Dobbeltgængeren

Af Fjodor M. Dostojevskij

Goljadkin er en lavt rangerende embedsmand på et større kontor i Sankt Petersborg. Han føler sig ydmyget i det meget hierarkiske samfund og drømmer urealistisk om øget rang og anseelse. Han skuffes gang på gang og føler sig krænket og nedværdiget, hvilket afstedkommer en sygelig sindstilstand, hvor han til sin skræk møder en person, der til forveksling ligner ham selv. Hans største frygt synes at blive virkelighed: Hans alter ego, Goljadkin den yngre, evner, hvad han ikke selv formår og maser sig uden skrupler frem og fortrænger efterhånden Goljadkin den ældre fra hans plads på kontoret og i livet.

Titelinfo:

Oversat fra russisk af Tine Roesen
E-bog (188 sider): 105,00 kr.
Bog (188 sider): 199,00 kr.

Bogens baggrund

Dobbeltgængeren er Dostojevskijs andet værk. Det blev udgivet i 1846 kort efter udgivelsen af hans første roman Arme mennesker, der dog havde cirkuleret i de litterære kredse siden færdiggørelsen i maj 1845. Her havde den gjort enormt indtryk efter varme anbefalinger fra den tids førende, radikale litteraturkritiker Belinskij, der efter læsningen betegnede Dostojevskij som den nye Gogol.

Arme mennesker, som skildrer de socialt udsatte på samfundets bund i skikkelse af en kopist og en sypige, faldt i god jord i de revolutionært prægede intellektuelle kredse, der ønskede et mere socialt retfærdigt samfund med en forbedring af forholdene for de lavere klasser. Dobbeltgængeren derimod syntes de ikke interesserede sig tilstrækkeligt for de sociale forhold. Således blev også Belinskijs omtale mere kritisk. Han mente ikke, at det var hverken litterært eller samfundsmæssigt interessant at skildre et tilfælde af sindssyge, og i 1847 kom det til et brud mellem Dostojevskij og hans litterære mentor.

Dobbeltgængeren viste, at Dostojevskijs primære interesse ikke var socialpolitisk, men derimod en psykologisk interesse for at forstå og skildre den menneskelige natur i sin splittethed. Samtiden forstod ikke Dobbeltgængeren, der generelt fik en dårlig modtagelse. Man opfattede udelukkende værket som en beskrivelse af en sindssyg, uden blik for at forfatterens egentlige interesse var at analysere baggrunden for Goldjadkins sygelige udvikling, der synes at have rod i det underkuende hierarkiske bureaukrati samt i hovedpersonens ensidige optagethed af rang og anerkendelse.

Dobbeltgængeren var inspireret af både E.T. Hoffmanns fantastiske fortællinger og af Gogols groteske Petersborgnoveller, men Dostojevskij behandlede dobbeltgængermotivet psykologisk realistisk.

Dobbeltgængeren er i eftertiden blevet anerkendt som det væsentligste værk fra Dostojevskijs ungdomsår og har haft stor indflydelse på senere litteratur, ligesom det har inspireret psykologiske kredse og fortsat hører til et af hans mest læste værker.

”Dostojevskij er den eneste psykolog, jeg har lært noget af.” – Friedrich Nietzsche

Anmeldelser

“Særligt i disse kortere værker kommer Dostojevskij til sin ret som stor og dybsindig humorist – og netop derfor fortjener de læserens interesse. Oversættelserne er i høj grad læseværdige. Bøgerne udgør i sig selv små perler i et stort og broget forfatterskab. Heri optræder mange af de samme temaer som i de tykkere værker; det splittede sind, overskridelsen, skandalen og det dialogiske værk (…).” – Ole Nyegaard, Standart

“En overskuelig og lettilgængelig roman af den legendariske Dostojevskij, nu herligt nyoversat med et smidigt sprogbillede. Bogen præsenteres godt i bagsideteksten og på de to flapper.” – Lektørudtalelse

“… det er tydeligt, at det har været en del af ambitionen bag Roesens nye oversættelse at komme tættere på Dostojevskijs originale tekst. Resultatet er et sprog, der på én og samme tid er tidsvarende dansk, men også tro mod Dostojevskijs særlige sprog fra midten af 1800-tallet. Ikke nogen ringe bedrift! … Roesens oversættelse af Dobbeltgængeren er på alle måder et fornemt stykke håndværk og et must for alle litteraturelskere. Med sine blot 188 sider er det tilmed et glimrende sted at starte, hvis man endnu ikke er bekendt med Dostojevskijs forfatterskab. Man får et indblik i de ideer og den fortællestil, der siden skulle blive til nogle af litteraturhistoriens største mesterværker.” – Jon Reinhardt-Larsen, Magasinet rØST

“Verden kendte ikke Fjodor Dostojevskij, da han i 1846 udgav romanen Dobbeltgængeren. Berømmelsen og beundringen kom senere, men Dobbeltgængeren var en stærkt medvirkende årsag. I dag regnes bogen for hans betydeligste ungdomsværk. Derfor er det skønt, at romanen nu kommer i en ny, dansk udgave – og oversættelse. Det er første gang i 75 år, at danske bogorme får lejlighed til at krybe ind i Dobbeltgængeren i en ny udgave.” – Arne Mariager, Jysk Fynske Medier

“Ideen indlejret i Dobbeltgængeren – den interne splittelse mellem selvopfattelse og virkelighed, mellem hvad en person ønsker at tro om sig selv, og hvad han i virkeligheden er, konstituerer Dostojevskijs første opfattelse af en karaktertype, der blev hans kendemærke som forfatter. Goljádkin er stamfaderen til alle Dostojevskijs splittede karakterer … som Kældermennesket, Raskolnikov, Stavrogin og Ivan Karamazov.” – Joseph Frank, Dostoevsky

“… det kunstværk, der bærer Dostojevskijs navn, er en gigantisk dityrambe til livets uudgrundelighed, til menneskesjælens uransagelighed, til tvivlens og troens spænding og lyn …” – Ad. Stender-Petersen