Forside til Politiske essays af George Orwell

Politiske essays  Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af George Orwell
“Der er få forfattere, som genoptrykkes i store oplag 75 år efter deres død, men den engelske forfatter George Orwell er en af disse få. Det skyldes, at han så tendenser i tiden, der ikke lader til at ville forsvinde. Tværtimod. Han afslørede løgn, spin, manipulation, magtfordrejning, totalitarisme og viste, hvordan et demokrati forsvinder og et folk holdes nede.” Per Stig Møller i forordet til Politiske essays

Politiske essays er en samling af George Orwells mest berømmede politiske essays. Flere af samlingens essays, som Noter om nationalisme og Forebyggelse af litteratur er højaktuelle med påvisningen af, hvorledes løgn, propaganda og manglende pressefrihed fører til et totalitært styre. I andre af essayene er det hans socialistiske indstilling, hans kamp og medfølelse for de svage i samfundet, der er fremherskende. Beretningerne hviler oftest på egne erfaringer, som skildringen af de fattige og usynlige i Afrika i Marrakesh eller livet som vagabond i Anstalten.

Politiske essays omfatter følgende tekster: Anstalten Marrakesh – Wells, Hitler og verdensstaten – Tilbageblik på krigen i Spanien – Noter om nationalisme – Hævnen er sur – Pressefrihed – Forebyggelse af litteratur – Lynkursus i socialisme – Refleksioner over Gandhi.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Morten Visby
  • Forord af Per Stig Møller
  • Indlæst af Dan Schlosser
  • Bog: 150,00 kr.
  • E-bog: 90,00 kr.
  • Lydbog (download): 90,00 kr.
  • Udgivelsesdato: 11. oktober 2024
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

George Orwell var en af sin tids mest fremtrædende forfattere og essayister med sine verdensberømte romaner 1984 og Dyregården og med en rig produktion af politiske og kulturelle essays, reportageromaner, erindringsromaner og journalistisk.

Orwells essays var motiveret af løgn og fortielser og af hændelser eller forhold, han fandt forkastelige. Han opfattede sine essays som politiske indlæg, men krævede samtidig, at de skulle være en æstetisk oplevelse, et kunstnerisk værk.

Hans væsentligste temaer var bekæmpelsen af totalitarismen med dens løgne og undertrykkelse af ytringsfriheden og underklassens elendige sociale forhold. Han bekæmpede nationalisme, imperialisme og racisme. Han lovpriste den almindelige arbejders simple, anstændige og ordentlige liv. Hans synspunkter kom også frem i hans litteraturkritiske omtaler af forfattere, der havde haft betydning for ham, jf. samlingen Litteraturkritiske essays. Orwell krævede en kompromisløs ærlighed. I essayet Forebyggelse af litteratur anfører han: ”For at skrive ligefremt og med kraft og styrke må man være frygtløs i sin tænkning, og er man frygtløs i sin tænkning, kan man umuligt være politisk ortodoks.”

Anmeldelser

“Orwells essays er blandt det bedste, han lavede.” – Daily Telegraph

“Hvorfor er Orwell værd at læse? Fordi hans verden ikke kun er gårsdagens verden.” – Weekendavisen

“Alle der ønsker at forstå det tyvende århundrede er stadig nødt til at læse Orwell.” – New York Review of Books

“Evnen til selvkritik og ærlighed, som er så fremtrædende et træk hos Orwell, … blev yderligere udviklet af hans hårdt tilkæmpede erfaringer … Igen og igen minder Orwell om, at kravet til oprigtighed må være absolut.” – Frederik Wulfsberg

“Orwell har fremfor alt en ærlig stemme – klar, ligefrem og passioneret.” – The Guardian

“Orwell var også en fremragende essayist, og samlingerne viser hans bredde af emner og dybde af færdigheder … Uprætentiøs, intelligent, medfølende og med en strålende indsigt.” – Doug Johnstone

Andre titler af George Orwell

Dyregården

Dyregården

Forfatter: George Orwell
Indlæser: Dan Schlosser