til Thomas Egerton fra forlaget Military Library (som også havde udgivet Fornuft og følelse) for 110 pund. Dette skulle vise sig at være en yderst fordelagtig aftale for Egerton. Han udgav den første udgave af romanen i tre indbundne bind i januar 1813 til en pris af 18 shilling. Romanen fik gode anmeldelser, og første oplæg blev hurtigt udsolgt. I november samme år udkom anden udgave, og en tredje udgave blev udgivet i 1817. Efter sigende tjente Egerton 450 pund på de første to udgaver alene.

I 1813 så den første oversættelse af Stolthed og fordom dagens lys – den var på fransk. Kort herefter fulgte oversættelser til tysk, dansk og svensk. I 1832 udkom romanen i USA under titlen Elizabeth Bennet, eller Stolthed og fordom. Litteraturforsker R. W. Chapmans udgave af romanen fra 1923 blev standardudgaven, som de fleste moderne udgivelser er baseret på.

Selvom fortællingen udspiller sig lige omkring år 1800, har den bibeholdt en fascination hos moderne læsere og topper stadig listerne over de mest elskede bøger nogensinde. Den er blevet en af de mest populære romaner i engelsk litteratur og har været genstand for megen litteraturvidenskabelig forskning. Den stadige interesse for bogen har ligeledes resulteret i en overflod af filmatiseringer, tv-serier og bøger baseret på romanens personer og temaer. I 2009 havde bogen solgt omkring 20 millioner eksemplarer på verdensplan.

Anmeldelser

“Trods sit antikverede, engelske middelklassemiljø med dets ligeså forældede kønsroller evner en roman som Austens Stolthed og fordom (1813) at skildre kærlighed og længsler, så følelserne står tindrende klare for læseren.” – Lars Handesten, Berlingske

“Helt ærligt! En roman om engelsk middelklassemiljø i 1700-tallet med mænd, der skal gøre sig fortjent og kvinder, der bare venter på at blive gift. Hvorfor skulle vi gide? Fordi romanen er skrevet af Jane Austen. Fordi den er en af verdenslitteraturens store skildrere af kærlighed og længsler. Fordi vi har slugt de forskellige filmatiseringer gennem årene. Og fordi helten hedder Mr. Darcy.” – Kirsten Boas, Kristeligt Dagblad

Stolthed og fordom handler også om det, alle store romaner omhandler: søgningen efter selvet. Og det er den første store roman, der lærer os, at denne søgning lige så vel kan finde sted gennem småsnak i dagligstuen som i jagten på en stor hvid hval eller i den offentlige afstraffelse af utroskab.” – Anna Quindlen, Modern Library

Andre titler af Jane Austen

Emma

Emma

Forfatter: Jane Austen
Indlæser: Annette Grunnet

Overtalelse

Overtalelse

Forfatter: Jane Austen
Indlæser: Annette Grunnet

Stormfulde højder

Bogforside: Stormfulde højder af Emily Brontë indlæst af Ellen Hillingsø

Stormfulde højder          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Emily Brontë

Stormfulde højder er en vild, lidenskabelig fortælling om den intense, nærmest dæmoniske kærlighed mellem Catherine Earnshaw og hittebarnet Heathcliff, der bliver adopteret af Catherines far. Efter Mr Earnshaws død bliver Heathcliff tyranniseret og ydmyget af Catherines jaloux bror Hindley, som overtager gården, og da Catherine af materialistiske årsager gifter sig med en anden, beslutter Heathcliff sig for at forlade Wuthering Heights. Da han vender tilbage tre år senere, er han både rig og dannet og har planlagt en grusom hævn for sine tidligere lidelser. Han er ikke sen til at føre sine hævnplaner ud i livet, og hans handlinger får vidtrækkende konsekvenser for både ham selv og alle omkring ham. I dette litterære mesterværk er selvbedrag fatalt, hævnen bitter og kærligheden, der overskrider autoritet, konvention og død, destruktiv.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Gunnar Juel Jørgensen
  • Indlæst af Ellen Hillingsø
  • Tid: 12 timer, 49 min.
  • Lydbog (download): 115,50 kr.
  • E-bog (345 sider): 93,00 kr.
  • Bog (345 sider – softcover med flapper): 149,95 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Hvordan i alverden kunne en jomfru fjernt fra verdens vrimmel overhovedet konstruere en roman som stadigvæk holder som en af verdens bedste om følelsernes irrationelle musik, vanvid og inderlighed?” – Bo Tao Michaëlis, Politiken

