Rutebil på afveje

Af John Steinbeck

Juan og Alice Chicoy ejer en restaurant med tilhørende autoværksted i et øde vejkryds nær den mexicanske grænse. Mens den koleriske Alice passer restauranten sammen med en romantisk drømmende servitrice, passer den rolige, mandige Juan værksted og buskørsel sammen med lærlingen ’Bumse’, hvis tanker kredser om damer. I et forfærdeligt uvejr kører bussen en dag fast på en øde, mudderfyldt vej i Californien. Og i den usædvanlige situation opstår en række spændinger mellem de otte tilfældigt sammenbragte personer, der får den polerede overflade til at briste og personerne til at afsløre deres sande karakter og nå til nye erkendelser. Et eksistentielt drama.

Titelinfo:

Oversat fra amerikansk af Bengt Jürgensen
Indtalt af Karsten Pharao
Tid: 8 timer, 19 min.
Lydbog (download): 120,00 kr.
E-bog (272 sider): 120,00 kr.
Bog (272 sider – softcover med flapper): 199,95 kr.
Lydprøve:

Bogens baggrund

Rutebil på afveje blev udgivet i 1947 og var Steinbecks første længere værk efter Vredens druer, som indbragte ham Pulitzer-prisen syv år tidligere. Selvom Rutebil på afveje økonomisk set faktisk var en større succes end nogen af hans tidligere værker, blev romanen ikke så populært som sin forgænger. Det betragtes i dag som det mest undervurderede af hans hovedværker.

Da bogen udkom, blev den øjeblikkeligt en bestseller, men fik, grundet dens utraditionelle karaktergalleri og dens moralske uortodoksi, alligevel modstridende omtale. Steinbeck selv mente, at der var mange læsere, der ikke forstod, hvad værket handlede om, og at de overså relationen til det klassiske engelske moraldrama Everyman og den dermed forbundne underliggende moral i værket. Steinbeck refererer ellers tydeligt til Everyman ved at bruge et epigram fra stykket.

I 1957 udkom Rutebil på afveje som sort-hvid-film med Jayne Mansfield som den smukke Camilla Oaks. Trods middelmådige anmeldelser blev den en stor publikumssucces.

Anmeldelser

“John Steinbeck begik kun én fejl som forfatter. Han skrev for mange gode bøger! Det lyder forrykt. Ja, men der er alligevel en vis mening i galskaben. For i en periode på en lille snes år, hvor Steinbeck var allerbedst, fra midten af 1930’erne til midten af 1950’erne, skrev han et væld af fremragende romaner. Der var så mange ‘hit’, at de i en vis grad kom til skygge for hinanden. De romaner, der allerede ved udgivelsen fik stjernestatus, beholder deres glans. De er stadig litteratur i verdensklasse. Men nogle af de romaner, der druknede i det litterære champagnebrus, vinder ved at få deres eget liv. De vokser … Rutebil på afveje, som Bechs Forlag har sendt på gaden er et godt eksempel på bøger, der rager langt højere op end deres rygte. Der er tale om en roman i verdensklasse. Men den kom fra manden, der skrev Vredens druer, Vort mismods vinter, Øst for Paradis og Dagdriverbanden. Så den var vanskelig at få øje på. Nu, hvor den får sit eget liv, viser den sin storhed. En komplet fortælling.” – Arne Mariager, JydskeVestkysten. Læs hele artiklen her

”I virkeligheden har Steinbeck med denne bus og dens passagerer tegnet et rystende billede af det moderne samfund og dets mennesker. Mr. Pritchard er forretningsmanden, den velpressede kedsommelighed i egen høje person. Penge, procenter, profit er hans devise. Konen er forkælet, datteren Mildred supermoderne og frisindet og køn; hun forelsker sig kødeligt i chaufføren Juan, mandfolket, kraften, sundheden. Så er der Ernest Horton, der sælger morsomme artikler fra ’Spøg- og Skæmt-Selskabet’: knuste tæer og tommelfingre, som man kan trække af og på til forlystelse for slægt og venner. Heller ikke skøgen mangler i selskabet, Camilla Oaks hedder hun, og om hendes struttende forfængelighed kredser alle af mandkøn, unge og gamle, fromme og syndige.” – Erik Knudsen

”En mægtig præsentation i sin art af en kolossal koncentreret kraftkilde. Et sprængfærdigt atom af en bog.” – Hans Brix

”Aldrig har Steinbeck skrevet en så kunstnerisk behersket og fuldendt eller en så meningsfuld dybtloddende bog som denne … om nutidsmenneskets sjælelige nød og forvirring, dets angst og ensomhed, dets rørende drømme og længsler og først og fremmest dets dyriske begær og tarvelige egoisme … [Men romanen får] lys og varme af hans følelse af medansvar, af kærlig medfølelse og især af hans forstående humor.” – Jørgen Claudi

”En af Steinbecks bedste bøger.” – Newsweek

”Vedvarende klarhed, fuldkommen troværdighed og livagtighed.” – Saturday Review