Barnet i dig skal finde et hjem

Stefanie Stahl: Barnet i dig skal finde et hjem

Barnet i dig skal finde et hjem          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Stefanie Stahl
Vi længes alle efter accept og kærlighed. I det ideelle tilfælde udvikler vi i løbet af barndommen den nødvendige tillid til os selv og verden, som kan ledsage og bære os livet igennem. Men omvendt kan de krænkelser, vi oplever, præge os og uden vores viden gribe afgørende ind i alle vores relationer.

Den tyske psykoterapeut og bestsellerforfatter Stefanie Stahl har skrevet en ny bog, der giver inspiration til personlig udvikling gennem arbejdet med det ”indre barn”. Bogen tager udgangspunkt i det sårede ”skyggebarn”, som indeholder vores negative trossætninger og de belastende følelser, som er et resultat heraf. Hvis vi kan finde ud af at blive venner med vores skyggebarn, så får solbarnet frihed til at være helt sig selv. Solbarnet er den kerne i os, som let, ubesværet og glad er vendt mod livet, den kerne, som muliggør lykkelige relationer og giver livet fylde og god mening.

Bogen er beregnet til selvterapi i forbindelse med negative og hæmmende følelser i hverdagen og er skrevet i et lettilgængeligt sprog med mange gode og sjove eksempler fra det virkelige liv og dertil øvelser, som man kan lave i det omfang, man nu har lyst til. Stefanie Stahl betoner igen og igen, at bogen er til stort set alle med problemer af den ene eller anden slags i hverdagen. Det vil sige, at alle os, som er normalt forstyrrede, normalt neurotiske – som Stefanie Stahl ville sige – kan have glæde af bogen.

Download indholdsfortegnelse og illustrationer til lydbogen:


Titelinfo:
  • Oversat fra tysk af Ulla Søgaard
  • Indlæst af Camilla Qvistgaard Dyssel
  • Tid: 8 timer, 14 min.
  • Lydbog (download): 225,00 kr.
  • E-bog (252 sider): 180,00 kr.
  • Bog (252 sider): 269,00 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Stefanie Stahl er cand.psych. og arbejder i egen klinik i Trier i Tyskland. Hun har fagligt især interesseret sig for tilknytningsangst, hvordan selvværdet kan forbedres og i forlængelse heraf: arbejdet med det ”indre barn”. Hun er forfatter til mange bøger indenfor det fagspektrum, som hun repræsenterer. Hun skriver for den brede læserskare, og flere af hendes bøger er blevet bestsellere på det tyske marked. Hendes sprog er ukompliceret, og de eksempler, som hun bruger til at illustrere sine synspunkter, er lette at følge.

  • Nr. 1 på Spiegels bestsellerliste for faglitteratur seks år i træk

Barnet i dig skal finde et hjem er blevet en faglig bestseller. Den er blevet solgt til udgivelse i 21 lande, og den har seks år i træk ligget nr. 1 på Spiegels bestsellerliste for årets mest solgte paperbacks i faglitteratur.

Anmeldelser

“Indsigtsfuld og let forståelig selvhjælpsbog (…) Det er især en god og inspirerende arbejdsbog for læsere, der søger selverkendelse og/eller vil arbejde målrettet med bogens gode øvelser (…) Anbefales varmt indkøbt på biblioteker af alle størrelser.” – Lektørudtalelse, DBC

“En bog man ikke alene vil læse mere end én gang, men som også vil blive en livslang ledsager.” – Psychologie bringt dich weiter

“Omsorgsfuld, klarsynet og indsigtsfuld (…) Barnet i dig er som at have sin egen personlige terapeut, som man kan tage med sig rundt.” – Lori Gottlieb, New York Times bestsellerforfatter til bogen Måske skulle du snakke med nogen

“[En] indsigtsfuld opfordring til selvaccept (…) Det er let at forstå hvorfor (…) den har været en nr. 1 bestseller i faglitteratur tre år i træk [i Tyskland] (…) En nyttig guide, der giver en masse at tænke over kombineret med praktiske råd.” – Booklist, American Library Association

