Henrik Hartvig Jørgensen
Født 1958, bosat i København.
Henrik er uddannet skuespiller fra Århus Teater i 1982 og har spillet større og mindre roller på diverse teatre rundt om i landet. Han er desuden selvlært instruktør, producent og teaterleder og har bl.a. arbejdet som leder af Holbæk Egnsteater.
Siden 2004 har Henrik arbejdet som lydbogsindlæser og har inden for de sidste par år bl.a. indlæst skønlitterære værker af Salman Rushdie, Klaus Rifbjerg og J.K. Rowling samt biografier om bl.a. Astrid Lindgren og Sebastian Klein. Herudover har han også indlæst historiske romaner, noveller, debatbøger og business-litteratur.
Om det at indlæse lydbøger siger Henrik: ”Som indlæser lægger jeg vægt på indlevelse – med respekt for at man er mediet, ikke værket – og så det sproglige. Vi har et fantastisk rigt sprog i dansk, og det er en fryd at få lov til at spille på det vidunderlige instrument, det er, og som dygtige forfattere (og oversættere) har forløst i store og vedkommende værker. Jeg elsker at være en del af den proces, der handler om at udbrede god litteratur, også som lydbog.”
Lydbøger indlæst af Henrik Hartvig Jørgensen
Dødsdømt
Forfatter: Victor Hugo
Indlæser: Henrik Hartvig Jørgensen