Ingen resultater fundet
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
Én mand, to campingvogne og en række opgør med fortiden. Det er scenen for denne lille, stille roman om kampen for at få naturen til at leve i maleriet. Den er i slægt med Henry David Thoreaus Walden og Edward Abbeys Desert Solitaire og bærer blandt andet mottoet “Alle kender det gavnliges nytte, men ingen forstår det formålsløses nytte”.
“Gyrdir Eliasson besidder nogle af de samme egenskaber, som jeg-fortælleren i Ved Sandåen. Han kan få næsten alt ud af ingenting. Hans sprog er enkelt, men med disse pludselige skred i sig – af betydning, uhygge og indsigt, hvor lag i personligheden afdækkes, og læseren kikker ind lige dér, hvor det gør ondt.” – Henrik Wivel, Weekendavisen
“En af de mest tankefulde og tankevækkende bøger, jeg længe har læst … For mit vedkommende er bogens litterære intensitet og selvbevidsthed fuldkommen uimodståelig.” – Anders Juhl Rasmussen, Kristeligt Dagblad
“Det er morsomt. Det er også dybsindigt … som veltempereret sproglig musik.” – Torben Brostrøm, Information
Reither, som indtil for nylig har haft sit eget forlag i storbyen, har slået sig ned i en stille dal i Alperne. På det lokale bibliotek finder han en bog uden titel med blot et forfatternavn på omslaget. Han undrer sig og er optaget af tanker om bogen og sit tidligere engagement som forlægger. Om aftenen ringer det på hans dør.
Selv samme nat begynder hans vederfarelse, som i løbet af tre dage fører ham til Sicilien. Leonie Palm er kvinden, der får indflydelse på hans liv. Hun har haft en hattebutik, som hun har lukket, fordi tiden ikke længere er til hatte, ligesom han har drejet nøglen om til sit forlag, fordi der efterhånden er flere, der vil skrive end læse bøger. Derudover har de to det til fælles, at de ikke længere er forberedte på den store kærlighed, som de trods alle odds oplever efter tre dages fælles biltur langs middelhavet. Men netop som de tror, de har fundet lykken, dukker en mørklødet pige op og følger i hælene på dem. Pigen er tavs, men giver klart udtryk for, at hun har brug for hjælp.
Vederfarelse har fået meget fine anmeldelser i alle store tyske aviser og vandt i 2016 Deutscher Buchpreis, som er den største tyske litteraturpris.
”I en roman af et beskedent omfang og i en fortættet og associativ fortællestil lykkes det Kirchhoff at tage de store motiver i forfatterskabet under behandling. Kirchhoffs tekst er en tekst med mange lag som på mesterlig vis væver eksistentielle temaer fra det private sammen med det politiske og lader læseren tilbage uden noget svar på de store spørgsmål.” – Juryens begrundelse for den tyske bogpris 2016.
Den danske titel Vederfarelse er en direkte oversættelse fra tysk, og betegner det, der overgår os. Bodo Kirchhoff fortæller i et avisinterview (FAZ), hvordan han år tilbage har hæftet sig ved ordet og besluttet sig for at skrive en historie med denne titel. Inspirationen kom i det tidlige efterår 2015, hvor en strøm af flygtninge kom til Europa, en uoverskuelig og uforudset situation.
Forfatteren betegner selv sit værk som et litterært svar på flygtningekrisen. Bogen er et forsøg på at finde et sprog, der kan forklare det, der sker, og forholde sig til den dramatiske situation, som krisen udgør. Kirchhoff mener, at vi som mennesker vil og skal gennemgå en større indre forandring, og at vi må acceptere et grundlæggende opbrud med vores velkendte livsomstændigheder. Denne proces mener han kun er mulig gennem kærligheden; kærlighed blandt de enkelte og inden for fælleskabet, hvilket han viser i Vederfarelse.