“Heathcliff og Cathy spøger stadig som et dekret i vores kærlighedshistorier, kulturens store og de helt personlige. Derfor er de et vigtigt studie for enhver kærlighedsforsker, professionel eller privat.” – Lilian Munk Rösing, Information

“Det er karsk og vild læsning, som gør let om hjertet.” – Kathrine Lilleør, Berlingske

Andre titler af Emily Brontë

Stormfulde højder

Emily Brontë: Stormfulde højder

Stormfulde højder          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Emily Brontë

Stormfulde højder er en vild, lidenskabelig fortælling om den intense, nærmest dæmoniske kærlighed mellem Catherine Earnshaw og hittebarnet Heathcliff, der bliver adopteret af Catherines far. Efter Mr Earnshaws død bliver Heathcliff tyranniseret og ydmyget af Catherines jaloux bror Hindley, som overtager gården, og da Catherine af materialistiske årsager gifter sig med en anden, beslutter Heathcliff sig for at forlade Wuthering Heights. Da han vender tilbage tre år senere, er han både rig og dannet og har planlagt en grusom hævn for sine tidligere lidelser. Han er ikke sen til at føre sine hævnplaner ud i livet, og hans handlinger får vidtrækkende konsekvenser for både ham selv og alle omkring ham. I dette litterære mesterværk er selvbedrag fatalt, hævnen bitter og kærligheden, der overskrider autoritet, konvention og død, destruktiv.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Gunnar Juel Jørgensen
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 11 timer, 9 min.
  • Lydbog (download): 115,50 kr.
  • E-bog (345 sider): 93,00 kr.
  • Bog (345 sider – softcover med flapper): 149,95 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Hvordan i alverden kunne en jomfru fjernt fra verdens vrimmel overhovedet konstruere en roman som stadigvæk holder som en af verdens bedste om følelsernes irrationelle musik, vanvid og inderlighed?” – Bo Tao Michaëlis, Politiken

“Heathcliff og Cathy spøger stadig som et dekret i vores kærlighedshistorier, kulturens store og de helt personlige. Derfor er de et vigtigt studie for enhver kærlighedsforsker, professionel eller privat.” – Lilian Munk Rösing, Information

“Det er karsk og vild læsning, som gør let om hjertet.” – Kathrine Lilleør, Berlingske

Andre titler af Emily Brontë

Trippet

Martin Riel: Trippet

Trippet   Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Martin Riel

Trippet er baseret på autentiske begivenheder i forfatterens liv som ung i 1970’ernes Farum. Det er en bog om et usædvanligt venskab og et tidstypisk portræt af tiden med ungdomsoprør og hippieliv. Vi følger en gruppe unge flipperes tragiske liv og skæbne i takt med, at de bevæger sig ud i et stadig hårdere stofmisbrug.

Martin Riel fortæller: “Trippet omhandler årene 1970-1973, hvor jeg som ganske ung blev bedste ven med Kim – søn af Benny Andersen. Vi blev en del af en gruppe unge flippere, der over 3 år mistede os selv og hinanden. Bogen er skrevet ud fra min hukommelse samt de interviews, jeg senere gennemførte med Kim, da vi mødtes igen 40 år senere.”.


Titelinfo:
  • Indlæst af Lars Mikkelsen
  • Tid: 8 timer, 59 min.
  • Lydbog (download): 120,00 kr.
  • Bog (300 s.): 249,95 kr.
  • E-bog: 120,00 kr.
  • Lydprøve:

Se bogtrailer til Trippet:

Bogens baggrund

Martin Riel fortæller om baggrunden for sin roman:

”Jeg blev som ganske ung bedste ven med Kim – søn af Benny Andersen – Vi var ikke bare venner, jeg flyttede også ind hos familien på Kastanie Alle i Farum.

