I vor tid
Af Ernest Hemingway
Om end Hemingway er mest kendt for sine romaner, anser mange hans noveller for det ypperste i hans forfatterskab. Novellesamlingen I vor tid udkom i 1925 og var Hemingways første novellesamling samt hans første større udgivelse. Ligesom hans senere værker bærer den præg af en kort og prægnant skrivestil, og fortællinger som Tredages-stormen er med deres indirekte fremstillinger af følelser de første eksempler på hans isbjerg-teknik, hvor det centrale skal graves frem fra tekstens antydninger. Den og flere andre noveller fra samlingen hører den dag i dag til Hemingways mest kendte noveller, heriblandt Indianerlejr, Doktoren og doktorens kone, Noget holder op, Kat i regnvejr og Store flod med to hjerter. Novellernes temaer er fremmedgørelse, tab og sorg.
Titelinfo:
- Oversat fra amerikansk af Poul Borum
- Indtalt af Dan Schlosser
- Tid: 3 timer, 20 min.
- Lydbog (download): 90,00 kr.
- Lydprøve:
Anmeldelser
“Det bedste ved hans noveller er det indtryk, de giver af, at noget mangler, og netop dét er deres hemmelighed og skønhed … Et eneste skud af Macomber mod løverne giver lige så meget som en hel times jagtundervisning, men også lige så meget som et kursus i skrivekunstens videnskab.” – Gabriel García Márquez
“Det er i Hemingways noveller, at man stadig oplever hans storhed som forfatter. De er to the point og skrevet med en præcision, som er Hemingways helt egen stil. Jeg har læst dem alle flere gange, men vender ofte tilbage til dem. Det er Hemingways novellekunst, der gør ham til en af det 20. århundredes allerstørste forfattere.” – Leif Davidsen
”De tilhører verdenslitteraturen og har haft stor indflydelse såvel på andre forfattere som på et utal af læsere … Erfaringerne fra krigen har bestemt holdningen i Hemingways forfatterskab, hans fornemmelse for det nøgne liv og menneskets vilkår, deraf både hans følsomhed og hans barskhed, den stadige optagethed af faren og døden, sammen med viljen til at stå imod og holde ud. Det var det han skrev om, og det forklarer også hvorfor han skrev som han skrev … den bevidste kunstneriske hensigt: at henstille en stump virkelighed, kun iagttaget og afbildet, uden at udmale enkeltheder eller røbe nogen følelse i udtrykket, men sådan at billedet ved sin ægthed skulle fremkalde den samme følelse som virkeligheden. Der er ingen pynt, ingen kommentar, ingen metaforer eller andre vidnesbyrd om en forfatters personlige fornemmelser. Det er kontrast til, og en reaktion imod, den ældre prosas forkærlighed for det malende og stemningsfyldte og sjælfulde sprog, den subjektive stil. Oplevelsen af krigen har givet afsmag for al forlorenhed, for sentimentalitet, store ord, patos og pegefingre.” – Sven Møller Kristensen
”Tror man på litteraturen, må man også tro på Ernest Hemingway. Forfatterens noveller viser hvilken stor betydning, han har haft for verdenslitteraturen og hvorfor han stadig er værd at beskæftige sig med.” – Tonny Vorm
”De rummer gennemført realistisk prosa, forståelig for enhver – som der alligevel hele tiden mangler noget i, så historierne bliver gådefulde og svære. Ingen billedkunstner kunne få det figurative og det abstrakte til at gå op i en højere enhed. Det kunne Hemingway. Hans bedste noveller er på én gang ren realisme og fuldblods modernisme. Med denne stil blev Hemingway, novellekunstens fornyer, tillige en mesterlig underviser i kunsten at læse. Der er ingen adgangsbegrænsning ved døren som i så megen højmodernistisk prosa. Alle læsere bliver sluppet ind.” – Thomas Bredsdorff
Andre titler af Ernest Hemingway
Afrikas grønne bjerge
Forfatter: Ernest Hemingway
Indlæser: Karsten Pharao
At have og ikke have
Forfatter: Ernest Hemingway
Indlæser: Hans Henrik Clemensen
Den gamle mand og havet
Forfatter: Ernest Hemingway
Indlæser: Dan Schlosser
Der er ingen ende på Paris
Forfatter: Ernest Hemingway
Indlæser: Karsten Pharao
Farvel til våbnene
Forfatter: Ernest Hemingway
Indlæser: Dan Schlosser
Hvem ringer klokkerne for
Forfatter: Ernest Hemingway
Indlæser: Bent Otto Hansen
Ingenting til vinderen
Forfatter: Ernest Hemingway
Indlæser: Dan Schlosser
Kilimanjaraos sne og andre noveller
Forfatter: Ernest Hemingway
Indlæser: Dan Schlosser
Mænd uden kvinder
Forfatter: Ernest Hemingway
Indlæser: Dan Schlosser
Solen går sin gang
Forfatter: Ernest Hemingway
Indlæser: Dan Schlosser
Øen og havet
Forfatter: Ernest Hemingway
Indlæser: Troels Møller