Andvake

Jon Fosse: Andvake

Andvake          Findes som lydbog

Af Jon Fosse

Alida og Asle kommer til Bjørgvin for at finde arbejde og et sted at bo. Asle har mistet begge sine forældre, Alida er udstødt af sin egen mor. De kan huske den tid, da de mødtes og med det samme forstod, at de var som skabt for hinanden. Nu går de rundt i Bjørgvin, og alt de ejer, kan de bære i en bylt over skulderen. Alle kan se, at Alida venter barn, men ingen vil give hende og Asle husly, og det er koldt, og det regner. I en fortælling, der kan minde om historien om Maria og Josef, giver Fosse en lysende smuk skildring af livet og kærligheden og det at være udstødt.


Titelinfo:
  • Oversat fra nynorsk af Karsten Sand Iversen
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 1 time, 25 min.
  • Lydbog (download): 75,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Norske Jon Fosse skriver, så englene – også dødsenglene – synger: Andvake lyder som et kønt juleevangelium, men man bliver klogere.” – Per Theil, Politiken, ♥♥♥♥

“Fosses rytmisk træskotrampende genopførsel af en central vestlig myte er også i den danske oversættelse let at distancere sig fra med et fnis, men overgiver man sig, vil hans malende prosa påstemple læseren en moderne erfaring af, at mennesker efter Guds død alene er overladt til hinanden – med det håb og de tragedier, der ligger i dette.” – Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten, *****

“… her har vi en forfatter med så godt greb om sit håndværk, at man med lyst lader sig tale ind i en tidløs sagnverden af kærlighed uden grænser.” – Birte Weiss, Weekendavisen

Andre titler af Jon Fosse

Andvake

Andvake

Forfatter: Jon Fosse
Indlæser: Karsten Pharao

Kveldsvævd

Jon Fosse: Kveldsvævd

Kveldsvævd          Findes som lydbog

Af Jon Fosse

I Kveldsvævd – tredje bind i Fosses prisvindende trilogi – møder vi gamle Ales, Alidas datter. Gennem hende får vi at vide, hvordan det gik med Alida og Asle, parret som ofrede samvittigheden for kærligheden. Asle blev hængt i Bjørgvin. Alida og hendes lille søn Sigvald følger Åsleik tilbage til hjembygden Dølgen, som Asle og Alida engang rejste fra.


Titelinfo:
  • Oversat fra nynorsk af Jannie Jensen
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 1 time, 17 min.
  • Lydbog (download): 75,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Stor litteratur behøver ikke bestå af mange ord. Det er en gammel sandhed, og den bliver i den grad bekræftet af norske Jon Fosse, der i år modtog Nordisk Råds Litteraturpris for tre fortællinger om tid, skyld og kærlighed. Kveldsvævd hedder den seneste, og den er på bare 66 sider, og den ligner ikke så meget andet, man lige støder på, men er i sin underligt svævende tidslighed litteratur af en karat, som man kun sjældent finder.” – Søren Kassebeer, Berlingske, ******

“Hovedparten af værkerne, som dystede om årets nordiske pris, foregår i moderne tid. Det er nutidige personer, som hører technomusik og taler i mobiltelefon, der tænker og handler. Fosse har droppet alt det. Den forunderligt fortalte beretning om, hvordan man bør opføre sig over for sin næste, er skrevet, så den vil kunne læses af mennesker til alle tider.” – Jes Stein Pedersen, Politiken

Andre titler af Jon Fosse

Andvake

Andvake

Forfatter: Jon Fosse
Indlæser: Karsten Pharao

Olavs drømme

Jon Fosse: Olavs drømme

Olavs drømme          Findes som lydbog

Af Jon Fosse

Olavs drømme er en drømmelignende, urovækkende og klaustrofobisk fortælling som mest af alt minder om en bibelsk lignelse. Det er en lysende skildring af kærligheden mellem to unge mennesker og en historie om et uopklaret mord. I Andvake tager Alida og Asle til Björgvin for at finde arbejde og et sted at bo. Alida er gravid og føder et barn. I Olavs drømme forlader de byen, men Asle, som nu kalder sig Olav, rejser tilbage til Björgvin for at købe en gave til Alida, som nu kalder sig Åsta. Men det går ikke som han havde tænkt sig.