De efterfølgende år var både farverige og farlige. Vi blev en del af en gruppe unge, der over 3 år mistede os selv og hinanden. Det var en tid, der efterlod os med ar på krop og sjæl. For Kims vedkommende sluttede det i en leverkoma på Bispebjerg hospital. Jeg lovede ham at sige noget pænt til hans begravelse, og det gjorde jeg. Men jeg ville gerne sige noget mere, så jeg har skrevet bogen Trippet.

Det er en beretning, der indeholder de rigtige navne på alle i bogen. Alle hændelserne er også autentiske. Men fortællingen er lagt ned i en romans form. Det er både ’rich kid, poor kid’-historien og en beskrivelse af tiden i en (dengang) lille by. Historien ’krydsklipper’ mellem 1970-1973 og 2010-2013 i et mix af optagede samtaler mellem Kim og undertegnede og hovedpersonens egen fortælling.” – Martin Riel

”35 år før udgivelsen af Trippet skrev jeg romanen ÷ G. Skønt fortællingerne er selvstændige læseoplevelser, trækker nogle af personerne i bøgerne tråde til hinanden. Trippet omhandler årene 1970-1973 og er skrevet ud fra min hukommelse samt de interviews, jeg senere gennemførte med Kim. ÷ G er baseret på efterladte dagbøger fra min fars liv i perioden 1976-1978. Den seneste udgivelse er dermed en forløber for den første.” – Martin Riel, afsluttende bemærkning til Trippet.

Anmeldelser

“Lev stærkt, dø ung: ‘Trippet’ er barsk autofiktion om rodløse danske skolebørn på stoffer. Bagsiden af 1970’ernes berømmede frisind var unge, der drak, røg og junkede sig ihjel, uden at nogen greb ind. Herregud, børn skal da have lov at udfolde sig, ikke sandt?” – Christian Møgeltoft, Jyllands-Posten ⭐️⭐️⭐️⭐️

“Riel skriver smukt og hjertevarmt om mennesker, om venskab, om at tage valg, at gå og vende tilbage. Trippet er en velskrevet og dybfølt beretning om alt det, der virkelig betyder noget, når vi når ud til kanten.”  Louise Trankjær, Skriv for livet

“En inderlig og vanvittigt velskrevet roman. Med stor menneskelig indsigt.”  Lars Mikkelsen, interview på eReolen.dk

“(…) skarpe og usentimentale erindringsglimt, der uden fordømmelse skildrer den frisatte ungdomstid (…) grænsen mellem dem der overlevede, og dem der døde var hårfin. Velegnet til læsekredse” – Lektørudtalelse, DBC

Andre titler af Martin Riel

÷ G

÷ G

Forfatter: Martin Riel
Indlæser: Karsten Pharao

Trippet

Trippet

Forfatter: Martin Riel
Indlæser: Lars Mikkelsen

Trives ej længere her

Chinua Achebe: Trives ej laengere her

Trives ej længere her          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Chinua Achebe

Efter fire års studier ved et engelsk universitet vender Obi Okonkwo hjem til sit fødeland Nigeria, hvor han får en fornem stilling i administrationen. Obi er en idealistisk og moralsk ung mand med store forhåbninger til Nigerias fremtid, men han opdager hurtigt, at den udbredte korruption i landet har dybe rødder, der er svære at hugge over. Fast besluttet på at vise sig som et forbillede og ændre den herskende mentalitet modstår Obi dog ethvert forsøg på bestikkelse, men da han både støder sammen med de gamle traditioner og får økonomiske problemer, bliver det sværere og sværere for ham at modstå fristelsen. Til sidst bliver han fanget i en fælde, han ikke kan slippe ud af.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Leif Bertelsen
  • Indtalt af Torben Sekov
  • Tid: 5 timer, 39 min.
  • Lydbog (download): 112,50 kr.
  • E-bog (156 sider): 123,00 kr.
  • Bog (156 sider – softcover med flapper): 199,95 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Trives ej længere her er Chinua Achebes anden roman. Den udkom i 1960, som var året, hvor Nigeria opnåede selvstændighed efter i 60 år at have været under britisk herredømme. Romanens hovedperson, Obi Okonkwo, er barnebarn af hovedpersonen Ogbuefi Okonkwo i Achebes debutroman Alt falder fra hinanden.

