Den gode soldat
Den gode soldat
Af Ford Madox Ford
Igennem ni år har det amerikanske ægtepar John og Florence tilbragt deres somre på et mondænt kursted i den tyske by Nauheim. Det samme er tilfældet for det engelske par Edward og Leonora. Et venskab er spiret frem mellem ægteparrene i en verden styret af etikette og pli. Ren idyl, tilsyneladende, men krusninger begynder snart at vise sig på den ellers så verdslige overflade. Utroskab, løgn og forment lidenskab truer med at blotlægge en forfaldshistorie af dimensioner, der løber på tværs af de to ægtepar, og som er præget af alt andet end takt og tone.
Titelinfo:
- Oversat fra engelsk af Tamara Meldsted
- Indtalt af Carsten Warming
- Tid: 8 timer, 25 min.
- Lydbog (download): 108,00 kr.
- Lydprøve:
Bogens baggrund
Den gode soldat er Ford Madox Fords psykologiske melodrama fra 1915, en subtil og satirisk afdækning af sindets skjulte mekanikker og kødets længsler. Den har opnået klassikerstatus og figurerer på flere anerkendte lister over verdens bedste bøger såsom Modern Library’s 100 Best Novels, The Observer’s 100 Greatest Novels of All Time og The Guardian’s 1000 Novels Everyone Must Read.
Anmeldelser
“Den gode soldat er en mageløst fortalt historie, som klart med sin sprælske og episke elan hele tiden forvirrer og forbløffer … Romanen er en bedrøvelig, men også storartet moderne klassiker, som bør stå i den litterære læsers reol ikke så langt fra James Joyces Ulysses og Virginia Woolfs Mrs. Dalloway.” – Bo Tao Michaëlis, Politiken, ♥♥♥♥