Ola Bauer

Ola Bauer (1943-1999) var en norsk journalist, dramatiker og forfatter. Han debuterede i 1976 under pseudonymet Jo Vendt med romanen Graffiti, som blev meget anmelderrost, og er desuden kendt for værkerne Humlehjertene (1980), Rosapenna (1983) og Metoden (1985). Han regnes i dag for lidt af en kultforfatter, og hans udmærkelser omfatter Doblougprisen (1998), Gyldendals legatet (1982) og Oktoberprisen (1993).

Bauer blev født under den tyske besættelse af Norge under Anden Verdenskrig. Hans far var aktivt medlem af den norske modstandsbevægelse og endte med at blive deporteret til Sachsenhausen koncentrationslejren, hvor han døde tre måneder før krigens afslutning.

Bauers familie flyttede fra sted til sted, og Ola Bauer havde svært ved at tilpasse sig og finde venner. Han voksede desuden op med en idé om, at hans far døde som helt, men fik senere at vide, at faren døde af methanol-forgiftning, da han troede, at han havde fået fat i almindelig alkohol. I den autobiografiske roman Graffiti konfronterer forfatteren sin mor (journalist og forfatter Lill Herlofson Bauer) med denne sandhed, som hun har holdt hemmelig over for ham. Romanen udkom under pseudonymet Jo Vendt for at beskytte moren.

Forfatteren startede sin litterære karriere ved at oversætte noveller fra dansk til norsk for koncernen Aller Media. Derefter blev han sportsjournalist for Det Nye og senere rejsejournalist for Vi Menn. Han rejste rundt i Afrika og tilbragte længere perioder i Paris, hvor han deltog i studenteroprøret, og i Nordirland, hvor han tog politisk stilling til konflikten mellem protestanter og katolikker.

Hans forfatterskab var inspireret af J.D. Salingers roman Catcher in the Rye, som var en af hans yndlingsromaner, og hans hovedpersoner er af forfatterkollegaen Per Petterson blevet sammenlignet med hovedpersonen Holden Caulfield i samme roman.

Bauer døde af kræft i 1999 og efterlod sin kone Anne Gun og datteren Anya Bauer Hartmark.

Titler af Ola Bauer