I modsætning til Alt falder fra hinanden, som foregår omkring år 1900 og behandler nigerianernes første møde med de hvide englændere, finder Trives ej længere her sted lige omkring det tidspunkt, den er skrevet. Nigeria står over for at opnå selvstændighed, og romanen beskriver det nigerianske folks kamp for at tilpasse sig den samfundsorden og de idealer, som den britiske kolonimagt bragte med sig 60 år tidligere. Selvom de to romaner foregår i forskellige epoker, har de begge sammenstødet mellem europæisk og afrikansk kultur som omdrejningspunkt.

Trives ej længere her blev modtaget med positive anmeldelser, da den udkom i 1960, og det samme var tilfældet, da romanen i 1969 udkom på dansk. Den blev især rost for sin realistiske og levende beskrivelse af livet i Nigerias hovedstad Lagos omkring 1960.

Anmeldelser

“Chinua Achebe løser ikke korruptionens rådne gåde, men i Trives ej længere her skildrer han tørt smilende, hvordan den langsomt og systematisk æder et retskaffent menneske op indefra … I efteråret udkom Chinua Achebes indtryksfulde roman Alt falder fra hinanden herhjemme. Nu udkommer den mindst lige så fængslende Trives ej længere her. Begge bøger blev oversat til dansk allerede i 1960’erne. Også dengang fik de anmelderne til at hoppe af begejstring, men siden har man skammeligt nok ikke skænket den verdensberømmede afrikanske forfatter mange tanker. Med den 83-årige Chinua Achebes død i 2013 får forfatterskabet sin anden blomstring, og de danske læsere en ny chance for at lære den enestående forfatter at kende. Grib den! Chinua Achebes skildring af den afrikanske sjæl er ubetalelig.” – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

“Det er en meget moralsk historie, men den er fortalt med den særlige sprødhed, der er karakteristisk for Achebe, en blanding af følsomhed og ironi, en viden, der hele tiden bæres af en bestemt form for uskyld. Man kunne kalde den ‘afrikansk’, fordi den rummer undren over alle de nye muligheder og en smertelig viden om, at der skal tages afsked med meget godt, dybt, mystisk og oprindeligt gammelt, før det ny kan accepteres og fungere rent.” – Klaus Rifbjerg, Politiken

“I al sin smertelighed lyser bogen ved sin enkle fortællekunst som et nyafrikansk kulturbillede, rigt også ved bipersoner og gamle fyndords visdom, sat op mod jazzmusik og mangel på sæder i Lagos – en sammenstødssituation uden udvej. Obi er en ungdomsoprører, der taber sit spil over for traditionen.” – Jacob Paludan, Aarhus Stiftstidende

“Glædeligt gensyn med en af Afrikas store forfattere. Denne har, ligesom Achebes øvrige romaner, moderne klassikerstatus … Achebe skriver i et neddæmpet, enkelt og klart sprog med en underspillet humor.” – Lektørudtalelse

“Bechs Forlag har genudgivet Chinua Achebes roman Trives ej længere her fra 1960. En relevant bog, der kan læses som symptom på den (im)migranttilværelse, mange til stadighed lever.” – Litteraturnu.dk

Andre titler af Chinua Achebe

Udvalgte fortællinger

Fjodor M. Dostojevskij: Udvalgte fortællinger

Udvalgte fortællinger          Findes som lydbog Findes som e-bog

Af Fjodor M. Dostojevskij

Udvalgte fortællinger omfatter fem mindre fortællinger fra forskellige perioder i Dostojevskijs forfatterskab. Samlingen indledes med En lille helt (1848), som Dostojevskij skrev i fængslet umiddelbart før sin 10 års forvisning til Sibirien. En smuk fortælling om en 11-årig drengs følelser, da han betages af og forelsker sig i den smukke og melankolske Madame M.

I Et svagt hjerte (1848) fortælles igen om en af de underkuede eksistenser, som er femtrædende i Dostojevskijs tidlige forfatterskab. Her skildres en underordnet, ydmyg og følsom kontorist, som i en glædesrus over udsigt til ægteskab med sin elskede, kommer bagud med et lovet kopiarbejde til sin forgudede chef, hvilket grundet hans samvittighedsfulde og følsomme karakter får fatale følger.