“Et fascinerende indblik i, hvordan vores barndom kan give os problemer nu, men hvordan enkle øvelser kan give dit indre barn den selvtillid og klarhed tilbage, som vi alle ønsker.” – Stylist

Andre titler af Stefanie Stahl

Parforholdet er muligt for alle

Stefanie Stahl: Parforholdet er muligt for alle

Parforholdet er muligt for alle          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Stefanie Stahl

“Et lykkeligt kærlighedsforhold er ikke et spørgsmål om held, men et spørgsmål om indre holdning og om personlig beslutning.” Stefanie Stahl, psykolog og bestsellerforfatter

Stefanie Stahl viser på en både overbevisende og livsnær måde, hvordan et velfungerende parforhold er muligt for alle, og hvordan det lader sig gøre ved at arbejde med det “indre barn”. Det drejer sig frem for alt om at styrke selvværdet og om at finde en balance mellem tilpasning og selvhævdelse.

Når først vi har forstået disse mekanismer, så behøver vi ikke længere vente på, at vores partner forandrer sig, eller at mr. eller mrs. Right banker på, men vi bliver i stand til at tage lykken i egen hånd.

Stefanie Stahl tager udgangspunkt i to af menneskets grundbehov: behovet for tilknytning og behovet for selvstændighed – to ting der ikke umiddelbart spiller sammen, men som ikke desto mindre begge er livsvigtige både for det enkelte menneske og for parforholdet. Med en enkel teoretisk indføring, talrige eksempler og med mange praktiske øvelser giver hun os en viden om parforholdet og om handlemuligheder, så vi både kan lære at tænke lidt anderledes og handle mere konstruktivt, for at vi ikke ender i den blindgyde, vi måske kender alt for godt.


Titelinfo:
  • Oversat fra tysk af Ulla Søgaard
  • Indlæst af Camilla Qvistgaard Dyssel
  • Lydbog (download): 225,00 kr.
  • E-bog (252 sider): 180,00 kr.
  • Bog (248 sider): 269,00 kr.
  • Udgivelsesdato: 27. januar 2023
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Parforholdet er muligt for alle bygger videre på konceptet fra Stefanie Stahls internationale bestseller Barnet i dig skal finde et hjem. Bogen er ligesom Barnet i dig skal finde et hjem blevet en faglig bestseller.

  • Spiegels Bestsellerliste for faglitteratur tre år i træk

Stefanie Stahl er cand.psych. og psykoterapeut med egen praksis i Trier. Hun er specialiseret i tilknytningsangst og interesserer sig for, hvordan selvværdet kan forbedres og i forlængelse heraf arbejdet med det “indre barn”. Med bøger som den internationale bestseller Barnet i dig skal finde et hjem og Vom Jein zum Ja! (Fra Nja til Ja! – ikke oversat til dansk) har hun nået en stor og bred læserskare. Hendes sprog er ukompliceret, og de eksempler, som hun bruger til at illustrere sine synspunkter, er lette at følge.

Anmeldelser

“­­­­… en psykologisk velfunderet, velargumenteret og nuanceret fremstilling af parforholdets mange aspekter samt de personlige udfordringer, man hver især kan bære rundt med og som er grundlagt i barndommen. En glimrende indsigts- og arbejdsbog, som vil kunne flytte fokus fra egne skuffelser til konstruktiv handling og samarbejde om lykkeligere relationer.” – Lektørudtalelse, DBC

“‘Parforholdet er muligt for alle’ er en bog for dig, der gerne vil forbedre eller afklare dit nuværende parforhold eller finde en passende partner. Måske er du i tvivl, om du har fundet den rette – eller du bliver ved med at forelske dig i den forkerte … en guldgrube for dig, der vil fordybe dig og på egen hånd arbejde med dig selv.” – Jeanette Hylleborg, Qland.dk

Andre titler af Stefanie Stahl