George Orwell: 1984

1984          Findes som lydbog

Af George Orwell
Winston Smith arbejder i Ministeriet for Sandhed, hvor hans arbejde består i at omskrive historien, så den altid passer med den historie og sandhed, Partiet ønsker at fremstille. Store Broder overvåger alt via utallige skærme både ude og inde i de enkelte lejligheder, således at Tankepolitiet kan afsløre ethvert oprør mod partiets magt eller de foreskrevne leveregler. Men Winston har nogle svage mindelser om fortiden og en længsel efter noget andet, der leder ham ud i en skjult, strengt forbudt og livsfarlig kærlighedsaffære med Julia.

1984 er en afbildning af et skræmmende og gennemgribende diktatur, hvor individet berøves al frihed via propaganda og tankekontrol. Aktuel som aldrig før. Historien genkendes i nutidens diktaturer, hvor udbredt kontrol og propaganda i dag i vidt omfang udøves via sociale medier, ny overvågningsteknologi som fx ansigtsgenkendelse og med indsamling af data om de enkelte borgere via internettet. Men også fordrejning eller benægtelse af sandheden som ”fake news” som en strømning i nutiden spejler Orwells roman så glimrende for os.


Titelinfo:
  • Oversat fra engelsk af Paul Monrad
  • Indlæst af Dan Schlosser
  • Tid: 10 timer, 36 min.
  • Lydbog (download): 120,00 kr.
  • Lydprøve:

Bogens baggrund

Orwell var socialist, men betegnede sig som demokratisk socialist. Han var imod enhver form for totalitært styre, som han spiddede i sine sidste to satiriske romaner Animal Farm og 1984, der fortsat er helt aktuelle og uhyre populære og har sikret ham en varig plads i verdenslitteraturen.

Siden dens udgivelse er udtryk og begreber som Big Brother og newspeak (da. nysprog) blevet udbredt til at beskrive handlinger eller organisationer, der minder om det totalitære samfund, som romanen beskriver. I 1989 var romanen blevet oversat til 65 sprog – på dette tidspunkt flere sprog end nogen anden engelsk roman.

 

  • Nr. 6 på listen over de 100 bedste romaner, kåret af læserne (Modern Library)
  • Nr. 13 på listen over de 100 bedste romaner, kåret af redaktørerne (Modern Library)
  • Nr. 8 på BBC’s The Big Read-liste

Anmeldelser

”George Orwells 1984 er ikke blot en roman. Den er et begreb. Titlen er en fanfare, som både rummer en advarsel og en konstatering.” – Flemming Chr. Nielsen, Jyllands-Posten

“En uhyggelig fængslende roman, en politisk analyse af ætsende sandhed, et sviende angreb, et manende råb til samtid og fremtid. En stor roman og en stor handling (…) Denne rystende historie har George Orwell fortalt med en virtuos teknisk dygtighed og ubønhørlig fasthed i detaljerne.” – Hakon Stangerup

”Jeg kan ikke komme i tanker om mange andre romaner, der i deres skabelse er så genial som 1984. Verden er genkendelig, selv om den er om-skabt. (…) Menneskene er af kød og blod, men dresserede og kuede, så de minder om robotter. Det er ubehagelig, men rasende god, litteratur.” – Maria Guldager Rasmussen, Litteratursiden.dk

“Lige deroppe blandt mine yndlingsbøger … Jeg læser den igen og igen.” – Margaret Atwood

”Mere relevant i dag end nogen anden bog, man kan tænke sig.” – Jo Brand

Andre titler af George Orwell

Dyregården

Dyregården

Forfatter: George Orwell
Indlæser: Dan Schlosser