Titelinfo:
  • Oversat fra nynorsk af Karsten Sand Iversen
  • Indtalt af Karsten Pharao
  • Tid: 1 time, 42 min.
  • Lydbog (download): 75,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Det er i det hele taget næsten naturstridigt, hvor mange lag og lejer, der er i den enkle historie og på de 87 små sider, hvor sætningen slynger sig lige så mygt og organisk som den sti Olav går på – uden punktummernes bump – men altså er fuld af mord, fortvivlelse, skyld. Olavs drømme er, sagt med færre ord, en lille roman med et kolossalt indre rum.” – Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske, *****

“Andet bind i Jon Fosses trilogi er lige så mesterlig som det første. Olavs drømme er en besynderligt ophedet og foruroligende tour de force i rytmisk prosa. Læseren fornemmer først bare en vag sitren, der så gradvist tager til.” – Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten, *****

Andre titler af Jon Fosse

Andvake

Andvake

Forfatter: Jon Fosse
Indlæser: Karsten Pharao

Det andet navn – Septologien I

Jon Fosse: Det andet navn – Septologien I

Det andet navn – Septologien I          Findes som lydbog

Af Jon Fosse
I Det andet navn – Septologien I møder vi hovedpersonen og fortælleren Asle. Han er maler og enkemand. Han bor i Dylgja i huset, hvor han plejede at bo sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene, og hans eneste venner er hans nabo Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer, der bor i Bjørgvin. I Bjørgvin bor en anden Asle, som også er maler.


Titelinfo:
  • Oversat fra nynorsk af Jannie Jensen og Arild Batzer
  • Indlæst af Karsten Pharao
  • Tid: 6 timer, 36 min.
  • Lydbog (download): 150,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Læs den!” – Politiken ♥♥♥♥♥♥

“Det er overlegen skrivekunst.” – Weekendavisen

“Jon Fosse har ikke kun skrevet en vidunderlig roman, men også leveret en sørgmodig blues for ensomheden.”  – Berlingske *****

“(…) man overgiver sig, og er læseren først kommet indenfor i Fosses univers, da klapper fælden, og man anmoder begærligt om at få mere serveret.” – Nordjyske *****

Andre titler af Jon Fosse

Andvake

Andvake

Forfatter: Jon Fosse
Indlæser: Karsten Pharao

Det andet navn – Septologien II

Jon Fosse: Det andet navn – Septologien II

Det andet navn – Septologien II          Findes som lydbog

Af Jon Fosse
Hovedpersonen og fortælleren Asle er maler og enkemand. Han bor i Dylgja i det hus, hvor han tidligere boede med sin kone Ales. Nu bor han alene, og hans eneste venner er hans nabo Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer, der bor i Bjørgvin et par timers kørsel syd for Dylgja.

I andet bind af septologien står Asle igen og ser på billedet med de to streger som krydser hinanden. Han tænker på barndommen – på dengang han og søsteren gik den forbudte tur ned til fjorden, og på nabodrengen som faldt i vandet og druknede og på Skaldepanden, som børn skal tage sig i agt for.


Titelinfo:
  • Oversat fra nynorsk af Jannie Jensen og Arild Batzer
  • Indlæst af Karsten Pharao
  • Tid: 3 timer, 7 min.
  • Lydbog (download): 115,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“(…) ligesom i »Det andet navn – Septologien I« er fraværet af hastværk et omhyggeligt og nærmest virtuost udviklet særpræg ved forfatterens fortællestil. (…) Det gådefuldt tilbageholdende i stilen gør læsningen til en form for meditativ øvelse eller måske snarere til en slags deltagelse i en fælles bøn.”  – Berlingske *****

“Fosses romankunst skriver alle personerne levende frem for os.” – Politiken ♥♥♥♥♥

“Med original sproglig nerve skaber Jon Fosse en håndfuld ægte mennesker, man ikke kan lade være med at holde af.” – Weekendavisen

“Et nyt storværk af Fosse tegner sig allerede klart.” – Nordjyske *****

Andre titler af Jon Fosse

Andvake

Andvake

Forfatter: Jon Fosse
Indlæser: Karsten Pharao

Jeg er en anden – Septologien III

Jon Fosse: Jeg er en anden – Septologien III

Jeg er en anden – Septologien III      Findes som lydbog

Af Jon Fosse
Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for.