“(…) “Vederfarelse er gennemsyret af klassisk mytologi, ikke påtrængende og docerende, men levende og helt nede i virkeligheden.” – Steen Klitgård Povlsen, Standart
“Vi gav ikke blot romanen den største pris på grund af dens uforfærdede og realistiske portræt af flygtningekrisen i Europa, men også på grund af dens refleksioner over vanskelighederne ved menneskelig kommunikation.” – Nie Zhenning, formand for det udvalg, der tildelte Vederfarelse den kinesiske pris “21st Century Best Foreign Novel of the Year Award”
“Kirchhoff fortæller historien på fornem vis. Han skriver blændende, og historien bygges op, lag på lag. Den starter billedligt talt helt på gulvet. Med en desillusioneret mand, der sidder alene med en flaske rødvin. Så ringer det på døren, og den samme historie efterlader læseren på en tinde. En stor oplevelse rigere. … Vederfarelse er noget af det bedste, der er kommet fra en tysk forfatter på det danske bogmarked, siden Sigfried Lentz døde. Det er en prægtig bog.” – Ivan Freund, JydskeVestkysten, *****
“Bodo Kirchhoffs bog er både politisk roman og kærlighedsroman og en bevægende skildring af ‘vederfarelsen’ – hændelsen – som kan forandre vores liv … Det sentimentale lurer på Kirchhoff og hans roman, i kort referat bliver det afgjort ikke bedre. Kærlighed er hændelse og nåde, den melder sig med en dørklokkes ringen. Nogenlunde på sammen måde, bare omvendt, forholder det sig med tragedien. Den kommer uventet, ofte også uforksyldt (landflygtighed, sygdom). Herudover er der ansvaret, over for kærligheden og næsten, den elskede, barnet, flygtningen. Når det ikke opleves sentimentalt, hænger det sammen med Kirchhoffs stil, som ligger fjernt fra det indladende og (bortset fra enkelte steder) det højstemte … Den konsekvensrige og forpligtende hengivelse til livet og et andet menneske er for tiden så sjælden, at den kan virke voldsom og som overspændt følelse, når man pludselig ser den formuleret. Men hvorfor egentlig?” – Thomas Thurah, Information
“Eftertænksom og yderst velskrevet roman … Romanen er skrevet i et poetisk, malerisk og mættet sprog, og teksten har mange lag og meget dybde. Det er en roman, som har meget på hjerte, og som efterlader et varigt indtryk hos læseren.” – Lektørudtalelse
“En vidunderlig simpel begyndelse, og en slutning, så mangefacetteret og sørgmodig og tæt, som kun få i Tyskland kan det. Bodo Kirchhoff er en mesterfortæller; hans Vederfarelse vedgår os alle.” – Richard Kämmerlings, Die Welt
“… med billeder, som brænder sig fast, og erkendelser, som gør oplevelsens banalitet til et virkeligt syn.” – Ulrich Rüdenauer, Süddeutsche Zeitung
“At skrive om kærlighed og sorg er en kunst … Det er overvældende, hvorledes Kirchhoff viser os det virkelige liv på få sider.” – Judith von Sternburg, Frankfurter Rundschau
“Vederfarelse er et litterært mesterstykke, det er vores samtids bog.” – Thomas Andre, Hamburger Abendblatt
“En af efterårets smukkeste bøger: Bodo Kirchhoffs mesterligt komponerede roman Vederfarelse, et poetisk kunststykke.” – Andreas Platthaus, Frankfurter Allgemeine
Vejen at gå er en autentisk beretning om en lille norsk families dramatiske flugt over de norske fjelde i isnende kulde til det neutrale Sverige, og deres efterfølgende kamp med at overvinde de skader de pådrog sig under flugten.
“En fantastisk smuk og uhyggelig lille bog om krigen, som den blev oplevet af en kvinde og et barn. Vejen at gå fortæller om en lille, upåagtet kamp i den store, og det bliver gjort så mesterligt, at det er blevet til en myte om menneskets seje livsvilje.” – Mogens Lyhne, Aktuelt
“Medrivende fortælling fra besættelsen. Ved at gå helt tæt på en ung familie-skæbne i Nordnorge, følge dem på flugt over den svenske grænse og videregive deres frygt, deres håb og deres sammenhold skaber Wassmo historie. I tilbageholdt spænding og neddæmpet fortvivlelse følger læseren den håbløse færd.” – Grethe Rostbøll, Jyllandsposten
Det er i Vildanden, vi finder det verdensberømte Ibsen-citat: ”Tager De livsløgnen fra et gennemsnitsmenneske, så tager De lykken fra ham med det samme.” – (Vildanden, 5. akt). Og dette citat angiver hovedtemaet i Vildanden. Fotografen Hjalmar Ekdal lever tilfreds med sin kone Gina, datteren Hedvig og sin gamle far. Han føler ganske vist, at fotograferingen ligger under hans intellektuelle niveau, men han går og pusler med en i egne øjne stor opfindelse, og inde på loftet hygger han og faderen sig med at vedligeholde et kunstigt jagtterræn med duer, høns, kaniner – og som det fineste en skamskudt vildand. Men en dag kommer ungdomsvennen Gregers Werle hjem og trækker nogle begivenheder fra fortiden frem, der antyder, at Hjalmar lever i en falsk virkelighed. Gregers stiller Hjalmar over for den ideale fordring om, at det gode liv kun kan opnås ved at bygge på sandhed. Men den ideale fordring får fatale følger for Hjalmar og familien.
