Ivan Bunin

Ivan Bunin (1870-1953) modtog som den første russiske forfatter Nobelprisen i 1933. Han skrev både lyrik og prosa. Blandt de vigtigste værker kan nævnes hans gennembrud, Landsbyen (1910), en kortroman om livet i den russiske provins, og erindringsromanen Arsenjevs liv (1930-1939). Mest berømt er han dog for en lang række mesterlige fortællinger, hvoraf flere findes i novellesamlingen Herren fra San Francisco og andre fortællinger.

Bunin kom fra en forarmet adelsslægt og voksede op på et gods i den russiske provins. Efter den russiske revolution bosatte han sig i Frankrig og boede her i eksil til sin død. I mellemkrigstiden var han midtpunktet blandt de russiske eksilforfattere og var også i høj grad værdsat af vestlige forfattere som Thomas Mann, André Gide, Rainer Maria Rilke og D.H. Lawrence. I eftertiden har han været relativt upåagtet i Vesten, dog ikke i hjemlandet. Efter Stalins død i 1953 blev de fleste af hans værker tilladt i Sovjet efter at have været bandlyst siden 1928, og i dag indgår hans noveller på lige fod med Tjekhovs i det russiske skolepensum. Mørke alléer fra 1945 er måske den mest læste novellesamling i Rusland.

Mange af hans fortællinger griber tilbage til hans egen ungdom med en beskrivelse af det russiske landskab, bønderne og godsejerne i stil med Tolstoj og Tjekhov. Tonen er lyrisk og beskrivelserne meget visuelle i et sansemættet og stemningsskabende sprog. De er ofte centreret omkring en dramatisk hændelse og præget af en vis melankoli over livets flygtighed og forgængelighed, men samtidig med blik for livets skønhed.

Titler af Ivan Bunin