I tredje bind finder moren tre enkroner i Asles lomme og beskylder ham for at have stjålet dem. Og Asle kan i hvert fald ikke fortælle, at han fik dem af Skaldepanden. Så han siger, at han fandt dem uden for bageren. For at slippe for alle de billeder han har i sit hoved af søsterens alt for tidlige død, vil Asle spille guitar og starter et band. De vil ud at spille op til dans og tjene penge, for alle ved jo, at kvindfolk er vilde med spillemænd. Men det der kommer ud af højtalerne er mest larm, ingen af dem kan rigtig spille. Og da trommeslageren siger, at de lige så godt kan opgive hele bandet, siger Asle som sædvanlig ikke noget. Nej, han har nok for langt hår til, at han kan snakke, siger forsangeren Olve.


Titelinfo:
  • Oversat fra nynorsk af Jannie Jensen og Arild Batzer
  • Indlæst af Karsten Pharao
  • Tid: 2 timer, 34 min.
  • Lydbog (download): 115,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Tankestrømmen har åndedrættets rytme, den er en skriftens iltmaskine.” – Politiken ♥♥♥♥♥

”Der er lang vej endnu, men den er værd at følge. I al sin smukt kværnende egensindighed.” – Berlingske ★★★★★

Jeg er en anden er en afdæmpet, ordknap messe for syndefald og sjælefred.”  Jyllands-Posten ★★★★

“Fosses underspillede prosa funkler (…) ægte menneskelige dialoger – så rene og klare, fyldt med underspillet humor og drama.”  – POV International

Andre titler af Jon Fosse

Andvake

Andvake

Forfatter: Jon Fosse
Indlæser: Karsten Pharao

Jeg er en anden – Septologien IV

Jon Fosse: Jeg er en anden – Septologien IV

Jeg er en anden – Septologien IV      Findes som lydbog

Af Jon Fosse
Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind hører vi om Asles ungdom og dengang han spillede i et band.

I fjerde bind af Jon Fosses anmelderroste septologi hører vi om Asle, der skal aflevere malerierne til den årlige udstilling i Galleri Beyer. Han kommer han i tanke om den første udstilling, han holdt i Barmen Ungdomshus, hvor ingen af de lokale forstod hans malerier og ingen af dem købte noget. Så kom der en mand fra Bjørgvin forbi som forstod sig på kunst. Og han hed Beyer. Da han har afleveret malerierne til galleriet, kan han mærke, at han for første gang i sit liv ikke føler trang til at male. Så kan han jo bare nyde freden i sit gode gamle hus sammen med hunden Brage, fordybet i lange samtaler med sin afdøde hustru Ales, som han savner så inderligt.


Titelinfo:
  • Oversat fra nynorsk af Jannie Jensen og Arild Batzer
  • Indlæst af Karsten Pharao
  • Tid: 1 time, 45 min.
  • Lydbog (download): 100,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Hans bøn om tilgivelse er ikke en pastiche fra et andet århundrede, men et ægte skrig fra et medtaget menneske. Det er svært at overhøre.”  Jyllands-Posten ★★★★

“I det langstrakte dødsøjeblik flakker et livslys i vintermørket (…) Fjerde bind af Jon Fosses septologi handler om vejen til kunsten og troen. Forfatteren skruer op for dobbeltgængertemaet med dets potentiale for både gys og komik.” – Politiken ♥♥♥♥

Andre titler af Jon Fosse

Andvake

Andvake

Forfatter: Jon Fosse
Indlæser: Karsten Pharao

Jeg er en anden – Septologien V

Jon Fosse: Jeg er en anden – Septologien V

Jeg er en anden – Septologien V      Findes som lydbog

Af Jon Fosse
Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind hører vi om Asles ungdom og dengang han spillede i et band. I fjerde bind hører vi om Asle, der skal aflevere malerierne til den årlige udstilling i Galleri Beyer.

