John Banville
John Banville blev født i 1945 i Wexford i Irland og bor nu i Dublin. Han har skrevet femten romaner inklusive Havet, som vandt Man Booker-prisen i 2005. Han har herudover vundet flere litterære priser, senest den fornemme Franz Kafka-pris i 2011. Han har også skrevet en række skuespil og de senere år flere krimier under pseudonymet Benjamin Black. Han er kendt for sin blændende smukke, præcise, kolde, tekniske prosa-stil, sin Nabokovske opfindsomhed, og anses for en af vor tids største stilister i det engelske sprog. Kendetegnende er også den sorte humor og det skarpe, kolde vid. Hans erklærede ambition er at give sin prosa “den slags tæthed og fyldighed, som poesi har … at forsøge at blande prosa og poesi til en ny form.”
“Banville skriver en farlig og klart-løbende prosa og har en grum evne til at se folks sjæle.” – Don DeLillo
“Banville er en mester, en kunstner, der har fuld kontrol over sit håndværk.” – The Times
“Banville er ubarmhjertig i detaljen … han har et talent for gådefuld klarhed.” – Daily Telegraph
“Banville er en af de store fiktions-stilister i vores tid.” – Spectator
Læs mere på John Banville’s hjemmeside.
Titler af John Banville
Havet
Forfatter: John Banville
Indlæser: Carsten Warming