Vildanden er et paradoksalt drama, en tragedie med komiske elementer eller en komedie med tragisk udgang. Det er præget af en flertydighed, som har gjort det til det mest omdiskurede af Ibsens dramaer med et utal af forskellige meninger og tolkninger.
“Karsten Pharao er en fremragende oplæser! Han fanger en stemning af Ibsen, som er klassisk, men også ligefrem … Ibsen skal man selvfølgelig gå hen at se på teatret. Man skal også tage ham ned af reolen og så sætte sig og læse, men man skal ved gud også unde sig at få ham læst op af Karsten Pharao.” – Klaus Rothstein, Skønlitteratur på P1
”Vildanden er det ypperste blandt Ibsens ’moderne’ skuespil, det mest fuldkomne af hans samfundsdramaer.” – Frederik Schyberg
“Ibsen ændrede teatret for altid. Der er selvfølgelig andre måder at lave teater på end hans, men så fundamental var den ændring, han satte i værk, at den vestlige verdens teater aldrig igen er blevet, som det var før Ibsen.” – Thomas Bredsdorff, Et Dukkehjem og fire andre skuespil
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
Vinternoveller består af de tre noveller Vi kan ikke hjælpe alle, Den rigtige Thomas og Søskende. Ingvild H. Rishøi er en mester i at leve sig ind i andre mennesker, og med empati favner hun de skæve og skrøbelige eksistenser, som vil det så godt og gør deres bedste, men som sjældent lykkes. Det er hjerteskærende uden at være sentimentalt. Det er eventyr for voksne, som en anmelder skriver.
”Det er næsten skamfuldt, at jeg ikke tidligere har stiftet bekendtskab med den norske forfatter Ingvild H. Rishøis noveller. For hun er en fuldkommen enestående forfatter … Her er noget så sjældent som en forfatter, der kan minimere sig selv, træde til side for sit eget talent, sin historie, sine personer, sit stof, sine guldvægtsfine virkemidler og dermed få dørløs adgang til de mest hjerteskærende menneskelige væsner.” – Liselotte Wiemer, Kristeligt Dagblad
”Rishøj er fortsat nordisk mester i med fine, enkle midler og i den realistiske novelles korte format at tegne hele mennesker med store historier. Det er slående, hvordan hun ubesværet og selvfølgeligt både skaber en konkret og detaljeret hverdagsdramatik med børn i centrum og skitserer de voksne hovedpersoners forhistorie, der i alle tre tilfælde rummer en dyb kærlighedssorg. Rishøi rejser hele tiden på kanten af det patetiske, men klarheden og enkelheden holder det mestendels på afstand.” – Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten, *****
”Rishøis sprog er på én gang stramt og billeddannende; der økonomiseres med ordene og ikke mindst adjektiverne i sætninger, der står frostklare som den vinter, karaktererne kæmper deres kampe i. Her er, i såvel sprog som atmosfære og tematik, mindelser om norske Per Petterson og danske Jonas T. Bengtsson … Men hvor kulden gør luften blank, og ånden står som ’røg’ om mundene på Rishøis karakterer, så er der også medmenneskelighed at spore i den Brageprisbelønnede, meget velfortalte Vinternoveller. Eller nåde, om man vil.” – Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske, *****
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
Vredens druer er en moderne folkevandringssaga fra 30’erne om Oklahomas forgældede bønder, der drives fra deres jord og af reklamen lokkes til Californien, hvor de udnyttes skamløst og ender arbejdsløse og hjemløse på landevejen. Romanens storhed skyldes Steinbecks ægte indignation og medleven i de fattige bønders skæbne og hans tro på menneskets værdighed og vilje til overlevelse ved fælles hjælp selv under de vanskeligste vilkår.
