Psykologi og eksistens          

Af Viktor E. Frankl

“Til syvende og sidst burde et menneske ikke spørge, hvad meningen med dets liv er, mennesket må hellere indse, at det selv spørges.”

Dette er en af de konklusioner, Viktor E. Frankl drager i logoterapien, som han udviklede på baggrund af tre års erfaring som koncentrationslejrfange. Det var viljen til at få sine teorier udbredt, der gav ham den mening med livet, der ifølge ham selv gjorde, at han overlevede under de umenneskelige vilkår. Logoterapien fremhæver viljen til mening som menneskets væsentligste drivkraft i modsætning til Freuds viljen til lyst og Adlers viljen til magt. Den bygger på den moderne eksistentialisme, der tager udgangspunkt i menneskets frie valg og ansvar frem for at opfatte det maskinelt, som determineret af arv og miljø.

Logoterapien, som i dag udøves på talrige klinikker verden over, beskrives klart og enkelt i bogens 2. halvdel, mens 1. del beskriver Frankls oplevelser som koncentrationslejrfange, en rystende beskrivelse ikke mindst på grund af den nøgterne og analyserende form i fremstillingen.

Læs mere om Viktor E. Frankl og logoterapien på Viktor Fankl Instituttets hjemmeside.

Titelinfo:

• Oversat fra tysk af Ebba Hentze
• Indtalt af Dan Schlosser
• Tid: 4 timer, 32 min.
• Lydbog (download): 112,50 kr.
• Lydprøve:

Bogens baggrund

Psykologi og eksistens (Trotzdem Ja zum Leben sagen) er en af de få bøger, der konstant har været på markedet siden udgivelsen i 1947, genoptrykt i utallige oplag, og på bibliotekerne står lånerne fortsat i kø for at låne den. Den er solgt verden over i millionoplag og er listet som en af de ti mest indflydelsesrige bøger i USA.

Frankl, som allerede var i gang med at udvikle logoterapien i en afhandling, før han blev sendt i koncentrationslejr i 1942, gemte sit manuskript i linningen på sit tøj under sit ophold i Theresienstadt, men da han i 1944 blev overflyttet til Auschwitz, opdagede nazisterne manuskriptet og destruerede det. Denne hændelse fyldte Frankl med et brændende ønske om at overleve, så han kunne gense sin familie og færdiggøre afhandlingen, og han begyndte målrettet at rekonstruere manuskriptet efter hukommelsen på de stykker papir, det lykkedes ham at få fat i.

Psykologi og eksistens skrev han på baggrund af sine notater på ni dage i 1945 efter sin befrielse. Hans ønske med bogen var ved konkret eksempel at vise læseren, at livet rummer en potentiel mening under alle omstændigheder, selv under de mest forfærdelige. Han mente, at hvis han kunne demonstrere dette i en situation så ekstrem som i en koncentrationslejr, ville hans teori vinde genhør og forhåbentlig hjælpe andre i svære situationer, og han følte sig af denne grund ansvarlig for at nedskrive det, han havde gennemgået.

Anmeldelser

“En på én gang skrækindjagende og yderst væsentlig bog.” – Johannes Sløk

“En fængslende syntese af psykiatri og almindelig menneskekundskab, etik og livsfilosofi … særdeles velskreven.” – K. Grue Sørensen, Berlingske Tidende

“Denne mand oplevede ubegribelig lidelse og skrev derefter den definitive bog om lykke.” – Huffington Post