En fatal historie (1862) er en satirisk farce, der udstiller en herre fra de højere klasser med de moderigtige liberale ideer, der dog ikke stikker dybere, end at det går rent galt, da han vil vise dem i praktisk omgang med almuen.

I Bóbok (1873) kommer den farceagtige, satiriske stil med de karnevalistiske træk, der ofte anvendes af Dostojevskij, til fuld udfoldelse, da de døde på kirkegården genkalder sig oplevelser fra deres liv.

Samlingen afsluttes med En julehistorie (1876), der minder om og er lige så sørgelig som Den lille pige med svovlstikkerne af H.C. Andersen.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Ejnar Thomassen
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 6 timer, 25 min.
  • Lydbog (download): 97,50 kr.
  • E-bog (155 sider): 75,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

En lille helt:
“Den mest lysende og indtagende af Dostojevskijs tidlige fortællinger.” – Joseph Frank, Dostoevsky – The Years of Ordeal, 1850-59

“Et mesterværk af en barneskildring.” – Ejnar Thomassen

En fatal historie:
“Humoristen Dostojevskijs mesterværk er fortællingen En fatal historie … en række stadier af uforfalsket realisme og rystende komik.” – Ejnar Thomassen

Bóbok:
Bóbok – en af Dostojevskijs korteste fortællinger – er næsten et mikrokosmos af hans samlede forfatterskab. Rigtig mange af de vigtigste ideer, temaer og forestillinger i hans værker både før og efter Bóbok fremtræder her i ekstrem skarp og nøgen form.” – Mikhail Bakhtin, Problems of Dostoevsky’s Poetics

Andre titler af Fjodor M. Dostojevskij

Hvide nætter

Hvide nætter

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Idioten

Idioten

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Kældermennesket

Kældermennesket

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Onkels drøm

Onkels drøm

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Onde ånder

Onde ånder

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Karsten Pharao

Spilleren

Spilleren

Forfatter: Fjodor M. Dostojevskij
Indlæser: Bent Otto Hansen

Udvalgte fortællinger

Lev Tolstoj: Udvalgte fortællinger

Udvalgte fortællinger          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Lev Tolstoj

Denne samling omfatter fire folkefortællinger fra jævne folks dagligliv. Alle bringer de Tolstojs budskab om, at det centrale i livet er næstekærligheden. I Pas på ilden vises de fatale følger af gengældelse fremfor tilgivelse i et eskalerende had mellem naboer. I Jord, jord! er det de ulykkelige følger af materielt begær, og i den realistiske legende Hvad menneskene lever af fortælles om en fattig skomagers belønning for sin næstekærlighed til en falden engel i menneskeskikkelse. I De to pilgrimme vises, hvorledes næstekærlighed er langt vigtigere end pligtopfyldelse af religiøse forskrifter.


Titelinfo:
  • Oversat fra russisk af Ejnar Thomassen’
  • Indtalt af Bent Otto Hansen
  • Tid: 3 timer, 37 min.
  • Lydbog (download): 90,00 kr.
  • E-bog (134 sider): 75,00 kr.
  • Bog (134 sider – paperback): 100,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Den gamle ørn Tolstoj er med os igen. Eller snarere over os, for at læse ham kan føles uventet stærkt – som om han pludselig styrtdykker ned og griber én i nakken. Hovedværkerne Krig og fred og Anna Karenina har længe foreligget i nyudgaver, mens hans mindre værker har hørt til de uhævede skatte.” – Hans Hertel, Politiken, ♥♥♥♥♥

“Tolstojs opbyggelige fortællinger er skrevet med den klarhed, den glans og samtidig den usvækkede sans for den menneskelige mangfoldighed, som kun Tolstoj kan præstere … Hvad der bor i mennesket, og hvad mennesket lever af – det er hvad Tolstoj vil vise, og han gør det med alt andet end frelst påståelighed, men dels med en helt grundlæggende blidhed, dels en rigdom på sidefortællinger og – iagttagelser, som ikke fører af sporet, men støtter fortællingens faste vej mod den erkendelse: at menneskene lever ikke af deres omsorg for sig selv, men af den kærlighed, som er i deres næste.” – Niels Barfoed, Information