Vredens druer, der ved sin udgivelse omgående blev en bestseller, vakte en så voldsom debat i USA, at udgivelsen er blevet betegnet som en national begivenhed. Den har været en af de mest omtalte bøger i amerikansk litteratur i det 20. århundrede og betragtes som Steinbecks hovedværk. Den vandt Pulitzer-prisen i 1940 og var en væsentlig begrundelse for hans modtagelse af Nobelprisen i 1962.
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
Vårnat foregår i løbet af en enkelt nat. Hallstein og Sissel er søskende og bor i et afsidesliggende hus, og denne lyse forårsnat skal de være alene hjemme. Men pludselig banker det på døren og udenfor står en familie og beder om husly, da deres bil er gået i stå. Blandt dem er der en kvinde som skal føde. Og en kvinde som er stum og ikke kan gå.
Den fremmede familie bærer på store konflikter, og de kommer efterhånden op til overfladen, så de unge mennesker konfronteres med de voksnes problemfyldte verden som afspejler det moderne menneskes ensomhed. Men midt i kaosset møder begge også den første, spirende kærlighed og får en fornemmelse af, hvad den byder på af fryd og fare.
“Nogle romaner lever på det dramatiske plot. Andre fænger med den stille psykologiske dissektion. Tarjei Vesaas’ ’Vårnat’ gør begge dele, i usædvanlig grad.” – Thomas Bredsdorff, Politiken ♥♥♥♥♥
“Tarjei Vesaas’ roman om bristefærdig ungdom går rent ind.” – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten ****
”Tarjei Vesaas fortryllede og dødsensfarlige vårnat er et vidunderligt sted at være” – Thomas Thurah, Information
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
Yarden handler om forfatteren Kristian Lundbergs sociale deroute fra et liv som feteret forfatter og kritiker til et liv som timeansat løsarbejder på havnen i Malmø. Pludselig er han tilbage, der hvor han begyndte: på bunden af samfundet, underbetalt og altid i fare for at blive fyret på stedet. Bogen er hans beretning om de tretten måneder, han var ansat på Yarden, hvor han under streng overvågning arbejdede med at flytte importbiler rundt på havneområdet og trådte ind i en skyggeverden befolket af gældsofre, papirløse indvandrere og tidligere misbrugere, som arbejdede for en ussel løn og behandledes, som om de intet var værd. Yarden er også en rejse tilbage til forfatterens barndom og ungdom i nogle af Malmøs fattigste kvarterer, hvor han sammen med en psykisk syg mor og fire søskende konstant var på flugt fra kreditorer og myndigheder.
“Kristian Lundberg, hvis sprog er en nydelse (tak til oversætterne), tager arbejderlitteraturen et nyt sted hen. At være arbejder er en følelse, i dette tilfælde en modigt gennemlyst klassefølelse. At være søn af en syg mor og selv være syg gør kun oplevelsen af fattigdom dybere. I denne arbejderlitteratur version 2.0 er det kollektive dybt indlejret i det helt personlige. Hos Lundberg i form af den kuldslåede, men alligevel magtfulde traumefortælling, som styrer flot uden om både selvmedlidenhed og banal inderliggørelse af kapitalismen. I ‘En hjemby’ også med plads til den kærlighed, til og fra kvinden K., som tænder lidt lys i mørket.” – Jes Stein Pedersen, Politiken, ♥♥♥♥♥
“På omslaget står der, at det er en ‘Fortælling’. Det ligner nu mest en selvbiografi med brug af romangreb. Stor litteratur er det under alle omstændigheder; denne skrift der fortæller om det private, det individuelt oplevede, men samtidig ligner en kritik af det system, vi alle er med til at opretholde, og hvis slagsider de fleste af os vender blikket væk fra.” – Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske, *****
Øen og havet består af tre dele. Første del beskriver den midaldrende, fraskilte maler Thomas Hudsons liv på en lille ø i Golfstrømmen, hvor ensomheden brydes af besøg fra hans børn, som han tager med på sejlads og fiskeri. Anden del foregår på hans farm på Cuba under Anden Verdenskrig, hvor Hudson, der lever alene omgivet af sine katte, tænker tilbage på sit tidligere liv og døver ensomheden på barerne. Samtidig antydes det, at han udfører hemmeligt arbejde for de allierede, hvilket følges op i tredje del, hvor Hudson patruljerer i sin store båd i farvandene omkring Cuba på jagt efter tyske ubåde. Fortællingen slutter med en dramatisk eftersøgning og kamp med en tysk ubådsbesætning.