I femte bind af Jon Fosses anmelderroste septologi hører vi om dengang, Asle boede på værelse i Aga, mens han gik på gymnasiet. På gymnasiet mærker han pludselig en angst for at høre sig selv læse op. Han må lave aftaler med sine lærere, så han fritages for at læse op i timerne, for ellers gør angsten ham ude af stand til at møde op på skolen. I denne periode mødes han af og til med en gammel bekendt, tyskerbarnet Sigve, der har været inde at sidde et par gange for småkriminalitet og som nu arbejder på en møbelfabrik, læser bøger og drikker lige lovligt meget. Sammen med ham finder Asle ud af, at det dæmper angsten, når han drikker øl. Gennem Sigve møder Asle sin navnebror, der også er kunstmaler og ligner ham selv på en prik. Navnebroren optages på Kunstskolen uden studentereksamen på grund af sit åbenlyse talent.


Titelinfo:
  • Oversat fra nynorsk af Jannie Jensen og Arild Batzer
  • Indlæst af Karsten Pharao
  • Tid: 3 timer, 8 min.
  • Lydbog (download): 115,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

Jeg er en anden kryber ind under huden på læseren. Bid for bid bliver vi klogere på Asles liv og tanker, alt imens han pendler mellem før og nu, mellem bøn og teologi, mellem håb og sønderknusende selverkendelse.”  Jyllands-Posten ★★★★★

“Dén stemme; den uskyldige alvor. Det er rørende utidssvarende. Det er Jon Fosse, når han er bedst.” – POV International

“Det er, som om historien løsner sig fra sin egen kværnende og omstændelige stil og begynder at leve og ånde med alle sine fordoblinger, spejlinger og abstraktioner – midt i en jævn og jordbunden virkelighed.” – Kristeligt Dagblad ★★★★★

“Historien har det væsentligste med. Det største i det mindste og det mindste i det største. Det er rigeligt.” – Berlingske ★★★★★

Andre titler af Jon Fosse

Andvake

Andvake

Forfatter: Jon Fosse
Indlæser: Karsten Pharao

Et nyt navn – Septologien VI

Jon Fosse: Et nyt navn – Septologien VI

Et nyt navn – Septologien VI      Findes som lydbog

Af Jon Fosse

Det er dagen før lillejuleaften. Asle har afleveret malerierne til juleudstillingen på Galleri Beyer og har mistet lysten til at male. I dag skal han forberede en middag med ludefisk til Åsleik og sig selv. Det er en juletradition, men i år orker han det ikke rigtig – faktisk orker han ikke noget som helst.

Han tænker tilbage på studietiden på Kunstskolen og på dengang, han mødte Ales på Buscaféen, og de blev kærester i samme øjeblik, de så hinanden. Ales følger med ham hen til den lettere alkoholiserede og ensomme Herdis Åsen, hvor han skal se på et værelse. Herdis Åsen og Ales kan ikke udstå hinanden, og Asle får at vide, at han ikke må have piger på værelset.

Mens Asle venter på at få lov at besøge sin indlagte navnebror, får vi brudstykker af den anden Asles liv med druk, utroskab og konens selvmordsforsøg. Asle sidder og ser ud mod sit pejlemærke på Sygnefjorden og tænker over livet. Når han vågner om natten, er det som om, Ales ligger ved siden af ham – for selv om legemet dør, lever sjælen videre, og Ales er himlen over alt som findes.


Titelinfo:
  • Oversat fra nynorsk af Jannie Jensen og Arild Batzer
  • Indlæst af Karsten Pharao
  • Tid: 2 timer, 44 min.
  • Lydbog (download): 115,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Mesterfortælleren Jon Fosse gør det på sin egen måde. Det kan ikke gøres bedre.” – Berlingske ★★★★★★

“I januar var bind III, IV og V af septologien de første bøger, jeg læste i 2021, og bind VI og VII bliver nu de sidste. Sammen stråler de over alle årets øvrige bøger.” – Weekendavisen

“Romanen er som havets dønninger: Den bliver ved med at rulle ind over én som en uro fra en tanke langt inde, der endnu ikke er tænkt til ende.” – Jyllands-Posten ★★★★★

“Bind seks er nærværende og bevægende, og måden, hvorpå livet viger for mindernes strøm som et forvarsel om den kommende “store fred”, er uhyre godt orkestreret af Fosse, ligesom Jannie Jensen og Arild Batzer har oversat med såvel lydhørhed som indsigt. Der er i dén grad grund til at vente på syvende og sidste bind.” – Kristeligt Dagblad ★★★★★