“I hans Folkefortællinger træder hans tids russiske landsbymenneske os i møde i sin daglige dont, i sin stille, skjulte leven og færden, i billeder af den største ægthed og livagtighed. Disse folkefortællinger er i al deres realisme et værk, der i egenart næppe har sin mage i den moderne litteratur. Her smelter evangeliets ånd helt sammen med almuevisdommens smilende enfold … Hans skikkelser, fremstillet, som de er, med storslået naturlighed, står for os, ikke som romanhelte, men som virkelige, levende mennesker, uforgængelige som mytologiens skabninger.” – Ejnar Thomassen

“Tolstojs realistiske fortællekunst, hans vidunderlige evne til rent plastisk at skildre enhver bevægelse og begivenhed, ethvert billede i ord, så man ser det, fejrer sande triumfer i disse fortællinger.” – Jørgen Claudi, Kristeligt Dagblad

Andre titler af Lev Tolstoj

Uskyldens år

Edith Wharton: Uskyldens år

Uskyldens år          Findes som e-bog Findes som bog

Af Edith Wharton

Uskyldens år finder sted i de øverste samfundslag i 1870’ernes New York. Her møder vi Newland Archer og May Welland, der er det perfekte par. Han er en rig, ung advokat, og hun er en yndig ung kvinde. De planlægger bryllup, deres omgangskreds er begejstret for giftermålet, og alt tyder på en lykkelig fremtid. Men da Mays kusine Ellen Olenska vender tilbage til New York fra Europa uden sin mand, skaber det røre i de fornemme kredse, der forarges over hendes beslutning om at forlade sin mand. Newland tiltrækkes af den stærke og selvstændige Ellen, der ligeledes tiltrækkes af ham, og han føler sig mere og mere splittet. På den ene side tynger omverdenens forventninger samt hans egne æresbegreber, og på den anden side vokser hans lidenskabelige følelser for Ellen.


Titelinfo:
  • Oversat fra amerikansk af Eva Kraiberg
  • E-bog (298 sider): 123,00 kr.
  • Bog (298 sider – paperback): 199,95 kr.

Anmeldelser

“Edith Whartons bog er en af de smukkeste, der nogen sinde er skrevet om smerten ved at give afkald.” – Harald Engberg, Politiken

“Wharton (1862-1937) blev født ind i en New Yorker velhaverfamilie og beskriver her overklasse-miljøet med dets stramme konventioner, hykleri og kvindernes underordnede stilling indefra med skarphed, vid, fintfølelse og en smule sarkasme. Især Newland Archer, som er i en kattepine mellem pligt/ære og lidenskab/frihed, er fintmasket beskrevet … en dejlig roman.” – Grethe Lorentzen, Lektørudtalelse

Andre titler af Edith Wharton

Ethan Frome

Ethan Frome

Forfatter: Edith Wharton
Indlæser: Bent Otto Hansen

Vederfarelse

Charles Bukowski: Med det hele ...

Vederfarelse          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Bodo Kirchhoff

Reither, som indtil for nylig har haft sit eget forlag i storbyen, har slået sig ned i en stille dal i Alperne. På det lokale bibliotek finder han en bog uden titel med blot et forfatternavn på omslaget. Han undrer sig og er optaget af tanker om bogen og sit tidligere engagement som forlægger. Om aftenen ringer det på hans dør.

Selv samme nat begynder hans vederfarelse, som i løbet af tre dage fører ham til Sicilien. Leonie Palm er kvinden, der får indflydelse på hans liv. Hun har haft en hattebutik, som hun har lukket, fordi tiden ikke længere er til hatte, ligesom han har drejet nøglen om til sit forlag, fordi der efterhånden er flere, der vil skrive end læse bøger. Derudover har de to det til fælles, at de ikke længere er forberedte på den store kærlighed, som de trods alle odds oplever efter tre dages fælles biltur langs middelhavet. Men netop som de tror, de har fundet lykken, dukker en mørklødet pige op og følger i hælene på dem. Pigen er tavs, men giver klart udtryk for, at hun har brug for hjælp.


