Edith Wharton

Edith Wharton (1862-1937) var i 1921 den første kvinde, der vandt Pulitzerprisen (for romanen The Age of Innocence, da. Uskyldens år). Hun var desuden nomineret til Nobelprisen i litteratur i 1927, 1928 og 1930. Flere af hendes værker har dannet forlæg for film, TV-serier og skuespil. Blandt de mest kendte er Martin Scorseses filmatisering af Uskyldens år fra 1992 med Daniel Day-Lewis, Michelle Pheiffer og Winona Ryder i hovedrollerne.

Wharton voksede op i New Yorks overklasse, men tilbragte store dele af sin barndom på rejser med sin familie i Europa, hvor hun lærte sig tysk, fransk og italiensk. Hun begyndte tidligt at skrive digte og noveller og gav sig som 11-årig i kast med sin første roman. Gennembruddet kom i 1905 med romanen The House of Mirth (da. Munterhedens hus).

Efter sin skilsmisse i 1913 flyttede hun permanent til Frankrig og blev stærkt engageret i at forbedre fattige kvinders vilkår, ikke mindst under Første Verdenskrig. Efter krigen blev hun boende i Frankrig og blev, ligesom sin nære ven Henry James, kendt som en af de store “europæiske” amerikanske forfattere.

Edith Wharton skrev ofte om den overklasseverden, hun kendte indefra, og både Uskyldens år og Munterhedens hus er sædeskildringer, der kritisk skildrer livet blandt New Yorks rigeste omkring forrige århundredeskifte. Hun er især kendt for sine skarpe og dybtborende skildringer af selvstændige kvinder i konflikt med samfundets normer.

Edith Wharton var en utroligt produktiv forfatter: Ud over 22 romaner og 85 noveller udgav hun også digte og fagbøger samt en erindringsbog.

“Amerikas største kvindelige forfatter.” – Sunday Times

“Jeg er en meget stor beundrer af Wharton, og hvor moderne og forfriskende skamløst dyster hun er.” – Jonathan Franzen

“Edith Wharton kan skrive om meget ømtålelige og delikate emner på en måde som ingen andre, og hun gør det med stor elegance.” – Ken Follett

“Edith Wharton var en naturlig historiefortæller. Ligesom i det virkelige liv flyder hendes plot direkte fra hendes personers karakter. Hendes prosa er så ubesværet elegant, at man sjældent er bevidst om, hvor smukke sætningerne er, mens de risler forbi. Selvom hun var mere interesseret i, hvad der blev skrevet, end hvordan det blev skrevet, forstod hun samtidig, at man kun virkelig siger noget, når man siger det godt.” – Lionel Shriver, The Guardian

Titler af Edith Wharton