Georg Brandes

Georg Brandes (1842-1927) var en dansk kritiker og litteraturforsker. Efter studier i blandt andet Italien, Frankrig og England vendte han hjem til Danmark ulmende af nye idéer og oprørslyst. Disse idéer kom til at danne grundlag for en række forelæsninger på Københavns Universitet i 1871, der kom til at betyde et skifte ikke alene i litteraturen, men i hele det danske åndsliv.

Georg Brandes indvarslede hermed det moderne gennembruds komme, og hans program inspirerede både danske og udenlandske forfattere til at gå imod romantikkens glansbilledidyl og i stedet sætte problemer under debat. En af disse forfattere var den norske Henrik Ibsen, der, som en reaktion på Brandes’ taler, skrev det verdenskendte drama Et dukkehjem. Brandes var ydermere portrætkunstens mester med en eminent indføling i personlighed og miljø. Han udarbejdede over en længere årrække bl.a. et portræt af netop Henrik Ibsen.

Det provokerede imidlertid mange, at han så så kritisk på ægteskabet og familien, og de voldsomme reaktioner drev Georg Brandes ud i en kulturkamp, hvilket i en længere periode sendte ham i eksil i Berlin. Men med sine frihedsidéer blev Georg Brandes ved at være et politisk symbol. Fra 1890’erne var han Vestens mest indflydelsesrige og ombejlede kritiker – altid på farten, altid i diskussion. Han havde en umættelig nysgerrighed, sugede til sig og flammede let op, hans tanker var originale, og han evnede at gengive en sag koncist og overbevisende. Da han døde som 85-årig, var det derfor en forsidenyhed verden rundt.

Siden 1960’erne har Brandes fået en renæssance, også i udlandet, fordi han gjorde kritikken til en kunstart og forenede forskning og formidling.

Titler af Georg Brandes