Titelinfo:
  • Oversat fra tysk af Ulla Søgaard
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 5 timer, 43 min.
  • Lydbog (download): 132,00 kr.
  • E-bog (182 sider): 120,00 kr.
  • Bog (182 sider – softcover med flapper): 199,95 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Vederfarelse har fået meget fine anmeldelser i alle store tyske aviser og vandt i 2016 Deutscher Buchpreis, som er den største tyske litteraturpris.

”I en roman af et beskedent omfang og i en fortættet og associativ fortællestil lykkes det Kirchhoff at tage de store motiver i forfatterskabet under behandling. Kirchhoffs tekst er en tekst med mange lag som på mesterlig vis væver eksistentielle temaer fra det private sammen med det politiske og lader læseren tilbage uden noget svar på de store spørgsmål.” – Juryens begrundelse for den tyske bogpris 2016.

Den danske titel Vederfarelse er en direkte oversættelse fra tysk, og betegner det, der overgår os. Bodo Kirchhoff fortæller i et avisinterview (FAZ), hvordan han år tilbage har hæftet sig ved ordet og besluttet sig for at skrive en historie med denne titel. Inspirationen kom i det tidlige efterår 2015, hvor en strøm af flygtninge kom til Europa, en uoverskuelig og uforudset situation.

Forfatteren betegner selv sit værk som et litterært svar på flygtningekrisen. Bogen er et forsøg på at finde et sprog, der kan forklare det, der sker, og forholde sig til den dramatiske situation, som krisen udgør. Kirchhoff mener, at vi som mennesker vil og skal gennemgå en større indre forandring, og at vi må acceptere et grundlæggende opbrud med vores velkendte livsomstændigheder. Denne proces mener han kun er mulig gennem kærligheden; kærlighed blandt de enkelte og inden for fælleskabet, hvilket han viser i Vederfarelse.

Anmeldelser

“(…) “Vederfarelse er gennemsyret af klassisk mytologi, ikke påtrængende og docerende, men levende og helt nede i virkeligheden.” – Steen Klitgård Povlsen, Standart

“Vi gav ikke blot romanen den største pris på grund af dens uforfærdede og realistiske portræt af flygtningekrisen i Europa, men også på grund af dens refleksioner over vanskelighederne ved menneskelig kommunikation.” – Nie Zhenning, formand for det udvalg, der tildelte Vederfarelse den kinesiske pris “21st Century Best Foreign Novel of the Year Award”

“Kirchhoff fortæller historien på fornem vis. Han skriver blændende, og historien bygges op, lag på lag. Den starter billedligt talt helt på gulvet. Med en desillusioneret mand, der sidder alene med en flaske rødvin. Så ringer det på døren, og den samme historie efterlader læseren på en tinde. En stor oplevelse rigere. … Vederfarelse er noget af det bedste, der er kommet fra en tysk forfatter på det danske bogmarked, siden Sigfried Lentz døde. Det er en prægtig bog.” – Ivan Freund, JydskeVestkysten, *****

“Bodo Kirchhoffs bog er både politisk roman og kærlighedsroman og en bevægende skildring af ‘vederfarelsen’ – hændelsen – som kan forandre vores liv … Det sentimentale lurer på Kirchhoff og hans roman, i kort referat bliver det afgjort ikke bedre. Kærlighed er hændelse og nåde, den melder sig med en dørklokkes ringen. Nogenlunde på sammen måde, bare omvendt, forholder det sig med tragedien. Den kommer uventet, ofte også uforksyldt (landflygtighed, sygdom). Herudover er der ansvaret, over for kærligheden og næsten, den elskede, barnet, flygtningen. Når det ikke opleves sentimentalt, hænger det sammen med Kirchhoffs stil, som ligger fjernt fra det indladende og (bortset fra enkelte steder) det højstemte … Den konsekvensrige og forpligtende hengivelse til livet og et andet menneske er for tiden så sjælden, at den kan virke voldsom og som overspændt følelse, når man pludselig ser den formuleret. Men hvorfor egentlig?” – Thomas Thurah, Information

