Den Sorte Svane

Nassim Nicholas Taleb: Den Sorte Svane: Højst usandsynlige begivenheder og deres indflydelse på vores verden

Den Sorte Svane          Findes som lydbog Findes som e-bog Findes som bog

Af Nassim Nicholas Taleb

Den Sorte Svane handler om begivenheder, som er sjældne, højst usandsynlige, og som har en enorm effekt, når de indtræffer – begivenheder, som vi mennesker efterfølgende udtænker for­klaringer på, så de fremstår langt mindre tilfæl­dige og ligefrem forudsigelige. Men vi gør klogt i at indse, at Sorte Svaner er helt igennem ufor­udsigelige, og at vi helt skal lade være at prøve at forudsige dem. I stedet skal vi indrette os, så vi tåler dem og drager fordel af dem.

I sit mesterværk fra 2007 væver Nassim Nicholas Taleb sine ideer og tanker sammen på tværs af en dyb indsigt i filosofi, litteratur, sprog, mate­matik og økonomi. Han er en forfatter med sin helt egen skrivestil – fabulerende, indsigtsfuld, morsom og provokerende.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Joachim Wrang
  • Forord af Tor Nørretranders
  • Indlæst af Morten Rønnelund
  • Bog (608 sider): 299,95 kr.
  • Lydbog (download): 190,00 kr.
  • E-bog: (Udkommer efteråret 2024): 190,00 kr.
  • Udgivelsesdato: 4. oktober 2024
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Den Sorte Svane blev en international bestseller, da den udkom i 2007 og gjorde med ét den ameri­kansk-libanesiske forsker og tidligere børsmægler Nassim Nicholas Taleb verdensberømt.

Med Den Sorte Svane har Taleb udviklet en både indflydelsesrig og original idé. Siden udgivelsen i 2007 er begrebet en Sort Svane blevet populært i et omfang, så det nu bruges til at beskrive og forstå aktuelle begivenheder, både internationalt og i den offentlige debat i Dan­mark. Sådan blev eksempelvis Den sorte svane navnet på en meget omtalt tv-dokumentar sendt på TV 2 i 2024.

Anmeldelser

Den Sorte Svane har ændret måden, jeg ser verden på.” – Daniel Kahneman, nobelpristager i økonomi og forfatter til At tænke – hurtigt og langsomt

“Talebs bog er en mageløs og vidunderlig begyn­delse på den proces, hvor vi finder frem til en helt anden måde at forholde os til verden – lyttende, snarrådig og sej.” – Tor Nørretranders, forord til Den Sorte Svane

“Den sorte svane er en type af bog, som ryster læserens grundvold. Der faktisk kan ændre vores syn på verden, på det at være menneske. Det er vedkommende, intelligent, snakkende, provokerende, konfronterende og flere steder meget morsomt leveret i et letforståeligt sprog. Kort sagt en bog, alle burde læse … Fremragende og banebrydende, nu for første gang på dansk.” – Lektørudtalelse, DBC

“Enormt underholdende – medrivende … let at gå til.” – Financial Times

“En af de tolv mest indflydelsesrige bøger siden anden verdenskrig.” – Sunday Times

“Lige nu begår De ifølge Nassim Nicholas Taleb en stor fejl. Hvad da? Jo, De læser avis! … det er usandsynlige hændelser, der skaber historien, nærmest brøler den libanesisk-amerikanske essayist, børsmægler og matematiske statistiker ud over siderne i sin bestseller fra 2007, der nu endelig kan læses på dansk.” – Weekendavisen

“Denne idé, Sort-Svane-ideen, om sjældne begi­venheder, ekstreme begivenheder, der dominerer, hvad der rent faktisk sker i vores liv – rummer en umådelig vigtig indsigt og er dybt original.” – Daniel Kahneman, nobelpristager i økonomi og forfatter til At tænke – hurtigt og langsomt

“[Taleb er] … en helt igennem signifikant filosof; og med det mener jeg, en som er i stand til at ændre måden, vi opfatter verden på, alene ved sine ideers styrke, originalitet og sandhedsværdi.” – Will Self, GQ

“Overbevisende … stærkt tankevækkende.” – The Times

Pelle Erobreren – Barndom

Forside: Pelle Erobreren, I. Barndom af Martin Andersen Nexø

© Forsidebillede: Rolf Konow

Pelle Erobreren – I. Barndom          Findes som lydbog

Af Martin Andersen Nexø

I første bind af Pelle Erobreren ‘Barndom’ møder vi Lassefar og den otteårige Pelle, der efter moderens død, bryder op fra barndomshjemmet i Skåne og udvandrer til Bornholm for at søge arbejde. De får arbejde på Stengården, der bærer sit navn med rette. Proprietær Kongstrup hersker som diktator med en brutal og ufølsom forvalter. Far Lasse bliver ansat som røgtermedarbejder til ussel løn og hårdt slid, og Pelle hjælper til som røgterdreng.

Nexø skildrer Pelles opvækst blandt et farverigt persongalleri af landarbejdere i de ydmyge og nedværdigende kår, hvor vi også får en skildring af hans nødtørftige skolegang. I modsætning til Lassefar, der desillusioneret resignerer og tilpasser sig, er Pelle i det stille oprørsk og har tro på en bedre fremtid.


Titelinfo:
  • Indlæst af Morten Rønnelund
  • Tid: 9 timer, 22 min.
  • Lydbog (download): 120,00 kr.
  • Lydprøve:

Baggrund

Pelle Erobreren, der udkom i fire bind (1906-1910) blev en international bestseller. Den er Martin Andersen Nexøs hovedværk og står som et fyrtårn i den europæiske social- og arbejderlitteratur. “Pelle Erobreren skulle være en bog om proletaren – altså om mennesket selv – der nøgen, kun udstyret med sundhed og appetit melder sig i livets sold; om arbejderens brede Gang over jorden på hans endeløse, halv ubevidste vandring mod lyset!,” skriver Martin Andersen Nexø i sit forord til Pelle Erobreren.

Anmeldelser

“Det er blandingen af realitet og eventyr, der gør Pelle Erobreren til den vidunderlige bog, den er (…) Sådan er denne roman: altid forår midt i en hvilken som helst vinter.” – Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad

“Ingen dansk roman før Pelle Erobreren har så brutalt, så ube­smykket skildret den sociale elendighed, hovedparten af Dan­marks befolkning i denne tid levede under (…) båret frem af en sådan tillid til menneskets og sam­fundets udviklingsmuligheder.” – Johan Fjord Jensen, Efterord Pelle Erobreren i Gyldendals bibliotek

Pelle Erobreren brænder sig ind i læserens erindring – ikke bare gennem Martin Andersen Nexøs ætsende præcise sprog, de rammende beskrivelser og den sublime fortæller, men også via en række uforglemmelige scener.” – Anne Møller, Kristeligt Dagblad