Hemingway skrev bogen i årene 1950-51. Den var oprindeligt i fire dele, men han besluttede at udgive fjerde del separat med titlen: Den gamle mand og havet, som i dag er hans mest berømte og populære værk. De øvrige tre dele blev lagt i bankboks med henblik på senere redigering og udgivelse. Grundet rejser og sygdom fik Hemingway aldrig selv bearbejdet bogen yderligere, men redigeringen blev efter hans død udført med nænsom hånd af Mary Hemingway og hans forlægger, og bogen udkom i 1970. Hemingways manglende bearbejdelse ses blandt andet i, at maleren Thomas Hudson har store ligheder med Hemingway, ligesom episoder og personer ikke er blevet sløret, som Hemingway normalt gjorde. Et unikt indblik i Hemingways arbejdsmetode. Flere af de omtalte episoder og især sidste del er på højde med noget af det bedste, Hemingway har skrevet.
”En storslået og vægtig Hemingway-oplevelse.” – Berlingske, *****
”Den er hele tiden spændende og indeholder nogle fortræffelige scener … Man må tilføje, at det er en dristig, ofte sjov, altid skrydende bog, som kun Hemingway kunne have skrevet.” – Malcolm Cowley, The Atlantic
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
Øst for paradis (1952) er Steinbecks store dramatiske slægtsroman over tre generationer, hvor det gode kæmper mod det onde, som det er skildret i myten om Kain og Abel. I Steinbecks fortælling gentages kampen i to generationers brødrepar. I første generation er Charles i misundelse og ondskab tæt på at slå sin bror Adam ihjel. I anden generation følger vi brødrene Aaron og Caleb, der er sønner af Adam og den forførende, men dæmonisk ondsindede Cathy. Et mægtigt værk over livet i USA fra borgerkrigen til 1. Verdenskrig med et stort og mesterligt skildret persongalleri.
”Romanen rummer både broderhad efter bibelens mønster, bordelhistorie, humor, tragik, sentimentalitet og grand guignol … et bevægende og eftertankevækkende billede af menneskets evige kamp mellem det gode og det onde.” – Jørgen Claudi
”Dialogen svinger mellem den ordinære dagligtale og de mest sublime konstateringer, uden at tonens sandhed kommer i fare. Her er som i de rigtige romaner: fødsel, karakterudfoldelse, kærlighed og død, kort sagt skæbne, i rundhåndet mængde.” – Jacob Paludan
”Steinbeck synes at øde af uudtømmelige kilder, når han lader det ene glimrende billede efter det andet af den jævne amerikaner i lyst og nød glide forbi vores øjne … Og ingen har som Steinbeck evnen til at lade et menneske fremstå med en tyngde, så vi mærker de kræfter, snart til det gode, snart til det onde, hvoraf hans handlinger fødes.” – Jens Kistrup
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
Året er en bog om at elske den samme person hele livet – selv når kærligheden ikke bliver gengældt. Handlingen begynder den 6. april, som er den dato, hvor den italienske digter Petrarca for første gang så sin elskede Laura, da hun var blot 13 år gammel. Hudløst og smukt undersøger Tomas Espedal, om kærligheden til den ene, kærligheden som ikke hører op – den kærlighed Petrarca beskriver i sine digte til Laura – om den type kærlighed stadig har relevans i vores tid. Er den helt store kærlighed stadig mulig?
”En lille stor roman, fuld af ulykkelige, kloge sætninger.” – Marianne Krogh Andersen, Weekendavisen
”I rækken af selvbiografiske værker, Gå for ti år siden, Mit privatliv fra i fjor, er Året en kulmination.” – Thomas Bredsdorff, Politiken, ♥♥♥♥♥
”… fremragende – gribende … en oplyst og oplysende bog … en af årets vigtigste udgivelser.” – Erik Svendsen, Jyllands-Posten, *****
”… stor litteratur.” – Kristin Vego, Information
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.