“Eftertænksom og yderst velskrevet roman … Romanen er skrevet i et poetisk, malerisk og mættet sprog, og teksten har mange lag og meget dybde. Det er en roman, som har meget på hjerte, og som efterlader et varigt indtryk hos læseren.” – Lektørudtalelse

“En vidunderlig simpel begyndelse, og en slutning, så mangefacetteret og sørgmodig og tæt, som kun få i Tyskland kan det. Bodo Kirchhoff er en mesterfortæller; hans Vederfarelse vedgår os alle.” – Richard Kämmerlings, Die Welt

“… med billeder, som brænder sig fast, og erkendelser, som gør oplevelsens banalitet til et virkeligt syn.” – Ulrich Rüdenauer, Süddeutsche Zeitung

“At skrive om kærlighed og sorg er en kunst … Det er overvældende, hvorledes Kirchhoff viser os det virkelige liv på få sider.” – Judith von Sternburg, Frankfurter Rundschau

Vederfarelse er et litterært mesterstykke, det er vores samtids bog.” – Thomas Andre, Hamburger Abendblatt

“En af efterårets smukkeste bøger: Bodo Kirchhoffs mesterligt komponerede roman Vederfarelse, et poetisk kunststykke.” – Andreas Platthaus, Frankfurter Allgemeine

Vildanden

Henrik Ibsen: Vildanden

Vildanden          Findes som lydbog Findes som e-bog

Af Henrik Ibsen

Det er i Vildanden, vi finder det verdensberømte Ibsen-citat: ”Tager De livsløgnen fra et gennemsnitsmenneske, så tager De lykken fra ham med det samme.” – (Vildanden, 5. akt). Og dette citat angiver hovedtemaet i Vildanden. Fotografen Hjalmar Ekdal lever tilfreds med sin kone Gina, datteren Hedvig og sin gamle far. Han føler ganske vist, at fotograferingen ligger under hans intellektuelle niveau, men han går og pusler med en i egne øjne stor opfindelse, og inde på loftet hygger han og faderen sig med at vedligeholde et kunstigt jagtterræn med duer, høns, kaniner – og som det fineste en skamskudt vildand. Men en dag kommer ungdomsvennen Gregers Werle hjem og trækker nogle begivenheder fra fortiden frem, der antyder, at Hjalmar lever i en falsk virkelighed. Gregers stiller Hjalmar over for den ideale fordring om, at det gode liv kun kan opnås ved at bygge på sandhed. Men den ideale fordring får fatale følger for Hjalmar og familien.

Vildanden er et paradoksalt drama, en tragedie med komiske elementer eller en komedie med tragisk udgang. Det er præget af en flertydighed, som har gjort det til det mest omdiskurede af Ibsens dramaer med et utal af forskellige meninger og tolkninger.


Titelinfo:
  • Oversat fra norsk af Aksel Bech Christensen
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 3 timer, 19 min.
  • Lydbog (download): 75,00 kr.
  • E-bog (166 sider): 45,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Karsten Pharao er en fremragende oplæser! Han fanger en stemning af Ibsen, som er klassisk, men også ligefrem … Ibsen skal man selvfølgelig gå hen at se på teatret. Man skal også tage ham ned af reolen og så sætte sig og læse, men man skal ved gud også unde sig at få ham læst op af Karsten Pharao.” – Klaus Rothstein, Skønlitteratur på P1

Vildanden er det ypperste blandt Ibsens ’moderne’ skuespil, det mest fuldkomne af hans samfundsdramaer.” – Frederik Schyberg

“Ibsen ændrede teatret for altid. Der er selvfølgelig andre måder at lave teater på end hans, men så fundamental var den ændring, han satte i værk, at den vestlige verdens teater aldrig igen er blevet, som det var før Ibsen.” – Thomas Bredsdorff, Et Dukkehjem og fire andre skuespil

Andre titler af Henrik Ibsen

Et dukkehjem

Et dukkehjem

Forfatter: Henrik Ibsen
Indlæser: Karsten Pharao

Vildanden

Vildanden

Forfatter: Henrik Ibsen
Indlæser: Karsten Pharao