Septologien er Fosses suveræne demonstration af den litterære stemmes magi: Ingen nulevende forfattere kan som Fosse dramatisere troens paradokser, så man føler dets mystiske sandhed legemliggjort – som en maler, der må male sorgen ud af hovedet og løfte billedet af staffeliet.” – POV International

Andre titler af Jon Fosse

Andvake

Andvake

Forfatter: Jon Fosse
Indlæser: Karsten Pharao

Et nyt navn – Septologien VII

Jon Fosse: Et nyt navn – Septologien VII

Et nyt navn – Septologien VII      Findes som lydbog

Af Jon Fosse
Det er blevet lillejuleaften. Asle har sovet på køkkenbænken med alt tøjet på – der er koldt i huset, og han orker knap nok at tænde op. Han har mistet lysten til at male, og nu pakker han malergrejerne væk og sorterer sine malerier, så kun et portræt af hans afdøde kone Ales bliver tilbage. Resten skal udgøre hans sidste udstillinger. Han kører endnu en gang til Bjørgvin og afleverer en ekstra stabel malerier til Beyer på galleriet. Imens han er i byen, viser det sig, at der er sket dramatiske ting med to af hans bekendte.

Vi hører om Asles studietid, hvor udlejeren Herdis Åsen vil have Asle for sig selv, og hun betaler ham for at male sit portræt, ligesom hun som ung er blevet malet af en kendt maler. Ales er utryg ved Herdis Åsen og kræver, at Asle flytter ud, og kæresteparret flytter snart sammen, selv om de næsten lige har mødt hinanden. Ales er glødende katolik, og Asle der ellers ikke er meget for religion drages af kirken og ritualerne, der giver ham ro.

Asle har for første gang sagt ja til at fejre jul med Åsleik og hans søster Guro. Juleaften sejler Åsleik, Asle og hunden Brage med Sjarken ind i Sygnefjorden til den ø, hvor Guro bor. De har strømmen med sig, det fine tøj er pakket ned og de skiftes til at stå ved roret. Med sig har de to malerier, som skal være Guros julegaver. Hjemme hos Guro dufter der af røget pindekød, og hun virker bekendt, selv om hun og Asle aldrig har mødt hinanden.


Titelinfo:
  • Oversat fra nynorsk af Jannie Jensen og Arild Batzer
  • Indlæst af Karsten Pharao
  • Tid: 3 timer, 45 min.
  • Lydbog (download): 115,00 kr.
  • Lydprøve:

Anmeldelser

“Septologien er et mesterværk af verdenslitterær karat.” – Politiken ❤❤❤❤❤❤

“Mesterfortælleren Jon Fosse gør det på sin egen måde. Det kan ikke gøres bedre.” – Berlingske ★★★★★★

“Livet bobler og ånder under overfladen, når norske Jon Fosse blænder op for sidste akt i Septologien , der efter denne sublime finale ikke blot føjer sig til forfatterskabets hovedværker, men vil stå som et pejlemærke i ny nordisk litteratur.” – POV International

“I januar var bind III, IV og V af Septologien de første bøger, jeg læste i 2021, og bind VI og VII bliver nu de sidste. Sammen stråler de over alle årets øvrige bøger.” – Weekendavisen

“Det sidste bind i Jon Fosses septologi er en smuk og bevægende påmindelse om, at litteratur læses forlæns, men forstås baglæns.” – Kristeligt Dagblad ★★★★★

“Et nyt navn” afslutter Jon Fosses unikke, tankemyldrende værk om kunstneren Asle, der langsomt trækker sig tilbage fra livet med rosenkransen som fast ledsager.”– Jyllands-Posten ★★★★★

“Jon Fosse bliver tilsyneladende bare bedre og bedre. Hans seneste storværk, Septologien, er mesterligt. Én lang, meditativ reflektion over kunsten, over tiden og erindringen, over venskab, kærlighed og ensomhed, over Gud, døden og de mulige liv. En fosse’sk version af På sporet af den tabte tid, nu i Norge og nede på jorden.” – K’s Bognoter ★★★★★

“Det er virkelig genialt og gribende og serien formår at komme flot i mål med sidste bind.” – Bibliotekernes lektørudtalelse

Andre titler af Jon Fosse

Andvake

Andvake

Forfatter: Jon Fosse
Indlæser: Karsten Pharao